lørdag den 24. juli 2004

Musicplasma – for musikinteresserede.
For de som godt kan lide grafiske søgemaskiner som fx Kartoo, og måske oven i købet også godt kan lide musik, så er Musicplasma måske noget. Ligesom Kartoo laver Musicplasma ”universer”, nemlig over musiknavne (grupper og personer). Søger du på dem, toner langsomt en del af et større univers op med ”planeter”. Fidusen er at du kan blive inspireret til at se hvilke musikere og musikgrupper som ligger tæt på det søgte.
Det er meget svært at se hvor Musicplasma har sine oplysninger fra. Men mon ikke de bl.a. har trukket lidt på oplysninger fra All Music Guide? Ligegyldigt hvad, så er det et interessant sommerferieforetagende at kigge på søgemaskinen.
Første problem er at man tror at skærmbilledet er forkert: billedet fylder tilsyneladende for meget. Indtil man opdager at man skal klikke rundt forskellige steder på skærmen, så ændres fokus og man kommer til at se andre dele af universet.
Det er sådan set ikke så meget oplysninger man får. Søger du fx på Neil Young, kommer meget naturligt Crosby, Stills, Nash & Young og Buffalo Springfield frem. Men forunderligt nok også Fairport Convention. Hvad de så har med Neil Young at gøre. Med mindre man altså mener at Young spiller musik som ligner Fairport Convention?
Helt checket er det ikke hvis du søger på King Crimson. Hovedpersonen her, Robert Fripp, kommer ikke frem, selv om han har lavet adskillige solo. Søger du i stedet på Robert Fripp, fører det helt andre steder hen. Minder om Kartoo. Søgninger på andre prog-rock-grupper giver dog ofte lignende musikgrupper.
Cirklernes størrelse angiver hvor populære de er. Beatles har således den største, mens fx Ben Harpers nærmest kun er ”Bull’s Eye”.
Kræver Window Media for at afspille
Link
http://www.musicplasma.com/

Ingen kommentarer: