fredag den 14. maj 2004

Google-ordbog
Det er kendt at Googles monopolagtige stilling på søgemaskinemarkedet har medført nye ord: Jeg googler lige hvad det er for noget, betyder at jeg søger på Google for at finde noget om emnet. Her er en lidt længere liste over ord som måske ikke er så kendte:
Florida: I USA bruger webmasterne dette ord for den nyeste version af Googles indeks.
Google bomb: Det fænomen at mange internetsteder bruger den samme sætning i et hyperlink til en bestemt adresse for at få dette øverst i søgninger i Google. På denne måde kommer fx præsident Bush frem ved søgning på [”miserable failure”]. Knap så dygtige er de danske efterligninger som har forsøgt at få Anders Fogh Rasmussen øverst på søgningen [hulemand] – han ligger kun blandt de fem øverste.
Google dance: Den månedlige fuldstændige opdatering af hele Googles indeks
Google doodle: Anvendelsen af Googles logo til spøgefulde formål.
Googlegänger: At finde sin dobbeltgænger når man søger efter sig selv. Ofte i en latterliggjort version.
Google hole: dette at du er blevet ledt på vildspor af Google
Google juice: bruges om internetsider som får højeste ranking hos Google.
Googlemaniac: En person som til overflod er begejstret for Google
Googlepoly: Sammentrækning af Google og monopoly, dvs. dette at Google dominerer søgemaskinemarkedet.
Googler: Ansat på Google
Google whack: En enestående søgning hvor to ord uden anførselstegn kun udløser et resultat. Det er umuligt at give eksempler, da sådanne straks citeres vidt og bredt, og derfor betyder at en ny søgning fører til flere end et resultat.
Kilogoogle: 1.000 Googlefund

Ingen kommentarer: