Jux2: Hvad går vi glip af ved kun at søge i en søgemaskine?
Internetsøgning har gang på gang opfordret til at bruge flere søgemaskiner. Uden dog rigtigt at kunne dokumentere hvorfor. Nu findes der imidlertid (i en nærmest obligatorisk betaversion) en søgemaskine som sammenligner Google, Ask og Yahoo: Jux2. Det ville have klædt den hvis Teoma havde været med. Men immervæk….
Til almindelig internetsøgning er søgemaskinen måske ikke lige førstevalget. Selv om Jux2 gerne vil have os til kun at bruge den. Men den er absolut en alvorlig demonstration af at søgemaskinerne langt fra finder det samme – og at seriøse søgere bør konsultere flere maskiner. Ikke blot de tre nævnte, men også fx Teoma.
Ifølge Jux2 er søgemaskinerne så forskellige at de har under 3,5 ud af 10 topresultater til fælles. (Det viste også mine test). Dvs. du vil mellem de første i finde højst forskellige fund. Jux2 anbringer så de bedste fra Yahoo og Google øverst. Dette skulle angiveligt spare tid: man behøver kun bruge Jux2. Her mener jeg dog nok at både Queryster og Ez2find gør jobbet lige så godt – og med flere søgemaskiner. Heroverfor insisterer Jux2 så på at brugeren ved stadig større anvendelse af Jux2 giver flere valgmuligheder og indtryk af hvilken søgemaskine der er bedst til søgerens behov.
Ellers er søgemaskinen ganske let at bruge. Skriv søgeord i søgefeltet. (Obs: der er problemer med æ, ø og å). Vælg hvilke to søgemaskiner du vil sammenligne. Og tryk på en af knapperne Jux2 search og What am I missing. Hvad den sidste går ud på, er stadig et mysterium, men ved klik på den første bliver fundene delt i de fælles fund (fra fx Google og Yahoo) samt alle andre, dvs. de som kun optræder i en af søgemaskinerne. Nederst i hvert fund er angivet hvilken søgemaskine og hvor højt den er rangeret. For mig ser det dog ud som om at Jux2 har problemer med at skelne samme sider med forskellig opdatering og/eller anden underside.
Der er også en avanceret søgning med operatorer samt et begrænset udvalg af generiske topdomæner.
Nederst på forsiden er en knap til Stats, som fører til noget statistik om overlapninger mellem Google og Yahoo.
Søgemaskinen registrer hvilke fund søgerne er mest interesserede i, og på denne måde indgår hvert klik i en afstemning om hvilke søgemaskine som er den bedste.
Link
www.jux2.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar