Gimpsy – anderledes emnekatalog.
De fleste emnekataloger er opbygget efter Yahoo-modellen: Fra overordnede emner klikker man sig efterhånden ned til stadig mere specielle, indtil man forhåbentligt finder hvad man søger efter. Sådan er Gimpsy for så vidt også opbygget, men hierarkiet er ganske anderledes: Temaet er nemlig at internetsøgeren starter med at ville gøre noget. Og hvis det som internetsøgeren bare vil er at læse, ja så er Gimpsy ikke stedet. Af hovedsiden fremgår det hvilke 60 forskellige ting man gerne vil gøre. Her er et skønsomt udvalg af de mere fornuftige ting man kan foretage sig: Adopt, Book, Build, Buy, Calculate, Chat, Create, Download, Find, Join, Learn, Listen, Promote, Report, Sell, Subscribe, Teach, Translate, Watch,
I nogle kategorier kommer der forskellige forslag til underkategorier op i en lille boks til højre i billedet.
Report dækker fx over børnepornografi. Her er links til forskellige organisationer i verden.
Under Translate gemmer sig otte ganske udmærkede links til forskellige oversættelsesredskaber.
Nogle emner er dog temmelig tomme. Det ser jo lovende ud med Teach, men der gemmer sig faktisk kun tre links her. Andre er alt for overfyldte. Fx har Built over 800 links til hvordan man opbygger en website – helt uoverskueligt, eller i hvert fald kun for storentusiaster.
Andre steder er illustrative til at afsløre nogle mere ukendte sider af internettet. Fx under write hvor man opdager at der er hele 19 steder på nettet, hvor man ikke bare kan skrive dagbog, men også hvor man kan læse om hvordan man gør osv.
Der ligger adskillige kommercielle links i emnekatalogen. Det er links til firmaer som tilbyder at gøre det som man gerne vil have gjort. Der er også mange steder hvor man først skal lade sig registrere med login og password. Men alt dette er vel efterhånden hvad der er at forvente på internettet.
Gimpsys søgefelt bruger hverdagssprog (ud for I want to…). Lige som Ask Jeeves opgav for mange år tilbage. Gimpsy holder altså ved – og man skal skrive på engelsk. Nogle spørgsmål virker faktisk meget godt: know how to use the internet, mens man ikke får svar på know how to repair my bicycle.
Under Preferences er der mulighed for at indstille Gimpsy til at søge på Danish – hvilket straks betyder at der er 0 hits på de fleste forespørgsler. En sjov og original ide. Som dog lige akkurat bevæger sig på grænsen til ”god ide, men dårlig udførelse”. Desværre.
Link:
www.gimpsy.com/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar