onsdag den 10. november 2004

Bliv rig på Google-annoncer?
Det lovede en annoncør i dagbladene køberne af et sæt cdrommer. De skulle sidde og skrive annoncer til Google. Udvælge de mest succesrige og dernæst vedligeholde disse. Herefter ville der strømme op til 1.000 kr. ind på deres konto om dagen. Det var emnet for DR’s kontant den 9. november 2004.
Der er altid nogen som lader sig lokke af løfter om at komme let til penge. Det gælder pyramidespil, Nigeria-breve og andet – ja, plat. Og som oftest går det ud over folk som i forvejen ikke har mange penge (tænk på Albanien). Nu altså også med Google. Og selvfølgelig var der intet om de gyldne løfter – når bort ses fra initiativtageren selv og så en 30 andre som tilsyneladende havde skrevet til ham efter at være blevet lovet kontant belønning.
Det er absolut ikke rart at se godtroende og velmenende mennesker falde for sådanne trick. Endnu mere sørgeligt er det måske at folk der læser sådanne annoncer ikke forsøger at finde ud af hvordan systemet fungerer. Siden februar 2004 har der på Københavns Kommunes Bibliotekers hjemmeside eksisteret en vejledning i hvordan Google håndterer annoncer og reklamer. Her er også henviser til hvor man ville have kunnet hentet mere detaljeret information om annoncer. Ved at læse indenad ville eventuelle interesserede have kunnet danne sig et billede af det urealistiske i projektet med at blive forgyldt ved at skrive annoncer.
Meget beklageligt at denne affære måske vil kunne sætte internettets populæreste søgemaskine i et dårligt lys. Men forhåbentligt en kraftig advarsel til folk for fremtiden.
Link
www.dr.dk/nyheder/tv/Kontant/article.jhtml?articleID=212156 DR Kontant om annoncering
bibliotek.kk.dk/soeg_bestil_forny/googleguide/funk/rek/view Københavns Kommunes Bibliotekers Google-Guide om annoncer

Ingen kommentarer: