Personaliserede Biblioteker...
Personaliserede services på fx søgninger er blevet meget populære igennem hele 2004. Og denne weblog har skrevet om det flere gange (se nogle af dem under links). Dog mest for engelske søgeredskaber. Men nu er det såmænd også ved at blive udbredt i Danmark. Københavns Kommunes Biblioteker har i flere år haft et nyhedsbrev og et rss-feed. Ligesom Århus Kommunes Biblioteker. Nu følger så Dansk Bibliotekscenter (DBC) efter. Eller rettere: den nationale biblioteksbase, Bibliotek.dk.
I et nyhedsbrev fra DBC hedder det: "Nyhedslisterne giver dig mulighed for at få en mail (hver uge, hver anden uge eller hver måned) med søgeresultater fra bibliotek.dk på noget, som du er interesseret i at følge med i. Fx din yndlingsforfatter eller litteratur om et bestemt emne. Du udfører selv din søgning og gør den derefter til en fast "overvågning".
Hvordan?
Du går ind på Mit bibliotek.dk - vælger Nyheds- og mailinglister - klikker på Ny bruger? - Opret dig selv som ny bruger. Følg herefter teksterne på skærmen. I løbet af den kommende tid vil vi informere mere bredt om funktionen.
Vi sender max. 2 gange om måneden en mail om nye faciliteter”
Så nu er det blevet lettere at være bruger af bibliotekerne – i hele landet.
Link
bibliotek.dk/mit_bibliotek.php Oversigt over personaliseret Bibliotek.dk
bibliotek.dk/mit_bibliotek.php?opcode=mail Mail- og nyhedslister på Bibliotek.dk
bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/nyhedsbrev KKB’s nyhedsbrev og rss-feed.
www.aakb.dk/sw289.asp Århus Kommunes Bibliotekers nyhedsbrev.
erikhoy.blogspot.com/2004/10/ask-jeeves-lancerer-elegant.html Personaliseret Ask
bibliotek.kk.dk/uddannelse/brugsanvisning/afgr/pers/view KKB om personaliserede søgninger
1 kommentar:
Hej Erik
God artikel om hvordan man personaliserer søgninger i bibliotek.dk.
Jeg har eksperimenteret lidt med at få sendt mine søgeresultater til min Bloglines nyhedslæser i stedet. Læs mere på min e-klumme.
Send en kommentar