Internetsøgning

Orkut eksploderer…
Den 7. juni skrev Internetsøgning om netværket Orkut. Siden da er der sket en nærmest eksplosionsagtig udvikling, som er kommenteret af medier i USA. For det første har Orkut nu rundet medlem nr. 1 million, eller mere end dobbelt så mange som for en måned siden. Dette skyldes fortrinsvis at brasilianere melder sig ind i stor stil. I skrivende stund ca. halvdelen (49,2 %), mod lidt over 20 % for en måned siden. Mens USA er rykket ned under 20 %.
Ifølge medier i USA fordi det giver stor prestige at vise at man har internet i Brasilien. Dette masseopbud irriterer engelsktalende i USA. Mange stakkels angloamerikanere kan ikke læse portugisisk, og de mener at Orkut er forbeholdt disse.
Det er svært at dele denne forargelse over udviklingen. Den er snarere udtryk for den opfattelse at Verden er en stat i USA, ikke omvendt.
Jeg har været med i Orkut siden februar 2004 – og måttet konstatere at Orkut er blevet stadig mere udvandet. At det skulle være et netværk af fortrolige, er for længst dementeret. Og at brasilianere skulle fylde Orkut med junk er også helt skudt ved siden af: Orkut har altid været fyldt med intetsigende og overfladiske indlæg – og da især på engelsk.
Hvad der kunne være et netværkssted for udveksling af faglige erfaringer, er i stedet blevet til udvekslinger af ligegyldigheder. Og hvis der en sjælden gang skulle liste sig et mere oplysende indslag ind, ja så er det umuligt at finde.
Tilbage står så at Orkut stadig er et udstillingsvindue, hvor man kan skrive lidt om sig selv og også læse lidt om andre.

Ny omfattende historieportal
Der er langt imellem at internetsøgere kan tale om internetsider I bestemt form, forstået på den måde: dette er siden om et eller andet emne. Men Historie-Nu er meget tæt på! I hvert fald hvad angår deres linksamling. (Her snakker vi ikke om indholdet i artiklerne – det må andre tage sig af!).
Historie-Nu har en imponerende række skribenter i sin stald, bl.a. Bo Lidegaard, Claus Bryld, Steen Andersen, Flemming Ytzen, Hans Sode-Madsen, Poul Villaume, Mette Fugl og Uffe Østergaard.
Linksiden er inddelt i 6 hovedområder: et generelt afsnit om opslagsværker, samt 5 om forskellige historiske perioder fra oldtid til nutid. Hver af disse er så igen underdelt i generelle afsnit og geografiske eller historiske afsnit. Alt sammen meget overskueligt og enkelt at bruge. Noterne er dog ret korte: oftest kun på en linje. Der er både danske og udenlandske links, fortrinsvis engelske. Søgefunktionen på forsiden fungerer desværre ikke særligt godt.
Link
www.historie-nu.dk

Musicplasma – for musikinteresserede.
For de som godt kan lide grafiske søgemaskiner som fx Kartoo, og måske oven i købet også godt kan lide musik, så er Musicplasma måske noget. Ligesom Kartoo laver Musicplasma ”universer”, nemlig over musiknavne (grupper og personer). Søger du på dem, toner langsomt en del af et større univers op med ”planeter”. Fidusen er at du kan blive inspireret til at se hvilke musikere og musikgrupper som ligger tæt på det søgte.
Det er meget svært at se hvor Musicplasma har sine oplysninger fra. Men mon ikke de bl.a. har trukket lidt på oplysninger fra All Music Guide? Ligegyldigt hvad, så er det et interessant sommerferieforetagende at kigge på søgemaskinen.
Første problem er at man tror at skærmbilledet er forkert: billedet fylder tilsyneladende for meget. Indtil man opdager at man skal klikke rundt forskellige steder på skærmen, så ændres fokus og man kommer til at se andre dele af universet.
Det er sådan set ikke så meget oplysninger man får. Søger du fx på Neil Young, kommer meget naturligt Crosby, Stills, Nash & Young og Buffalo Springfield frem. Men forunderligt nok også Fairport Convention. Hvad de så har med Neil Young at gøre. Med mindre man altså mener at Young spiller musik som ligner Fairport Convention?
Helt checket er det ikke hvis du søger på King Crimson. Hovedpersonen her, Robert Fripp, kommer ikke frem, selv om han har lavet adskillige solo. Søger du i stedet på Robert Fripp, fører det helt andre steder hen. Minder om Kartoo. Søgninger på andre prog-rock-grupper giver dog ofte lignende musikgrupper.
Cirklernes størrelse angiver hvor populære de er. Beatles har således den største, mens fx Ben Harpers nærmest kun er ”Bull’s Eye”.
Kræver Window Media for at afspille
Link
http://www.musicplasma.com/

Gimpsy – anderledes emnekatalog.
De fleste emnekataloger er opbygget efter Yahoo-modellen: Fra overordnede emner klikker man sig efterhånden ned til stadig mere specielle, indtil man forhåbentligt finder hvad man søger efter. Sådan er Gimpsy for så vidt også opbygget, men hierarkiet er ganske anderledes: Temaet er nemlig at internetsøgeren starter med at ville gøre noget. Og hvis det som internetsøgeren bare vil er at læse, ja så er Gimpsy ikke stedet. Af hovedsiden fremgår det hvilke 60 forskellige ting man gerne vil gøre. Her er et skønsomt udvalg af de mere fornuftige ting man kan foretage sig: Adopt, Book, Build, Buy, Calculate, Chat, Create, Download, Find, Join, Learn, Listen, Promote, Report, Sell, Subscribe, Teach, Translate, Watch,
I nogle kategorier kommer der forskellige forslag til underkategorier op i en lille boks til højre i billedet.
Report dækker fx over børnepornografi. Her er links til forskellige organisationer i verden.
Under Translate gemmer sig otte ganske udmærkede links til forskellige oversættelsesredskaber.
Nogle emner er dog temmelig tomme. Det ser jo lovende ud med Teach, men der gemmer sig faktisk kun tre links her. Andre er alt for overfyldte. Fx har Built over 800 links til hvordan man opbygger en website – helt uoverskueligt, eller i hvert fald kun for storentusiaster.
Andre steder er illustrative til at afsløre nogle mere ukendte sider af internettet. Fx under write hvor man opdager at der er hele 19 steder på nettet, hvor man ikke bare kan skrive dagbog, men også hvor man kan læse om hvordan man gør osv.
Der ligger adskillige kommercielle links i emnekatalogen. Det er links til firmaer som tilbyder at gøre det som man gerne vil have gjort. Der er også mange steder hvor man først skal lade sig registrere med login og password. Men alt dette er vel efterhånden hvad der er at forvente på internettet.
Gimpsys søgefelt bruger hverdagssprog (ud for I want to…). Lige som Ask Jeeves opgav for mange år tilbage. Gimpsy holder altså ved – og man skal skrive på engelsk. Nogle spørgsmål virker faktisk meget godt: know how to use the internet, mens man ikke får svar på know how to repair my bicycle.
Under Preferences er der mulighed for at indstille Gimpsy til at søge på Danish – hvilket straks betyder at der er 0 hits på de fleste forespørgsler. En sjov og original ide. Som dog lige akkurat bevæger sig på grænsen til ”god ide, men dårlig udførelse”. Desværre.
Link:
www.gimpsy.com/

Endnu et slaw for rss-feeds.
Internetsøgning omtalte for første gang fordelene ved Rss-feed 28. april 2004. Her stod bl.a.:
”Mange internetsider tilbyder et såkaldt rss-feed. Det betyder at hver gang den opdateres, giver den besked til dem som har bedt om det. Det fungerer næsten som en email: hver gang internetsiden bliver opdateret, sender den ændringen til abonnenten. Forudsætningen er at du anskaffer dig en såkaldt rss-reader. Det kan du gøre på to måder: enten downloade et program fra internettet (der findes både gratis og nogle der koster penge), eller du kan bruge en internetservice. Begge fungerer som sagt næsten som en email: du åbner programmet (eventuelt via login og password), kigger på hvad der er sket siden sidst og læser de interessante nyheder.”
Rss er et xml-format som tillader ”syndikering”, dvs. deling af websiders indhold. Ikke nødvendigvis hele sider, men fx de dele som løbende opdateres.
Jeg har nu arbejdet med rss-feeds i nogle måneder og vil gerne slå endnu et slaw for at bruge disse. Det er enkelt at installere og bruge Bloglines, og det er gennem praktisk brug at man bliver opmærksom på de store fordele ved rss-feeds. Alene dette at man kan samle sine abonnementer et andet sted end fx sin email, hvor de ofte ender som ulæst post.
Et af begynderens største problemer er at finde sider med rss-feed. Her er to gode eksempler på rss-feeds:
BBC’s nyheder. På denne side kan du såmænd da også læse lidt om hvad rss-feed er, hvordan du gør og hvad du kan abonnere på af nyheder på BBC (pt. er der 18 emner).
Amazon, den store internetboghandler, har et omfattende emnekatalog. Her har du mulighed for at se hvilke nye bøger der er kommet inden for det eller de emne® som de interesserer dig for.
Det er en nem måde for bibliotekarer og andre boginteresserede at holde sig orienteret om hvilke nye bøger som Amazon har i sit katalog. Eneste bagdel er at Amazon ikke fortæller hvem bøgerne henvender sig til: om det er triviallitteratur eller videnskabelig litteratur fx
I USA er enkelte biblioteker begyndt at tilbyde deres lånere rss-feed. Det betyder at biblioteksbrugerne kan følge med i hvad der sker på bibliotekets hjemmeside. Som eksempel kan nævnes biblioteket ved Louisville Universitet. Eller hvad med nogle tyske, for en gangs skyld: Hamburgs Tekniske Universitetsbibliotek, Institut für Politikwissenschaft og Universitäts- und Landesbibliothek Münster.
Københans Kommunes biblioteker er også med i front, foreløbig med 2 feeds: Et om Nyt om Bibliotekerne i København og et andet om servicenyheder.
I dag tilbyder biblioteker ofte nyhedsbreve. Så hvorfor ikke bare tilmelde sig en postliste eller abonnere? Postlisternes indhold er lavet af websidernes ophav. De udsendes kun en gang i mellem, mens et rss-feed giver besked med det samme. Derudover vælger du med et rss-feed selv hvad du vil have. Det kunne jo være andre ting end de som biblioteket troede du var interesseret i.
Mange bibliotekarer laver weblogs rundt omkring i verden, og de har også rss-feeds. Libdex forsøger at lave en liste over biblioteksweblogs med angivelse af rss-feed..
Ud over bibliotekarer, journalister og andre vil også: selskaber, forskere, universiteter, foreninger, private virksomheder med fordel kunne bruge lidt tid på at finde nogle gode rss-feed og på denne måde holde sig orienteret. Her et eksempel:
EEVL: the Internet Guide to Engineering, Mathematics and Computing, drives af engelske specialister fra universiteterne. Guiden henvender sig især til de højere uddannelser og forskere, men også andre interesserede. De har bl.a. nogle vejledninger.
Fremtidens rss-læsere vil sandsynligvis kunne en del mere end de nuværende. Bl.a. kunne finde feeds som du ellers ikke er opmærksomme på. Bloglines har allerede en facilitet hvor du kan finde en liste med rss-feeds som ligner dem du allerede abonnerer på. Lidt i stil med de automatiske web-søgninger fra de store web-søgemaskiner. (Såkaldte costumized feeds). Sådanne findes allerede, men de er ikke gratis.
Link
Vejledning til Bloglines med links til hvor du kan finde rss-feeds, rss-læsere m.m.

Ulk: Tysk satiretidsskrift digitaliseret.
Mange gamle tidsskrifter bliver i disse år digitaliseret. Internetsøgning skal ikke foregive at ville informere om dem alle. Men her i den triste danske sommer er det opmuntrende at kikke i en lille perle, det tyske satiretidsskrift ULK. Det er udgivet med støtte fra Landesarchivdirektion Baden-Württemberg. Ulk var et nordtysk modstykke til det sydtyske Fliegenden Blättern. Det udkom 1872 til 1933, først som selvstændigt ugeblad og fra ca. 1913 som ugentligt tillæg til Berliner Tageblatt og Berliner Volks-Zeitung.
Der er en aura af gamle tidsskrifter over digitalisereringen: gammelt, flosset snit og typiske tegninger som også er kendt fra fx engelske Punch og danske Blæksprutten.
Det er årgangene 1914 til 1930 som er tilgængelige. De er interessante, da Kurt Tucholsky i årene 1918 til 1920 var chefredaktør på Ulk. Måske det største publikum han opnåede: de to blade hvor Ulk var tillæg, havde omkring en kvart million læsere. Tucholsky ville gøre op bl.a. med krigsvitserne. I det hele taget fortæller Ulk noget om stemningen i Tyskland under den gryende nazisme. Efter Tucholskys afsked vendte Ulk dog tilbage til sin tidligere redaktionelle linje.
Kurt Tucholsky (1890-1935) var søn af jødisk købmand og jurauddannet. Kendt som forfatter. Men også kendt som skribent i adskillige tidsskrifter, bl.a. ”Vorwärts” (udgivet af Sozialdemokratischen Partei Deutschlands, SPD), litteratur- og teaterkritiker på ”Die Schaubühne”, som nævnt chefredaktør på Ulk (Berlin), ”Weltbühne” og ”Vossischen Zeitung”. Gift med Elise Weil (1920-24) og Mary Gerold (1924-33). Medlem af Unabhängigen Sozialdemokratischen Partei Deutschlands (USPD) 1920. Emigererede 1929 til Sverige, hvor han også døde efter et selvmordsforsøg i 1935. Nazisterne afbrændte Tucholskys bøger på de berygtede bogbrændinger i 1933.
Link
www.ub.uni-heidelberg.de/helios/digi/ulkhd.html

Spanske onlinebøger
Jeg ved ikke om nogen af Internetsøgnings læsere er spansktalende. I givet fald er her måske noget for dem: Librodot har 3.100 onlinebøger på spansk.. Du skal dog være medlem for at kunne læse bøgerne. Og hvis du ikke vil betale, kan du kun læse en gratis bog om ugen. Ellers koster det 12 dollars om året. Så nogen dyr fornøjelse kan man ikke kalde det. Det er godt at huske hvis du besøger siden første gang: Vælg den første bog med omhu, for du får ikke andre at se uden at betale eller vente en uge!
Registrering er ganske let, kræver kun email og brugernavn. Herefter får du tilsendt et pasord til din konto. Med et gratis medlemskab har du udover det gratis ugentlige download mulighed for at kigge i katalogen over de 3.100 titler. Der er ganske mange indgange: titler, forfattere og sprog. Fra dansk er kun oversat omkring 40 eventyr af H. C. Andersen, på svensk en ganske kort novelle (El Beso, kysset) af Hjalmar Söderberg – af alle – og fra norsk Knut Hamsuns Sult og 2 tekster af Henrik Ibsen. Det er altså ikke de nyeste kioskbaskere, men klassikerne du kan finde her. Typisk de som har overskrevet 50 årsgrænsen for copyright.
Er du tilfreds med det, er udvalget imidlertid ganske godt. Og for spanskstuderende er der givetvis mange gode stunder at tilbringe – og ikke nødvendigvis foran skærmen. Teksterne findes både i en Word-version og en pdf-udgave (kræver Adobe-reader som de fleste vist har i dag). Layouten er ganske pæn uden at være prangende.
Link
www.librodot.com

Comparision Engine
Søgemaskinerne er forskellige og finder bevisligt hver for sig unikke fund. En fuldstændig søgning på internettet ville derfor være at søge i så mange søgemaskiner som muligt for at få samtlige indekserede fund med. Grunden til at få gør det, er at langt hovedparten af det den enkelte søgemaskine finder, er det samme som andre søgemaskiner finder. Og en gennemgang ville derfor være en ørkenvandring af gentagelser
Meningen med Comparision Engine er at undgå denne ørkenvandring. Altså: at adskille de fund som alle, eller de fleste, søgemaskiner finder, fra de fund som kun en enkelt søgemaskine finder. Herefter skulle det være mere rationelt at gennemgå de unikke fund i søgemaskinerne en for en.
Fremgangsmåden lover ganske godt. Prøv fx med en søgning på
[internetsøgning]
Det tager lidt tid før det hele kommer frem. Øverste halvdel af skærmen viser de forskellige søgemaskiner under hinanden. Ud for hver enkelt er angivet de første fund i søgemaskinen, nr. 1, 2, 3 osv. De grå viser de fund som flere søgemaskiner har fundet, de røde de som er særegne for søgemaskinen. Det er muligt at fravælge bestemte søgemaskiner. Den nederste halvdel af skærmen viser samtlige fund.
Nu skal du bevæge musen hen over den øverste halvdel af skærmen. Nederst viser Comparision Engine så det fund du har peget på. Highlightet med grønt. Enkelt. Desværre kan du ikke undersøge linket lige med det samme: forsøger du at bevæge musen ned for at klikke, kører du jo blot over andre knapper – som så viser andre fund. Det kunne ellers være rart.
Men dette er ikke det eneste problem: Websider opdateres efterhånden løbende, måske med få dages mellemrum. Men ofte kun med ganske få ændringer. Det betyder at søgemaskinernes webcrawlere ofte får forskellige versioner af den samme side. I Comparision Engine optræder de imidlertid som unikke fund for søgemaskinen – selv om den samme side i en anden opdatering kan findes i flere andre søgemaskiner.
Eksempelvis retter jeg tit blot et link, en dato eller en stavefejl i Google-Guide eller Internetvejledningen på Københavns Kommunes Bibliotekers hjemmeside. Disse forskellige opdateringer optræder som forskellige sider i Comparision Engine.
På overfladen så det i mine prøvesøgninger ud til at Google og Teoma havde de fleste unikke fund, men som sagt kan dette ikke tages for gode varer.
Alt i alt falder Comparision Engine i den efterhånden meget store gruppe af søgemaskiner hvorom man kan sige at de har fået en vældig god ide, men at det i praksis viser sig at være vanskeligere end som så at realisere den. Ikke desto mindre har ihærdige internetsøgere fået en lidt lettere måde at sammenligne søgemaskinernes fund. Med de forbehold som nu er nævnt ovenfor.
Et andet bud på at løse opgaven er at prøve Queryster.
Link
roquefort.di.unipi.it/comparison.html
www.queryster.com

MSN-search ingen udfordring for Google og Yahoo
Flere års udvikling og hundred millioner af dollars har Microsoft investeret i at udvikle MSN search til at blive den 3. store søgemaskine. Men indtil videre må selv selskabet erkende at det ikke er lykkedes og at det vil tage adskillige år endnu.
Hvis du ikke brugte MSN-search før, er der heller ingen grund til at bruge den foreløbig. Det må være den korte version af en vurdering af den renoverede søgemaskine. For de som er interesseret i at læse om Microsofts nyeste tiltag, er der en artikel i Search Engine Watch som gennemgår de forskellige nye ting i MSN-search
Link
searchenginewatch.com/searchday/article.php/3376041

Labour Start
Labour Start er en side med internationale nyheder om fagbevægelsen og arbejderbevægelsen. Den startede i 1996. I dag indsamler et ”globalt netværk af 230 frivillige” nyheder fra fagforeninger i forskellige lande, fagblade og alternative nyhedsmedier. Kigger man på korrespondentlisten, omfatter den dog kun 85 aktive, en enkelt dansker Carsten Almskou fra SiD.
Det løber op i 13 sprog, bl.a. engelsk, fransk, spansk (ikke tysk) og mere ukendte som kreolsk, finsk og tyrkisk. Og altså også dansk, hvor kilderne til nyhederne d.d. mest er fagforeninger som SID, Metal og NNF, samt fra DKP-ml’s blad Arbejderen. De danske nyheder er ikke altid aktuelle, hvilket også gælder mange af de andre sprog. D.d. var der dog tre nyheder om konflikten på Danmarks Radio, 2-3 dage gamle.
Så kan man bruge hovedsiden. De internationale nyheder er bedst opdaterede. De fleste nyheder her er på engelsk. Nyhederne på forsiden er opdelt efter denne uges tophistorier og dagens nyheder. Disse sidste er alfabetisk ordnet efter lande. Overvægten er mod USA, men England og Australien er også godt med. Kilder til nyhederne er pressebureauer som AP, BBC, Reuters,
Emner er strejker, virksomhedslukninger, undertrykkelse af arbejdernes rettigheder i forskellige lande. Sat op imod dagbladenes eller for den sags skyld internetmediernes nyheder og arbejdsmarkedet, er det selvfølgelig rart at det her er specificeret ud. Men mon der dog ikke kunne være mere med? Særligt interesserede vil med fordel kunne kigge nærmere på de forskellige kilder og ad den vej måske lære mere om hvilke medier der eksisterer rundt omkring i verden om arbejderbevægelsen.
Ønsker man ikke at kigge hver dag, er der mange muligheder for RSS-feeds til nyheder fra forskellige lande. Dem er der en snes af. Derudover kan man tilmelde sig en postliste med nyheder hver torsdag.
Det er uklart om Labour Start har nogen politisk profil. 1998-2002 var den under Labour and Society International (LSI) som er en NGO og FN lobbyorganisation som arbejder rundt omkring i verden for menneskerettigheder, bl.a. med børnearbejde.
Link
http://www.laborstart.org/

Yahoo News - Google News: 1-0
Denne weblog er som bekendt ikke begejstret for Google News, slet ikke når den skal søge danske nyheder. Og en lille test efter Danmark-Sverige-landskampen 22. juni ændrede ikke ved det.
10 minutter efter kampens afslutning gav Yahoo News med en søgning på
[denmark sweden], efterfulgt af en sortering med de nyeste først,
klart flere og bedre hits end Google News. (Søgningen giver selvfølgelig nu et andet resultat). Faktisk gav Google News på dette tidspunkt kun 5 forskellige versioner af Reuter-meddelelser, mens Yahoo allerede havde registreret AFP samt et par andre mindre kendte pressebureauer og aviser.
Også i aktualitet var Yahoo News foran med ca. 5 minutter. 20 minutter efter kampen var stillingen Yahoo-Google den samme, blot nu mere udbygget. Ingen havde dog endnu registreret danske nyheder.
Meningen med nyheder er selvfølgelig at de skal være så nye og så mangfoldige som muligt. Så konklusionen er endnu engang: Hvad angår nyhedssøgning er Yahoo News førstevalget.
Links
news.yahoo.com
news.google.com

Søgemaskiners ”Genveje”.
Søgemaskiner som Ask, Google og Yahoo har givet visse ord nogle særlige funktioner som kommandoer. Dvs. at hvis du skriver ordet i søgefeltet, vil søgemaskinen opfatte det som en kommando, ikke som et almindeligt søgeord. Fx betyder ordet image (eventuelt efterfulgt af et kolon) i nogle søgemaskiner at den vil søge på billeder, men ikke på ordet image.
Search Engine Watch har lavet en lille oversigt over dine muligheder i Ask, Google og Yahoo. Desværre findes der ikke et anerkendt ord for disse ”genveje”, så de hedder noget forskelligt. Her et udtræk af artiklen:
Yahoo Search Shortcuts:
tools.search.yahoo.com/shortcuts/ Oversigt med søgefelter, ordnet efter emner.
Google Features:
www.google.com/help/features.html
Ask (fra artiklen i Search Engine Watch)
searchenginewatch.com/searchday/article.php/3370751 Ask genveje.

Wörterbuch-portal
Er noget som tysk-interesserede bør følge med i. Det er endemålet at være det sted hvor alle online ordbøger (tysk) skal kunne findes. Hidtil er der dog kun fire fungerende, men menuerne lover meget mere, op til fyrre forskellige fagordbøger.
Allerede nu kan man dog se tysk grundighed. De fire ordbøger er Wörterbuch der Deutschen Gegenwartssprache (en slags mindre tysk pendant til Ordbog over det Danske Sprog, bogudgave i 6 bind fra 1967), Deutsches Rechtswörterbuch (Retskrivningsordbog), Verzeichnis der Idiotismen in Plattdeutscher Mundart (dialektordbog over plattysk 1877) og Brødr. Grimms kendte tyske ordbog fra for to århundreder tilbage.
Søg fra søgefeltet i venstremarginen. Her kan du til- eller fravælge nogle af de ovennævnte fire værker. De testsøgninger jeg lavede, fandt stort set kun fund i WDG – men de er såmænd ganske omfattende. Så allerede nu er portalen anvendelig. Efter søgning får du et skema hvor søgeordet står i en liste med 10 ord før og efter, samt afkrydsninger for i hvilke af de fire værker man kan slå op.
I højremarginen er angivet alternative opslag på synonymer mv. i andre ordbøger.
Endemålet er som sagt at Wörterbuch-portalen skal være stedet for alle videnskabeligt anlagte tyske ordbøger. Første etape, som man altså allerede kan se nu, er en oversigt over de mulige ordbøger: almene, historiske, etymologiske, tidsafhængige (gammeltysk, middelaldertysk, nyere tids tysk, nutidstysk), fagordbøger, leksikale ordbøger m.fl. Næste skridt er så at gøre ordbøgerne digitalt tilgængelige (det fremgår ikke om at også omfatter scanning). Derudover er der mulighed for at lægge tekster om ordbøgerne på siden.
Man kan frygte at disse gode tanker ikke vil blive konkretiseret: projektet afhænger af frivillige. Så vi kan kun håbe at udgiverne (Berlin-Brandenburgisch Akademie der Wissenschaften) vil få held med det.
Link:
www.woerterbuch-portal.de

Google Bombs
Som før nævnt her på Internetsøgning er Google Bombs et bevidst forsøg på at få særlige søgninger til at "hitte". En af de mest kendte er at hvis man søger på [miserable failure] får man George Bush' hjemmeside. Dette tids(spilde)fordriv er der nu nogen som har sat sig for at registrere. Foreløbig er der en snes stykker. Fordelen ved siden er at den har kopier af gamle søgninger. Google forsøger selvfølgelig at værgre sig mod sådanne søgninger, så hvis det bliver opdaget, "afmonteres" bomben.
Danske webmasteres forsøg på at få Anders Fogh Rasmussens hjemmeside frem på søgningen hulemand må siges at være slået fejl. Dd. er den ikke engang blandt de første ti.
Link
blog.outer-court.com/googlebomb/

Michael Fagans citatsøgningsoversigt.
Michale Fagan har gjort det igen! Den kun nittenårige canadier har en ganske imponerende samling af forskellige søgeoversigter, fx på billeder, ordbøger, nyheder …. Faktisk er hans Faganfinder ved at udvikle sig til stedet hvor internetsøgere bør starte når de vil have et overblik over hvilke søgefaciliteter der findes på bestemte typer internetfænomener.
Hans nyeste oversigt er en citatsøgemaskineoversigt. Oversigten er delt i såvel størrelse som emner. Faganfinder har også en søgefunktion, men man skal dog ikke tro at den så kan søge i alle på en gang. Kun i en af gangen. Men det er heller ikke så afgørende: Det afgørende er at man på Faganfinder altid får inspirerende henvisninger.
Links:
www.faganfinder.com Hovedoversigten
www.faganfinder.com/quotes/ Citatoversigten
Denne weblogs omtale af leksikon med citater.

