mandag den 18. oktober 2004

ERIC åbner for publikum….
Som nævnt i Internetsøgning den 3. september åbnede den omfattende database ERIC for publikum den 1. oktober. Før den tid var den kun åben på fx Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Dette betyder i praksis at alle og enhver nu har adgang til 105.000 fuldtekstdokumenter i databasen. Det hele som pdf-filer.
Det kan godt betale sig at bruge den avancerede søgning. ERIC indeholder nemlig også over 1 million omtaler og henvisninger. Som danske læsere stort set ikke kan få fat i. Men i den avancerede søgning er der mulighed for at fraklikke ”all” i drop-down-menuen og i stedet afklikke nogle af de desværre temmelig mange forskellige arter dokumenter. Og kun træning gør det muligt at søge mere målrettet på online-dokumenterne. Online-teksterne er mærket med en Adobe-Reader-ikon.
Det er også en mulighed at bruge thesaurus-fanebladet. Her kan du måske få en forklaring på at du ikke fandt noget: det var ikke det rigtige ord. Hvis du finder et passende ord, får du en ny besked om at du nu kan søge på det valgte ord (Start an ERIC search). Hvorefter du er tilbage ved det avancerede søgebillede og kan starte forfra.
Alt i alt kræver det en del træning samt kendskab til fagområdet for at kunne bruge ERIC fuldt ud. Basen henvender sig da også mest til akademikere, til studerende og lærere. Til gengæld har man jo så her adgang til en del af det usynlige internet som søgemaskinerne ikke giver adgang til.
Kig og læse mere
www.resourceshelf.com/2004/10/more-than-105000-full-text-documents.html Artikel i Resourceshelf
www.eric.ed.gov/ERICWebPortal/Home.portal?_nfpb=true&_pageLabel=advanced Eric’s database.

Ingen kommentarer: