Hvor megen information produceres?
Dette vel nærmest ubesvarlige spørgsmål har to seniorforskere ved Berkeley Universitet i Californien sat sig for at undersøge. De ville finde ud af hvor megen information som blev opbevaret på tryk, film, magnetisk (mest harddiske) og optisk, samt om hvor megen af denne information som nu også blev set eller hørt pr. telefon, radio og tv samt internet.
Rapporten er et digert værk på 207 sider, men der findes dog også en kortere version med konklusionerne. De kan findes på nedenstående internetadresse. Flere har før dem forsøgt at måle mængden af sådan information – ingen af dem vil naturligvis kunne kontrolleres. Det vil tage årsværk at sætte nogen til at optælle mængden manuelt.
Tallene er naturligvis helt ufatteligt store, næsten som at forstå universets udstrækning. Så her gengives de blot til de læsere som formodes at kunne prøve at forstå dem:
I 2002 blev der produceret ca. 5 exabytes (se målestokke nederst) ny information, hvilket svarer til ½ million biblioteker af størrelse som Library of Congress. 92 % blev opbevaret på harddiske.
USA står som i så mange andre forhold for den største produktion af denne type information: omkring 40 % af hele verdens produktion af ny information. Ikke for ingenting kaldes mammutstaten for verdens eneste supermagt!
Telefonen (hovedsagelig person til person) er langt det mest benyttede medie med 98%.
I USA er internettet dog ikke den største informationskilde. Det er derimod TV efterfulgt af radioen. Faktisk bruger kun 53% af USA's befolkning internettet og bruger 25 timer om måneden på det. Disse tal varierer i den vestlige verden, men sammenlignes med andre målinger, skulle dette også kunne overføres nogenlunde til danske forhold.
Over for denne elektroniske information holder papirinformationer stadig stand. Det stiger stadig, men nu mere i form af dokumenter og emails som bliver udprintet på arbejde eller derhjemme. Det er altså blevet mere og mere afhængig af elektronikken.
På den synlige del af internettet er der omkring 170 terabytes information (svarende til 17 Library of Congress). Hertil kommer så de databaser som man har udgang til via internettet.
Alt i alt er mængden af ny information som opbevares på de nævnte måder blevet fordoblet på tre år.
Til orientering:
1 terabyte er 1.000.000.000.000 bytes. En almindelig roman fylder ca. 500.000 bytes.
1 petabyte er 1.000 terabytes
1 exabyte er 1.000 petabytes (1.000.000.000.000.000.000 bytes)
Til at producere 1 terabyte papir kræves der 50.000 træer, og Library of Congress’ trykte samling fylder ca. 10 terabytes.
Link:
www.sims.berkeley.edu/research/projects/how-much-info-2003/
torsdag den 30. oktober 2003
lørdag den 25. oktober 2003
Stadig kønsforskelle i brug af internettet.
Det kendte markedsanalyseinstitut Nielsen/Netratings har fundet ud af at internettet bruges mere af kvinder end mænd i USA. 52% er her kvinder. Men det er omvendt i Europa, her udgør kvinderne i gennemsnit kun 42% af internetbrugerne.
Men der er også store forskelle mellem de europæiske lande. I front ligger Sverige, hvor knap 47% af internetbrugerne er kvinder, mens Italien bunder med 38%. Danmark er ikke med, men må vel formodes at ligge tættere på Sverige end Italien.
Tom Ewing, fra Nielsen//NetRatings Europa, forklarer det med at det stadig er en udbredt opfattelse af internettet er meget mandsdomineret. Der skal ske en ændring I retning af at vinde et kvindeligt publikum, og den proces går stadig meget langsomt visse steder.
Analysen fortæller ikke hvad de så beskæftiger sig med, men det ser dog mest ud til at dreje sig om internethandel. Her viser det sig at mændene bruger mest på indkøb af varer. Og der er stor forskel på hvad man køber. Ikke overraskende køber mænd mere elektronik, sportsartikler, computere, biler og videospil end kvinder. Mens kvinder køber mere sengetøj, personlig pleje-artikler, kosmetik, smykker og dyrefoder. Selv i vor moderne tidsalder holder traditionelle kønsforskelle tilsyneladende ved. (Suk).
Læs mere om undersøgelserne på:
http://cyberatlas.internet.com/big_picture/demographics/article/0,,5901_3095681,00.html
Det kendte markedsanalyseinstitut Nielsen/Netratings har fundet ud af at internettet bruges mere af kvinder end mænd i USA. 52% er her kvinder. Men det er omvendt i Europa, her udgør kvinderne i gennemsnit kun 42% af internetbrugerne.
Men der er også store forskelle mellem de europæiske lande. I front ligger Sverige, hvor knap 47% af internetbrugerne er kvinder, mens Italien bunder med 38%. Danmark er ikke med, men må vel formodes at ligge tættere på Sverige end Italien.
Tom Ewing, fra Nielsen//NetRatings Europa, forklarer det med at det stadig er en udbredt opfattelse af internettet er meget mandsdomineret. Der skal ske en ændring I retning af at vinde et kvindeligt publikum, og den proces går stadig meget langsomt visse steder.
Analysen fortæller ikke hvad de så beskæftiger sig med, men det ser dog mest ud til at dreje sig om internethandel. Her viser det sig at mændene bruger mest på indkøb af varer. Og der er stor forskel på hvad man køber. Ikke overraskende køber mænd mere elektronik, sportsartikler, computere, biler og videospil end kvinder. Mens kvinder køber mere sengetøj, personlig pleje-artikler, kosmetik, smykker og dyrefoder. Selv i vor moderne tidsalder holder traditionelle kønsforskelle tilsyneladende ved. (Suk).
Læs mere om undersøgelserne på:
http://cyberatlas.internet.com/big_picture/demographics/article/0,,5901_3095681,00.html
fredag den 24. oktober 2003
Internetsøgning – kend dig selv…
Internetsøgning har indtil nu beskæftiget sig med de færdigheder som er nødvendige for at kunne hitte rundt på internettet. Men også andre (psykologiske) faktorer spiller ind - det er ikke nok at være fortrolig med håndværket.
En undersøgelse fra Åbo Universitet i Finland har således fundet ud af at studerendes personlighed spiller ind på deres måde at finde relevant information på internettet, deres evne til at analysere det og vurdere dets kvalitet. Rapporten er for omfattende til blive refereret i sin helhed. Interesserede kan læse det hele på nedenstående internetadresse. Her følger nogle personlige egenskaber som internetsøgere bør være opmærksom på - både hos sig selv og andre. De kan både støtte og hæmme informationssøgningen, helt uafhængig af hvor god man ellers er til ”håndværket”. Disse egenskaber betyder mest i starten. Efter nogle år som informationssøger spiller de stadig en rolle, men dog i mindre grad.
En faktor er hvor følsom vi er over for negative følelser. De fleste har vist følt at deres liv er for kort til at søge på internettet. Men stresser denne følelse så meget at vi helt opgiver, har vi et problem, for så opgiver vi for hurtigt. En anden negativ følelse kan udspringe af informationer som modsiger vores forventninger. Så føler vi måske at vi ”mister kontrollen”. Her gælder det om at være åben nok til at erkende at vi måske har et forkert udgangspunkt, eller i hvert fald må justere vores holdning. En måde at kompensere på det kan være at blive bedre rent teknisk til at søge.
En anden faktor er om man er en udfarende personlighed. Det vil man måske opleve som noget positivt. Men at være udfarende er ikke det samme som at være systematisk. Og ydermere: bruger man fx kolleger og venner meget til at spørge til råds, kan det medføre at man ikke selv går i dybden. Den sociale aktivitet bliver så at sige vigtigere end at gå i dybden med det som man finder. Og man stoler for meget på sine kilder.
En tredje faktor er evnen til at nytænke. Det viser sig som intellektuel nysgerrighed, altså en leg med ideer. Søger vi på denne måde, vil man ofte ”ved et tilfælde” falde over nyttig information. Hvis vi aldrig ”ved et tilfælde” gør det, bør vi alvorligt overveje om vi ikke er blevet for konservativ. Om vi ikke hænger for meget fast i det kendte i stedet for at samle alskens information.
En fjerde faktor er om man er en tålmodig sjæl. Utålmodige personer mener tit at vi ikke har tid til at søge information, analysere denne og undersøge om det vi finder er relevant. Så er der kun en vej: at give sig tid til det.
En femte faktor er evnen til at være kritisk over for egne holdninger. Hvis vi ikke er det, vil vi ofte have en tendens til at være opmærksom på dokumenter som bekræfter ens holdninger, mens vi ”overser” dokumenter som afkræfter dem. Det stiller krav om selvkontrol, om at gå bevidst efter et bestemt mål og have vilje til at arbejde for sagen. Evnen til at analysere det fundne. Altså ikke bare vælge den lettest tilgængelige information.
Der ligger en del snusfornuft i disse betragtninger: både for at være mere kritisk over for egen måde at ”opføre sig” på ved søgning. Men så sandelig også når vi skal forstå hvad der sker inden i hovederne på de biblioteksbrugere, som vi møder i det daglige, eller de kursister som kommer på internetintroduktioner – eller….
Rapportens internetadresse:
informationr.net/ir/9-1/paper165.html
Internetsøgning har indtil nu beskæftiget sig med de færdigheder som er nødvendige for at kunne hitte rundt på internettet. Men også andre (psykologiske) faktorer spiller ind - det er ikke nok at være fortrolig med håndværket.
En undersøgelse fra Åbo Universitet i Finland har således fundet ud af at studerendes personlighed spiller ind på deres måde at finde relevant information på internettet, deres evne til at analysere det og vurdere dets kvalitet. Rapporten er for omfattende til blive refereret i sin helhed. Interesserede kan læse det hele på nedenstående internetadresse. Her følger nogle personlige egenskaber som internetsøgere bør være opmærksom på - både hos sig selv og andre. De kan både støtte og hæmme informationssøgningen, helt uafhængig af hvor god man ellers er til ”håndværket”. Disse egenskaber betyder mest i starten. Efter nogle år som informationssøger spiller de stadig en rolle, men dog i mindre grad.
En faktor er hvor følsom vi er over for negative følelser. De fleste har vist følt at deres liv er for kort til at søge på internettet. Men stresser denne følelse så meget at vi helt opgiver, har vi et problem, for så opgiver vi for hurtigt. En anden negativ følelse kan udspringe af informationer som modsiger vores forventninger. Så føler vi måske at vi ”mister kontrollen”. Her gælder det om at være åben nok til at erkende at vi måske har et forkert udgangspunkt, eller i hvert fald må justere vores holdning. En måde at kompensere på det kan være at blive bedre rent teknisk til at søge.
En anden faktor er om man er en udfarende personlighed. Det vil man måske opleve som noget positivt. Men at være udfarende er ikke det samme som at være systematisk. Og ydermere: bruger man fx kolleger og venner meget til at spørge til råds, kan det medføre at man ikke selv går i dybden. Den sociale aktivitet bliver så at sige vigtigere end at gå i dybden med det som man finder. Og man stoler for meget på sine kilder.
En tredje faktor er evnen til at nytænke. Det viser sig som intellektuel nysgerrighed, altså en leg med ideer. Søger vi på denne måde, vil man ofte ”ved et tilfælde” falde over nyttig information. Hvis vi aldrig ”ved et tilfælde” gør det, bør vi alvorligt overveje om vi ikke er blevet for konservativ. Om vi ikke hænger for meget fast i det kendte i stedet for at samle alskens information.
En fjerde faktor er om man er en tålmodig sjæl. Utålmodige personer mener tit at vi ikke har tid til at søge information, analysere denne og undersøge om det vi finder er relevant. Så er der kun en vej: at give sig tid til det.
En femte faktor er evnen til at være kritisk over for egne holdninger. Hvis vi ikke er det, vil vi ofte have en tendens til at være opmærksom på dokumenter som bekræfter ens holdninger, mens vi ”overser” dokumenter som afkræfter dem. Det stiller krav om selvkontrol, om at gå bevidst efter et bestemt mål og have vilje til at arbejde for sagen. Evnen til at analysere det fundne. Altså ikke bare vælge den lettest tilgængelige information.
Der ligger en del snusfornuft i disse betragtninger: både for at være mere kritisk over for egen måde at ”opføre sig” på ved søgning. Men så sandelig også når vi skal forstå hvad der sker inden i hovederne på de biblioteksbrugere, som vi møder i det daglige, eller de kursister som kommer på internetintroduktioner – eller….
Rapportens internetadresse:
informationr.net/ir/9-1/paper165.html
fredag den 17. oktober 2003
Kom kineserne før Columbus, Magellan, Cook og alle de andre?
Indrømmet: Internetsøgnings administrator har en svaghed for gamle kort. Det lugter lidt af saltvand og tjærestinkende sørøverskibe. Når kortene så tilmed antyder at verdenshistorien skal skrives helt om, ja så kan det jo næsten ikke blive bedre!
Indrømmet: teorien leder tankerne hen på fantaster som Däniken og ufoer. Men teorien tages ganske alvorligt på universiteter verden over. Og ophavsmanden til teorien har optrådt i det velanskrevne Royal Geographical Society.
Teorien går i al sin enkelthed ud på at kinesiske flåder i perioden 1421-23 sejlede jorden rundt fra syd til nord, fra øst til vest, længe før Columbus og alle de andre overhovedet var født! Ja faktisk brugte de europæiske opdagelsesrejsende afskrifter af kinesernes kort – og skrev oven i løbet om dem i deres dagbøger. Ingen troede bare på det. Set i det lys forekommer det måske ikke så underligt at Columbus troede at han var kommet til Asien: Amerikas befolkning havde allerede set kinesere, og flere steder i Amerika havde kinesiske skibbrudne anlagt kolonier.
Men var kineserne selv da så beskedne at de ikke ville tage æren? Nej, kejserdømmet var paradoksalt nok under pres efter at have brugt kolossale summer på disse enorme flåder. Befolkningen var forarmet. Og udbyttet af rejserne? Jo, set i forhold til at Kina dengang var et af verdens mest udviklede lande, må det have været forargeligt at flåderne kun kom hjem med beretninger om vilde indianere og aboriginaler. Med al respekt for disse urbefolkninger. Kejseren havde en guddommelig status, men hvordan kunne kejserdømmet forsvare et så pauvert resultat når landet samtidig gik i opløsning? Kejserne måtte simpelt hen slette alle spor for at undgå et oprør.
Men ikke alle spor blev slettet. Det er dem som den pensionerede ubådskaptajn Gavin Menzies har samlet i bogen ”1421” samt fremlagt på hjemmesiden www.1421.tv.
Den fantastiske teori forklarer mange historiske mysterier som ellers før kun er tillagt ufoer, Atlantis og andre fantasiskabninger: Fundet af kinesisk fajance, skibsvrag, smykker og andet rundt om på kloden, mystiske antydninger i europæiske opdagelsesrejsendes logbøger om brugen af kort på ”endnu-ikke-opdagede” steder på kloden. Fundet af nogle undersøiske kæmpestenveje i Caribien, ja selv nordboernes mystiske forsvinden.
Det vil blive spændende at se om forfatterens bevismateriale blot er overfortolkninger eller om der vitterligt er hold i det. Det forjættende ved teorien er at Kinas daværende teknologiske stade var højt nok til at udføre sådanne præstationer. At vi altså ikke behøver fremmane hverken Gud, overnaturlige væsner eller forsvundne civilisationer.
Interesserede vil på siden finde nogle af de gamle kort og det påståede bevismateriale. Dette er bl.a. fundet gennem en verdensomspændende eftersøgning af fund. I undermenuen Maps findes de gamle kort, det sidste en animeret og viser de kinesiske flåders angivelige ruter. Under Gallery kan man se fotoer af fund, angiveligt efterladt af de kinesiske flåder verden over.
Kritiske artikler om Menzies' teori:
hnn.us/articles/1308.html Ph. D. Timothy Furnish
www.telegraph.co.uk/news/main.jhtml?xml=/news/2002/03/16/ncirc16.xml Artikel om mødet i Royal Geographical Society
news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/2349929.stm Indslag fra BBC, 22. oktober 2002, med flere gode links (se højre spalte under See Also og Internet Links)
Indrømmet: Internetsøgnings administrator har en svaghed for gamle kort. Det lugter lidt af saltvand og tjærestinkende sørøverskibe. Når kortene så tilmed antyder at verdenshistorien skal skrives helt om, ja så kan det jo næsten ikke blive bedre!
Indrømmet: teorien leder tankerne hen på fantaster som Däniken og ufoer. Men teorien tages ganske alvorligt på universiteter verden over. Og ophavsmanden til teorien har optrådt i det velanskrevne Royal Geographical Society.
Teorien går i al sin enkelthed ud på at kinesiske flåder i perioden 1421-23 sejlede jorden rundt fra syd til nord, fra øst til vest, længe før Columbus og alle de andre overhovedet var født! Ja faktisk brugte de europæiske opdagelsesrejsende afskrifter af kinesernes kort – og skrev oven i løbet om dem i deres dagbøger. Ingen troede bare på det. Set i det lys forekommer det måske ikke så underligt at Columbus troede at han var kommet til Asien: Amerikas befolkning havde allerede set kinesere, og flere steder i Amerika havde kinesiske skibbrudne anlagt kolonier.
Men var kineserne selv da så beskedne at de ikke ville tage æren? Nej, kejserdømmet var paradoksalt nok under pres efter at have brugt kolossale summer på disse enorme flåder. Befolkningen var forarmet. Og udbyttet af rejserne? Jo, set i forhold til at Kina dengang var et af verdens mest udviklede lande, må det have været forargeligt at flåderne kun kom hjem med beretninger om vilde indianere og aboriginaler. Med al respekt for disse urbefolkninger. Kejseren havde en guddommelig status, men hvordan kunne kejserdømmet forsvare et så pauvert resultat når landet samtidig gik i opløsning? Kejserne måtte simpelt hen slette alle spor for at undgå et oprør.
Men ikke alle spor blev slettet. Det er dem som den pensionerede ubådskaptajn Gavin Menzies har samlet i bogen ”1421” samt fremlagt på hjemmesiden www.1421.tv.
Den fantastiske teori forklarer mange historiske mysterier som ellers før kun er tillagt ufoer, Atlantis og andre fantasiskabninger: Fundet af kinesisk fajance, skibsvrag, smykker og andet rundt om på kloden, mystiske antydninger i europæiske opdagelsesrejsendes logbøger om brugen af kort på ”endnu-ikke-opdagede” steder på kloden. Fundet af nogle undersøiske kæmpestenveje i Caribien, ja selv nordboernes mystiske forsvinden.
Det vil blive spændende at se om forfatterens bevismateriale blot er overfortolkninger eller om der vitterligt er hold i det. Det forjættende ved teorien er at Kinas daværende teknologiske stade var højt nok til at udføre sådanne præstationer. At vi altså ikke behøver fremmane hverken Gud, overnaturlige væsner eller forsvundne civilisationer.
Interesserede vil på siden finde nogle af de gamle kort og det påståede bevismateriale. Dette er bl.a. fundet gennem en verdensomspændende eftersøgning af fund. I undermenuen Maps findes de gamle kort, det sidste en animeret og viser de kinesiske flåders angivelige ruter. Under Gallery kan man se fotoer af fund, angiveligt efterladt af de kinesiske flåder verden over.
Kritiske artikler om Menzies' teori:
hnn.us/articles/1308.html Ph. D. Timothy Furnish
www.telegraph.co.uk/news/main.jhtml?xml=/news/2002/03/16/ncirc16.xml Artikel om mødet i Royal Geographical Society
news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/2349929.stm Indslag fra BBC, 22. oktober 2002, med flere gode links (se højre spalte under See Also og Internet Links)
tirsdag den 14. oktober 2003
Biblioteksbaserne – det er ikke ligegyldigt hvor du søger!
For biblioteksbrugere findes der i dag udmærkede landsdækkende bibliotekssøgebaser hvorfra man kan søge bøger, tidsskrifter og andet materiale fra alle forsknings- og folkebibliotekerne. En af de mest kendte er Bibliotek.dk. Men finder de også alt? Nej, i visse tilfælde kan det godt betale sig at bruge de store biblioteksvæsners biblioteksbaser. Mange af de store biblioteker som fx København har nemlig lagt forskellige lokale oplysninger ind som man ikke får adgang til via fx Bibliotek.dk.
Her et par fif om hvorfor det kan betale sig at bruge Københavns Kommunes Bibliotekers biblioteksbase frem for Bibliotek.dk
Emnesøgning. Da bibliotekerne engang i 1980erne begyndte at inddatere bøger på edb, lagde man også emneordene ind. Men på bøger før dette tidspunkt inddaterede man ikke på landsplan emneord. Det samme gælder for udenlandske bøger købt både før og efter dette tidspunkt. På disse bøger har Københavns Biblioteker selv har lagt lokale emneord ind. Derfor kan det godt betale sig at lave emnesøgning både i Bibliotek.dk og i København.
Prøv at sammenligne søgninger på emneordet fremmedlegionen. Bibliotek.dk får selvfølgelig flere poster med end København fordi den søger på samtlige bibliotekerne. En tilsvarende søgning i Københavns base giver yderligere tre gode udenlandske titler. De er ikke med i Bibliotek.dk. På tilsvarende vis er der lagt titusinder af sådanne emneord ind på tusindvis af titler i København. Som altså ikke findes i den nationale Bibliotek.dk.
Tidsskriftsøgning. Mange tidsskrifter, udenlandske som danske, findes i dag også i en internetudgave. Helt eller delvist. I Københavns biblioteksbase er der lagt henvisninger ind så man kan klikke direkte fra posten i biblioteksbasen til internetudgaven. Hvilken man ikke kan i Bibliotek.dk. Når man sidder derhjemme og søger, kan man altså af og til spare sig en tur til biblioteket! Det gælder for hundredvis af tidsskrifter.
Prøv fx at sammenligne søgninger på tidsskrifter som Djøfbladet, Liberacion og Kontakt i Bibliotek.dk og i Køebnhavn. I Københavns biblioteksbase kan du klikke dig direkte over til internetudgaverne.
Litteraturanalyser. Mange litteraturinteresserede er glade for at få analyser af forskellige skønlitterære tekster, romaner, noveller osv. Sådanne litteraturanalyser kommer frem automatisk hvis man søger i Københavns base på en bestemt bog. Litteraturanalyserne er samlet gennem årtiers slidsomt og omhyggeligt arbejde lige som emneordene er det. Og er altså enestående på danske biblioteker.
Online-databaser. Københavnere har via hjemmesiden adgang til at søge i databaserne Ebsco, Grove Music og Exford Reference. Møder man personligt frem på biblioteket, får man adgang til yderligere databaser som Infomedia, Karnov og snesevis af andre. Det samme gælder på Danmarks Pædagogiske Bibliotek hvorfra der er adgang til over en snes videnskabelige databaser med fuldtekst og henvisninger til artikler og bøger.
En sidste væsentlig detalje er at man på Bibliotek.dk ikke kan se om materialerne er udlånt. Her må man også opsøge de enkelte bibliotekers hjemmesider. Bedst er naturligvis at opsøge et af de 16 centralbiblioteker (Gentofte, København, Roskilde, Vejle, Herning, Århus, Aalborg, Nykøbing F., Odense, Esbjerg, Frederiksberg, Bornholm, Slagelse, Helsingør, Aabenraa og Viborg. De har hver deres specialitet. Så gå selv på jagt efter dem!
Links:
Den nationale biblioteksbase: bibliotek.dk
Københavns Kommunes Biblioteker: bibliotek.kk.dk
Samlet oversigt over bibliotekerne i Danmark: www.bs.dk/index.ihtml?side=http://www.bs.dk/links.ihtml?vit=1.
Danmark Pædagogiske Bibliotek: www.dpb.dpu.dk/baser
For biblioteksbrugere findes der i dag udmærkede landsdækkende bibliotekssøgebaser hvorfra man kan søge bøger, tidsskrifter og andet materiale fra alle forsknings- og folkebibliotekerne. En af de mest kendte er Bibliotek.dk. Men finder de også alt? Nej, i visse tilfælde kan det godt betale sig at bruge de store biblioteksvæsners biblioteksbaser. Mange af de store biblioteker som fx København har nemlig lagt forskellige lokale oplysninger ind som man ikke får adgang til via fx Bibliotek.dk.
Her et par fif om hvorfor det kan betale sig at bruge Københavns Kommunes Bibliotekers biblioteksbase frem for Bibliotek.dk
Emnesøgning. Da bibliotekerne engang i 1980erne begyndte at inddatere bøger på edb, lagde man også emneordene ind. Men på bøger før dette tidspunkt inddaterede man ikke på landsplan emneord. Det samme gælder for udenlandske bøger købt både før og efter dette tidspunkt. På disse bøger har Københavns Biblioteker selv har lagt lokale emneord ind. Derfor kan det godt betale sig at lave emnesøgning både i Bibliotek.dk og i København.
Prøv at sammenligne søgninger på emneordet fremmedlegionen. Bibliotek.dk får selvfølgelig flere poster med end København fordi den søger på samtlige bibliotekerne. En tilsvarende søgning i Københavns base giver yderligere tre gode udenlandske titler. De er ikke med i Bibliotek.dk. På tilsvarende vis er der lagt titusinder af sådanne emneord ind på tusindvis af titler i København. Som altså ikke findes i den nationale Bibliotek.dk.
Tidsskriftsøgning. Mange tidsskrifter, udenlandske som danske, findes i dag også i en internetudgave. Helt eller delvist. I Københavns biblioteksbase er der lagt henvisninger ind så man kan klikke direkte fra posten i biblioteksbasen til internetudgaven. Hvilken man ikke kan i Bibliotek.dk. Når man sidder derhjemme og søger, kan man altså af og til spare sig en tur til biblioteket! Det gælder for hundredvis af tidsskrifter.
Prøv fx at sammenligne søgninger på tidsskrifter som Djøfbladet, Liberacion og Kontakt i Bibliotek.dk og i Køebnhavn. I Københavns biblioteksbase kan du klikke dig direkte over til internetudgaverne.
Litteraturanalyser. Mange litteraturinteresserede er glade for at få analyser af forskellige skønlitterære tekster, romaner, noveller osv. Sådanne litteraturanalyser kommer frem automatisk hvis man søger i Københavns base på en bestemt bog. Litteraturanalyserne er samlet gennem årtiers slidsomt og omhyggeligt arbejde lige som emneordene er det. Og er altså enestående på danske biblioteker.
Online-databaser. Københavnere har via hjemmesiden adgang til at søge i databaserne Ebsco, Grove Music og Exford Reference. Møder man personligt frem på biblioteket, får man adgang til yderligere databaser som Infomedia, Karnov og snesevis af andre. Det samme gælder på Danmarks Pædagogiske Bibliotek hvorfra der er adgang til over en snes videnskabelige databaser med fuldtekst og henvisninger til artikler og bøger.
En sidste væsentlig detalje er at man på Bibliotek.dk ikke kan se om materialerne er udlånt. Her må man også opsøge de enkelte bibliotekers hjemmesider. Bedst er naturligvis at opsøge et af de 16 centralbiblioteker (Gentofte, København, Roskilde, Vejle, Herning, Århus, Aalborg, Nykøbing F., Odense, Esbjerg, Frederiksberg, Bornholm, Slagelse, Helsingør, Aabenraa og Viborg. De har hver deres specialitet. Så gå selv på jagt efter dem!
Links:
Den nationale biblioteksbase: bibliotek.dk
Københavns Kommunes Biblioteker: bibliotek.kk.dk
Samlet oversigt over bibliotekerne i Danmark: www.bs.dk/index.ihtml?side=http://www.bs.dk/links.ihtml?vit=1.
Danmark Pædagogiske Bibliotek: www.dpb.dpu.dk/baser
mandag den 6. oktober 2003
Statistik på internettet.
Statistik er et område hvor internettet har en berettigelse: Få biblioteker abonnerer på de nyeste statistikker fra Danmarks Statistik, hvis udgivelser kunne ruinere et mindre bibliotek. Papirudgaverne er derudover så forsinkede at de er uaktuelle.
Men det er svært at finde statistik på internettet. Internettet bruger som bekendt ikke formkoder (som fx tekst, musik, statistik). Derfor kan almindelige søgemaskiner sjældent bruges. En gang imellem kan man være heldig hvis man kombinerer uægte kommandoer som statistics og statistik med sine søgeord, eventuelt kombineret med årstal, land.
Teoma er den bedste til at finde oversigter over statistikdatabaser. Prøv fx søgningen: statistics databases. Kik under linksamlingerne. I Altavista kan man benytte kommandoen NEAR i den avancerede søgning. Det kan til tider i desperate søgninger bruges på følgende måde: voldtægt NEAR tabel, eller voldtægt NEAR statistik.
Bedre er det at styre direkte mod en statistikproducent: Statistik om rygning i Danmark kunne måske være på Tobaksskaderådets hjemmeside, eller Philip Morris.
Det bedste er dog at kende en god portal.
Danmarks Statistik kan faktisk være til nytte her. Danmarks Statistik har links til en lang række virksomheder, organisationer og institutioner som udarbejder statistik i Danmark og udlandet. Se under menu-en ”Andre statistikkilder”: ”Danmark” fører til et lille emnekatalog. Linkene fører kun til hovedsiden, herefter skal man selv finde rundt i undersiderne.
Se også (amts)kommunal statistik under menuen Regional statistik: Linker til Amtsrådsforeningen, Hovedstadsregionen, Københavns Statistiske Kontor, Odense, Ålborg og Århus. Andre kommuner: Netborgers oversigtlige nøgletal.
I ”Nationale statistikbureauer” er alverdens lande listet op alfabetisk. ”Internationale organisationer” omfatter OECD, FN med alle underorganisationer, Verdensbanken og øvrige.
Man kan dog også bruge emneordsregistret Søg med emneord. Danmarks Statistikbank kræver delvis pasord og er mest for brugere som selv forstår at sammensætte tabeller. Kræver at man sætter sig ind i søgevejledningen.
Andre portaler:
Danmarks Statistiks oversigt kan suppleres forskellige emnekataloger:
Infoguiden har en alfabetiske emneindgang (brug statistik eller prøv under opslagsværker. Enkelte gode fund. Noter om for hvilket klassetrin.
Handelsskolernes Internetvejviser under Samfundsinformation, statistik. Grov geografisk opdeling.
Folkebibliotekernes Netguide er næsten identiske med Danmarks Statistiks. Prøv dog via emneordet ”statistik”
Informationsportalen har et lille udvalg af databaser, se under statistik (ca. 10 databaser, bl.a. Gallup).
Andre lande og international statistik
Statistik i andre lande er et lands officielle statistikbureau (se oversigten hos Danmarks Statistik) og andre statistikproducenter. Et udvalg af portaler til denne type statistik:
Det finske statistikbibliotek. Undermenuen Webstat, indstil på In english. Indholdet er hentet fra nationale statistikbureauer, internationale organisationer som FN med underorganisationer, Verdensbanken, EU, OECD og finsk statistik på området. Under Search (nederst): mulighed for fritekstsøgning, afgrænsning til bestemte felter på internetsiden, lande (efter kontinent) og emneområder (Subject Fields). Rullegardinet under emneområder er kun hovedoverskrifter. Underoverskrifterne kan ses i menuen Subject Fields (nederst)
Michigan Universitets Dokumentationscenter: Hovedsiden er delt i et emneordsregister (til venstre) og et emnekatalog. I forhold til den finske er den mere orienteret på USA. International statistik i emnekataloget. Øverst er ofte en menu som henviser til international statistik på emnet. I og uden for USA og internationale organisationer.
Geohive: Generelle tal, demografi, økonomi, infrastruktur o.lign.
Let overskuelig. I modsætning til de fleste andre diagrammer med sammenligninger. Siden bygger på bearbejdede tal fra internationale kilder som FN og CIA World Factbook.
Mansfield Universitetsbibliotek: Oversigt over international statistik, delt op i Starting points, Demografi og social statistik, økonomi. Listen er ikke en komplet samling og er noget rodet og tilfældig, men den kan give inspiration. Henviser også til andre oversigter…
Husk:
Uanset hvad: mundheldet om de tre former for løgn (hvid løgn, sort løgn og statistik) gælder om noget på internettet! Holder du dig ikke inden for de ovennævnte links, så kan du hurtigt komme ud i utroværdig statistik. Så tjek ekstra grundigt de sider som du finder, især når du bevæger dig uden for de officielle kanaler.
Links:
Altavista: www.av.com
Danmarks Statistik: www.dst.dk
Det Finske Statistikbureau: www.stat.fi.
Folkebibliotekernes Netguide: www.fng.dk
Geohive: www.geohive.com
Infoguide: www.infoguide.dk
Informationsportalen: www.informationsportalen.dk
Internetvejviseren: www.internetvejviseren.dk
Mansfield Universitetsbibliotek: lib.mansfield.edu/intstat.html
Michigan Universitet: www.lib.umich.edu/govdocs/stats.html
Netborgers kommunefakta: kommunefakta.netborger.dk/
Teoma: www.teoma.com
Statistik er et område hvor internettet har en berettigelse: Få biblioteker abonnerer på de nyeste statistikker fra Danmarks Statistik, hvis udgivelser kunne ruinere et mindre bibliotek. Papirudgaverne er derudover så forsinkede at de er uaktuelle.
Men det er svært at finde statistik på internettet. Internettet bruger som bekendt ikke formkoder (som fx tekst, musik, statistik). Derfor kan almindelige søgemaskiner sjældent bruges. En gang imellem kan man være heldig hvis man kombinerer uægte kommandoer som statistics og statistik med sine søgeord, eventuelt kombineret med årstal, land.
Teoma er den bedste til at finde oversigter over statistikdatabaser. Prøv fx søgningen: statistics databases. Kik under linksamlingerne. I Altavista kan man benytte kommandoen NEAR i den avancerede søgning. Det kan til tider i desperate søgninger bruges på følgende måde: voldtægt NEAR tabel, eller voldtægt NEAR statistik.
Bedre er det at styre direkte mod en statistikproducent: Statistik om rygning i Danmark kunne måske være på Tobaksskaderådets hjemmeside, eller Philip Morris.
Det bedste er dog at kende en god portal.
Danmarks Statistik kan faktisk være til nytte her. Danmarks Statistik har links til en lang række virksomheder, organisationer og institutioner som udarbejder statistik i Danmark og udlandet. Se under menu-en ”Andre statistikkilder”: ”Danmark” fører til et lille emnekatalog. Linkene fører kun til hovedsiden, herefter skal man selv finde rundt i undersiderne.
Se også (amts)kommunal statistik under menuen Regional statistik: Linker til Amtsrådsforeningen, Hovedstadsregionen, Københavns Statistiske Kontor, Odense, Ålborg og Århus. Andre kommuner: Netborgers oversigtlige nøgletal.
I ”Nationale statistikbureauer” er alverdens lande listet op alfabetisk. ”Internationale organisationer” omfatter OECD, FN med alle underorganisationer, Verdensbanken og øvrige.
Man kan dog også bruge emneordsregistret Søg med emneord. Danmarks Statistikbank kræver delvis pasord og er mest for brugere som selv forstår at sammensætte tabeller. Kræver at man sætter sig ind i søgevejledningen.
Andre portaler:
Danmarks Statistiks oversigt kan suppleres forskellige emnekataloger:
Infoguiden har en alfabetiske emneindgang (brug statistik eller prøv under opslagsværker. Enkelte gode fund. Noter om for hvilket klassetrin.
Handelsskolernes Internetvejviser under Samfundsinformation, statistik. Grov geografisk opdeling.
Folkebibliotekernes Netguide er næsten identiske med Danmarks Statistiks. Prøv dog via emneordet ”statistik”
Informationsportalen har et lille udvalg af databaser, se under statistik (ca. 10 databaser, bl.a. Gallup).
Andre lande og international statistik
Statistik i andre lande er et lands officielle statistikbureau (se oversigten hos Danmarks Statistik) og andre statistikproducenter. Et udvalg af portaler til denne type statistik:
Det finske statistikbibliotek. Undermenuen Webstat, indstil på In english. Indholdet er hentet fra nationale statistikbureauer, internationale organisationer som FN med underorganisationer, Verdensbanken, EU, OECD og finsk statistik på området. Under Search (nederst): mulighed for fritekstsøgning, afgrænsning til bestemte felter på internetsiden, lande (efter kontinent) og emneområder (Subject Fields). Rullegardinet under emneområder er kun hovedoverskrifter. Underoverskrifterne kan ses i menuen Subject Fields (nederst)
Michigan Universitets Dokumentationscenter: Hovedsiden er delt i et emneordsregister (til venstre) og et emnekatalog. I forhold til den finske er den mere orienteret på USA. International statistik i emnekataloget. Øverst er ofte en menu som henviser til international statistik på emnet. I og uden for USA og internationale organisationer.
Geohive: Generelle tal, demografi, økonomi, infrastruktur o.lign.
Let overskuelig. I modsætning til de fleste andre diagrammer med sammenligninger. Siden bygger på bearbejdede tal fra internationale kilder som FN og CIA World Factbook.
Mansfield Universitetsbibliotek: Oversigt over international statistik, delt op i Starting points, Demografi og social statistik, økonomi. Listen er ikke en komplet samling og er noget rodet og tilfældig, men den kan give inspiration. Henviser også til andre oversigter…
Husk:
Uanset hvad: mundheldet om de tre former for løgn (hvid løgn, sort løgn og statistik) gælder om noget på internettet! Holder du dig ikke inden for de ovennævnte links, så kan du hurtigt komme ud i utroværdig statistik. Så tjek ekstra grundigt de sider som du finder, især når du bevæger dig uden for de officielle kanaler.
Links:
Altavista: www.av.com
Danmarks Statistik: www.dst.dk
Det Finske Statistikbureau: www.stat.fi.
Folkebibliotekernes Netguide: www.fng.dk
Geohive: www.geohive.com
Infoguide: www.infoguide.dk
Informationsportalen: www.informationsportalen.dk
Internetvejviseren: www.internetvejviseren.dk
Mansfield Universitetsbibliotek: lib.mansfield.edu/intstat.html
Michigan Universitet: www.lib.umich.edu/govdocs/stats.html
Netborgers kommunefakta: kommunefakta.netborger.dk/
Teoma: www.teoma.com
Abonner på:
Opslag (Atom)