fredag den 21. maj 2004

Ask: flere hverdagsfaciliteter.
Ask (tidligere Ask Jeeves) udvider stille og roligt sin lille niche: svar på hverdagsspørgsmål. For læsere der følger med her på Internetsøgning, vil det ikke komme som en overraskelse at man fx kan søge på hovedrolleindehaveren i den seneste storfilm, Troja:
[brad pitt]
Og få en resultatoversigt med et lille billede af ham, samt en kort leksikal artikel med links til billeder, nyheder og "filmografi". Flere oplysninger kan hentes i højrespalten. Her kan man bl.a. få flere billeder, hans website og screensaver!
En anden nyhed er hvis du søger på nyere film. Prøv fx med
[shrek 2]
I dette tilfælder kommer der henvisninger til den officielle side, anmeldelser og en trailer. Det sidste kræver enten Real Player, Windows Media eller Quicktime. Har man det, kan man såmænd se et par minutters reklame for filmen, samt en håndfuld scener fra filmen af et par minutters længde. Den slags søgninger er dog ikke helt konsekvent. Og det skal dog også siges at billedkvaliteten på et 57 K modem ikke er den bedste.
Desuden skal man tænke titlerne på engelsk. Der kommer fx ikke noget ud af at søge på Troja. Filmen hedder nemlig på engelsk
[troy]
Med den oplysning går det straks bedre

Ingen kommentarer: