Leksika med citater på internettet.
Internetsøgnings serie med centrale og gratis leksika på internettet fortsætter her med nogle leksika med citater. Nogle vil måske med rette påstå at citater ikke hører hjemme i et leksikon. Men de er altså med alligevel! Citater står på bibliotekerne opstillet i 04.1. Meningen er langt fra at lave en komplet liste – hensigten er at vække læsernes interesse for den slags internetsider og hjælpe fans af leksika.
Websiden hedder Aerenlund, så vi må gå ud fra at ophavsmanden/kvinden hedder Ærenlund. Men bortset fra at det ikke fremgår af siden, så er det den eneste danske mere omfattende citatsamling. Medtager citater fra hele den vestlige verden, et par fra ”den 3. verden” og altså også som den eneste mindre kendte danske personer. Den skulle omfatte 10.000 citater. Man kan enten søge på forfattere, emner og på dansk, engelsk – eller begge dele. Bemærk at personerne er oplistet efter fornavne. Man skal altså finde Gandhi under Mahatma og Machiavelli under Niccolo. Hvilket kan gøre det besværligt hvis man nu ikke lige kan huske fornavnet. (Brug eventuelt søgefunktion i ctrl +b).
www.aerenlund.dk/quotes
Columbia World of Quotations har 65,000 citater. De udvalgt af 154 eksperter, stammer fra 5.000 personer og opdelt i 6.500 emner. Der er mulighed for at slå op på personerne alfabetisk og for at søge med enkelte ord som man gerne vil finde citater om. Disse kan så igen afgrænses til bestemte forfattere eller emner.
www.bartleby.com/66/
Simpson’s Contemporary Quotations har over 9,000 citater hentet fra 4,000 kilder og opdelt i 25 kategorer. I modsætning til Columbia beskæftiger den sig fortrinsvis med nulevende (eller nyligt afdøde) personer, og supplerer således Columbia. Søgefunktionerne minder i øvrigt om den første.
www.bartleby.com/63/
Familiar Quotations er ret gammel. Den er fra 1919 og indeholder over 11,000 citater. Man kan enten søge på bestemte forfattere eller prøve stikordsregistret som har over 52.000 emneord.
www.bartleby.com/100/
Se også Internetsøgnings indslag om hvordan man i øvrigt finder citater 12.6.2003.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar