Fornyelser på Jubii: uændret indhold med lidt mere overskuelighed.
Jubii har gennemgået en totalrenovering af udseende. Og lidt indhold. Jubii Net Nyt, nr. 16 fra 8. juli gennemgår det nye design. (Herfra citaterne).
For internetsøgere er søgefunktionerne mest interessante. Jubii har omdefineret ordet ”søg”: ”Søg er overbegrebet for alle de søgninger, du kunne tænke at foretage dig - om det er en søgning i emneindekset eller et opslag i De Gule Sider”.
Ikke desto mindre har Jubii dog bevaret et faneblad ”søg”: ”Under fanebladet Søg har man udvidede søgemuligheder i søgefeltet, i forhold til på de andre faneblade … På forsiden af Søg finder man … 16 indgange til Jubii's Indeks … Foretager man en søgning i Jubii, får man, som hidtil, op imod 20 søgeresultater på en side. Man får i venstre-baren præsenteret kategorier med indhold, der ligger i nærheden af de søgeord, man har indtastet, således at man kan vælge at hoppe direkte ned i en kategori og lade sig inspirere. I baren findes ligeledes Jubii Anbefaler og Link Værktøjer”
Emnekataloget som Jubii altså kalder Indeks indeholder ”lidt over 100.000 links fordelt i 5.000 kategorier”. Linkene er danske. Annoteringerne er ultrakorte, normalt en enkelt linje. Man kan søge i de optagne links med Jubii supersøgning. Det eneste kvalitetskrav synes at være at linket ikke er dødt.
Dermed er Jubii-brugere i den stik modsatte situation som når vi bruger Folkebibliotekernes Netguide (FNG): Mens FNG ofte har for få links med, ja så får man oftest for mange ligegyldige links i Jubii’s indeks. Prøv fx under jura-links. Her ligger Retsinformation i samme bunke som perifere link. Hvor ville det have været godt med et ”Vi anbefaler…” øverst oppe!
Jubii har så heldigvis bevaret de uforlignelige Guider (omtalt her i Internetsøgning 7. marts 2003 og repeteret efter dette indslag). De findes stadig i stort set uændret form i venstre side når man åbner fanebladet ”Søg”.
Navigationsmæssigt er det blevet lettere med hvad Jubii kalder ”Pegekategorier”.
”For at sikre en nem genfinding har vi fået en ny funktion i Indekset, der sikrer at en kategori kan vises alle de steder hvor den er relevant. De nye kategorier kalder vi Pegekategorier, og de vises med en ~> bagved navnet, så man kan se at kategorien rigtigt hører til et andet sted. Ved at indføre pegekategorier, kan vi nu vise vores indhold flere steder, hvilket kan være meget praktisk, når verden ikke er sort/hvid”
Jo tak. Det er bestemt en god ting. At kategorien ”Naturområder” (hvis links fortrinsvis er til fritidslivsbrug) står under ”Samfund” er ikke lige til at se logikken i. Men skaden er så ikke så stor når pegehenvisningerne hjælper på vej.
Jubii har stadig en ”Verdenssøgning”, altså en almindelig websøgning. Tidligere foregik det i Fast/Alltheweb. Nu oplyser Jubii kun at det er ”en international robot”.
Til slut: Flere gange er jeg rendt ind i de irriterende ”Siden kan ikke vises”. Forhåbentligt kun indkøringsvanskeligheder….
Links:
www.jubii.dk Jubii
www.fng.dk Folkebibliotekernes Netguide

Her er en revideret udgave af indslaget om Jubii’s Guider fra 7. marts 2003:
Jubii’s guide – ubemærket guldgrube.
Under søg-menuen finder man indgangen til guiderne: Først får man en oversigt over hvilke guider der findes. Aktuelt er der 14 emner med i alt ca. 80 underemner. Frem for at være komplet har Guiden valgt at udvælge nogle praktiske emner som bruges af mange mennesker hver dag, eller i hvert fald ofte. Fx rummer Kulturguiden 11 emner fra såvel generelle emner som film, litteratur og musik som nogle populære specielle temaer som Elvis, Harry Potter og Ringenes Herre.
Emnet Aktuelt rummer nogle links til dagsaktuelle emner.
Guidens link er forsynet med flag hvis der er tale om udenlandske. Man skal passe på med at trykke på de blå mapper. Så ryger man nemlig ud af Guiden og over i Jubii’s indeks. Her kan man hurtigt miste orienteringen….
Jubii’s Guide er først og fremmest til almindelige dagligdagsoplysninger, til almindelig surf-fornøjelse og til ”Gud-findes-der-osse-sådan-noget”-oplevelser. Ikke til tungt, dybdeborende stof til en universitetsopgaver el.lign.

Nyhedssøgning – stol ikke bare på søgemaskinernes nyhedssøgning.
Enhver søgemaskine med respekt for sig selv har indrettet en nyhedssøgning. Forleden opdagede jeg imidlertid at nyhedssøgning i søgemaskiner ikke altid skal foregå i søgemaskinernes nyhedssøgning – men ved ganske almindelig websøgning!
Jeg ønskede at finde nyheder om knivdrabet på Antonio Curra på Nørrebro. (Søgningen: ”antonio curra”). Resultatet viste overraskende at almindelig websøgning i flere tilfælde er bedre til at finde nyheder end søgemaskinernes nyhedssøgninger!
Google News fandt 0 resultater! En almindelig websøgning gav næsten 500 resultater, langt de fleste var nyheder fra italienske og skandinaviske medier og weblogs! De fleste var kun få dage gamle.
Alltheweb News gav 34 resultater. Udelukkende skandinaviske nyhedsmedier. Almindelig websøgning gav 21 resultater, heraf nogle få fra italienske nyhedsmedier.
Altavista News gav som Google 0 resultater, mens almindelig websøgning gav 24 resultater, lidt bedre end Allthewebs.
Hvad kan vi så lære af det? Jo, søgemaskinernes nyhedssøgning har på forhånd udvalgt nogle nyhedsmedier som de henter deres oplysninger fra. Grunden til at Google News og Altavista News ikke finder noget, er højst sandsynligt dels at de ikke vil i klammeri med landenes lovgivninger om dybe links, dels at de prioriterer amerikanske medier. Alltheweb News (hvis oprindelse er norsk) søger også i skandinaviske medier.
Men hvorfor finder man så nyheder ved almindelig websøgning? Tja, søgemaskinerne indekserer jo alle websider som de plejer. Her kommer ajourføringen ind: Google (web) er åbenbart i dette tilfælde klart mere ajour end Altavista og Alltheweb. Derfor har den også fået de nyhedssider med fra skandinaviske og italienske medier som har skrevet om begivenheden.
Det er forvirrende at man altså ikke bare skal søge nyheder ved søgemaskinernes nyhedssøgning, men også gennem almindelig websøgning. Men hvis bare man ved det, kan man i det mindste tage højde for det!
(Om nyhedssøgning, se arkivet 8. oktober 2002, 11. marts 2003 og 09. april 2003)

Uægte kommandosøgning i søgemaskiner.
Søgemaskiner har ikke de samme muligheder som fx bibliotekernes databaser til at søge med kommandoer. Dvs. søge meget specifikt (se indslaget om feltsøgning 4. november 2002). Men det hindrer jo ingen i at prøve at lave noget som ligner. Lad os kalde det en ”uægte kommandosøgning”.
Bestemte fænomener på internettet: fx webringe, nyhedsgrupper, weblogs, ordbøger, emnekataloger og databaser. Søgningen kan fx laves således:
weblog bonsai
webring hunde
nyhedsgrupper bonsai
database slægtsforskning
dictionary bonsai (bemærk at der er meget få danske ordbøger, hvorfor ordbog er et dårligt søgeord).
Obs: nogle er ikke særlig gode at bruge, fx noder, sangtekster
Kombinere overordnet ord med specifikt ord. Ofte er specifikke ord mangetydige og optræder i sammenhænge som er forstyrrende for resultatet. Tag fx et søgeord som tvillingerne. Er det et stjernetegn (astrologi), et stjernebillede (astronomi), to mennesker? For at klargøre det, kan man søge på følgende måder:
stjernetegn tvillingerne
stjernebillede tvillingerne
søskende tvillinger
Nogle gange må man prøve ad flere gange:
schäfer hunde
giver en del tyske sider, fordi ordet hunde er det samme på tysk og dansk. Her kan man så eventuelt afgrænse til danske sider
På samme måde kan princippet udnyttes til søgninger som:
city copenhagen
bjerg ”mount everest”
omregning tommer
omregning mile km
forkortelse adsl
Kun den ihærdige internetsøgers fantasi synes at sætte grænser. Jeg håber at disse eksempler har givet inspiration til at prøve at finde flere uægte kommandoer. Ideen er hermed i hvert fald givet videre.

For de legesyge: Kartoo
Mens vi venter på en afløser til Google, kan man hygge sig med forskellige grafiske fremstillinger af søgeresultater. En af de virkeligt underholdende er Kartoo. I stedet for at vise en trist og kedelig lang søgeliste, viser den grafisk resultaterne. Når man fører musen hen over sidens ord, kommer der forbindelseslinjer mellem klatterne. Det ligner lidt en tegning over kosmos. Ved nogle af "planeterne" fremkommer + og -. Klik på minustegnet og denne del af universet forsvinder. Klik på plustegnet og nu ser du så universet fra denne synsvinkel!
En spalte i venstre side viser en oversigt over sites. Også her sker der ting og sager når man fører musen hen over linkene. Øverst og til højre for grafikken er der værktøjslinjer med forskellige funktioner, bl.a. en ekspertversion, bladrefunktion, udprint osv.
Det er umuligt med ord at beskrive søgemaskinen. Prøv den selv. Selvsyn er bedst! Søgningen ”anders fogh rasmussen” (med gåseøjne) er meget illustrativ.
Underholdende eller seriøst? Jeg har i hvert fald tænkt mig at afprøve den på diverse søgninger i den kommende tid. Og prøver at vende tilbage med uddybende kommentarer til hvad noget sådant kan bruges til.

Søg i weblogs…
Internetsøgnings arkiv melder at for et år siden kom det første indslag i denne weblog. Det er løbet op i næsten 90 indslag. Næsten dobbelt så mange som det annoncerede ene om ugen. Kvantitet er ikke lig kvalitet. Men forhåbentligt får læserne noget ud af Internetsøgning.
Ikke mere navlebeskuelse, men til nedenstående indslag – som i dagens anledning har lidt med emnet at gøre: hvordan søger man i weblogs. Dem er der mange af; ifølge NITLE (se nedenfor) omkring 700.000. Cyperatlas har et bud på 2,4-2,9 mio. Men da det er så let at oprette en weblog, må en betydelig del af dem anses for at være døde.
Søgemaskiner der søger i weblogs:
Daypop (omtalt her I Internetsøgning 9. april 2003). Er også en nyhedstjeneste. Indeholder en del faciliteter til bloggere. Enmandsforetagendet er til tider noget ustabil.
Feedster. Denne er omtalt den 22. juli 2003, så her ikke så mange yderligere kommentarer til den.
Rocketnews. Det er nyt at denne nyhedssøgemaskine også kan indstilles til at søge på 45.000 weblogs. Det specielle er at den kan indstilles til at søge på fra 0 til 5 dage tilbage. Altså få sorteret det ”gamle” væk.
Waypath påstår at have indekseret over 200.000 weblogs. Søgningen foregår meget enkelt fra et søgefelt. Den er lidt ustabil (lige som i øvrigt Daypop er det). Den finder materiale som Feedster ikke har med.
www.bloogz.com er en ny søgemaskine. Meget simpelt søgesprog: Ingen frasesøgning, kun automatisk ”og” mellem to eller flere ord. (tilføjet 20. oktober 2003).
Det er svært at sige hvilken det er at foretrække. Feedster fører på kvantiteten, meget betydeligt endda, så det er nok førstevalget, måske fulgt at Waypath. Daypop og Rocketnews er betragteligt mindre. Det afhænger lidt af søgeordet hvem der finder flest fund. Da Rocketnews kun tager de sidste 5 dage med, må man gå ud fra at den søger i mange flere weblogs end Daypop. Måske er de bedst til at søge i de nyeste indslag.
Blogmatcher er et slags kontaktbureau. Man skriver adressen på en weblog i det Google-lignende søgefelt, og vupti, så finder Blogmaster weblogs som beskæftiger sig med samme emne. Det foregår ved at sammenligne hvilke links de forskellige weblogs bruger.
Oplysninger om weblogs:
NITLE er et institut som på akademisk niveau prøver at udforske weblogs. (Pt. har de fundet omkring 700.000). Langt hovedparten er skrevet på engelsk, derefter følger: Portugisisk, polsk, farsi, fransk, spansk, tysk – og på 10.-pladsen højst overraskende islandsk med 3.542. Det må være den lange vinter.
Technorati. Et Mekka for bloggere. Den påstår at have registreret over 700.000 weblogs. For informationssøgere dog nok noget perifer. Bliv medlem og få tilsendt emails når dine favoritweblogs bliver opdateret. (Hvis læsere af Internetsøgning har nogen erfaringer med sådanne, hører jeg gerne fra dem!). Har i skrivende stund også lanceret en beta-udgave af en søgemaskine som oplyses at søge i over 300.000 weblogs. Prøvesøgninger så lovende ud.
Armarium. Liste over danske weblogs. Har pt. registeret et par hundrede. Bloggere kan tilmelde deres blog. Pt. opdateret februar 2003.
De fleste søgemaskiner giver oplysninger om internetsider hvis man i søgefeltet bruger feltsøgningen link:, fx link:erikhoy.blogspot.com (i Alltheweb skriver man bare internetadressen).
OBS: kun for bloggere og webmastere….
…som er interesserede i at se hvor mange der linker til en bestemt side (fx ens egen). Søg i de tre søgemaskiner Altavista, All The Web og Google. Og nøjes ikke med link-søgning alene! (Links-søgning i Altavista og Google foregår med feltsøgningen link:, i Alltheweb ved bare at skrive en adresse i søgefeltet). Lav også ordsøgning på den adresse man ønsker at undersøge (hvis det fx er denne weblog, erikhoy.blogspot.com, så skriv også fx erikhoy).
Hvis man undersøger hvad de tre søgemaskiner finder af links til denne weblog, vil man hurtigt se at det ikke er nok at søge i en søgemaskine:
5 af linkene blev fundet af alle tre
9 blev kun fundet af Altavista og Alltheweb (ikke Google)
1 blev kun fundet af Altavista og Google (ikke Alltheweb)
6 blev kun fundet af Altavista
11 blev kun fundet af Alltheweb
10 blev kun fundet af Google, men det var blot forskellige emnekataloger som har kopieret fra Yahoo! Så de fund var ikke meget værd.
Samme forsøg viste at man ikke fandt nye link ved at søge i Hotbot, MSN, Teoma, Wisenut, Yahoo, Ez2www og andre.
For mere information om weblogs, se fx Anne Clyde, University of Iceland

Google synonymsøgning
Google har fået en ny søgefacilitet: søgning på synonymer (dvs. ord som betyder det samme). Det gælder dog kun for engelske ord! Synonymsøgning foregår ved at sætte en tilde (~) foran et ord uden mellemrum. Tilsyneladende søger Google med tilde-søgning også på bøjede ord, fx flertalsendelser. Tilde-tegnet kan være lidt svært at finde: Hold Alt Gr tasten nede og tryk på tasten ved siden af å (det er den med ^ og ¨ som bruges til svenske/tyske æ og ø). I første omgang sker der ikke noget, det gør der først når du fortsætter med at skrive.
Prøv fx med søgningen
århus restaurant
Uden tilde giver den 22.200 fund. Tilføjer man en tilde
århus ~restaurant
Giver det 92.400 fund. Google har nu også søgt på bl.a. restaurants, menu, food, dining og sandsynligvis også nogle andre synonymer. Det er vist første gang en søgemaskine har forsøgt sig med dette tegn. Desværre kan man ikke skelne bøjninger fra synonymer. Det ville ellers have været smart så man ikke behøvede at lave flere søgninger på fx restaurant, restaurants. (Her er man stadig henvist til at bruge OR-kommandoen.
Den danske vejledning til Google nævner ikke denne facilitet, men læs om den i den engelske.

Grupper, nyhedsgrupper, news groups.
Hvor tit bruger du fanebladet Grupper over Googles søgefelt (Google Groups)? Google Groups er offentligt tilgængelige (nyheds)grupper. Der findes dog også en underskov af andre. Ofte kræver disse et program (nyhedslæser). Internetudbydere har ofte egne nyhedsgrupper.
Grupper er en slags diskussionsfora. Der er mange, meget korte indslag, startet af en person for at få nogle oplysninger, give sine holdninger til kende eller for at videregive et tip. De er ikke egnede til generelle emnesøgninger. Men er typisk noget man bruger hvis man har behov for at få besvaret et hverdagsspørgsmål. Fx hvad det bedste digitalkamera er, hvordan man fjerner popups eller hvor man finder billige hoteller i New York. Sådanne spørgsmål er ofte bedre besvaret i grupper end ved almindelig web-søgning. Pointen er at de fleste på et eller andet støder ind i et problem eller spørgsmål som andre sikkert allerede har fundet et svar på.
Usenet – som også har en dansk oversigt - fortæller lidt om hvad grupper er, om hvordan man kommer ind i systemet og om danske grupper.
Indlæggene er samlet i ”tråde”. I Google er trådene samlet i underemner som igen er samlet i forskellige hovedgrupper. Her søger man i Usenets arkiv (også Deja News) med knap 1 mia. indlæg. Der er en indgang til danske grupper, opdelt på 32 hovedgrupper som igen er opdelt i et varierende antal undergrupper (Kultur har 8 undergrupper) med et tusindtal tråde ordnet kronologisk (underemnet Film således 51.000 tråde).
De udenlandske (først og fremmest engelske) har 10 hovedgrupper og en komplet liste i alfabetisk orden. Her kan man også se hvilke af grupperne der reelt er aktive. Inaktive grupper er oftest forældede og uegnede til søgning.
Er man inde i en tråd, er der en oversigt over indlæggene i tråden i venstre side af skærmen. Indlægget på skærmen er markeret med en rød pil og skrevet med rødt, så man kan se hvor i tråden man er. Her kan man også klikke hen på et andet indslag
Emnekataloget kan være praktisk hvis man bare vil orientere sig bredt inden for et bestemt emne. Men det er ikke ualmindeligt at et emneområde indeholder op til et to-cifret antal tusinder af tråde – altså helt uoverskueligt. Hvis man har et konkret emne, er det derfor bedst at vælge at søge via søgefeltet. Da indlæggene som regel er formuleret i hverdagssprog, kan det bedst betale sig at formulere sine søgninger i dagligdagssprog, dvs. bare skrive lige ud ad landevejen:
Hvad er det bedste digitalkamera
Hvordan fjerner jeg popups
Billigste hotel i New York
Og lignende formuleringer – nogen har sikkert spurgt om det samme.
Finder man ikke noget på denne måde, kan man blot prøve at omformulere sit spørgsmål.
Den avancerede søgning giver mulighed for at søge på forfatter, søgesprog, sprog, datoafgrænsning og et par andre afgrænsninger. (Man kan fx se at Tara Calishain, forfatter til bl.a. Research Buzz, er en flittig bruger, både til at hente oplysninger og selv kommentere)
I modsætning til ved almindelige søgninger kan det godt betale sig at kigge efter de sponsorerede links. Da det jo ofte er kommercielle spørgsmål man vil have svar på, er der faktisk ofte professionel hjælp at hente hos sponsorerne.
Man kan også i nogle tilfælde få relaterede grupper som man så kan forsøge sig med.
Der er mange nyhedsgrupper som er specialiserede og ikke registreret i Google. Man kan prøve at finde sådanne ved at søge på nyhedsgrupper [emne], fx nyhedsgrupper hunde. Det giver bl.a. www.hunde-info.dk/page25.shtml.
Kender man svaret på et spørgsmål i et indlæg, er det ret let at bidrage – lige som det er let selv at spørge om noget. Kendere siger at venter man længe nok, ja så får man som regel svar.
Den indlysende bagdel ved grupper er at de er uoverskuelige: med andre ord tidkrævende. En del skriver meget indforstået, fx med akronymer som LOL (Laughing out loud), OSS (Ofte stillede spørgsmål, FAQ) o. lign. Svarene er selvsagt uautoriserede da enhver jo kan skrive hvad som helst. Man skal selvfølgelig checke om de er korrekte.