Svenskerne overhaler os: Fuldteksttidskrifter på internettet
Det går langsomt, men det begynder! Det har i lang tid været muligt at søge fuldteksttidsskriftartikler gratis på Find Articles. Noget tilsvarende mangler vi for Danmark. Her skal man i bedste fald vide hvilke tidsskrifter som ligger online og så søge fra deres adresse. Men et overordnet søgested som søger i alle tidsskrifter på en gang mangler. For avisernes vedkommende er der Infomedia, men der er kun adgang mod betaling, fx fra visse bibliotekers og skolers computere.
I Danmark arbejdes der på noget sådant med udvalgte artikler fra centrale tidsskrifter. Men intet er endnu lanceret. Her er vores større nabo, Sverige, langt foran. Det er Internetbrus som gør opmærksom på Directory of Open Access Journals, lavet af Lunds Universitetsbibliotek. Fra dette emnekatalog er det muligt at søge i 277 ud af i alt 1111 tidsskrifter med foreløbig 48.686 artikler (ifølge hjemmesidens forside d.d.).
Der er en alfabetisk indgang til tidsskrifterne, et emnekatalog (med 16 hovedkategorier) samt en søgefunktion. Søgefunktionen er ikke at anbefale i første omgang hvor der ikke er så mange artikler indekseret endnu. Men emnekatalogen giver et ganske godt og lovende indblik i hvad der er i vente, når samtlige tidsskrifter ligger der. Det er altså ikke svenske tidsskrifter, men især engelske tidsskrifter. Og indrømmet: det er da ikke de mest kendte. Men den faglige kvalitet ser ud til at være i orden på den lille snes tidsskrifter jeg afprøvede. Og hermed også være sagt at dette især er et emnekatalog for studerende og forskere.
Mange af artiklerne ligger som pdf-filer, så husk lige at få installeret Adobe Reader. Et stort til lykke til svenskerne! Der fik I os her i Danmark. Gid vi havde noget tilsvarende. Fx har Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Danmarks Tekniske Universitet og andre onlineadgang til værdifulde tidsskrifter, men kun for de som begiver sig til Emdrup og Lundtofte.

Fra arkivet (Kronologisk register, se 29.07..04):
About 04.05.04. Ajour på nettet 22.01.03. Ask 20.04.04, 21.05.04. Biblioteksbaser 14.10.03. Billeder 04.04.03, 06.06.03. Bykort 24.01.03. Citater 12.06.03, 10.06.04. Danske søgemaskiner 22.05.03. Daypop 09.04.03. Emnekataloger 05.02.03. Ez2www 10.01.03. Feedster 22.07.03. Feltsøgning 01.12.03, 07.02.04. Filtyper 26.02.03, 09.09.03. Frasesøgning 18.08.02. Google 22.12.02, 03.06.03, 06.08.03 (synonymer), 02.02.04. 02.06.04. Google-Guide. Hotbot 17.12.02. Jubii 27.08.03. Lande 01.12.02. Leksika 13.01.04-24.05.04. Links 28.05.03. Love m.v. 11.11.02. Multimediefiler, Musik 13.05.04, 21.12.03. Nyheder 17.11.03, 12.03.04. Nyhedsgrupper 04.08.03. Orkut 07.06.04, 28.07.04 Personlig søgning 01.06.04. Oversættelser 26.03.03. Searchenginewatch 05.10.02. Singing Fish 13.05.04. Sortering af fund 01.10.02. Statistik 06.10.03. Stavekontrol 30.07.03. Søgemaskinestatus 18.03.03. Søgesprog 08.12.02, 02.01.03 (eller) 09.07.03. Teknik 24.09.03. Teoma 04.02.03. 18.03.04. Topix 12.03.04. TV 10.01.04. Uddannelser 05.11.03. Universiteter 02.09.03. Usynlige internet 28.08.02 , 27.10.02, 10.03.03 (Bibliotekernes elektroniske licenser), 16.06.03 (The Invisible Net). Vandrehistorier 27.03.03. Virtuelle biblioteker 25.11.02. Webadresser 14.10.02. Weblogs 11.08.03. Webringe 10.07.03. Yahoo 21.10.02, 14.04.03

Orkut: Fortroligt netværk eller….
Orkut er udviklet i samarbejde med Google. Orkut præsenterer sig selv som et online fællesskab som forbinder folk ved hjælp af et netværk af betroede venner. Du kan kun blive medlem ved at blive inviteret af de som allerede er med i netværket. Meningen er nemlig at det ikke skal blive for stort. I marts 2004 var der under 100.000 deltagere, dd. er der over 400.000 med accelererende vækst. Så det med de betroede venner er vist så som så. Som sådant er Orkut et blandt flere lignende fællesskabsprojekter, prøv fx Friendster, Linked In eller Tribe. Alle er ligesom Orkut Beta-versioner.
Mange kendte personer er med i Orkut. Flere kendt fra fx weblogs, fra onlinemagasiner eller fra almindelige internetsider. De får dermed ”ansigt” og personlighed og benytter det som et udstillingsvindue: hvad de kan, hvor de kommer fra osv. Men selv om det er muligt at invitere sig selv til at være deres ”ven”, fx Sergey Brin, en af stifterne af Google, får du dog næppe svar!
Orkut ikke er så lukket som det giver indtryk af. Netiketten begynder at være lidt anløbent. De fleste profiler ser reelle nok ud, men stadig flere dukker op bag navne som Spy, Narcotic Caffein, Vinicious Filth, Haemocytometer og andre opfindsomme navne. Og portrætfotoerne kan være underlige tegninger, symboler eller afbilde fx et nærbillede af et øre, et hoved skjult af et kamera el. lign. Hvis det breder sig, vil de mere seriøse formentligt begynde at melde sig ud. Det er trods alt ret personfølsomme oplysninger som ligger i Orkut.
Orkuts ydre er ellers lovende: Layoutet er smukt, navigeringen nem at sætte sig ind i. Det lægger op til at du skal udveksle erfaringer, synspunkter osv. i interessefællesskaber, communities. Dem er der allerede i titusindvis, og hvis man ikke synes det er nok, kan man lave nogen selv. De er ordnet i et emnekatalog, som allerede er temmelig uoverskueligt, visse emner består af flere tusinde. Det er også muligt at søge fritekst. Har du allerede nogen, er det let at følge med: du kigger bare på hvornår der sidst er opdateret.
I disse communities er der ”forums” om bestemte emner. Det er ikke den videnskabelige fagkundskab som dominerer. Som så meget andet er det især nørdede emner eller uforpligtende emner som ”Hvad mener I er det bedste Beatles-album?”. Meget ligner det som sker på weblogs, i grupper eller debatsider. Tonen er dog ikke sarkastisk, uforsonlig eller latterliggørende. Alle forums bærer præg af at de implicerede forsøger at få noget ud af det, at få startet brugbare ting op, åbne op. Men det er altså ikke de store verdens- eller livsspørgsmål der bliver lagt for dagen. Mange har kun lokal interesse for den store mængde personer fra USA. Mest socialt samvær og faglig erfaringsudveksling. Og måske også af den netværkskultur som USA er kendt for. Et decideret fagligt udbytte får du næppe ud af at være med. Højst nogle kontakter. Eller lidt småunderholdende snak med ligesindede kloden over. Men du kan også benytte det til at ”shoppe” på et mere uforpligtende socialt plan.
Af og til modtager du meddelelser fra venner eller venners venner. Det er foruroligende at de fleste kommer fra enkeltpersoner som gør opmærksom på sig selv, en begivenhed eller et eller andet velgørenhedsformål. Jeg besluttede at finde ud af hvilket community de kommer fra – og meldte fra! Som medlem af Weblogger får du hurtigt postkassen fyldt med emails. Udmeldelsen betyder blot at du ikke længere kan komme med indlæg.
Hvem der bruger Orkut kan ses i en statistik. Langt den overvejende del er unge mellem 18 og 25 år (næsten halvdelen). Der er under 10 % over 35 år. Ikke overraskende er næsten 40% fra USA, men overraskende kommer næsten 20% fra Brasilien. Dernæst nogle mindre grupper (o. 4% hver) fra Japan, Indien, Estland (!), Holland, UK, Tyskland og Spanien. Der er omkring 1.800 danskere imellem. Det er ikke nok til at være med i statistikken (det kræver 3.000 for at udgøre 1 %).
Rammerne er således udmærkede, men Orkut er måske et eksempel på at man ikke kan organisere sig til fællesskab. Det kræver tillid, tid til tilnærmelser, fælles interesser, måske også mere personlig kontakt ud over netstedet. Men som et nyt socialt fænomen i denne mangfoldige verden er det da spændende at kigge på.
Links:
Orkut: www.orkut.com
Friendster: www.friendster.com/index.jsp
Tribe: www.tribe.net/tribe/servlet/template/pub%2CLogin.vm
Linked In: www.linkedin.com/
Wired har skrevet adskillige artikler om emnet, se fx:
www.wired.com/news/culture/0,1284,61227,00.html?tw=wn_story_related

The Day After Tomorrow - fiktion og fakta
Filmen The Day After Tomorrow er en blandt mange andre katastrofefilm. Men meget har ændret sig siden Det Tårnhøje Helvede og Jordskælv: Internettet er kommet til. Det er nu ikke længere så let at styre informationer om aktuelle begivenheder. Ikke blot på det storpolitiske felt: Ikke for ingenting frygter den kinesiske regering Google. Den 2. golfkrig gav os en ukendt irakisk weblogger som rapporterede inde fra Bagdad midt under bombardementerne. Lige som ”allierede” soldater som skrev dagbog fra ”camp’en”.
Det gør sig også gældende for katastrofefilm: For ti år siden ville der gå et par måneder før mere nøgterne fremstillinger af katastrofescenarierne ville nå igennem til publikum. Nu er det nærmest omvendt: Før filmen overhovedet er blevet vist, er der allerede lødige internetsider som stiller filmen i perspektiv. I det små har man kunnet se lidt på DRTVs vejrredaktion. Det er oplysninger som også kan ses DMI’s hjemmeside.
Og så er der selvfølgelig i USA. Her er oprettet en ny side hvor man sammenligner de påstande som filmen bygger på med videnskabelig forskning. Siden er lavet af Energy Future Coalition som præsenterer sig som en organisation der sætter fokus på verdens olieforbrug og ulandene. Under menuen Fiction and Fact sammenligner siden nogle af filmens påstande med videnskabelig forskning.
Links
www.dmi.dk/dmi/the_day_after_tomorrow_-_tema DMI’s tema om filmen
www.dayaftertomorrowfacts.org/fiction/index.html

Nyt topdomæne: .pro
Fra 1. juli 2004 vil man kunne støde på et nyt topdomæne: .pro. Det er et topdomæne for læger, advokater og andre uddannede i USA. Ifølge nedenstående artikel er dette det første egentlige topdomæne som klart skiller uddannede fra ikke-professionelle. Dvs. det er en slags "beskyttet titel". Topdomænet vil endvidere være tilgængeligt for lignende professioner over hele verden hvis de kan godtgøre at de lever op til betingelserne for at få det. Tiden vil vise om det også bliver noget for internetsøgere.
Foreløbig giver søgning i Google på
[site:pro]
kun en henvisning til de officielle betingelser for topdomænet.
www.emediawire.com/releases/2004/5/emw129742.htm

Alternative Google-avanceret søgebillede.
Til tider kan det være vanskeligt at huske alle de mange faciliteter og søgemuligheder i Google. Til det formål kan du bruge nogle alternative avancerede søgebilleder som velmenende entusiaster og søgebilledekonstruktører har lavet. Her er et par eksempler:
Faganfinder. Michael Fagans avancerede søgebillede er et godt sted at starte. Han har på en enkelt side lavet oversigt over samtlige faciliteter og søgemuligheder. Men det kræver at du har prøvet dem i forvejen
Find Forward er noget så særpræget som en tysk opfindelse. Egentlig ikke kun Google, men bruger som udgangspunkt Googles søgesprog. Fidusen ligger i drop down-menuerne til højre for søgefeltet. De ændrer sig i øvrigt alt efter hvad du foretager dig. Hvis du afklikker Metasearch får du de største søgemaskiners resultater listet op i bokse under hinanden.
Soople. Kik såvel i menuen øverst samt i de forskellige søgefelter med ikoner.
Derudover findes der også nogle mindre anvendelige eksperimenter som:
Fresh Goo som opererer med datosøgning,
Har du nogen sinde undret sig over at samme søgning udløser vidt forskellige resultater (den såkaldte ”Google Dance”), så prøv My-Google-Dance-Machine (tysk). Her kan du se de fire forskellige webserveres resultater synoptisk opstillet.

Personlige søgninger.
Personlige søgninger synes at være mange søgemaskiners nyeste påhit. (Måske et forsøg på at komme ud af dødvandet?). Det går i al korthed ud på at brugeren på en eller anden måde viser hvilke internetsider vedkommende er interesseret i. Enten ved aktivt at signalere sine ønsker over for søgemaskinen eller ved at søgemaskinen gør det selv ved at registrere søgerens adfærd. Dernæst prøver søgemaskinen at give et bud på hvilke internetsider brugeren vil have i nye søgninger. Personlig søgning deler sig som sagt i to retninger:
1) De hvor brugeren selv aktivt bestemmer og sammensætter sin personlige søgning. Her kan brugeren altså selv lægge nogle kriterier ind på sin søgning. Til dem hører fx Topix (se Internetsøgning 12.3.2004) og Googles personlige søgning (Læs mere herom på Google-Guide). Prøv den for at se hvordan det virker. Sandsynligvis vil alle andre søgemaskiner lave noget tilsvarende, og i hvert fald MSN har annonceret noget sådant, se Internetsøgning 19.5.2004.
2) De hvor søgemaskinen bruger de informationer som alle besøgende på en hjemmeside efterlader. Disse oplysninger er altid tilgængelige for internetsideleverandøren. Men her bruger leverandøren altså disse oplysninger til at gætte sig til brugerens interesser. Brugerens adfærd lægger linjen. Et eksempel på denne type er Findory. Ved første besøg ligner det en ganske almindelig nyhedsside. Men hver gang du klikker ind for at se en bestemt nyhed, gemmer Findory denne artikel (fremgår øverst til venstre). Det bruger maskinen så næste gang til at gætte sig til andre nyheder som du måtte være interesseret i. Dvs. du skal altid bruge den samme computer! I starten er der ikke meget sjov ved at bruge Findory. Det er først når du bruger den dagligt det er muligt at se formålet med det. Hvis du er omhyggelig med at udvælge artiklerne, kan du efterhånden få mere og mere præcise nyheder frem hver gang. Findory husker nemlig alle de artikler som er blevet set fra en bestemt computer. Dette vil ret hurtigt fremgår fordi der ud for artikelhenvisninger optræder ordet ”Personalized” skrevet med grønt.

Tanker om leksika
Internetsøgning har over fire måneder bragt artikler om forskellige gratis onlineleksika. I den forbindelse nogle generelle betragtninger om leksikon som fænomen.
Før internettet var leksika et statussymbol. Ikke bare for intellektuelle, men for et bredt udsnit af befolkningen. I første halvdel af forrige århundrede var det Salmonsen (1915-1930) kontra en række populærudgaver, i andel halvdel Gyldendals og senere Den Store Danske Encyklopædi kontra Lademann og flere andre.
Ironisk nok udkom første bind af Den Store Danske næsten samme år som internettet for alvor begyndte at blive udbredt (1994). Og var færdigt i 2001. I denne korte periode er markedet for leksika blevet totalt forandret. Ikke bare i Danmark, men internationalt. Allerede før internettet kæmpede de med problemet med at udgivelsestiden var lang,. Når værket endeligt var komplet, var det uaktuelt, hvilket nødvendiggjorde udgivelse af supplementsbind på supplementsbind. Så brugerne skulle slå op flere steder. Og så har de trykte udgaver altid været umanerligt dyre at anskaffe sig.
De trykte udgaver har måttet se sig overhalet først af cdrom-udgaver, senere af online-udgaver og aktuelt af at internettet i sig selv nu er ved at profilere sig som et altomfattende leksikon i sig selv. I første omgang har vi oplevet at de trykte leksika har forsøgt at overleve ved at lave online-udgaver, enten gratis eller mod betaling. Det gælder fx det verdensberømte Encyclopaedia Britannica. Men som det også er fremgået af leksikon-serien, så er der adskillige leksika som i dag er gratis. Om end med meget svingende kvalitet.
Det som har undret mig er at leksikonredaktionerne ikke har taget internettet til sig som medie, men i stedet nærmest slavisk bare har overført det trykte medie til internet, krydret med nogle links som fungerer som ”se også”-henvisninger. (Hvilket da også er en stor fordel). Men det er slående at ingen benytter levende billeder og lyd! Det ville ellers være helt oplagt.
OBS: En engageret læser har gjort mig opmærksom på at Lademanns onlineleksikon faktisk lige præcis gør det. (Populært kaldet: Farvelademand). Så jeg gør straks forbehold her. Den bedste måde at se det er at klikke på Medie i menulinjen. Her er valgmuligheder mellem lyd og billede. Prøv fx på J. S. Bach og hør et stykke af Brandenburgkoncerterne. Det er lige præcis sådan noget jeg efterlyste. Og som altså eksisterer! (Tilføjet 2. juni 2004).
I medierne (fx i reklamer) bliver det ofte fremstillet som om at man ”bare” kan slå ting op på internettet. Og så er der lige det med kvaliteten af oplysninger. Mange søgemaskiner har tilknyttet en ordbog. Men der er nu engang meget stor forskel på en kort ordbogsforklaring og en lidt længere, dybtgående leksikonartikel. Og som før nævnt på Internetsøgning skal man altså være ret skrap til at bruge søgemaskiner for at få oplysninger frem.
Serien om leksika har i hvert fald haft til hensigt at give nogle eksempler på hvordan leksika forholder sig til internettet i dag. Så må brugerne selv bedømme….

Leksika på internettet
Så er vi nået til vejs ende med den serie som Internetsøgning startede 13. januar 2004 med centrale og gratis leksika på internettet. For at vække læsernes interesse for den slags internetsider og hjælpe fans af leksika. Dette er det sidste afsnit.
Nederst er listen med tidligere indslag.
81.09 Tegneserier
Toonopedia indeholder over 600 tegneserier, såvel animerede som trykte, og tegneseriefiguerer. Bl.a. med oplysninger om hvor det først blev publiceret, udgiveren eller distributøren, datoen for første optræden. Der er også afdeling for avistegneserier.
www.toonopedia.com
98.636 Slaveri
Encyclopedia of Slavery i USA giver omfattende beskrivelser af slavehandlen og alle dertil knyttede aspekter. Måske især rettet mod skoler. Spartacus collection
www.spartacus.schoolnet.co.uk/USAslavery.htm
99.4 Biografier
Dette er en søgemaskine til Cambridge Encyclopedia Database, Cambridge Dictionary of American Biography og A&E med bl. a. Biography and History Channels and Biography Magazine. Den søger i over 25.000 biografier af kendte personer fra antikken til vore dage. Man kan kun søge på personnavne. Artiklerne varierer meget, de nyeste kan være med fotoer, video og link.
www.biography.com
Link fra tidligere indslag om leksika (ordnet efter bibliotekernes decimalklassedeling):
03 Almene leksika
www.leksikon.nu Gyldendals Leksikon
www.lademann.dk/ns/default.htm Lademanns leksikon
www.storenorskeleksikon.no/default.aspx? Det store Norske Leksikon
1911encyclopedia.org Encyclopedia Brittanica, 1911-udgaven.
www.bartleby.com/65/ Columbia Encyclopedia
www.leksikon.org Solidaritet, leksikon (Pax Leksikon)
da.wikipedia.org/wiki/Forside Dansk Wikipedia
en.wikipedia.org/wiki/Main_Page Engelsk Wikipedia
sv.wikipedia.org/wiki/Huvudsida Svensk Wikipedia
de.wikipedia.org/wiki/Hauptseite Tysk Wikipedia
www.lysator.liu.se/runeberg/salmonsen/2/ Salmonsens leksikon, (foreløbig indscannet A-El)
04.1 Citater
www.aerenlund.dk/quotes Dansk citatliste
www.bartleby.com/66/ Columbia World of Quotations
www.bartleby.com/63/ Simpson’s Contemporary Quotations
www.bartleby.com/100/ Familiar Quotations
10-12 Filosofi
www.ditext.com/encyc/frame.html Meta-encyclopedia of Philosophy
www.utm.edu/research/iep/ The Internet Encyclopedia of philosophy
www.thoemmes.com/encyclopedia/list1.htm.asp Thoemmes Encyclopedia of Ideas
plato.stanford.edu/contents.html Stanford Encyclopedia of Philosophy.
13 Psykologi
www.psychology.org The Encyclopedia of Psychology
28 Katolicisme
www.newadvent.org/cathen/ The Catholic Encyclopedia
29 Mytologi
philtar.ucsm.ac.uk PHILTAR
webhome.idirect.com/~donlong/monsters/monsters.htm Gareth Young’s Encyclopedia of Monsters, Mythical Creatures and Fabulous Beasts
www.pantheon.org/mythica.html Encyclopedia Mythica
www.mythweb.com/encyc/index.html Encyclopedia of Greek mythology
www.mytolex.dk Mytolex
hirr.hartsem.edu/ency/index.html Encyclopedia of religion and society
29.7 Islam
www.cmeis.cam.ac.uk/ihsan Hadith Encyclopedia
30.172 Kvinder
www.kvinfo.dk/side/170/ Dansk kvindebiografisk leksikon
30.1776 Homoseksualitet
www.glbtq.com/side/170/ Leksikon om homoseksualitet
32.79 EU
www.eu-oplysningen.dk/tjenester/leksikon/ EU-leksikon
33.1 Arbejdsmarked
www.dk-arbejdsmarked.dk/arbejdsmarkedsleksikon/ Det Danske Arbejdsmarked, Leksikon
www.aoffakta.dk/leksikon/ Leksikon med arbejdsmiljøstof
34.38 Kriminalitet
Crime Magazine Crime Magazine
40 Geografi
Country Report Country Report
Bartlebys Geografisk leksikon Bartlebys Geografisk leksikon
50 Naturvidenskab
scienceworld.wolfram.com World of Science
52 Astronomi
History of Astronomy www.astro.uni-bonn.de/~pbrosche/hist_astr/ha_pers.html
52.98 Astronautik
Encyclopedia Astronautica. www.astronautix.com
53 Fysik og Kemi
Biokemisk leksikon www.biosite.dk/staabi/staabi.htm
55.8 Meteorologi
Danmarks Meteorologiske Institut http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/meteorologisk_leksikon.htm
56 Biologi
www.bioweb.dk/biolex_start.php Biolex
56.3 Biokemi
www.biosite.dk/staabi/staabi.htm Det Biokemiske Leksikon
57 Planter
www.floridata.com Floridata
biologi.uio.no/plfys/haa/leks/ Botanisk og plantefysiologisk leksikon
58.8 Fugle
www.fugleinfo.dk/lex/default.asp Fugleinfo
61 Medicin
Health Central
www.healthcentral.com/home/home.cfm
MEDLINEplus
medlineplus.nlm.nih.gov/medlineplus/
61 Anatomi og fysiologi
Bristol Biomedical Image Archive: www.brisbio.ac.uk/
MPL Medical Photographic Library: medphoto.wellcome.ac.uk/ http://medphoto.wellcome.ac.uk/
AnatLine Anatomic Images Online: anatline.nlm.nih.gov/
Karolinske Instituttet: www.mic.ki.se/Medimages.html
Medical Images on the Web: www.unmc.edu/library/eresources/medimage.html
61.5 Alternativ medicin
www.alternativinfo.dk/public/leksikon/
61.68 Jordemødre
www.jordemodercenter.dk/leksikon/default.asp
63.5 Haveplanter
Botany World www.botanyworld.com eller www.botany.com/
64.1 Mad
Cook’s Thesaurus www.foodsubs.com
Karolines køkken www.karoline.dk/sw150.asp
Mad og Sundhedsleksikon www.madogsundhed.dk/09_leksikon/
70 Weilbachs Kunstnerleksikon. www.kid.dk
78.21 Musikinstrumenter. www.si.umich.edu/chico/instrument
79.6 Sport. Olympiske lege. www.dif.dk/index/ol-3/olleksikon.htm

Ask: flere hverdagsfaciliteter.
Ask (tidligere Ask Jeeves) udvider stille og roligt sin lille niche: svar på hverdagsspørgsmål. For læsere der følger med her på Internetsøgning, vil det ikke komme som en overraskelse at man fx kan søge på hovedrolleindehaveren i den seneste storfilm, Troja:
[brad pitt]
Og få en resultatoversigt med et lille billede af ham, samt en kort leksikal artikel med links til billeder, nyheder og "filmografi". Flere oplysninger kan hentes i højrespalten. Her kan man bl.a. få flere billeder, hans website og screensaver!
En anden nyhed er hvis du søger på nyere film. Prøv fx med
[shrek 2]
I dette tilfælder kommer der henvisninger til den officielle side, anmeldelser og en trailer. Det sidste kræver enten Real Player, Windows Media eller Quicktime. Har man det, kan man såmænd se et par minutters reklame for filmen, samt en håndfuld scener fra filmen af et par minutters længde. Den slags søgninger er dog ikke helt konsekvent. Og det skal dog også siges at billedkvaliteten på et 57 K modem ikke er den bedste.
Desuden skal man tænke titlerne på engelsk. Der kommer fx ikke noget ud af at søge på Troja. Filmen hedder nemlig på engelsk
[troy]
Med den oplysning går det straks bedre

Microsoft vs. Google vs Yahoo
Til sommer har Microsoft annonceret sit udspil i søgemaskinekrigen. De dominerende kombatanter her er i forvejen Google og Yahoo. Med Ask, Teoma (og Singing Fish) som velkonsoliderede i specialnicher. Internetsøgning har allerede skrevet om Microsofts nyhedssøger Newsbot (Internetsøgning 11.5.04). Den er en pendant til Yahoo News og Google News.
Microsoft planlægger en BlogBot som skal søge på internettidsskrifter (weblogs) og en AnswerBot som ser ud til at være en slags pendant til Google Answer. Derudover vil Microsoft forsøge at lave personaliserede søgning. Noget Google også eksperimenter med. Det går ud på at hvis du vænner dig til at søge fra en bestemt computer (IP-adresse), vil søgemaskinen efterhånden aflæse hvilke sider du åbner og på denne måde spore sig ind på hvad det er for en type internetsider du foretrækker.
Her har Microsoft imidlertid et imageproblem: Firmaets produkter anskaffes godt nok af et stort flertal af brugere. Men Microsofts ry er ikke for godt: produkterne er middelmådige og anskaffes kun fordi der ikke er alternativer. Microsoft opfattes som en pengefikseret monopolmastodont. Så spørgsmålet er om menige internetsøgere overhovedet tiltror Microsoft ikke at ville udnytte sin viden om deres søgninger til kommercielle formål. Dette image bakser Google ikke med, og Google må derfor siges at have et forspring her.
I 2006 vil Windows’ afløser dukke op (arbejdstitel: Longhorn). Det skal afhjælpe at brugerne af Windows ofte løber totalt vild i menuer, undermenuer, mapper, og under-undermapper. Det nye system skulle kunne finde dokumenter om et bestemt emne fra forskellige steder (word-dokument, email osv.), uanset hvor det er gemt. Og gæt hvem der ifølge New York Times fra 19. maj nu også tilbyder et program der kan gøre det: Jo, det er Google. (Artikellink - virker måske ikke...)
Af andre kuriøsiteter som er i vente er ”Stuff I’ve seen”, dvs. en hjællp til folk som gerne vil se hvad de for nylig har kikket på, og ”Stuff I should see”, som går ud på at computeren prøver at gætte sig til hvad du finder relevant.
Microsoft har før fejet gode produkter af banen. Det skete fx med browseren Netscape, selv om Microsoft var senere ude. De er nu også senere ude end Google med en konkurrencedygtig søgemaskine. Men tilfældet Netscape viser: Hvis først giganten sætter sig i bevægelse, kan man forvente omvæltninger. Ikke nødvendigvis kvalitative – tværtimod fristes man til at sige. Så bliver Google det næste Netscape?

Hallo… er der nogen?
Ofte hører man at ”jeg slår det lige op på internettet”. Men det gør man så ikke ”lige”. Og det er der flere forskellige grunde til, nemlig begrænsningerne i samtlige søgemaskinernes måde at virke på i dag.
Søgemaskinerne søger nøjagtigt på de ord som du skrive. De er ude af stand til at finde ud af meningen med spørgsmålet, ej heller hvad du forventer. Når du fx søger på [”mick jagger”] for at læse historien om dette store popidol fra Rolling Stones, så får du ganske vist enkelte gode sider, men du skal rode rundt mellem ulidelige fansider, merchandise-sider, pladeforretninger osv. osv. Disse rangerer nemlig for det meste højt i sorteringen fordi det er de sider som efter søgemaskinernes sorteringsmekanismer er vigtigst.
Supermarkedssyndromet. Du står nu over for måske flere tusinde fund, forklaret med brudstykker af de linjer, hvori dit søgeord optræder. Ofte er de uforståelige, tvetydige, men også en smule lokkende. Du kaster dig altså ud i at kigge på de som ser interessante ud. Inden du får set dig om har du brugt timer på at gennemse sider som du godt nok måske engang i fremtiden vil få brug for – men det var altså ikke det som du var ude efter lige her og nu. Som i et supermarked har du allerede konsumeret 50 andre ting end de som stod på dosmersedlen.
Dosmersedlen! Heldigvis opdager du det i tide og vender tilbage til dit oprindelige formål uden at lade dig distrahere af de lokkende tilbud. Men hvor er så det du var ude efter? Det viser sig at de faktisk ikke fandtes på blandt de første 50 fund. Opmuntrende lyder det så fra samtlige søgemaskinevejledninger: Prøv at lave din søgning om, udskift et ord, stav det på en anden måde, brug Boole’ske operatorer, anførselstegn, feltsøgning…. Kort sagt. Du mobiliserer hele din viden om søgemaskinernes avancerede søgemetoder. Hvor du før blev forhindret i at nå målet ved at blive distraheret, har du nu i stedet kastet dig ud i en heksedans med tastaturet: Gentagne søgninger stryger hen over skærmen. Indtil du måske tænker: Hvordan var det nu med disse computere…. Skulle du ikke hjælpe os af med det kedelige, gentagne rutinearbejde?
Er det overhovedet derude? Spørger du så måske dig selv: Er det overhovedet derude? Jo, der er meget, forfærdeligt meget, milliarder af sider. Men langt fra alting. Slet ikke når vi snakker dansk. Det offentlige er der – det har de skullet i årevis ifølge lovgivningen. En hel del organisationer er der, fagblade, frivillige organisationer osv. Men langt fra alle. Avisartikler skal du betale for. Videnskabelige tidsskrifter er der slet ikke, til nød måske mod betaling. Universiteterne er der stort set ikke. Her kunne danske universiteter lære af de svenske, som er begyndt at lægge deres forsknings resultater frem i en weblog, Swedish Research News .
Så summa summarum: Internettet er et spændende nyt informationsmedie. Men søgemaskinerne opfylder overhovedet ikke internetsøgeres behov for præcise søgninger.

Google-ordbog
Det er kendt at Googles monopolagtige stilling på søgemaskinemarkedet har medført nye ord: Jeg googler lige hvad det er for noget, betyder at jeg søger på Google for at finde noget om emnet. Her er en lidt længere liste over ord som måske ikke er så kendte:
Florida: I USA bruger webmasterne dette ord for den nyeste version af Googles indeks.
Google bomb: Det fænomen at mange internetsteder bruger den samme sætning i et hyperlink til en bestemt adresse for at få dette øverst i søgninger i Google. På denne måde kommer fx præsident Bush frem ved søgning på [”miserable failure”]. Knap så dygtige er de danske efterligninger som har forsøgt at få Anders Fogh Rasmussen øverst på søgningen [hulemand] – han ligger kun blandt de fem øverste.
Google dance: Den månedlige fuldstændige opdatering af hele Googles indeks
Google doodle: Anvendelsen af Googles logo til spøgefulde formål.
Googlegänger: At finde sin dobbeltgænger når man søger efter sig selv. Ofte i en latterliggjort version.
Google hole: dette at du er blevet ledt på vildspor af Google
Google juice: bruges om internetsider som får højeste ranking hos Google.
Googlemaniac: En person som til overflod er begejstret for Google
Googlepoly: Sammentrækning af Google og monopoly, dvs. dette at Google dominerer søgemaskinemarkedet.
Googler: Ansat på Google
Google whack: En enestående søgning hvor to ord uden anførselstegn kun udløser et resultat. Det er umuligt at give eksempler, da sådanne straks citeres vidt og bredt, og derfor betyder at en ny søgning fører til flere end et resultat.
Kilogoogle: 1.000 Googlefund

Vigtigste kilder:
Ask Jeeves (weblog): ajweblog.blogspot.com
Battelle, John (weblog): battellemedia.com
Block, Marylaine Neat News and Exlibris: www.marylaine.com
Calishain, Tara, newsletter: www.researchbuzz.com
Ejour for journalister: www.djh.dk/ejour
E-Klumme: esbenfjord.dk
Folkebibliotekernes Netguide: www.fng.dk
Freepint: www.freepint.com
Google Weblog: www.google.com/googleblog/
Informationsportalen: www.informationsportalen.dk
Internet News www.websearchguide.ca/netblog
Internet Resources Newsletter: www.hw.ac.uk/libwww/irn/irn.html
Internetbrus internetbrus.com
Københavns Hovedbibliotek, biblioteksweblog: bibblogger.blogspot.com
København og Roskilde, biblioteksweblog: www.bib-log.blogspot.com
Librarians Index to the Internet: www.lii.org
MSN (Microsoft weblog): blog.msn.com/msnsearch
Notess, Greg: www.searchengineshowdown.com
Pandia: www.pandia.com
Politikens itnyhedsbrev: politiken.dk/itnyhedsbrev
Resourceshelf, weblog: resourceshelf.freepint.com
Scout Report, ugentligt nyhedsbrev: scout.cs.wisc.edu/report/sr/current
Search Engine Guide: www.searchengineguide.com
Search Engine Lowdown: www.searchenginelowdown.com
Search Engine News: www.searchengineguide.com/searchenginenews.html
Searchenginewatch: www.searchenginewatch.com
Searchenginewatch, blog: blog.searchenginewatch.com/blog/
Searcher, fra Infotoday: www.infotoday.com/searcher
SiteLines: www.workingfaster.com/sitelines
Vejle Bibliotek, logbog: www.vejlebib.dk/netnyt/logbogen.htm
Yahoo Weblog: www.ysearchblog.com

Om denne weblog.
Internetsøgning er en weblog med nyheder, tips og trick om informationssøgning på internettet. De stammer fra en række kilder. Men er også inspireret af det praktiske arbejde i et biblioteksudlån og af undervisning.
Målgruppen er folk som bruger internettet meget til informationssøgning. Fx bibliotekarer, journalister, studerende og undervisere.
Internetsøgnings formål er at være stedet for de som ikke har tid til at følge med i den store, men også kaotiske strøm af informationer om søgemaskiner, søgeteknikker m.m.
Administratoren (se emailadressen) er bibliotekar, internettræner og voksenunderviser. Se fx Københavns Hovedbiblioteks "Rejsende Undervisere". Bl.a. i informationssøgning på internettet. Kurser i internetsøgning kan rekvireres herfra eller ved at skrive til mig. Må mange få glæde af disse uregelmæssige indslag. Vis interesse ved at tilmelde dig en emailpåmindelse. Eller skriv en kommentar. Webloggen har også et site feed.
Med venlig hilsen
Erik Nicolaisen Høy.

Singing Fish
Multimediefilernes Google, søgemaskinen Singing Fish, har forbedret sit søgebillede. Den er specialiseret i at søge musikfiler, videoer, nyhedsindslag o.lign. Det mest kendte multimediefil-format er MP3. Men derudover indekserer Singing Fish også filer fra Quick Time, Real Media og Windows Media. De formater bruges til fx filmtrailere, musik, højdepunkter fra nyheder, sport og andre begivenheder, videonyheder.
Fra forsiden er det kun muligt at lave enkelt søgning. Men allerede efter første klik kommer du automatisk til det avancerede søgebillede. Prøv fx med musikgruppen
[”no doubt”] , eller på nyhedsstof
[iraq torture]. Under søgefeltet er det nu muligt at vælge 4 faciliteter:
Tiden (Any Length) – det kan være godt at kunne fravælge indslag under 3 minutter
Audio eller video – Dvs. mellem lyd og billede.
Format – MP3, Quicktime, Real og Windows Media.
Kategori - vælg mellem 7 forskellige (musik, nyheder, TV osv.).
Singing Fish er let at søge i. Der er dog stadig en del døde links. Du kan bruge operatorerne + (Og), - (ikke) og ”” (frasesøgning). Fx skal man søge +fogh +rasmussen eller ”fogh rasmussen” og altså ikke bare fogh rasmussen. Det kan betale sig at tænke sig godt om og prøve flere alternativer.
Desværre lider maskinen stadig af at man på visse sider skal lede efter hvor der skal trykkes for at få sat gang i lyd eller billede. Ligesom man ofte skal gøre en indsats for at datere indslagene.
Singing Fish kan ikke se eller høre filerne. Det hele sker maskinelt. Den lokaliserer derfor først hvor der er mediefiler og registrerer dernæst de metadata som ligger i dem. Det kan være webmasternes beskrivelse, angivelse af længde, type o. lign.
Ændringerne er endnu på forsøgsstadiet, så nye tiltag må forventes – ligesom du kan indsende forslag til forbedringer.
For at få udbytte af fundene fra Singing Fish skal du downloader Real, Quick eller Windows (følger oftest med computeren) og sætter dig ind i hvordan de virker. Det er gratis, koster kun nettid – men vær opmærksom på at det kan være ulovligt at downloade hvis rettighedsindehaverne ikke har givet tilladelse til det.
Links til medieafspillere:
www.real.com Real Player
www.apple.com/quicktime/download Quicktime
www.microsoft.com/windows/windowsmedia/download/default.asp Windows media

Skal alt være så seriøst?
Tjoeh. Serien om leksika er nu ved at være endt. Og det er formentligt da blevet opfattet som en seriøs serie. På vejen gennem leksikonjunglen finder man også det tyske Kamelopedia. Som navnet antyder er det ikke særligt seriøst, eller? De tyskkyndige vi kunne fordrive et par timer her med tysk humor. Der er pt. lidt over 600 artikler i det. Men der kommer stadig flere. Faktisk er det som almindelige leksikonlæsere opfatter som ”se også”-henvisninger ofte en mulighed for at man selv kan skrive et lille indslag. Hvilket ofte fører det højst overraskende resultater.
Kamelopediet holder hvad det lover: det siger sandheden ud fra et kamelopedisk synspunkt. Der er et halvt hundrede skribenter, hvoraf 5 påstås at være autoriserede kameldrivere.
Et eksempel på hvad du kan vente dig er artiklen og vejr (”Wetter”), som i min bedste oversættelse lyder i retning af: ”Hele sandheden. Sandelig siger jeg eder: Salige er de som står i regnen, for de vil ikke være i bekneb for våde sokker. Salige er de som farer vild i snedriver, for de har ikke behov for køleskab. Salige er de som stormen blæser væk, for kun at flyve er skønnere. Så gå da i fred, arme dødelige, og glæd dig over naturkræfterne. Kilde: Das Orakel, Digest 193…. Og på visse dage regner det bare.”
Så er der henvisninger fra Sokker, Storm, Fred og Das Orakel (hvad denne henvisning skal gøre godt for, kan det være lidt svært at afgøre.). Og mon ikke skribenten har smugkigget lidt i Matthæus-evangeliets bjergprædiken?
I hvert fald ikke seriøst. Spørgsmålet er om det så til gengæld er sjovt?
Kameolopedia: kamelopedia.mormo.org/index.php/Hauptseite

Forsmag på nyheder fra MSN.
Vi venter stadig på udspillet fra den tredje store spiller på søgemaskineområdet, MSN. Indtil videre har MSN lanceret en nyhedssøgning, MSN Newsbot (i beta-version). Det giver måske en forsmag på hvad vi har i vente, idet den givet vil skulle konkurrere med Yahoo News og Google News. Måske er det derfor MSN i første omgang har valgt at lave en version for Storbritannien.
Forsiden ligner en traditionel nyhedssøgning: selv emnerne er de samme i venstremenuen: Popular articles, World, UK, Business, Sports, Entertainment, Science/Health og Technology. Yahoo har flere, men uden interesse for læsere uden for USA. Og forsiden er indholdsmæssigt som de to konkurrenters.
Forskellene viser sig først når man begynder at søge på emner, hvilket ikke er overraskende: De tre nyhedssøgemaskiner afsøger forskellige aviser og magasiner. Og at MSN kun fandt en beskeden del af de to andres kan selvfølgelig skyldes at det stadig er en beta-version. Og at mit spørgsmål ikke var helt repræsentativt: Jeg prøvede i anledning af et vist bryllup at søge på crown prince frederik i [MSN newsbot], [Yahoo News] og [Google News].
Fordi MSN Newsbot stadig er beta, har jeg ikke sammenlignet kvaliteten i fundene. Både Yahoo og Google kan sortere fundene efter Date (tidspunkt). Det kan MSN Newsbot ikke. Det bliver forhåbentligt rettet i den endelig version. (Den kronologiske sortering har i øvrigt stort set ingen sammenfald i Yahoo og Google). Indtil videre er der heller ikke nogen avanceret søgning på MSN Newsbot.
Nu er der så altså endnu en nyhedssøgning at følge med i. Danske læsere bør stadig holde sig til Yahoo News. Med dens mulighed for at søge i danske artikler er den at foretrække hvis man ønsker nyheder på dansk. Google er her ubrugelig. Og Alltheweb News (som før Yahoo’s erhvervelse af denne) var førstevalget, sygner hen.

Leksika på internettet
Internetsøgning startede 13. januar 2004 en serie med centrale og gratis leksika på internettet. For at vække læsernes interesse for den slags internetsider og hjælpe fans af leksika. Dette er det næst-sidste afsnit i denne serie. Det er hensigten at Københavns Kommunes Biblioteker hen over sommeren vil oprette en side hvorfra disse er mere systematisk gennemgået.
Nederst er en liste med tidligere indslag. Bemærk at der med tiden kommer flere til end oprindeligt beskrevet her. Så det kan altid betale sig at checke denne liste… En håndfuld links stammer fra interesserede læsere af denne weblog. En stor tak til alle for disse tips! Flere er velkomne. Det er umuligt systematisk at afsøge internettet for leksika, så der vil givet være mange huller.
70 Weilbachs Kunstnerleksikon
Weilbach, Dansk Kunstnerleksikon rummer danske kunstnere samt udenlandske kunstnere med tilknytning til Danmark. Svarer til 4. udgave af det trykte leksikon, 1993-2000. Der er knap 8.000 billedkunstnere og arkitekter. Weilbachs arkiv drives af Kunstakademiets Bibliotek. Man kan søge på kunstner, værker, værktype, museer og i billedgalleri. Udgivet af Kulturarvstyrelsen
www.kid.dk
78.21 Musikinstrumenter
Instrumenterne er delt op efter Sachs-Hornbostel klassifikation, udviklet af etnomusikologer og afspejler et euroamerikansk synsvinkel. Instrumenter fra hele verden er opdelt i forskellige familiegrupper: slagtøj (idiofoner og membranofoner), strygere, blæseinstrumenter og elektroniske instrumenter. Disse er så ordnet efter hvordan instrumentet producerer toner. Det er muligt at lytte til hvordan nogle instrumenter lyder. Der er ordliste og link til andre sider. Siden laves af CHICO, Cultural Heritage Information and the Community Outreach project ved University of Michigan School of Information.
www.si.umich.edu/chico/instrument
79.6 Sport
Olympiske lege
Dette leksikon beskæftiger sig med de olympiske discipliner (sportsgrene) og nogle berømtheder inden for stævnets historie. Dog ikke sportsfolk, men arrangererne. Under enkelte sportsgrene vil man kunne finde hvordan det gik danskerne.
www.dif.dk/index/ol-3/olleksikon.htm

Leksikon om homoseksualitet
Af og til indsender læsere af Internetsøgning tip. Forleden fik jeg i forbindelse med leksika-serien et tip om et leksikon om homoseksuelle. Forsiden er lidt rodet, men det har følgende indgange: I venstremenuen er artiklerne delt op i 4 hovedemner: arts, literature, social sciences og discussion. Det er her du skal gå ind for at få de øvrige indgange frem: En emneindgang (alfabetisk ordnet) og et alfabetisk indeks. Herfra kommer du så ind til selve artiklerne. De har meget varieret størrelse. Prøv fx det om dansk litteratur. Det er skrevet af Dag Heede, som har skrevet adskillige anerkendte bøger. I det hele taget er det faglige niveau i leksikaet tilsyneladende i top, ifølge skribentlisten.
Tak til leverandøren for linket - og dermed også en opfordring til andre som måtte finde lignende gode tips
Link: www.glbtq.com

Renoveret emnekatalog: About
About.com er et emnekatalog. Ældre internetsøgere vil genkende det som Miningco. Det har for nylig fået et helt nyt udseende. Indholdet er imidlertid det samme: Gode, gedigne sider mest på engelsk henvendt til et bredt publikum. Indsamlet af entusiastiske amatører.
Som før i tiden skal brugeren dog stadig styre fri af features, reklamer, sponsorerede links og masser af popup-reklamer. Så det er med at holde tungen lige i munden.
Bedste råd er at holde opmærksomheden på venstremenuerne. På forsiden hedder disse Channels. Og der er 24 af dem. Det er hovedinddelingen i emnekatalogen. Herefter zoomer brugeren så ind i undermenuerne, som en del af tiden befinder sig ude til venstre. Men herefter så også mere inde på midten, hvor man bliver henvist til forskellige Resources, interessante emner (dog mest USA-relaterede), hvad brugerne mest interesserer sig for og What’s hot now. Venstremenuerne langt nede i hierarkiet giver også mulighed for at browse i de forskellige kategorier. Med lidt øvelse skulle det ikke være så svært at hitte ud af.
Emnekataloger har den store fordel at det er mennesker der har udvalgt dem. Og dem bliver brugeren et stykke nede i hierarkiet præsenteret personligt for med billede og introduktion. Så kan man se hvem der står bag udvælgelsen. Udvalget vil selvfølgelig altid være afhængigt at hvem der udvælger. Og About.com’s redaktører har skabt sin egen profil. Som brugeren hurtigt lærer at kende.
Emnekatalogen er bestemt egnet til et bredt publikum som er velbevandret i engelsk. Også til opgaver i ungdomsuddannelserne, måske også til kvikke elever i de ældste folkeskoleklasser. Men husk som ved alle emnekataloger at linksamlingen er uendeligt meget mindre, men så meget desto mere præcis end ved almindelig ordsøgning på fx Google.