tirsdag den 7. december 2004

Ajour om multimedie-filer: GoFish, SingingFish, Creative Commons m.fl.
Go Fish: Ny mediefilsøgemaskine.
GoFish har ifølge egne oplysninger 12 mio. mediefiler. Hvilket er ganske imponerede. Hvad der adskiller den for mediefilernes Google, Singing Fish, er at den udover audio og video også medtager ringetoner til mobiltelefoner og spil. Bemærk dog at mange af fundene er betalings.
Søgemaskinen har forskellige indgange. Faneblade for audio, video, mobile, games. Dropdown-menu for Music (kunstner titel og album), Audiobook, video (titel og person), mobil (ringetone, spil og billeder), spil (titler). Samt et emnekatalog. Det er dog noget skrabet. Det fremgår at GoFish ikke satser på at blive en decideret søgemaskine, men vil være en database for andre søgemaskiner. (Det er set før med fx Inktomi).
Singing Fish
Markedet for mediefilsøgemaskiner domineres imidlertid af Singing Fish. Med 700.000 søgeforespørgsler om dagen. Og den bliver stadig mægtigere. 1. december annoncerede den et helt nyt portaldesign. Selv om den blev købt af AOL i november 2003, søger den stadig efter mediefiler som kan afspilles på Microsofts Windows Media Player og RealNetworks Real Player. På Singing Fish er det nemt for brugeren at efterprøve ophavsretten. Før den begynder at afspille, viser den nemlig den side hvor mediefilen stammer fra. Og det er derfor muligt at se om det overhovedet er lovligt at downloade. Men tilsyneladende udelader de ikke længere ”ulovlige” filer. Brugere af Singing Fish må derfor holde øjnene åbne. Det er især det yngre publikum (18-24 årige) som søger efter mediefiler (ifølge Jupiter Research).
Der er linet op til fornyet konkurrence om søgninger af denne type. Altavista siges at have omkring 550 mio filer. Hvilket muligvis er den største mængde blandt de store søgemaskiner. Men også Google småsysler med planer om videosøgninger.
Creative Commons – hvis du vil være lovlig
Det er meget let at finde mediefiler på internettet: billeder, lyd, film osv. Men det er ikke let at finde ud af om du må udnytte det lovligt. Særligt farligt er det hvis du bruger de almindelige søgemaskiner som Google, Yahoo og Ask. Her er det bedst at lade være med at bruge det du finder af ophavsretshensyn.
For de som vil være helt sikre, er der nu kommet en ny søgemaskine: Creative Commons. Her kan du se hvilke copyright-regler der gælder for det som du finder med maskinen. Den oplyser på hvilken måde du kan bruge det. Fx om ophavet skal nævnes, om det må eller ikke må udnyttes kommercielt eller om det kan gøres med dele af værket.
Creative Commons er et koncept for en slags jurisdiktion på internettet. Det gælder software. Det gælder for kreative arbejder: websteder, musik, film, fotoer, litteratur osv. Bl.a. Google-Guide er lavet på det grundlag: ”Originalen” stammer fra Nancy Blachman. Den danske er videreudviklet i guidens ånd og den originale er nævnt. På samme måde kan andre videreudvikle den danske Googleguide – når blot det nævnes hvem den kommer fra.
Tilbage til søgemaskinen. Databasen er endnu ikke særlig stor. Derfor kan det heller ikke betale sig at afklikke mulighederne under ”optional”. Så kommer der tit ikke nogen fund. Audio- og videomaterialet er heller ikke stort. Tit kommer der ingen fund. Det bedste er altså bare at søge i det hele (any). Eller efter billeder, som der tilsyneladende er mange af.
Prøv fx:
[ copenhagen ]
Her er resultatet dd. 122 fund. Ved hvert fund vil du se nogle ikoner som angiver ophavsretsreglerne.
Nogle af valgmulighederne er kryptiske. Fx interactive. Her forventede jeg at finde noget internaktivt om eller på biblioteker på søgningen
[ library ]
Det gav mange fund (over 3.400). Men jeg kunne umiddelbart ikke finde noget interaktivt nogen steder. Det ser ud som om at det blot er en ordsøgning. Uden at der nødvendigvis er noget interaktivt.
Link
www.gofish.com Go Fish
www.singingfish.com Singing Fish
www.internetnews.com/ec-news/article.php/3442241
creativecommons.org/ Hovedsiden til Creative Commons
bibliotek.kk.dk/googleguide Google-Guide. Den danske Googleguide
www.googleguide.com Nancy Blachman’s Google-guide.

Ingen kommentarer: