fredag den 4. april 2003

Billedsøgning
(Dette indlæg er en opdateret version af indlægget fra august 2002).
De fleste almindelige søgemaskiner som Google, Alltheweb, Ixquick og Altavista kan søge efter billeder. De kan naturligvis ikke ”se” hvad der er på et billede, men søger efter billedfiler. Langt de fleste af dem ender på .gif eller .jpg, (.jpeg). Dernæst tjekker de teksten om filerne.
Eksempel: på Zoologisk Haves hjemmeside er der et billede af en giraf. Dette billede har adressen:
www.zoo.dk/site/06Zoo_nyheder/01Nyheder/01Pressemeddelelser/40Giraf/Giraf4.gif
Det er altså en .gif-fil. Når søgemaskinen har fundet denne fil i sin database kigger den på hvad der i øvrigt står i filnavnet. Der står ordet giraf to steder. Uheldigvis står der faktisk ”40giraf” og ”giraf4”, så hvis søgemaskinen ikke er i stand til at ignorere tallene finder den ikke dette billede.
Der er også andre faldgruber så gode billeder ikke er med i søgningen. Den berømte Hamburg Zoo har fx nogle særdeles gode billeder af elefanter. Et af dem har denne adresse:
www.zoohamburg.de/bilder/ele2.jpg
En billedsøgning ville finde denne på endelsen .jpg. Men da der ikke står ordet elefant (kun ”ele2”! ) finder man den ikke, hvis man søger med ”elefant” eller ”elephant”.
Til gengæld får man så et billede af en præmieoverrækkelse fra en Karnevalsfest i Gotha med nogle tyske mænd med narrehatte på – uden antydning af elefanter. Titlen på dette billede er nemlig:
www.geschwisterweisheit.de/images/elefant.jpg
Fordi det forestiller Geschwisterweisheit’ens overrækkelse af den lokale elefantorden…
Praksis viser at hvis man ikke er kræsen, så er søgemaskinernes billedsøgning ganske fortrinlige. De findes normalt i ”fanebladene” over søgefeltet i enkel søgning.
Til mere præcise søgninger er det dog sjældent nok. Så er man overladt til at bruge specielle billed-emnekataloger.
Her er et lille udvalg. Generelt gælder om disse at udvalget af billeder er meget, meget mindre end hvad man vil finde på søgemaskiner. Men til gengæld er kvaliteten af billederne meget bedre. Hvis man altså skulle være så heldig at finde hvad man søger efter.
tc2.freefoto.com Freefoto er et emnekatalog over fotografier. De 40.000 fotoer er opdelt i 50 emner med 1.600 underkategorier. Er gratis til ikke-kommercielt brug.
www.ncrtec.org/picture.htm The Amazing Picture Machine. Den er nu ikke er særlig “amazing”. Men der er en søgefunktion (som automatisk bøjer engelske søgeord). Indeholder ca. 30 emner, hvoraf adskillige udelukkende forholder sig til USA, men der er dog nogle mere anvendelige, fx arkitektur, dyr, planter, astronomi, rockmusikere og 2. verdenskrig.
www.aphids.com/susan/imres Er et emnekatalog over billeder som skal bruges på hjemmesider. Altså ikoner, billeder og grafik.
www.artcyclopedia.com Er et slaraffenland for kunstinteresserede. Her er 7.500 kunstnere, over 100.000 malerier, foruden kunstmuseer og en liste over –ismer. Alt sammen til at finde med blot en smule tålmodighed. Den historiske oversigt er desuden en pædagogisk indføring i kunsthistorie.
www.symbols.com er en særpræget symbol-søgemaskine med 2.500 vestlige symboler. Opdelt i 54 grupper og med 1.600 artikler om symbolernes betydning, historie m.v. Finder man et symbol som man ikke kender betydningen af, er det muligt at prøve at afkode det her. Kræver dog en del tålmod.
Husk at generelt gælder at billeder kan ikke uden videre kan bruges (copyright)

Ingen kommentarer: