So ein Ding müssen wir auch haben…
De store søgemaskiner vogter over hinanden: ikke så snart én har fundet på noget, følger de andre efter. Et eksempel er at de ansatte er begyndt at blogge. Google var vist først, Ask fulgte hurtigt efter, og nu også Yahoo. Men mens Googles weblog mest er en morsomhed og Asks nærmest gået i stå, så er der tilsyneladende mere gods i Yahoo.
Den 23. august fortæller indslaget om søgetrick i Yahoo. Det er nummereret nr. 1, så der er forhåbentligt mere i vente. Internetsøgning iler med at viderebringe tricket – dog lidt fordansket så nytten af det er mere anskueligt. Tricket har godt nok være beskrevet her på bloggen så langt tilbage som til 7.12.2003 (generelt) og 7.2.2004 (specielt i Google), men det fortjener da gentagelse.
Det drejer sig om at bruge søgemaskinerne som søgefunktion p åbestemte internetsider. I eksemplet er valgt undervisningsministeriets hjemmese, http://www.uvm.dk/. Fidusen er her at kombinere en afgrænsning til denne side (site:uvm.dk) med sit søgeord. Det kan fx være voksenuddannelse, frisør eller ergoterapeut. Og måske oven i købet kombinere det med en feltsøgning i titellinjen, altså inurl: I praksis bliver det fx til følgende:
[site:uvm.dk ergoterapeut] (uden feltsøgekode)
[site:uvm.dk inurl:ergoterapeut] med feltsøgekode
[site:uvm.dk frisør] (uden feltsøgekode)
[site:uvm.dk inurl:frisør] med feltsøgekode
[site:uvm.dk inurl:voksenuddannelse] osv.
Kort sagt har man altså lavet en slags søgemaskine til at søge på en bestemt side.
Hvad Yahoo-bloggen imidlertid ikke nævner er, at man altså kun søger i den kopi af hjemmesiden som ligger i Yahoo’s indeks. Hvilket betyder flere bagdele: man søger ikke i den aktuelle version, og det er ikke sikkert at Yahoo har opbevaret en komplet kopi af samtlige sider og undersider.
Men sådan er det vist med de fleste ting på internettet. Vi venter spændt på næste trick fra Yahoo.
I artiklen henviser Yahoo’erne i øvrigt også til andre faciliteter i Yahoo, bl.a. om nyheder, ordbog, regnemaskine og genveje generelt og i Messenger.
Link
Ask Jeeves-ansattes weblog
Google-ansattes weblog
Yahoo weblog, forside (se 23. augusgt)
Internetsøgning om feltsøgning generelt og i Google.
onsdag den 25. august 2004
mandag den 23. august 2004
Jux2: Hvad går vi glip af ved kun at søge i en søgemaskine?
Internetsøgning har gang på gang opfordret til at bruge flere søgemaskiner. Uden dog rigtigt at kunne dokumentere hvorfor. Nu findes der imidlertid (i en nærmest obligatorisk betaversion) en søgemaskine som sammenligner Google, Ask og Yahoo: Jux2. Det ville have klædt den hvis Teoma havde været med. Men immervæk….
Til almindelig internetsøgning er søgemaskinen måske ikke lige førstevalget. Selv om Jux2 gerne vil have os til kun at bruge den. Men den er absolut en alvorlig demonstration af at søgemaskinerne langt fra finder det samme – og at seriøse søgere bør konsultere flere maskiner. Ikke blot de tre nævnte, men også fx Teoma.
Ifølge Jux2 er søgemaskinerne så forskellige at de har under 3,5 ud af 10 topresultater til fælles. (Det viste også mine test). Dvs. du vil mellem de første i finde højst forskellige fund. Jux2 anbringer så de bedste fra Yahoo og Google øverst. Dette skulle angiveligt spare tid: man behøver kun bruge Jux2. Her mener jeg dog nok at både Queryster og Ez2find gør jobbet lige så godt – og med flere søgemaskiner. Heroverfor insisterer Jux2 så på at brugeren ved stadig større anvendelse af Jux2 giver flere valgmuligheder og indtryk af hvilken søgemaskine der er bedst til søgerens behov.
Ellers er søgemaskinen ganske let at bruge. Skriv søgeord i søgefeltet. (Obs: der er problemer med æ, ø og å). Vælg hvilke to søgemaskiner du vil sammenligne. Og tryk på en af knapperne Jux2 search og What am I missing. Hvad den sidste går ud på, er stadig et mysterium, men ved klik på den første bliver fundene delt i de fælles fund (fra fx Google og Yahoo) samt alle andre, dvs. de som kun optræder i en af søgemaskinerne. Nederst i hvert fund er angivet hvilken søgemaskine og hvor højt den er rangeret. For mig ser det dog ud som om at Jux2 har problemer med at skelne samme sider med forskellig opdatering og/eller anden underside.
Der er også en avanceret søgning med operatorer samt et begrænset udvalg af generiske topdomæner.
Nederst på forsiden er en knap til Stats, som fører til noget statistik om overlapninger mellem Google og Yahoo.
Søgemaskinen registrer hvilke fund søgerne er mest interesserede i, og på denne måde indgår hvert klik i en afstemning om hvilke søgemaskine som er den bedste.
Link
www.jux2.com
Internetsøgning har gang på gang opfordret til at bruge flere søgemaskiner. Uden dog rigtigt at kunne dokumentere hvorfor. Nu findes der imidlertid (i en nærmest obligatorisk betaversion) en søgemaskine som sammenligner Google, Ask og Yahoo: Jux2. Det ville have klædt den hvis Teoma havde været med. Men immervæk….
Til almindelig internetsøgning er søgemaskinen måske ikke lige førstevalget. Selv om Jux2 gerne vil have os til kun at bruge den. Men den er absolut en alvorlig demonstration af at søgemaskinerne langt fra finder det samme – og at seriøse søgere bør konsultere flere maskiner. Ikke blot de tre nævnte, men også fx Teoma.
Ifølge Jux2 er søgemaskinerne så forskellige at de har under 3,5 ud af 10 topresultater til fælles. (Det viste også mine test). Dvs. du vil mellem de første i finde højst forskellige fund. Jux2 anbringer så de bedste fra Yahoo og Google øverst. Dette skulle angiveligt spare tid: man behøver kun bruge Jux2. Her mener jeg dog nok at både Queryster og Ez2find gør jobbet lige så godt – og med flere søgemaskiner. Heroverfor insisterer Jux2 så på at brugeren ved stadig større anvendelse af Jux2 giver flere valgmuligheder og indtryk af hvilken søgemaskine der er bedst til søgerens behov.
Ellers er søgemaskinen ganske let at bruge. Skriv søgeord i søgefeltet. (Obs: der er problemer med æ, ø og å). Vælg hvilke to søgemaskiner du vil sammenligne. Og tryk på en af knapperne Jux2 search og What am I missing. Hvad den sidste går ud på, er stadig et mysterium, men ved klik på den første bliver fundene delt i de fælles fund (fra fx Google og Yahoo) samt alle andre, dvs. de som kun optræder i en af søgemaskinerne. Nederst i hvert fund er angivet hvilken søgemaskine og hvor højt den er rangeret. For mig ser det dog ud som om at Jux2 har problemer med at skelne samme sider med forskellig opdatering og/eller anden underside.
Der er også en avanceret søgning med operatorer samt et begrænset udvalg af generiske topdomæner.
Nederst på forsiden er en knap til Stats, som fører til noget statistik om overlapninger mellem Google og Yahoo.
Søgemaskinen registrer hvilke fund søgerne er mest interesserede i, og på denne måde indgår hvert klik i en afstemning om hvilke søgemaskine som er den bedste.
Link
www.jux2.com
lørdag den 21. august 2004
Søg med Google i Internetsøgning
Opmærksomme læsere af Internetsøgning har måske bemærket at der øverst er kommet en søgelinje. Den muliggør søgning i al tekst her på webloggen. Jeg ved ikke hvordan den er kommet der: Den dukkede pludselig op i torsdags. Og jeg har ikke bedt om det. Højst sandsynlig endnu en forbedring fra Bloggers side. Den er også dukket op på andre weblogs. Funktionen er ganske nyttig. Søg fx på
[findory]
Og der dukker to artikler op fra arkivets mørke. Jeg klager ikke over denne nye funktion. Bare den nu ikke forsvinder igen....
Opmærksomme læsere af Internetsøgning har måske bemærket at der øverst er kommet en søgelinje. Den muliggør søgning i al tekst her på webloggen. Jeg ved ikke hvordan den er kommet der: Den dukkede pludselig op i torsdags. Og jeg har ikke bedt om det. Højst sandsynlig endnu en forbedring fra Bloggers side. Den er også dukket op på andre weblogs. Funktionen er ganske nyttig. Søg fx på
[findory]
Og der dukker to artikler op fra arkivets mørke. Jeg klager ikke over denne nye funktion. Bare den nu ikke forsvinder igen....
onsdag den 18. august 2004
Internetsøgning 2 år – del 2
1. del af denne artikel: se 14. august 2004.
Steve Berkowitz (Ask CEO) fortæller i sit interview at der i dag i praksis kun er tre spillere på banen: Google, Yahoo og Teoma. Alle andre søgemaskiner bygger sådan set blot videre på disse tre store indekser og deres sorteringsprincipper. (Med MSN som en mulig fremtidig fjerde spiller). Også han erkender at den eneste indikator som hidtil har vist sig brugbar som sorteringsmekanisme er internettets sociale netværk, altså dette med at internetsider linker til hinanden. Og at en af de største problemer i dag er at megen information ligger på det usynlige internet (98%). Dette er den største opgave: at få det gjort synligt.
Berkowitz bliver også konfronteret med problemet med at søgemaskiner ikke kan forstå hvad internetsøgere er ude efter, og han giver her bud på hvad søgemaskinerne i dag kan gøre ved det:
Den første slags søgninger er de indledende søgninger hvor søgeren ikke rigtig ved hvad han/hun er ude efter, men hvor søgemaskinen qva bestemte sætninger forsøger at få søgeren til at præcisere hvad han/hun er interesseret i. Det er før omtalt her på webloggen.
Det næste trin er at søgeren er godt inde i emnet og ikke ønsker hjælp, men præcise fund. Her har Ask oprettet portalerne My Way og My Search.
Det tredje trin er når søgemaskinerne forsøger at finde ud af hvem søgeren er. Her er der flere muligheder: de generelle tendenser, hvor søgemaskinen prøver at gætte ”hvad plejer folk normalt at ville have, når de søger på dette emne”. Da Ronald Reagan blev begravet, var det fx hans begravelse og liv, ikke lufthavnen med hans navn.. Næste mulighed er at søgemaskinen finder ud af hvor du søger fra. Dette er der ifølge Berkowitz megen fremtid i. Dette kan dog diskuteres: for det første er det koncentreret om overfladiske emner som vejret o. lign., for det andet er det især i USA det er relevant. Jeg har i hvert fald ikke set nogle praktiske resultater af det andre steder.
Som Yahoo! er Berkowitz ikke begejstret for personaliserede søgninger, fordi det kræver at søgeren først klikker på en masse fund for at søgemaskinen kan finde ud af vedkommendes interesser.
Personlige kommentarer
Hvad har søgemaskinerne budt os inden for det seneste år og planlægger fremover? Tja, kort kunne dette måske opsummeres til ”Kampen om vores computerskrivebord!”. Alle de store søgemaskinespillere prøver nu alt andet end at forbedre søgeteknikken: email, billedprogrammer, automatiske hverdagssøgninger om vind og vejr, personaliserede søgninger, rss-feeds, fancy programmer til at forbedre teknikken osv. Som katten og den varme grød går de udenom det store spørgsmål: Hvornår kommer næste store skridt fremad i forbedringen af søgninger?
Som tidligere antydet på Internetsøgning har kommercielle sider altid formået at sikre sig høje placeringer ved internetsøgninger. Og folk der følger med i nyhedsartikler om internettet vil også vide at artiklerne mere og mere handler om søgemaskinernes stilling på aktiemarkedet og stadig hårdere kamp om at sikre sig de internetsøgere som er ude på at købe noget, telefonere eller kigge på vejrudsigten. Prøv blot at prøve at ”personalisere” dine søgninger på Findory på søgemaskiner.
Opmuntrende er dog underskoven af specialiserede søgemaskiner som klarer sig langt bedre end de generelle søgemaskiner, men på specielle felter, fx Singing Fish for multimedier, Topix og andre på aktuelle nyheder. Kig selv efter i Internetsøgnings arkiv for flere. Så ved jeg godt at jeg har nævnt adskillige hvor hensigten er god, resultatet dårligere. Men iderigdommen og opfindsomheden findes altså!
Internetsøgning ønsker sine læsere fortsat god læsning.
Link
www.eweek.com/print_article/0,1761,a=131225,00.asp Interview med Ask.
1. del af denne artikel: se 14. august 2004.
Steve Berkowitz (Ask CEO) fortæller i sit interview at der i dag i praksis kun er tre spillere på banen: Google, Yahoo og Teoma. Alle andre søgemaskiner bygger sådan set blot videre på disse tre store indekser og deres sorteringsprincipper. (Med MSN som en mulig fremtidig fjerde spiller). Også han erkender at den eneste indikator som hidtil har vist sig brugbar som sorteringsmekanisme er internettets sociale netværk, altså dette med at internetsider linker til hinanden. Og at en af de største problemer i dag er at megen information ligger på det usynlige internet (98%). Dette er den største opgave: at få det gjort synligt.
Berkowitz bliver også konfronteret med problemet med at søgemaskiner ikke kan forstå hvad internetsøgere er ude efter, og han giver her bud på hvad søgemaskinerne i dag kan gøre ved det:
Den første slags søgninger er de indledende søgninger hvor søgeren ikke rigtig ved hvad han/hun er ude efter, men hvor søgemaskinen qva bestemte sætninger forsøger at få søgeren til at præcisere hvad han/hun er interesseret i. Det er før omtalt her på webloggen.
Det næste trin er at søgeren er godt inde i emnet og ikke ønsker hjælp, men præcise fund. Her har Ask oprettet portalerne My Way og My Search.
Det tredje trin er når søgemaskinerne forsøger at finde ud af hvem søgeren er. Her er der flere muligheder: de generelle tendenser, hvor søgemaskinen prøver at gætte ”hvad plejer folk normalt at ville have, når de søger på dette emne”. Da Ronald Reagan blev begravet, var det fx hans begravelse og liv, ikke lufthavnen med hans navn.. Næste mulighed er at søgemaskinen finder ud af hvor du søger fra. Dette er der ifølge Berkowitz megen fremtid i. Dette kan dog diskuteres: for det første er det koncentreret om overfladiske emner som vejret o. lign., for det andet er det især i USA det er relevant. Jeg har i hvert fald ikke set nogle praktiske resultater af det andre steder.
Som Yahoo! er Berkowitz ikke begejstret for personaliserede søgninger, fordi det kræver at søgeren først klikker på en masse fund for at søgemaskinen kan finde ud af vedkommendes interesser.
Personlige kommentarer
Hvad har søgemaskinerne budt os inden for det seneste år og planlægger fremover? Tja, kort kunne dette måske opsummeres til ”Kampen om vores computerskrivebord!”. Alle de store søgemaskinespillere prøver nu alt andet end at forbedre søgeteknikken: email, billedprogrammer, automatiske hverdagssøgninger om vind og vejr, personaliserede søgninger, rss-feeds, fancy programmer til at forbedre teknikken osv. Som katten og den varme grød går de udenom det store spørgsmål: Hvornår kommer næste store skridt fremad i forbedringen af søgninger?
Som tidligere antydet på Internetsøgning har kommercielle sider altid formået at sikre sig høje placeringer ved internetsøgninger. Og folk der følger med i nyhedsartikler om internettet vil også vide at artiklerne mere og mere handler om søgemaskinernes stilling på aktiemarkedet og stadig hårdere kamp om at sikre sig de internetsøgere som er ude på at købe noget, telefonere eller kigge på vejrudsigten. Prøv blot at prøve at ”personalisere” dine søgninger på Findory på søgemaskiner.
Opmuntrende er dog underskoven af specialiserede søgemaskiner som klarer sig langt bedre end de generelle søgemaskiner, men på specielle felter, fx Singing Fish for multimedier, Topix og andre på aktuelle nyheder. Kig selv efter i Internetsøgnings arkiv for flere. Så ved jeg godt at jeg har nævnt adskillige hvor hensigten er god, resultatet dårligere. Men iderigdommen og opfindsomheden findes altså!
Internetsøgning ønsker sine læsere fortsat god læsning.
Link
www.eweek.com/print_article/0,1761,a=131225,00.asp Interview med Ask.
tirsdag den 17. august 2004
Google-stiftere og Playboy.
September-nummeret af Playboy har et langt interview med Googles to ophavsmænd, Sergey Brin og Carl Page. Det har været tilgængeligt i en ikke særligt spændende version siden midt i august. (se nedenfor). Hvis du ikke orker at læse interviewet, så er her nogle udpluk.
Om Page og Brin: Carl Page (31) er Googles chef, tekniker og matematiker. Brin (30) udformer visionerne. De er uformelt klædt i t-shirt og shorts, bor i beskedne lejligheder, kører i små biler (Toyotas økologiske gas- og elbil) og ses ofte på rulleskøjter eller cykel. Wall Street Journal fortæller at de begge har kærester, begge med tilknytning til Google. Under interviewet med Playboy sad de to ikke ned, men lænede sig op ad stole eller vandrede rundt i lokalerne.
Denne uformelle stil går igen i virksomhedskulturen: de mener at der skal være mange folk i kontorerne, alle deler kontor med andre. Og firmaets motto er ”Vær ikke ond”. (Firmaets direktør definerer dette nærmere: ”hvad der er ondt, er hvad Sergey siger er ondt”.
Brin udtaler (til min beroligelse) at informationssøgning er Googles hovedformål – og også søgernes hovedformål. Alle de portalagtige vedhæng er sekundære (horoskoper, aktiekurser osv.). (Det kunne man ellers godt blive i tvivl om). Og de har begge tænkt sig at det stadig skal være gratis for brugerne. (Pyha).
Ellers står der ikke så meget nyt i interviewet. Specielt for bibliotekarer dog måske Playboys spørgsmål: ”Bibliotekarer må hade Google. Vil I overflødiggøre dem?”, hvortil Brin svarer: ”Faktisk elsker stadig flere bibliotekarer Google. De bruger den. De gør et udmærket arbejde med at hjælpe folk med at finde svar på internettet til tilknytning til at bruge bøgerne. Det er stadig nødvendigt med uddannelse for at finde information. Nu er det bare blevet muligt at gå langt videre. Google er et redskab for bibliotekarer, lige som det er et redskab for alle andre som ønsker at bruge det.”
Det kan bibliotekarer næppe indvende noget imod: Google er et redskab.
Link
www.secinfo.com/d14D5a.148c8.htm#/1ovvc
September-nummeret af Playboy har et langt interview med Googles to ophavsmænd, Sergey Brin og Carl Page. Det har været tilgængeligt i en ikke særligt spændende version siden midt i august. (se nedenfor). Hvis du ikke orker at læse interviewet, så er her nogle udpluk.
Om Page og Brin: Carl Page (31) er Googles chef, tekniker og matematiker. Brin (30) udformer visionerne. De er uformelt klædt i t-shirt og shorts, bor i beskedne lejligheder, kører i små biler (Toyotas økologiske gas- og elbil) og ses ofte på rulleskøjter eller cykel. Wall Street Journal fortæller at de begge har kærester, begge med tilknytning til Google. Under interviewet med Playboy sad de to ikke ned, men lænede sig op ad stole eller vandrede rundt i lokalerne.
Denne uformelle stil går igen i virksomhedskulturen: de mener at der skal være mange folk i kontorerne, alle deler kontor med andre. Og firmaets motto er ”Vær ikke ond”. (Firmaets direktør definerer dette nærmere: ”hvad der er ondt, er hvad Sergey siger er ondt”.
Brin udtaler (til min beroligelse) at informationssøgning er Googles hovedformål – og også søgernes hovedformål. Alle de portalagtige vedhæng er sekundære (horoskoper, aktiekurser osv.). (Det kunne man ellers godt blive i tvivl om). Og de har begge tænkt sig at det stadig skal være gratis for brugerne. (Pyha).
Ellers står der ikke så meget nyt i interviewet. Specielt for bibliotekarer dog måske Playboys spørgsmål: ”Bibliotekarer må hade Google. Vil I overflødiggøre dem?”, hvortil Brin svarer: ”Faktisk elsker stadig flere bibliotekarer Google. De bruger den. De gør et udmærket arbejde med at hjælpe folk med at finde svar på internettet til tilknytning til at bruge bøgerne. Det er stadig nødvendigt med uddannelse for at finde information. Nu er det bare blevet muligt at gå langt videre. Google er et redskab for bibliotekarer, lige som det er et redskab for alle andre som ønsker at bruge det.”
Det kan bibliotekarer næppe indvende noget imod: Google er et redskab.
Link
www.secinfo.com/d14D5a.148c8.htm#/1ovvc
lørdag den 14. august 2004
Internetsøgning 2 år – del 1.
Den 18. august er dagen hvor det er 2 år siden det første indslag optrådte i denne weblog. Internetsøgning markerer det med denne dobbelt-artikel om hvad vi kan vente inden for søgemaskineverdenen. Artiklen har dels nogle interview med fremtrædende personer fra Yahoo! og fra Ask, dels nogle personlige kommentarer.
ResourceShelf og dets mere grundige vedhæng, ResourceShelf Plus, bragte et interview med lederen af Yahoo! Research Labs, dr. Gary Flake. Altså den afdeling på Yahoo! som arbejder på at udvikle søgemaskinen. Det fulde interview kan læses på ResourceShelf, her blot nogle af de mere almene betragtninger.
Et stykke inde i interviewet kommer Gary Flake ind på hvad visionerne er sammenlignet med hvordan det ser ud i dag:
Han forestiller sig at søgemaskiner er en kunstig intelligens som vil kunne finde det korrekte svar på ethvert spørgsmål, hvis altså det eksisterer. Hvis ikke, vil søgemaskinen give det næstbedste: en tilnærmelse, eller måske endda en forklaring på hvorfor der ikke var et perfekt svar. Sammenlignet med i dag, så har søgemaskiner ikke nogen forståelse af ord eller sprog. De tager kun højde for ords og links statistiske egenskaber, men ikke noget der bare ligner en forståelse. Søgemaskiner kan ikke forstå hvad brugerne vil, de skelner ikke mellem målrettede søgninger og det at browse, de skelner kke skelne mellem trivialiteter og dybde.
En mulighed eksisterer dog i at der ud over de ustrukturerede data også findes nogle delvist strukturerede data på internettet. Dette kan søgemaskinerne udnytte. Om han her hentyder til fx Googles samarbejde med universiteters databaser, skriver han ikke. Men det adskiller sig i hvert fald fra at behandle dokumenter som en sæk af ord som blot bliver indekseret. Han ville gerne have at ustrukturerede databaser var lige så gode som strukturerede, men det er ikke tilfældet i dag. I dag forsøger man dog at lave en mellemting. Han påstår endog at der er mere skjult data end ”rå” data på internettet, og at søgemaskinerne først er begyndt at kradse i overfladen af det, fx i form af enkle søgninger på sprog, lokalitet osv. Han mangler her den sammenkobling som er helt åbenlys for alle mennesker, men ikke for maskinerne. Og som adskiller menneskers visdom fra søgemaskinernes ophobning af data.
Med det mener han, at når mennesker læser et dokument, vil det helt automatisk kunne se om det er skrevet for specialister, om artiklen er forældet, om forfatteren er en autoritet inden for området, osv. Altså alle den slags oplysninger som kun findes i folks hoveder, men som ingen bekymrer sig om at skrive ned.
Mange sætter deres lid til at personaliserede søgninger vil kunne bringe søgemaskinerne videre, men det tror Gary Flake ikke så meget på, og måske med rette: De fleste brugere gider ikke bruge operatorer, og mange html-forfattere gider ikke bruge meta-tags. Kort sagt: alle går ikke i detaljer, og det accepterer Gary Flake. Hertil kommer at metatags bliver misbrugt, så det ikke er muligt at skelne dårlige (fx spammere) fra gode. (Jf. problemerne med at få den såkaldte Dublin Core almengjort).
Derfor er der også i en temmelig lang fremtid brug for formidlere, fx bibliotekarer: Data er ikke information, information er ikke viden, viden er ikke visdom. Søgemaskiner kan i dag give dig flere data end du har brug for, og også en del god information, men de er ikke engang med i konkurrencen når det gælder viden og visdom, så han mener at de forbedringer af søgemaskinerne som sker i dag, blot vil ændre bibliotekarers rolle fra at skulle behandle data til at koncentrere sig om visdom.
Uagtet hans skepsis over for personaliserede søgninger, ser han dog disse som den næste ”store ting” inden for internetsøgning. Dog i en enkel, stilfærdig og intuitiv udgave. Forhåbentlig så god at de fleste brugere i år 2009 vil betragte internetsøgning anno 2004 som latterligt forældet.
Artiklens 2. del kommer onsdag den 18. august.
Link
resourceshelf.com
Den 18. august er dagen hvor det er 2 år siden det første indslag optrådte i denne weblog. Internetsøgning markerer det med denne dobbelt-artikel om hvad vi kan vente inden for søgemaskineverdenen. Artiklen har dels nogle interview med fremtrædende personer fra Yahoo! og fra Ask, dels nogle personlige kommentarer.
ResourceShelf og dets mere grundige vedhæng, ResourceShelf Plus, bragte et interview med lederen af Yahoo! Research Labs, dr. Gary Flake. Altså den afdeling på Yahoo! som arbejder på at udvikle søgemaskinen. Det fulde interview kan læses på ResourceShelf, her blot nogle af de mere almene betragtninger.
Et stykke inde i interviewet kommer Gary Flake ind på hvad visionerne er sammenlignet med hvordan det ser ud i dag:
Han forestiller sig at søgemaskiner er en kunstig intelligens som vil kunne finde det korrekte svar på ethvert spørgsmål, hvis altså det eksisterer. Hvis ikke, vil søgemaskinen give det næstbedste: en tilnærmelse, eller måske endda en forklaring på hvorfor der ikke var et perfekt svar. Sammenlignet med i dag, så har søgemaskiner ikke nogen forståelse af ord eller sprog. De tager kun højde for ords og links statistiske egenskaber, men ikke noget der bare ligner en forståelse. Søgemaskiner kan ikke forstå hvad brugerne vil, de skelner ikke mellem målrettede søgninger og det at browse, de skelner kke skelne mellem trivialiteter og dybde.
En mulighed eksisterer dog i at der ud over de ustrukturerede data også findes nogle delvist strukturerede data på internettet. Dette kan søgemaskinerne udnytte. Om han her hentyder til fx Googles samarbejde med universiteters databaser, skriver han ikke. Men det adskiller sig i hvert fald fra at behandle dokumenter som en sæk af ord som blot bliver indekseret. Han ville gerne have at ustrukturerede databaser var lige så gode som strukturerede, men det er ikke tilfældet i dag. I dag forsøger man dog at lave en mellemting. Han påstår endog at der er mere skjult data end ”rå” data på internettet, og at søgemaskinerne først er begyndt at kradse i overfladen af det, fx i form af enkle søgninger på sprog, lokalitet osv. Han mangler her den sammenkobling som er helt åbenlys for alle mennesker, men ikke for maskinerne. Og som adskiller menneskers visdom fra søgemaskinernes ophobning af data.
Med det mener han, at når mennesker læser et dokument, vil det helt automatisk kunne se om det er skrevet for specialister, om artiklen er forældet, om forfatteren er en autoritet inden for området, osv. Altså alle den slags oplysninger som kun findes i folks hoveder, men som ingen bekymrer sig om at skrive ned.
Mange sætter deres lid til at personaliserede søgninger vil kunne bringe søgemaskinerne videre, men det tror Gary Flake ikke så meget på, og måske med rette: De fleste brugere gider ikke bruge operatorer, og mange html-forfattere gider ikke bruge meta-tags. Kort sagt: alle går ikke i detaljer, og det accepterer Gary Flake. Hertil kommer at metatags bliver misbrugt, så det ikke er muligt at skelne dårlige (fx spammere) fra gode. (Jf. problemerne med at få den såkaldte Dublin Core almengjort).
Derfor er der også i en temmelig lang fremtid brug for formidlere, fx bibliotekarer: Data er ikke information, information er ikke viden, viden er ikke visdom. Søgemaskiner kan i dag give dig flere data end du har brug for, og også en del god information, men de er ikke engang med i konkurrencen når det gælder viden og visdom, så han mener at de forbedringer af søgemaskinerne som sker i dag, blot vil ændre bibliotekarers rolle fra at skulle behandle data til at koncentrere sig om visdom.
Uagtet hans skepsis over for personaliserede søgninger, ser han dog disse som den næste ”store ting” inden for internetsøgning. Dog i en enkel, stilfærdig og intuitiv udgave. Forhåbentlig så god at de fleste brugere i år 2009 vil betragte internetsøgning anno 2004 som latterligt forældet.
Artiklens 2. del kommer onsdag den 18. august.
Link
resourceshelf.com
fredag den 13. august 2004
Google Bombs: Miserable Failure.
Som nævnt i Internetsøgning den 12. juni 2004 har ihærdigt arbejde blandt webmastere medført at søgningen
[miserable failure]
som nr. 1 viser George W. Bush’ hjemmeside. På det seneste er der imidlertid sket noget nyt: Som nr. 2 dukker Michael Moores hjemmeside op! Om dette er endnu en provokation fra den verdenskendte filminstruktør, eller blot Bush-tilhængeres svar, ved jeg ikke. Google Bombs har vist at det er muligt at manipulere med Googles resultater hvis mange slår sig sammen. Men er det til gavn for seriøse internetsøgere?
Som nævnt i Internetsøgning den 12. juni 2004 har ihærdigt arbejde blandt webmastere medført at søgningen
[miserable failure]
som nr. 1 viser George W. Bush’ hjemmeside. På det seneste er der imidlertid sket noget nyt: Som nr. 2 dukker Michael Moores hjemmeside op! Om dette er endnu en provokation fra den verdenskendte filminstruktør, eller blot Bush-tilhængeres svar, ved jeg ikke. Google Bombs har vist at det er muligt at manipulere med Googles resultater hvis mange slår sig sammen. Men er det til gavn for seriøse internetsøgere?
tirsdag den 10. august 2004
Spørg Ask om vejret.
Ask er som bekendt ved at etablere sig som dagligdags-spørgsmålenes søgemaskine. (Se i registeret for tidligere indslag i Internetsøgning om ask og oversigten over genveje). En af dem er vejret. Hvis du søger med ordet climate efterfulgt af et bynavn, fx Copenhagen, kommer der over søgeresultaterne en lille faktaboks om månedens vejr. Her har du også mulighed for at vælge gennemsnitstal for andre måneder. Ask kan ikke forstå dansk, så lad være med at skrive København.
[climate copenhagen]
Derudover er der dog også muligheder for at kigge på en mere detaljeret vejrudsigt, det aktuelle vejr og 7-dages oversigten.. Alt sammen kommer i første omgang ud med Fahrenheit-grader, men er du mere til Celsius, er det bare med at trykke øverst til højre på det. Den detaljerede oversigt ligner lidt de fra tv kendte oversigter (dog kun tre dage), syv-dagesoversigten ligner den korte oversigt fra fx Metro Ekspres.
Hvis du søger på Denmark, får du bare oplysningerne for København, men det kan lade sig gøre at søge på andre byer i Danmark, fx Esbjerg, Aarhus (dobbelt-a), Odense og Haderslev. Lad så være at søgning på fx Elsinore ikke giver Helsingør, men byen med samme navn i Utah!
Yahoo har en tilsvarende funktion, bare med søgeordet weather. Også her få du resultater frem for Esbjerg m.fl. Hvorimod Google ikke kan præstere tilsvarende.
Link
www.ask.com
www.yahoo.com
Ask er som bekendt ved at etablere sig som dagligdags-spørgsmålenes søgemaskine. (Se i registeret for tidligere indslag i Internetsøgning om ask og oversigten over genveje). En af dem er vejret. Hvis du søger med ordet climate efterfulgt af et bynavn, fx Copenhagen, kommer der over søgeresultaterne en lille faktaboks om månedens vejr. Her har du også mulighed for at vælge gennemsnitstal for andre måneder. Ask kan ikke forstå dansk, så lad være med at skrive København.
[climate copenhagen]
Derudover er der dog også muligheder for at kigge på en mere detaljeret vejrudsigt, det aktuelle vejr og 7-dages oversigten.. Alt sammen kommer i første omgang ud med Fahrenheit-grader, men er du mere til Celsius, er det bare med at trykke øverst til højre på det. Den detaljerede oversigt ligner lidt de fra tv kendte oversigter (dog kun tre dage), syv-dagesoversigten ligner den korte oversigt fra fx Metro Ekspres.
Hvis du søger på Denmark, får du bare oplysningerne for København, men det kan lade sig gøre at søge på andre byer i Danmark, fx Esbjerg, Aarhus (dobbelt-a), Odense og Haderslev. Lad så være at søgning på fx Elsinore ikke giver Helsingør, men byen med samme navn i Utah!
Yahoo har en tilsvarende funktion, bare med søgeordet weather. Også her få du resultater frem for Esbjerg m.fl. Hvorimod Google ikke kan præstere tilsvarende.
Link
www.ask.com
www.yahoo.com
Hvor højt rangerer hjemmesider? Google Ranking m. fl.
At vide hvor højt en internetside rangerer i en søgning på bestemte ord, er interessant for internetsiders ophav. Og derfor findes der selvfølgelig noget sådant, både til at måle i Google og i Yahoo. De to største søgemaskiner.
Nørdede internetsøgere kan dog også have glæde af disse for at efterprøve søgemaskinernes effektivitet. Fx hvis du på forhånd kender en internetside om et bestemt emne, men ikke finder den blandt de 30-40 første. Og derfor undrer dig: Hvor er den så henne.
Google Ranking er ungarsk, og har i øvrigt ikke forbindelse til Google, udover at den har tilladelse til sin virksomhed.
Jeg har prøvet at lege lidt med Google Ranking, men der findes som sagt også en for Yahoo. Den er ganske let at bruge: i øverste søgefelt skriver du emneordet og i det nederste den internetadresse du ønsker at undersøge. Det er velkendt at Internetsøgning dukker op som nummer 1 ved at søge på ordet internetsøgning, og det bekræfter Google Ranking da også.
Hvordan ser det så ud med søgeordet biblioteker? Jo, her dukker Københavns Kommunes Biblioteker op som nr. 2, Gentofte Kommunes Biblioteker som nr. 665, mens fx Maribo slet ikke er med (Google Ranking kan kun klare de 1.000 første). Hvis du søger på entalsformen bibliotek sker der det mærkelige at København synker ned på en 92. plads, mens Gentofte rykker op på 165.-pladsen – men med Allerød Bibliotekers adresse! Helt forståelige er rankingen altså ikke. Heller ikke her dukker Maribo op.
Hvis du prøver at finde rangfølgen på de nævnte biblioteker ved en søgning på ordet internetsøgning, finder du København på en 14.-plads og Gentofte på en 12.-plads. Godt gået af Gentofte.
Det er sådan set ikke konkurrenceelementet der her er interessant for internetsøgere, men derimod at Google Ranking ved disse sammenligninger kan fortælle noget om Googles og Yahoos effektivitet. Og om hvilke slags sider der rangerer meget højt. Resultatet er lidt nedslående. Det er fortrinsvis de kommercielle sider som ryger til tops, mens de mere informationsmættede dumper ned.
Her blot nogle grelle eksempler: emneordet books har internetboghandelen Amazon som nr. 1, (ved entalsformen book nr. 7), mens Library of Congress’ side ligger helt nede som nr. 239! (eller 64 ved entalsformen book). Hvis du derimod søger på det lidt finere ord literature er det lige omvendt: Her vinder biblioteket med plads nr. 178 mod Amazons nr. 384.
Og sådan kunne man sikkert blive ved. Lad fantasien råde: mine tests havde mest kommercielle sider som vinder!
Link
www.googlerankings.com/
www.yahoosearchrankings.com/
At vide hvor højt en internetside rangerer i en søgning på bestemte ord, er interessant for internetsiders ophav. Og derfor findes der selvfølgelig noget sådant, både til at måle i Google og i Yahoo. De to største søgemaskiner.
Nørdede internetsøgere kan dog også have glæde af disse for at efterprøve søgemaskinernes effektivitet. Fx hvis du på forhånd kender en internetside om et bestemt emne, men ikke finder den blandt de 30-40 første. Og derfor undrer dig: Hvor er den så henne.
Google Ranking er ungarsk, og har i øvrigt ikke forbindelse til Google, udover at den har tilladelse til sin virksomhed.
Jeg har prøvet at lege lidt med Google Ranking, men der findes som sagt også en for Yahoo. Den er ganske let at bruge: i øverste søgefelt skriver du emneordet og i det nederste den internetadresse du ønsker at undersøge. Det er velkendt at Internetsøgning dukker op som nummer 1 ved at søge på ordet internetsøgning, og det bekræfter Google Ranking da også.
Hvordan ser det så ud med søgeordet biblioteker? Jo, her dukker Københavns Kommunes Biblioteker op som nr. 2, Gentofte Kommunes Biblioteker som nr. 665, mens fx Maribo slet ikke er med (Google Ranking kan kun klare de 1.000 første). Hvis du søger på entalsformen bibliotek sker der det mærkelige at København synker ned på en 92. plads, mens Gentofte rykker op på 165.-pladsen – men med Allerød Bibliotekers adresse! Helt forståelige er rankingen altså ikke. Heller ikke her dukker Maribo op.
Hvis du prøver at finde rangfølgen på de nævnte biblioteker ved en søgning på ordet internetsøgning, finder du København på en 14.-plads og Gentofte på en 12.-plads. Godt gået af Gentofte.
Det er sådan set ikke konkurrenceelementet der her er interessant for internetsøgere, men derimod at Google Ranking ved disse sammenligninger kan fortælle noget om Googles og Yahoos effektivitet. Og om hvilke slags sider der rangerer meget højt. Resultatet er lidt nedslående. Det er fortrinsvis de kommercielle sider som ryger til tops, mens de mere informationsmættede dumper ned.
Her blot nogle grelle eksempler: emneordet books har internetboghandelen Amazon som nr. 1, (ved entalsformen book nr. 7), mens Library of Congress’ side ligger helt nede som nr. 239! (eller 64 ved entalsformen book). Hvis du derimod søger på det lidt finere ord literature er det lige omvendt: Her vinder biblioteket med plads nr. 178 mod Amazons nr. 384.
Og sådan kunne man sikkert blive ved. Lad fantasien råde: mine tests havde mest kommercielle sider som vinder!
Link
www.googlerankings.com/
www.yahoosearchrankings.com/
onsdag den 4. august 2004
Underholdning til (sommer)ferien
Er regnvejret ved at blive for meget og er du lidt til ikke alt for tankekrævende computerspil, så er internettet fyldt med steder hvorfra du kan downloade spil, eller bare spille online. Alene eller med/mod andre. Et mere utraditionelt sted er den tyske Flash Gamez, startet januar i år. Det er en weblog som skriver om spil animationer og film som kan afspilles i Flash eller Shockwave. Disse to er gratis at downloade til sin computer. De fleste computere skulle kunne bruge disse uden de store problemer.
Tilbuddet er ganske overvældende og fantasifuldt, her nogle eksempler: Et spil hvor du skal parkere en bil på en anvist plads, et eventyrspil med forskellige gåder, opgaver og fælder, en film med en gorillalignende stamme, et par traditionelle skydespil og science fictionspil, et spil hvor du skal færdiggøre et hus på trods af forskellige sabotører (dårlige arbejdskolleger, en rotte og elendigt værktøj), fiskespil, et telefonspil hvor forskellige telefonnumre fører dig til forskellige steder, stresse-spil om at tage telefoner som ringer konstant. Og mange andre. Hovedparten af spillene er på engelsk, men der er også tyske imellem.
Flere af spillene er kommenteret af læserne, men kommentarer er for det meste meget indforståede med dunkle budskaber. Eller også er jeg bare ikke nok inde i spilverdenen! Bloggen har rss-feed – hvis du vil følge med.
Link
flash.plasticthinking.org/
Er regnvejret ved at blive for meget og er du lidt til ikke alt for tankekrævende computerspil, så er internettet fyldt med steder hvorfra du kan downloade spil, eller bare spille online. Alene eller med/mod andre. Et mere utraditionelt sted er den tyske Flash Gamez, startet januar i år. Det er en weblog som skriver om spil animationer og film som kan afspilles i Flash eller Shockwave. Disse to er gratis at downloade til sin computer. De fleste computere skulle kunne bruge disse uden de store problemer.
Tilbuddet er ganske overvældende og fantasifuldt, her nogle eksempler: Et spil hvor du skal parkere en bil på en anvist plads, et eventyrspil med forskellige gåder, opgaver og fælder, en film med en gorillalignende stamme, et par traditionelle skydespil og science fictionspil, et spil hvor du skal færdiggøre et hus på trods af forskellige sabotører (dårlige arbejdskolleger, en rotte og elendigt værktøj), fiskespil, et telefonspil hvor forskellige telefonnumre fører dig til forskellige steder, stresse-spil om at tage telefoner som ringer konstant. Og mange andre. Hovedparten af spillene er på engelsk, men der er også tyske imellem.
Flere af spillene er kommenteret af læserne, men kommentarer er for det meste meget indforståede med dunkle budskaber. Eller også er jeg bare ikke nok inde i spilverdenen! Bloggen har rss-feed – hvis du vil følge med.
Link
flash.plasticthinking.org/
mandag den 2. august 2004
Smugkik i MSN’s nye søgemaskine.
”Search technology preview” er den beskedne overskrift over MSN’s nye (og længe ventede) søgemaskine. Som altså ikke er den endelige version, men kun et smugkik i den foreløbige. Måske virker linket ikke når du prøver – siden angiver at den lukker om kort til efter at have fået feedback fra brugerne. Du kan således skrive til MSN med kritik. Databasen rummer ca. 1 mia. dokumenter (langt fra Google og Teoma).
Jeg skal ikke bruge for meget tid på den. Der er ikke så meget at kikke på: Der er ingen avanceret søgning, du kan ikke se hvor mange poster MSN har fundet og resultaternes udseende minder i forbløffende grad om Googles, selv på farverne! Sorteringen ser ikke ud til at være alt for god i mine testsøgninger. Men som sagt: det er alt sammen kun foreløbig!
Nyt er nogle farveskalaer i slutningen af posterne, hvor du kan ”tell MSN about this result”. Her kan du sende en email til MSN og fortælle om det var præcis hvad du søgte efter, eller om det var far out.
Link
techpreview.search.msn.com
”Search technology preview” er den beskedne overskrift over MSN’s nye (og længe ventede) søgemaskine. Som altså ikke er den endelige version, men kun et smugkik i den foreløbige. Måske virker linket ikke når du prøver – siden angiver at den lukker om kort til efter at have fået feedback fra brugerne. Du kan således skrive til MSN med kritik. Databasen rummer ca. 1 mia. dokumenter (langt fra Google og Teoma).
Jeg skal ikke bruge for meget tid på den. Der er ikke så meget at kikke på: Der er ingen avanceret søgning, du kan ikke se hvor mange poster MSN har fundet og resultaternes udseende minder i forbløffende grad om Googles, selv på farverne! Sorteringen ser ikke ud til at være alt for god i mine testsøgninger. Men som sagt: det er alt sammen kun foreløbig!
Nyt er nogle farveskalaer i slutningen af posterne, hvor du kan ”tell MSN about this result”. Her kan du sende en email til MSN og fortælle om det var præcis hvad du søgte efter, eller om det var far out.
Link
techpreview.search.msn.com
torsdag den 29. juli 2004
Kronologisk register 2002-2004. (Klik her for 2005-):
(Søg i registret: hold ctrl-tasten nede og tryk b (Explorer) eller f (Firefox). Skriv herefter søgeord i boksen og søg med find næste). Eller søg med Google i alle ord på webloggen (øverst)
31.12.04 Søgemaskiner guider til hjælp til tsunami-ofre. 29.12.04 Rocklopedia Fakebandica: Leksikon over ikke-eksisterende bands. 28.12.04 Wikipedia - nyt, omdiskuteret leksikonkoncept. 23.12.04 Gratis live-musik: Internet Archive. 22.12.04 BBC om elektronisk adgang til videnskabelige værker. 21.12.04 Flere online-biblioteksmaterialer på vej. 21.12.04 Når bibliotek ikke er et bibliotek. 18.12.04 Blinkx: Omsætter tale til tekst. 17.12.04 Flere synspunkter om Google og digitalisering af biblioteker. 16.12.04 Yahoo beta-tester videosøgemaskine. 15.12.04 Google digitaliserer biblioteker. 14.12.04 A9 – organiseret personaliseret søgning. 13.12.04 World Press: Anderledes (alternative?) nyheder. 12.12.04 Statens arkiver på vej mod internettet. 10.12.04 Nyt fra Google Labs: Suggest. 10.12.04 Julesjov: Hvor populært er dit navn? 09.12.04 Personaliserede Biblioteker... 07.12.04 Ajour om multimedie-filer. 05.12.04 Amazon: anbefaling af bøger. 04.12.04 Google husker hvad den finder… 04.12.04 PagePage Rank i Googles værktøjslinje: Kun for sjov??? 02.12.04 Problemer med Google Scholar. 01.12.04 Forskning på internettet – hvad venter vi på?.
November
30.10.04 Kina censurerer Google News på engelsk. 29.11.04 Nyt inden for oversættelser: Babelplex. 27.11.04 Livet med personaliserede søgninger. 27.11.04 Livet med personaliserede søgninger. 24.11.04 Veoda: Famlende ny metasøgemaskine. 22.11.04 Firefox nu på dansk. 20.11.04 Scholar: Googles bud på forskningssøgning. 16.11.04 Flere gode faciliteter til Firefox' søgefelt. 15.11.04 Globalisering… set fra Yale University. 13.11.04 MSN igen... 10.11.04 Mere om Mozilla Firefox. 10.11.04 Bliv rig på Google-annoncer? 08.11.04 Datosøgning i søgemaskiner – spild af tid! 03.11.04 Exalead: for yndere af avanceret søgning. 01.11.04 Google køber ind. Yahoo smukkeserer sig
Oktober
31.10.04 Artikelsøgning på dansk: "Svenskerne har overhalet os". Haler vi ind? 29.10.04 Nye topdomæner. 28.10.04 Nyt om nyhedssøgemaskiner. 27.10.04 BBC Radio Player. 25.10.04 Mozilla Firefox – ræv bag øret? 21.10.04 Yahoo-search får "Google-standard". 21.10.04 Info.com – endnu en metasøgemaskine. 20.10.04 Ask Jeeves lancerer elegant personaliseret søgning. 18.10.04 ERIC åbner for publikum…. 16.10.04 Clusty – Vivisimo eksperimenterer. 13.10.04 Faganfinder. 11.10.04 Personaliseret Yahoo. Eller: Ask DejaVu… 07.10.04 Tigerspring i vente på Google? 06.10.04 Andet smugkik i MSN’s nye søgemaskine. 04.10.04 Historisk kildemateriale fra Yale Universitet: Avalon-projekt.
September
30.09.04 Hvordan ”ser” søgemaskinerne websiderne? 28.09.04 Danske forskere på den internationale scene 27.09.04 Små skridt ind i det usynlige internet. 23.09.04 Ask Jeeves – ny udgave. 23.09.04 So ein Ding… kunne dansk sociologiinteresserede godt bruge!22.09.04 Internet for ordblinde. 20.09.04 De gode gamle dage – på internettet. 14.09.04 Site: eller inurl:? 11.09.04 Eftertænksomhed til weekenden. 10.09.04 Storbrittanien: Quick reference via SMS. 09.09.04 Kun for nørder: Peerbot. 08.09.04 Yahoo’s rejsesøgemaskine (beta). 04.09.04 Vanskeligheder for 7 nye topdomæner. 03.09.04 Fugleordbog. Eric åben for alle!
Juli-August
25.08.04 So ein Ding müssen wir auch haben… (Yahoo weblog). 23.08.04 Jux2: Hvad går vi glip af ved kun at søge i en søgemaskine? 21.08.04 Søg med Google i Internetsøgning. 18.08.04 Internetsøgning 2 år – del 2. 17.08.04 Google-stiftere og Playboy. 14.08.04 Internetsøgning 2 år – del 1. 13.08.04 Google Bombs: Miserable Failure. 10.08.04 Spørg Ask om vejret. 10.08.04 Hvor højt rangerer hjemmesider? Google og Yahoo Ranking. 04.08.04 Underholdning til sommerferien. 02.08.04 Smugkik i MSN's nye søgemaskine. 29.07.04 Lokale søgemaskiner. 28.07.04 Orkut eksploderer.... 27.07.04 Ny omfattende historieportal. 24.07.04 Musicplasma - for musikinteresserede. 21.07.04 Gimpsy – anderledes emnekatalog. 15.07.04 Endnu et slaw for rss-feeds. 10.07.04 Ulk: Tysk satiretidsskrift digitaliseret. 08.07.04 Spanske onlinebøger. 06.07.04 Comparision Engine. 02.07.04 MSN-search ingen udfordring for Google og Yahoo. 01.07.04 Labour Start.
April-maj-juni
23.06.04 Yahoo News - Google News: 1-0. 21.06.04 Søgemaskiners ”Genveje”. 17.06.04 Wörterbuch-portal 12.06.04 Google Bombs. 10.06.04 Michael Fagans citatsøgningsoversigt. 09.06.04 Svenskerne overhaler os: Fuldteksttidskrifter på internettet. 07.06.04 Orkut: Fortroligt netværk eller…. 03.06.04 The Day After Tomorrow - fiktion og fakta. 03.06.04 Nyt topdomæne: .pro. 02.06.04 Alternative Google-avanceret søgebillede. 01.06.04 Personlige søgninger. 27.05.04 Tanker om leksika. 21.05.04 Ask: flere hverdagsfaciliteter. 19.05.04 Microsoft vs. Google vs Yahoo. 18.05.04 Hallo… er der nogen? 14.05.04 Google-ordbog. 13.05.04 Singing Fish. 12.05.04 Skal alt være så seriøst? 11.05.04 Forsmag på nyheder fra MSN. 05.05.04 Leksikon om homoseksualitet. 04.05.04 Renoveret emnekatalog: About. 29.04.04 Æ, ø og å i internetadresser. 28.04.04 Abonnementer med RSS-feed. 22.04.04 Stor – større – værst? 20.04.04 Kort om berømte personer: Ask. 17.04.04 Gmail – Google Mail. 15.04.04 Allthewebs nyhedssøgning overtaget af Yahoo? 09.04.04 Farvel til Alltheweb og Altavista. 01.04.04 Ændringer på Google og Yahoo.
Januar-februar-marts
24.03.04 Danske nyheder med Google? 24.03.04 Mere om Nancy Blachman. 18.03.04 Teoma: Når Google ikke slår til. 12.03.04 Ny nyhedssøgemaskine: Topix. 12.03.04 Leksika internettet (Forbrydere, lande). 07.03.04 Leksika på internettet (kvinder, arbejdsmarked). 07.03.04 Keesing: Historiske kilder til københavnere. 03.03.04 Drastisk ændring i søgemaskineverdenen. 28.02.04 Queryster: Fiks maskine til at sammenligne op til 27 søgemaskiner. 28.02.04 Leksika på internettet (religion) . 14.02.04 Leksika om mytologi på internettet. 07.02.04 Feltsøgekoder i Google. 04.02.04 Danske sider bruger topdomænerne .as og .nu. 02.02.04 Omfattende gratis tips til at søge på Google. 01.02.04 Leksikon om psykologi (og katolicisme) på internettet. 25.01.04 Filosofileksika på internettet (3). 19.01.04 Leksika med citater på internettet. 13.01.04 Gratis leksika på internettet. 10.01.04 TV-leksikon. 05.01.04 Afrika på BBC
(Søg i registret: hold ctrl-tasten nede og tryk b (Explorer) eller f (Firefox). Skriv herefter søgeord i boksen og søg med find næste). Eller søg med Google i alle ord på webloggen (øverst)
2004
December31.12.04 Søgemaskiner guider til hjælp til tsunami-ofre. 29.12.04 Rocklopedia Fakebandica: Leksikon over ikke-eksisterende bands. 28.12.04 Wikipedia - nyt, omdiskuteret leksikonkoncept. 23.12.04 Gratis live-musik: Internet Archive. 22.12.04 BBC om elektronisk adgang til videnskabelige værker. 21.12.04 Flere online-biblioteksmaterialer på vej. 21.12.04 Når bibliotek ikke er et bibliotek. 18.12.04 Blinkx: Omsætter tale til tekst. 17.12.04 Flere synspunkter om Google og digitalisering af biblioteker. 16.12.04 Yahoo beta-tester videosøgemaskine. 15.12.04 Google digitaliserer biblioteker. 14.12.04 A9 – organiseret personaliseret søgning. 13.12.04 World Press: Anderledes (alternative?) nyheder. 12.12.04 Statens arkiver på vej mod internettet. 10.12.04 Nyt fra Google Labs: Suggest. 10.12.04 Julesjov: Hvor populært er dit navn? 09.12.04 Personaliserede Biblioteker... 07.12.04 Ajour om multimedie-filer. 05.12.04 Amazon: anbefaling af bøger. 04.12.04 Google husker hvad den finder… 04.12.04 PagePage Rank i Googles værktøjslinje: Kun for sjov??? 02.12.04 Problemer med Google Scholar. 01.12.04 Forskning på internettet – hvad venter vi på?.
November
30.10.04 Kina censurerer Google News på engelsk. 29.11.04 Nyt inden for oversættelser: Babelplex. 27.11.04 Livet med personaliserede søgninger. 27.11.04 Livet med personaliserede søgninger. 24.11.04 Veoda: Famlende ny metasøgemaskine. 22.11.04 Firefox nu på dansk. 20.11.04 Scholar: Googles bud på forskningssøgning. 16.11.04 Flere gode faciliteter til Firefox' søgefelt. 15.11.04 Globalisering… set fra Yale University. 13.11.04 MSN igen... 10.11.04 Mere om Mozilla Firefox. 10.11.04 Bliv rig på Google-annoncer? 08.11.04 Datosøgning i søgemaskiner – spild af tid! 03.11.04 Exalead: for yndere af avanceret søgning. 01.11.04 Google køber ind. Yahoo smukkeserer sig
Oktober
31.10.04 Artikelsøgning på dansk: "Svenskerne har overhalet os". Haler vi ind? 29.10.04 Nye topdomæner. 28.10.04 Nyt om nyhedssøgemaskiner. 27.10.04 BBC Radio Player. 25.10.04 Mozilla Firefox – ræv bag øret? 21.10.04 Yahoo-search får "Google-standard". 21.10.04 Info.com – endnu en metasøgemaskine. 20.10.04 Ask Jeeves lancerer elegant personaliseret søgning. 18.10.04 ERIC åbner for publikum…. 16.10.04 Clusty – Vivisimo eksperimenterer. 13.10.04 Faganfinder. 11.10.04 Personaliseret Yahoo. Eller: Ask DejaVu… 07.10.04 Tigerspring i vente på Google? 06.10.04 Andet smugkik i MSN’s nye søgemaskine. 04.10.04 Historisk kildemateriale fra Yale Universitet: Avalon-projekt.
September
30.09.04 Hvordan ”ser” søgemaskinerne websiderne? 28.09.04 Danske forskere på den internationale scene 27.09.04 Små skridt ind i det usynlige internet. 23.09.04 Ask Jeeves – ny udgave. 23.09.04 So ein Ding… kunne dansk sociologiinteresserede godt bruge!22.09.04 Internet for ordblinde. 20.09.04 De gode gamle dage – på internettet. 14.09.04 Site: eller inurl:? 11.09.04 Eftertænksomhed til weekenden. 10.09.04 Storbrittanien: Quick reference via SMS. 09.09.04 Kun for nørder: Peerbot. 08.09.04 Yahoo’s rejsesøgemaskine (beta). 04.09.04 Vanskeligheder for 7 nye topdomæner. 03.09.04 Fugleordbog. Eric åben for alle!
Juli-August
25.08.04 So ein Ding müssen wir auch haben… (Yahoo weblog). 23.08.04 Jux2: Hvad går vi glip af ved kun at søge i en søgemaskine? 21.08.04 Søg med Google i Internetsøgning. 18.08.04 Internetsøgning 2 år – del 2. 17.08.04 Google-stiftere og Playboy. 14.08.04 Internetsøgning 2 år – del 1. 13.08.04 Google Bombs: Miserable Failure. 10.08.04 Spørg Ask om vejret. 10.08.04 Hvor højt rangerer hjemmesider? Google og Yahoo Ranking. 04.08.04 Underholdning til sommerferien. 02.08.04 Smugkik i MSN's nye søgemaskine. 29.07.04 Lokale søgemaskiner. 28.07.04 Orkut eksploderer.... 27.07.04 Ny omfattende historieportal. 24.07.04 Musicplasma - for musikinteresserede. 21.07.04 Gimpsy – anderledes emnekatalog. 15.07.04 Endnu et slaw for rss-feeds. 10.07.04 Ulk: Tysk satiretidsskrift digitaliseret. 08.07.04 Spanske onlinebøger. 06.07.04 Comparision Engine. 02.07.04 MSN-search ingen udfordring for Google og Yahoo. 01.07.04 Labour Start.
April-maj-juni
23.06.04 Yahoo News - Google News: 1-0. 21.06.04 Søgemaskiners ”Genveje”. 17.06.04 Wörterbuch-portal 12.06.04 Google Bombs. 10.06.04 Michael Fagans citatsøgningsoversigt. 09.06.04 Svenskerne overhaler os: Fuldteksttidskrifter på internettet. 07.06.04 Orkut: Fortroligt netværk eller…. 03.06.04 The Day After Tomorrow - fiktion og fakta. 03.06.04 Nyt topdomæne: .pro. 02.06.04 Alternative Google-avanceret søgebillede. 01.06.04 Personlige søgninger. 27.05.04 Tanker om leksika. 21.05.04 Ask: flere hverdagsfaciliteter. 19.05.04 Microsoft vs. Google vs Yahoo. 18.05.04 Hallo… er der nogen? 14.05.04 Google-ordbog. 13.05.04 Singing Fish. 12.05.04 Skal alt være så seriøst? 11.05.04 Forsmag på nyheder fra MSN. 05.05.04 Leksikon om homoseksualitet. 04.05.04 Renoveret emnekatalog: About. 29.04.04 Æ, ø og å i internetadresser. 28.04.04 Abonnementer med RSS-feed. 22.04.04 Stor – større – værst? 20.04.04 Kort om berømte personer: Ask. 17.04.04 Gmail – Google Mail. 15.04.04 Allthewebs nyhedssøgning overtaget af Yahoo? 09.04.04 Farvel til Alltheweb og Altavista. 01.04.04 Ændringer på Google og Yahoo.
Januar-februar-marts
24.03.04 Danske nyheder med Google? 24.03.04 Mere om Nancy Blachman. 18.03.04 Teoma: Når Google ikke slår til. 12.03.04 Ny nyhedssøgemaskine: Topix. 12.03.04 Leksika internettet (Forbrydere, lande). 07.03.04 Leksika på internettet (kvinder, arbejdsmarked). 07.03.04 Keesing: Historiske kilder til københavnere. 03.03.04 Drastisk ændring i søgemaskineverdenen. 28.02.04 Queryster: Fiks maskine til at sammenligne op til 27 søgemaskiner. 28.02.04 Leksika på internettet (religion) . 14.02.04 Leksika om mytologi på internettet. 07.02.04 Feltsøgekoder i Google. 04.02.04 Danske sider bruger topdomænerne .as og .nu. 02.02.04 Omfattende gratis tips til at søge på Google. 01.02.04 Leksikon om psykologi (og katolicisme) på internettet. 25.01.04 Filosofileksika på internettet (3). 19.01.04 Leksika med citater på internettet. 13.01.04 Gratis leksika på internettet. 10.01.04 TV-leksikon. 05.01.04 Afrika på BBC