torsdag den 8. juli 2004

Spanske onlinebøger
Jeg ved ikke om nogen af Internetsøgnings læsere er spansktalende. I givet fald er her måske noget for dem: Librodot har 3.100 onlinebøger på spansk.. Du skal dog være medlem for at kunne læse bøgerne. Og hvis du ikke vil betale, kan du kun læse en gratis bog om ugen. Ellers koster det 12 dollars om året. Så nogen dyr fornøjelse kan man ikke kalde det. Det er godt at huske hvis du besøger siden første gang: Vælg den første bog med omhu, for du får ikke andre at se uden at betale eller vente en uge!
Registrering er ganske let, kræver kun email og brugernavn. Herefter får du tilsendt et pasord til din konto. Med et gratis medlemskab har du udover det gratis ugentlige download mulighed for at kigge i katalogen over de 3.100 titler. Der er ganske mange indgange: titler, forfattere og sprog. Fra dansk er kun oversat omkring 40 eventyr af H. C. Andersen, på svensk en ganske kort novelle (El Beso, kysset) af Hjalmar Söderberg – af alle – og fra norsk Knut Hamsuns Sult og 2 tekster af Henrik Ibsen. Det er altså ikke de nyeste kioskbaskere, men klassikerne du kan finde her. Typisk de som har overskrevet 50 årsgrænsen for copyright.
Er du tilfreds med det, er udvalget imidlertid ganske godt. Og for spanskstuderende er der givetvis mange gode stunder at tilbringe – og ikke nødvendigvis foran skærmen. Teksterne findes både i en Word-version og en pdf-udgave (kræver Adobe-reader som de fleste vist har i dag). Layouten er ganske pæn uden at være prangende.
Link
www.librodot.com

Ingen kommentarer: