onsdag den 24. november 2004

Veoda: Famlende ny metasøgemaskine
Markedet for metasøgemaskiner er omfattende. Veoda er ikke en ny åbenbaring, men har dog et par interessante nye tilføjelser. Som de fleste andre metasøgemaskiner kan den søge på webben (Google, Yahoo og andre), billeder (Google, Altavista og Yahoo), nyheder (Google, Yahoo, Altavista, CNN og prWeb) og i emnekataloger (Yahoo, Wisenut og Dmoz).
Veoda kan også søge i audio og video (Altavista, Yahoo). Dog slet ikke så effektivt som mediefilernes Google, Singing Fish. Den har specialiseret sig i de tunge filer. Så Veoda må mest betragtes som et supplement til Singing Fish. Desværre søger den kun i to søgemaskiner: Altavista og Yahoo. Men … dog værd at kigge lidt nærmere på. Hvis man da ikke foretrækker at lave den samme søgning to gange.
Her er to søgninger:Audio: [ ”osama bin laden” ] og video: [ "osama bin laden“ ]
I modsætning til Singing Fish åbner den ikke filerne automatisk. Det betyder at man selv skal til at finde hvor på siden linket er til audioen eller videoen.
Vejledningen lidt rodet. Linkene virker ikke. Men efter lidt besvær fandt jeg den dog på adressen nedenfor. Der er ellers ikke noget at skamme sig over. Veoda har en ganske omfattende avanceret søgning. De vigtigste søgesprog: +, -, ”” samt * som wildcard. Og nogle af de bedste feltsøgninger: +title:
Vejledningen påstår at søgemaskinen prøver at bygge på hverdagssprog. (Det skal dog være engelsk). En søgning på [ buy roses ] skulle således give et andet resultat end [ roses and aphids ] , nemlig flere henvisninger til hvor du kan købe roser. Dette er kun delvist rigtigt, idet Veoda anbringer noget som ligner ”sponsorerede links” øverst. Men det sker jo altså også uden ordet ”buy”. Disse sponsorerede links er såmænd blot nogen som har betalt for at komme øverst!
Hvis fund er rangeret højt i flere søgemaskiner, får de stjerner. Dem stødte jeg nu ikke ind i ved testsøgningerne. Derudover er der et lille billede af den fundne side. Det er måske disse som gør at flere søgninger tager lang tid. Endelig er der nogle lidt ubehjælpsomme ”related pages” i venstremenuen.
Link
search.veoda.com/ Veoda
support.veoda.com/?more=_improveresults&type=searching Veodas vejledning
http://www.singingfish.com/ Singing Fish, mediefilernes Google

Ingen kommentarer: