mandag den 11. oktober 2004

Personaliseret Yahoo. Eller: Ask DejaVu…
For en lille måneds tid siden nævnte Internetsøgning at Ask Jeeves’ ny udgave havde lanceret noget nyt inden for personaliserede søgninger. Internetsøgere kunne gemme interessante sider, tilføje egne noter til dem og sende dem til venner og bekendte pr. email. Nu har Yahoo fået noget tilsvarende. I hvert fald for Yahoo-brugere. (Og det kan enhver som bekendt blive). Foreløbig ligner det Ask meget. Men Yahoo har lovet at servicen i fremtiden vil blive meget anderledes.
Også denne gør det muligt at gemme gode søgeresultater, blokere det uønskede og organisere fundene. Nederst i alle fund fra en søgning er kommet flere faciliteter: Klik på Save og Yahoo gemmer dette fund. Disse kan så genfremkaldes via et link øverst i Yahoo. Her er en linje med Visited Results, og de gemte kaldes for My Web. Der er også mulighed for at lægge egen note på. Det kan anbefales. Ellers søger Yahoo kun i sidernes egne oplysninger (ikke teksten). Og skal du senere søge i dine resultater, er det lettere hvis du selv har lagt noter på.
Du kan også udelukkede søge i disse gemte resultater med Search My Web. Her kan fundene sorteres efter titel, internetadresse eller hvordan du fandt dem. Lige som det er muligt at lave dit eget emnekatalog. Dog højst 1.000 fund.
Modsat i Ask har man altså også mulighed for at blokere for uønskede resultater. Her er du virkeligt kommet på arbejde!: Block Site. De kan dog lukkes ind i varmen igen med Unblock Site. Det kræver dog at du undersøger det ikon som hedder Blocked Sites. Her kan du få de blokerede resultater vist og derefter ophæve blokeringen.
Derudover kan du dele dine fund med andre – hvis nogen skulle komme på den ide… Yahoo fortæller ikke noget om hvad det giver af muligheder for webmastere for at promovere egne sider. Hertil kommer at du kan få et overblik over alle dine fund.
Og i øvrigt via My Yahoo!-søgeknappen kan gemme sider fra en hvilken som helst computer.
Det kræver at du installerer knappen på browseren (Se Yahoo’s egen vejledning til det – den kan installeres på de fleste kendte browsere, ikke bare Explorer).
Endnu er såvel Ask og Yahoo ikke nået så langt i udviklingen. Men det giver internetsøgere en mulighed for at spore sig ind på hvad personaliserede søgninger er. Det vil utvivlsomt give gode redskaber i fremtiden for internetsøgere til selv at opbygge en dokumentsamling (eller et emnekatalog om man vil) som præcis svarer til ens behov.
Kik og læs mere:
erikhoy.blogspot.com/2004/09/ask-jeeves-ny-udgave.html Ask på internetsøgning
mysearch.yahoo.com/learnmore.html Yahoo’s vejledning til personaliseret søgning
searchenginewatch.com/searchday/article.php/3417111 Artikel i Search Engine Watch
www.pandia.com/sw-2004/52-myyahoo.html Artikel i Pandia Post
www.ysearchblog.com/archives/000032.html Artikel på Yahoo-ansattes weblog

Ingen kommentarer: