Flere gode faciliteter til Firefox' søgefelt
Det gode ved browseren Firefox er at det er op til brugeren at bestemme hvad der skal være i browseren. Modsat Explorer; her kan du fx hæve niveauet for blokering af popup-reklamer. Men så kan du ikke åbne i nye vinduer eller logge ind på din email. Microsoft har på forhånd valgt hvad du kan vælge imellem. Med Firefox er det stort set op til brugeren selv. Hvis faciliteten findes. Som nævnt før findes der rigtig meget.
Firefox er open source, så alle med edb-snilde lave en facilitet. Og gøre det muligt for andre at bruge den. Med mindre den angriber kernen i Mozilla. Det drejer sig sådan set bare om at finde det.
To læsere af webloggen har lavet rigtig gode ting: Som nævnt i et tidligere indslag om Firefox, har den et søgefelt ved siden af adresselinjen. Enkelt, genialt og effektivt: I stedet for at installere en syndflod af værktøjslinjer fra Google, Yahoo og hvem man ellers ønsker genveje til, har man blot et rullegardin (dropdown) hvor du så vælger hvilken søgemaskine man kan søge i. Dette rullegardin kan udvides med add-ons alt efter dit behov.
Esben Fjord Nielsen fra Biblioteksskolen har lavet en lille searchplugin (det hedder det) som gør det muligt at søge i bibliotek.dk, søgebasen for alle danske folke- og forskningsbiblioteker. Og Thor fra Blågårds Bibliotek har lavet en til Københavns Kommunes Bibliotekers biblioteksbase og Bibliotekernes Netguide.De er lette at installere, hvis du har prøvet at downloade og installere før. Alle downloades (i zip-fil) (se link nedenfor). De skal først pakkes ud. Og husk at gemme dem i den mappe hvor du har dine searchplugins. Normalt mappen C:\Programmer\Mozilla Firefox\searchplugins\ . I XP går udpakningen helt automatisk (jeg ved ikke med ME og Windows 98). Herefter skal du lukke alle Firefox og åbne igen. Så skulle de tre nye søgemaskiner være klar.
Tilføjelse om opdatering: Firefox gør selv opmærksom på når der er nye opdateringer: en pil i browserens øverste højre hjørne. Tryk – og følg instruktionerne.
Link
www.esbenfjord.dk/firefox/bibdk.zip Bibliotek.dk
bibliotek.kk.dk/bla/it-biblioteket/filer De to til Københavns Kommunes Biblioteker og til Bibliotekernes Netguide
www.extensionsmirror.nl/index.php?showtopic=95 Ifølge Thor skulle dette installere en søge-knap, i stil med go-knappen, som kan bruges sammen med søgefeltet. Venstreklik åbner resultaterne I det aktuelle vindue. Mellemklik åbner I nyt vindue (kræver speciel mus). Højreklik for at justere knappen og trække den hen hvor du vil have den. buecherei.netbib.de/coma/MozillaFirefoxSearchPlugins Tysk artikel om hvordan du laver en searchplugin. Til inspiration for alle som måtte få lyst….
Ingen kommentarer:
Send en kommentar