fredag den 12. marts 2004

Leksika internettet
Internetsøgning startede 13. januar 2004 en lille serie med centrale og gratis leksika på internettet. For at vække læsernes interesse for den slags internetsider og hjælpe fans af leksika.
Se listen nederst med tidligere indslag. Bemærk at der med tiden kommer flere til end oprindeligt beskrevet her. Så det kan altid betale sig at checke denne liste…
DK34.38
Crime Magazine er noget så særpræget som et leksikon i form af et tidsskrift. Men stoffet er nu godt nok, selv om det måske tilhører den lidt mere bizarre ende. Der er masser af indgange til at finde forbryderne: I venstremenuen efter forbrydelsens art (Organized Crime, seriemordere, sexforbrydelser, korruption m.fl.). Der er også et søgefelt. Artiklerne er meget udførlige. Desværre fremgår det ikke altid hvor veldokumenteret artiklerne er. Men ”fornøjeligt” selskab med Jack The Ripper, Al Capone, Watergate, Sinatra og mafiaen!
DK40
Country Report giver basale oplysninger om hvert af verdens lande. Det er let at bruge, idet man blot vælger landet og dernæst kigger under interesseområdet: økonomi, geografi, styreform, forsvar, folk og territorier. Her er også nationalsange og flag. Velegnet til skoleniveau. Det ligner på mange måder den mere velkendte CIA Handbook.
DK48.6
Bartlebys Geografisk leksikon over Nordamerika med over 50.000 artikler. Næsten den mindste flække og sogn er med, fx den lille landsby Elk Horn (672 indb.) som sammen med nabolandsbyen Kimballton er kendt som danske landsbyer. Mindre dækket er Canada, Mexico og Karibien.

Ingen kommentarer: