Exalead: for yndere af avanceret søgning.
Søgemaskiner som ikke har udspring i USA er et særsyn. Men folkene bag Exalead er franske. Stammer fra Ecole des Mines in Paris. Og har deres gang på franske universiteter. Herfra stammer også de ansatte: Polytechnique, Ecoles des Mines de Paris, Ecole Normale Supérieure, etc. Hovedkvarteret er i Paris, en filial i Italien.
I oktober var der 1 mia. sider indekseret. Så det er i størrelse blandt de største. Som Gigablast og Ask/Teoma. Den findes i en fransk og en international udgave.
Det avancerede søgebillede er lidt rodet og uforståelig. Men giver et godt indtryk af hvilke afgrænsninger den kan: Den kan afgrænse til at søge på bestemte lande (landedomæner). Den kan afgrænse til 10 europæiske sprog (heriblandt dansk). Til de almindeligste filtyper (PDF, Word, Excel, Powerpoint, Rich Text Format og tekstdokumenter).
Tilsyneladende kan den skelne æ, ø og å. I hvert fald i den danske søgning.
Exalead forsøger sig med hverdagssprog. De kalder det intuitiv navigationssøgning.
Det meste ser du først efter en søgning. Så folder Exalead’s faciliteter sig ud: Mapper i venstremenuen. De så gode ud i mine stikprøver. Nogle ligner Teomas. Andre er nye: du kan afgrænse til hvor webstederne hører hjemme, dokumenttype og lignende kategorier. Dette kunne du selvfølgelig også have gjort fra starten via den avancerede søgning. Men det er ikke altid lige man tænker på det. Men i øvrigt er det ikke altid en fordel: Flere stikprøver viste at det ikke førte til noget at bruge fx landeafgrænsningerne.
Exalead viser et billede af websiderne i miniformat i højremenuen. Ikke af alle, nogle er bare et stort spørgsmålstegn. Jeg synes det er det bedste bud på et ”snippets”, eller smugkig, som jeg har set. Fordi jeg bedre husker udseendet af websteder end en post. Synet er for mig bedre til at afklare om jeg har set websiden før. Det kan jeg være i tvivl om når jeg ser posterne. I en menulinje umiddelbart under søgefeltet er der mulighed for at få søgeoversigten vist på anden vis: Helt uden smugkig, med smugkig og kun smugkiggene.
Hvis Exalead ikke finder noget, kan du forsøger med phonetic search, stemming, exact eller approximate.
Den fonetiske søgning først: Kunne Exalead gætte at jeg ville finde noget om missile crisis? Først med sætningen missaile krisis. Exalead spurgte: Did you mean Missile Krisis. Det svarede jeg ja til, og så fortsatte den med Did you mean Missile Crisis. Ikke dårligt.
Stemming hentyder til bøjning af ord, og det gik upåklageligt med fx bicycle. Her søgte den også på flertalsendelsen bicycles.
Ved yderligere søgning begynder Exalead også at angive søgestier under posterne. Jeg ved ikke rigtigt om det er nogen fordel. De ligner lidt de kategorier med underkategorier som også fx Yahoo’s emnekatalog, Alltheweb og Wisenut har forsøgt sig med.
Du kan sortere efter dato (ældste eller yngste først). Bemærk at det er opdateringsdatoen.
Det ser ud som om at Exalead også som en af få søgemaskiner trunkerer. Med *. En søgning på
[ udenrigsmin* ]
finder således udenrigsministeren, udenrigsministeriet osv. Efter at Altavista er ophørt med det, er Exalead enerådende på det felt!
Vejledningen reklamerer også med oversættelse, men den kunne jeg nu ikke finde.
Exalead har ganske mange gode avancerede søgemuligheder. Det tager noget tid at sætte sig ind i dem. Men animerer til yderligere brug. Og tegner rigtig godt for avancerede internetsøgere. Den er hurtig. Let at overskue. Nem at sætte sig ind i. Interaktiv (I modsætning til Google og Yahoo). Og mere visuel. Kort sagt: Det tegner godt!
Læs mere
beta.exalead.fr Den franske udgave
beta.exalead.com Den internationale udgave

Google køber ind. Yahoo smukkeserer sig
Google har selv udviklet produkter som Orkut og Gmail. Men har i det seneste år også opkøbt forskellige firmaer som laver produkter til nettet. Blandt de mest opsigtsvækkende er PyraLab som står bag weblogtjenesten Blogger, et billedredigeringsprogram, Picasa, som ikke bare redigerer, men også organiserer fotoer.
Og seneste skud på stammen er Keyhole. Dette firma laver tredimensionale animationer af kort. Det sker ved hjælp af satellitfotoer. Foreløbig er det dog i modsætning til de øvrige opkøb kun få mennesker som kan få behov for det (i USA). Og i modsætning til de øvrige opkøb, så koster det penge. Dermed har Google altså brudt en tradition med fri adgang til deres produkter.
På Yahoo gør man det selv. I hvert fald har Yahoo nu for gud ved hvilken gang ændret layout. Den synes nu med "xp-agtig". Indholdsmæssigt ser det ikke ud til at der er sket noget.
Link
www.orkut.com og www.gmail.com Orkut og Gmail – kun adgang hvis du for en invitation
www.blogger.com PyraLabs Blogger-tjeneste som er åben gratis for alle
www.picasa.com Picasa billeder – åbent og gratis for alle
www.keyhole.com 3D animationer af kort. Koster penge.
www.yahoo.com Nyt udseende på Yahoo

Artikelsøgning på dansk: "Svenskerne har overhalet os". Haler vi ind?
Internetsøgning skrev 9.6.2004 at svenskerne har overhaler os hvad angår fuldteksttidskriftartikler på internettet. I det indslag blev beskrevet hvordan Danmark halter bagefter USA og Sverige med at oprette en fuldtekst-tidsskriftartikeldatabase. Herfra kan du søge fuldteksttidsskriftartikler.
En sådan fuldtekstdatabase har vi ikke i Danmark. Imidlertid findes der efterhånden en del henvisningsbaser. I nogle af disse søger du ikke i artiklernes tekst, men på forfattere, titel, emneord osv. I andre kan du finde henvisninger til tidsskrifter. Disse henvisninger bringer dig til selve tidsskriftet, hvor du så kan søge i det enkelte tidsskrift. Med lidt snilde kan sådanne henvisningsbaser altså hjælpe med at finde artikler.
Dansk Artikelindeks, som laves af Dansk Bibliotekscenter (DBC), har en liste over danske tidsskrifter som også findes elektronisk og som Dansk Artikelindeks linker til. 1.10.2004 er der 125 sådanne tidsskrifter. 114 findes også i trykt form. 11 eksisterer kun online. Disse udgør ca. 15 % af det samlede antal indekserede tidsskrifter på 718 tidsskrifter. Hertil kommer 7 aviser.
Avisartikler kan findes i Infomedia, hvorfra der ikke er offentlig adgang. Men Infomedia findes på de fleste biblioteker og skoler.
Dansk Artikelindeks optager mange (men ikke alle) af disse artikler og linker altså direkte til dem. Finder du derfor en post i Dansk Artikelindeks som også findes elektronisk, vil der være et link til artiklen i det elektroniske tidsskrift.
En kilde i DBC (E.P.) angiver at Dansk Artikelindeks pt. "linker til 25 % af de indekserede tidsskriftartikler i trykt udgave, beregnet ud fra link til 4.500 artikler ud af 18.000 på årsbasis. Indeksering af og link til elektroniske tidsskrifter er foregået siden år 2000 og har rundet link til over 20.000 artikler. Og de er danske, de er online og de er søg- og klikbare i fælleskatalogen for såvel den professionelle bruger som slutbrugeren."
Biblioteksbaser som fx Bibliotek.dk henvisninger generelt ikke til tidsskrifter. Se dog længere nede under Københavns Kommunes Biblioteker. Der er dog visse henvisninger i Bibliotek.dk: posterne er forsynet med et link med teksten "Findes også på internettet".
Det er ikke noget problem at finde lister over hvilke danske tidsskrifter som også findes elektronisk.
Det Kongelige Bibliotek har en liste over danske tidsskrifter og aviser på internettet (se link nederst). Lignende lister findes på andre bibliotekers hjemmesider, fx Århus Kommunes Biblioteker.
Københavns Kommunes Biblioteker linker fra tidsskrifter i bibliotekets base som helt eller delvist findes på internettet. Ikke kun for dansksprogede tidsskrifter. Mange af disse henvisninger kan ikke ses i Bibliotek.dk. Der er pt. knap 200 sådanne henvisninger. En del flere end i Dansk Artikelindeks.
Disse poster kan (tilnærmelsesvis) findes ved at bruge bibliotekets kommando-søgebillede. Her skriver du i feltet:
ww=http og ma=pe
Hvis du vil lave en slags emnesøgning, kan du afgrænse på afdelinger:
ww=http og ma=pe og bh=km søger på musiktidsskrifter
ww=http og ma=pe og bh=his søger på geografi og historie
ww=http og ma=pe og bh=hus søger på samfundsfag, religion mv.
ww=http og ma=pe og bh=tek søger på naturvidenskab, teknik og medicin
Overlapningen med Artikelbasen er stor på de danske tidsskrifter.
Men sådanne henvisninger til elektroniske tidsskrifter giver stadig ikke mulighed for at søge direkte i egentlige fuldtekstdatabaser. Tværtimod er situationen nu at du kun finder tilfældigt når du søger trykte artikler i Artikelbasen eller fx i Københavns Kommunes Bibliotekers søgebase. Eller spredt rundt i de forskellige tidsskrifters databaser. Og ofte kun som henvisninger - ikke de "rigtige" artikler.
Det eneste du kan gøre, er at finde henvisninger til disse databaser, eller nøjes med det antal artikler som Dansk Artikelindeks har valgt at indeksere. Du skal altså gøre forskellige krumspring for at finde henvisningerne til dem.
Og så til sammenligning: Nasjonalbiblioteket i Norge en liste over 2.300 norske aviser og tidsskrifter på internettet. Mens vi i Danmark altså stadig tæller i hundreder, tæller de i tusinder i Norge.
Link
www.dbc.dk/kontakt_os/artblist.htm Forord til Dansk Artikelindeks
www.dbc.dk/kontakt_os/vpel.htm Fortegnelse over elektroniske tidsskrifter i Dansk Artikelindeks.
bibliotek.dk Database over folke- og forskningsbibliotekernes materialebestand
www.kb.dk/kb/dept/nbo/da/issn/liste/ Det Kongelige Biblioteks liste over tidsskrifter og aviser
bibliotek.kk.dk Københavns Kommunes Biblioteker
www.aakb.dk/sw320.asp Århus Kommunes Bibliotekers oversigt over danske elektroniske tidsskrifter
www.ub.uib.no/fag/tidsskr/flere.htm Bergen Universitetsbiblioteks oversigt over e-tidsskrifter
www.startsiden.no/kategorier/nyheter/tidsskrifter/ Norske elektroniske tidsskrifter.
www.nb.no/nati/index.php?side=omnati Norske Nasjonalbibliotek.

Nye topdomæner.
Så skulle der ifølge denne artikel være to nye topdomæner på vej i 2005: .post og .travel. De følger smukt i hælene på andre erhvervsspecifikke topdomæner som .biz, .museum, .info og andre. Men læs om alt dette i artiklen. Den opsummerer ganske godt problematikken med topdomæner. En anden ting er at i praksis er der stadig ikke så mange som bruger de nye topdomæner! Læs fx Internetsøgnings tidligere indslag om topdomæner.

Nyt om nyhedssøgemaskiner.
Udviklingen af nye nyhedssøgemaskiner sker i rivende hast. Her er et par højdepunkter. Se link nederst.
Metagrid
Blandt de mange oversigter over nyhedskilder adskiller Metagrid sig ved at opdele nyhedsmedierne i emner, altså et emnekatalog. Hvorfor havde ingen tænkt på det før?Rocketnews
er en gammel kending af nyhedssøgere. Rocketnews henter artikler fra 10.000 internetnyhedskilder og 70.000 rss- og weblogs. Det gør den til langt den største nyhedssøgemaskine. Google har til sammenligning kun 4.500 nyhedskilder og tilbyder ikke rss-feed.
Rss-feed på nyhedssøgemaskiner
Et generelt træk ved nyhedssøgemaskiner som Rocketnews og Findory er at de tilbyder rss-feed. Dvs. du kan opstille en søgning på et emne som interesserer dig. Og så sender nyhedssøgemaskinen dig en lille påmindelse hver gang den har indekseret en nyhed hvori ordene indgår. Som med så meget andet lignende er det som regel nødvendigt at registrere sig med email, navn og password. Og det er i hvert fald nødvendigt at du har en rss-læser, fx Bloglines.
Det fungerer på den måde at du laver en søgning, dernæst klikker du på xml-knappen i højremenuen. Det åbner for en rss-internetadresse som du derefter kan tilføje som subskription på din egen rss-læser, fx Bloglines.
Findory rss-feed
Her kan du bestemme om du vil have ikke-personaliserede eller personaliserede nyheder. Tjenesten fungerer lidt lige som den på Rocketinfo.
Blogdigger
Holder du af at følge med i nyheder som stammer fra weblogs, så er Blogdigger klar med rss-feed. Blogdigger er en af de efterhånden talrige søgemaskiner som søger på weblogs. Den tilbyder også at du kan få rss-feed på dine søgninger på søgemaskinen. Det gør – så vidt jeg kan se – hverken Feedster eller Daypop som ellers er de traditionelt store weblog- og nyhedssøgemaskiner. Disse kan godt nok søge på rss-feed, men leverer ikke selv. Men lur mig om de ikke snart også får det!
Yahoo News
Også de store søgemaskiners nyhedssøgninger har rss-feed, fx Yahoo News. Yahoo News er klart den bedste generelle søgemaskine til skandinaviske nyheder. Den overgår Google News. Den har over 7.000 kilder. I Yahoo News er det muligt at søge geografisk, efter kilde, kategori, sprog, nyhedstype (fx pressemeddelelser) og andre avancerede muligheder.
Aviser med rss-feed
Også mange aviser er begyndt at lave rss-feed til nyheder. Danmark halter langt bagefter. Der er mig bekendt kun tre: Danmarks Radio, Børsen og den mere ukendte onlinetjeneste Flix. (En del magasiner har dog også rss-feeds). Ved at tilmelde deres rss-feed til din læser, modtager du løbende nyheder herfra. Danmarks Radio har 7 forskellige slags alt efter hvilke nyheder du er interesseret i (indland, udland, penge osv.).
Kik og læs mere:
www.metagrid.com Metagrid
bibliotek.kk.dk/uddannelse/brugsanvisning/ajour/rss/view Københavns Kommunes Bibliotekers internetvejledning om Bloglines.
www.rocketnews.com Rocketinfo
www.searchengineguide.com/senews/tech/002317.html Artikel om rss på Rocketinfo
www.findory.com Findory
www.blogdigger.com Blogdigger
www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?f=/c/a/2004/10/25/BUG1U9ES301.DTL Artikel om hvor vidunderligt det er at bruge rss-feed til nyheder.
meta.wikimedia.org/wiki/Wikinews Vil Wikipedia du også udvikle en Wiki News?
news.yahoo.com Yahoo News
www.dr.dk/nyheder/html/nyheder/service Oversigt over Danmarks Radios nyhedsfeeds
www.borsen.dk/newsfeed/ Børsens oversigt over nyhedsfeed

BBC Radio Player
Det er vist alment kendt at Danmarks Radio har mange radioudsendelser liggende til gratis afhøring. Hvis blot man har en medieafspiller. Det samme gælder for andre landes store radiostationer. Også den mest anerkendte, BBC. I modsætning til Danmarks Radio er det imidlertid meget lettere at finde programmerne her. Af to grunde. For det første er de samlet i en lille overskuelig liste. Og for det andet behøver man ikke en medieafspiller. Den ligger nemlig på siden! Mulighederne er så heller ikke så mange som på fx Real Player eller Windows Media Player: Man kan spole 1 eller 15 minutter frem/tilbage i udsendelsen og skrue op/ned for lyden. Men hvad ellers har man brug for? Den er hurtig; det tager omkring 5 sekunder på et almindeligt 57K modem før udsendelsen går igennem.
Der ligger omkring 30 forskellige temaudsendelser, mest nyheder. BBCs journalister er velansete, uafhængige af alskens interesser og betragtes derfor som den måske mest pålidelige kilde inden for faget. Og så er de også kendt for deres klare udtale. Deres engelske er nok det som forstås af flest mennesker. Der er derfor al mulig grund til at supplere de danske udsendelser med BBCs. Både på grund af indholdet og for at holde sit engelske ved lige.
Lyt med på:
www.bbc.co.uk/radio/aod/worldservice_promo.shtml
journalismnet.com Kilde til tippet.

Mozilla Firefox – ræv bag øret?
Internetsøgning beskæftiger sig normalt kun med at søge, ikke den tekniske side. Men igennem længere tid har det været heftigt debatteret om browseren Mozilla Firefox skulle være bedre end Internet Explorer.
Der er to sider af det. Det ene er ideologisk. Kan du acceptere at Microsoft sætter sig på internettet med sin browser, oven i købet med ufine metoder som blev brugt over for Netscape. Det andet er rent teknisk: Er den ene browser bedre end den anden? Det ideologiske vil jeg overlade til andre. Det tekniske har jeg afprøvet. Og jeg vil gerne straks sige at jeg kun tager stilling til hvordan internetsider i dag reagerer over for de to browsere. Altså hvordan du som uforstående bruger af de to browsere oplever internettet.
Udseendemæssigt og funktionsmæssigt er der ikke megen forskel mellem dem. Explorer findes i en dansk version. Det gør Firefox ikke, og den er derfor uegnet til brugere som ikke er i stand til at ”oversætte” menuerne.
Nogle internetsider vil ikke kunne læses i Firefox. Det skyldes at webmasterne kun indretter deres websteder så de kan læses i Explorer – og så i øvrigt er ligeglade med om Firefox kan gøre det. Dette kan man ideologisk tage afstand til eller acceptere. Men faktum er at man vil have flere problemer med Firefox end Explorer på det felt. Specielt vil email-brugere blive overrasket.
Fx i Yahoo-mail. Her kan man ikke se redigeringsknapperne (stort/skråskrift, farver osv.). I ofir lægger reklamerne sig i en spalte yderst til højre (i Explorer åbner de i et nyt vindue). Dette er generende for billedet, men til gengæld en fordel når man logger ind. Her bliver man nemlig i Explorer tit afbrudt af at det nye vindue åbner. Og så har man jo også besværet med at lukke dem igen. Opsætningen i andre email kan være anderledes, men kun kosmetisk.
Firefox’ oversigt over de seneste søgninger en en del smartere: Her vises også hvad der gemmer sig bag internetadresserne i en lille hjælpetekst yderst til høre. Og så kan man også i modsætning til Explorer se de små ikoner ved siden af adresserne (favicon). Her viser Explorer som bekendt kun sit eget.
Det ser ud som om at Firefox mere effektivt stopper popups. Det burde Explorer for så vidt også gøre, men systemet er efterhånden blevet godt og grundigt gennemhullet. Det er Firefox ikke (endnu i hvert fald, men hvem ved…?).
En anden stor fordel er at du kan vælge at åbne undersider i et nyt faneblad, ikke bare i et nyt vindue. Dette er faktisk en meget stor fordel i forhold til Explorer: så har du en række faneblade øverst oppe, i stedet for at skulle åbne en helt ny browser og kigge på knapper nederst. Dog kræver det lidt "windows-teknik-kendskab" at lukke alle undersiderne på en gang: du skal højreklikke i et faneblad, hvorefter du i en menu kan vælge at lukke alle på en gang.
Enkelte test synes at vise at det er lettere at downloade. Fx er det lettere at rydde op i alle setupfilerne bagefter. I stedet for at skulle genfinde dem og slette dem. Jeg får det aldrig gjort. Og de ligger sikkert og fylder op alle vegne.
Ved siden af adressefeltet har Mozilla et søgefelt til forskellige søgemaskiner, Google, Yahoo, Ebay, Dictionary og andre. Du kan så selv sætte flere på. Umiddelbart en stor fordel hvis du ikke vil downloade en af søgemaskinernes egen værktøjslinjer. Men bare vil nøjes med søgefunktionen. Det er ganske let: klik på Add Engines, vælg et og klik på linket. Så går der ganske få sekunder før denne er med i dropdown-vinduet.
Hastigheden kan jeg ikke rigtigt finde ud af om er langsommere i Firefox. Men jeg tror det.
Adressesøgningen virker anderledes. I Explorer skriver man som bekendt statue of liberty eller statens museum for kunst, hvorefter en liste fremkommer med de mest sandsynlige fund. Mozilla går direkte til den side som er fundet. Svarende til Googles jeg-føler-mig-heldig knap. Det er vist en smagssag hvad man foretrækker. I det sidste tilfælde er det udmærket. I det første var det måske ikke lige den statslige side man var interesseret i.
Mozilla-tilhængere gør også opmærksom på at der findes masser af faciliteter at downloade. Det er sikkert rigtigt. Jeg er stødt på omkring 8, og der er sikkert langt flere: fjerne uønskede reklamer, kopiere url’er, fjerne uønskede ting på en side, så det er lettere at printe – og meget andet. Men her er det at interesserede selv må søge videre.
Firefox kan i øvrigt downloades ganske gratis. Og den fjerner ikke Explorer. Oven i købet tilbyder Firefix at overføre dine foretrukne fra Explorer. Så du kan sagtens have de to browsere samtidig hvis man ikke har pladsproblemer på sin pc (den fylder 4,5 MB). Det går forbløffende smertefrit at overgå til Firefox, så det skulle ikke holde dig tilbage. ”Take the web back” er Firefox’ slogan.
Link
www.mozilla.org

Yahoo-search får "Google-standard"
Jeg kan ikke kraftigt nok opfordre internetsøgere til at bruge flere søgemaskiner end Google. Prøv nu også Yahoo! Og nu er det sågar blevet nemmere - sådan rent kulturelt. Yahoo's søgebillede har i næsten al ubemærkethed ændret sig og ligner nu til forveksling Googles. Der er næsten kun navnet til forskel. Selv det avancerede søgebillede er blevet googlificeret.
Men tag ikke fejl af udseendet: Yahoos fund er ikke et plagiat af Googles. Som jeg flere gange har gjort opmærksom på her på bloggen. At Yahoo nu ligner Google gør det så til gengæld meget nemmere: Man behøver ikke indrette sig efter de forskellige design.
Nogen tror måske at Yahoo er et emnekatalog. De tager fejl. Yahoo har stadig sit gamle emnekatalog, og nostalgikere kan finde det på adressen nedenfor. Ordsøgemaskinen er noget ganske andet. Det matcher fuldt ud Google.
Link
search.yahoo.com Yahoo's ordsøgemaskine
dir.yahoo.com Yahoo's emnekatalog.

Info.com – endnu en metasøgemaskine.
Info.com er en ny metasøgemaskine. Åh nej, endnu en? Jo, men denne har nu nogle muligheder i sig. En af de mere tiltalende er at den søger på Google. Ud over Ask Jeeves, Yahoo, Altavista, Teoma, Fast, Inktomi, LookSmart, Overture og Open Directory. Det er der vist kun Ez2find som også gør (altså søger på Google).
Søgeresultaterne giver nogle underdelinger.
Søg fx på [ “missile crisis” ]
Søgeresultaterne står I to spalter: webresultaterne og sponsorerede resultater. Dette kunne umiddelbart forekomme lidt malplaceret, men der er faktisk raison i det. Det ser nemlig ud som om de kommercielle links er ”pillet ud” fra de øvrige resultater. Se fx nedenstående eksempel med Bornholm. Her er mange (dog ikke alle) feriehussiderne nydeligt pillet ud til højre.
Den helt store fordel er imidlertid de mange opdelinger, som info.com foreslår til emneordet. Det ligner lidt Teomas måde at gøre det på. I dette tilfælde dog måske en anelse bedre end Teomas. Forslagene er: Cuban missile crisis 1962, cold war …, Cuban missile crisis end og Timeline of cuban missile crisis. Og så nogle lidt kryptiske: Thirteen days, men sådanne er åbenbart uundgåelige med maskinskabte resultater.
Om man synes dette er bedre end Vivisimo er en smagssag. Men Vivisimo og andre som Ixquick søger altså ikke i Google. Og Ixquick giver slet ikke underdelinger.
Jeg har kun kunnet finde få eksempler med underdelinger på danske ord. Hvilket er et stort handicap. Her giver Teoma klart bedre resultater. Her dog et vellykket eksempel:
[ bornholm ]
Til gengæld giver søgemaskinen nogle forslag til oversættelser, se fx
[ ”kronprins frederik” ]
Her foreslår søgemaskinen: Are you looking for Frederik Prince of Denmark og Crown Prince of Denmark.
Fra underdelingerne kommer man ofte over i yderligere underdelinger. Fx udløser underdelingen Cuban Missile Crisis 1962 underdelinger på Bay of Pigs 1961, Berlin Wall 1961, Truman doctrine og andre. Denne måde at “linke” til beslægtede emner er ikke så tosset, og I øvrigt da I dette tilfælde også lærerigt.
Der er flere faneblade på Info.com, og som en af de få overfører den søgninger fra den ene funktion til den anden. Så slipper man for at skulle gentage søgningen i den nye funktion, fx fra websøgning til nyhedssøgning eller billedsøgning. I eksemplet giver den sågar hits i Shop and Compare, hvor der er nogle bøger om Cubakrisen, hvis priser kan sammenlignes.
Derimod er der kun noget for borgere i USA at hente i fanebladene hvide og gule sider.
Link til metasøgemaskiner:
Info.com Info
vivisimo.com Vivisimo
ixquick.com Ixquick
ez2find.com Ez2find

Ask Jeeves lancerer elegant personaliseret søgning.
Google og Yahoo har det: personaliserede søgninger. Men Asks nylancerede MyJeeves overgår dem begge i elegance. Og effektivitet. Ideen bag Ask’s personaliserede søgning er at du skal kunne gemme dine interessant fund, opstille dem i dit eget emnekatalog, søge idem, tilføje noter til dem. Og på lidt længere sigt også delagtige andre i dine erfaringer – hvis de er interesserede. Og du kan også se hvordan du tidligere har søgt. Altså undgå at gentage fejltagelser. Eller huske hvordan det nu var du fandt en genial søgestreng.
Eneste ulempe er at Ask's søgebase Teoma er mindre end Googles (ca. halvt så stort). Men med annoncerede udvidelser på Teoma skulle det måske løse sig.
På længere sigt er planlagt en række andre faciliteter. Disse fremgår ikke af siden, men af det spørgeskema som nye brugere af og til bliver bedt om at udfylde. Om disse faciliteter bliver realiseret eller ej afhænger af brugernes holdning. Og når først alt dette begynder at blive kombineret med harddiske, rss-feed, blogs o.lign. vil MyJeeves blive særdeles anvendelig til formålet.
Så hvis du er til personaliserede søgninger og ikke har forfærdelig megen tid til at afprøve alle, er Ask bestemt et godt sted at starte. Jeg er ved at lave en beskrivelse af MyJeeves på nedenstående adresse. Kik ind nu. Eller i næste uge, hvis du vil vente til den er klar med billeder.
Links:
myjeeves.ask.com MyJeeves
bibliotek.kk.dk/uddannelse/brugsanvisning/afgr/pers/view Kort omtale af MyJeeves på Københavns Kommunes Bibliotekers internetvejledning

ERIC åbner for publikum….
Som nævnt i Internetsøgning den 3. september åbnede den omfattende database ERIC for publikum den 1. oktober. Før den tid var den kun åben på fx Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Dette betyder i praksis at alle og enhver nu har adgang til 105.000 fuldtekstdokumenter i databasen. Det hele som pdf-filer.
Det kan godt betale sig at bruge den avancerede søgning. ERIC indeholder nemlig også over 1 million omtaler og henvisninger. Som danske læsere stort set ikke kan få fat i. Men i den avancerede søgning er der mulighed for at fraklikke ”all” i drop-down-menuen og i stedet afklikke nogle af de desværre temmelig mange forskellige arter dokumenter. Og kun træning gør det muligt at søge mere målrettet på online-dokumenterne. Online-teksterne er mærket med en Adobe-Reader-ikon.
Det er også en mulighed at bruge thesaurus-fanebladet. Her kan du måske få en forklaring på at du ikke fandt noget: det var ikke det rigtige ord. Hvis du finder et passende ord, får du en ny besked om at du nu kan søge på det valgte ord (Start an ERIC search). Hvorefter du er tilbage ved det avancerede søgebillede og kan starte forfra.
Alt i alt kræver det en del træning samt kendskab til fagområdet for at kunne bruge ERIC fuldt ud. Basen henvender sig da også mest til akademikere, til studerende og lærere. Til gengæld har man jo så her adgang til en del af det usynlige internet som søgemaskinerne ikke giver adgang til.
Kig og læse mere
www.resourceshelf.com/2004/10/more-than-105000-full-text-documents.html Artikel i Resourceshelf
www.eric.ed.gov/ERICWebPortal/Home.portal?_nfpb=true&_pageLabel=advanced Eric’s database.

Clusty – Vivisimo eksperimenterer.
Hvis du skulle være interesseret i et kig ind i hvad fremtiden måske byder på inden for clustering-søgemaskiner, så kunne Clusty være et bud.
Ordsøgemaskiner kan groft opdeles i to hovedgrupper: 1) De hvor søgeren selv skal kende søgning med operatorer, feltsøgning osv., og 2) de søgemaskiner som prøver at opdele fundene i ”mapper”. Google er et eksempel på det første, Teoma på det andet. Denne mappeteknik kaldes på engelsk ”clustering”. Og den foregår ved at søgemaskinen analyserer ordene i fundene og gør de mest almindelige synlige. Chancen for på denne måde at føre internetsøgeren videre er til stede. Men lige så ofte er de maskinelt ordnede søgeord dog ubrugelige.
Clusty er et produkt af firmaet bag Vivisimo. Den fremhæves ofte som kongen over clustering-ordsøgemaskiner (min opfattelse er at Teoma er meget bedre). Clusty er en beta-version (hvad er snart ikke det?). Indekset er ikke så stort, så du skal ikke kigge på den for at få nogle flere resultater end fx. Google. Kig i stedet på de muligheder som Clusty afprøver. Clusty har flere faneblade end Teoma og Vivisimo: websøgning, nyheder, billeder, indkøb, leksikaopslag (i det omdiskuterede Wikipedia), sladder, blogs og flere andre.
Under de avancerede søgninger kan du vælge mellem forskellige kilder, søgemaskiner og andet. Dette gør du ved at klikke på Costumize i det avancerede søgebillede. Her kan du også se hvad der gemmer sig bag søgninger under sladder: et par større amerikanske dagblade, MTV og få andre! Det er da også svært at se hvad forskellen til nyhedssøgning skulle være. Lidt skuffende, men betaversionen er vel blot en demonstration af hvad man forestiller sig engang kunne være en mulighed.
De varierende faneblade til bestemte emner er det nye hos Clusty. De havde fx oprettet et faneblad for de over en CIA-rapport med 1.500 sider om Iraks masseødelæggelsesvåben. Det er måske det mest spændende ved eksperimentet. Pt er dette faneblad dog forsvundet igen, men klik på det nederste link.
Hvad der skulle gøre de øvrige faciliteter ved Clusty bedre end så mange andre metasøgemaskiner er svært at se. Men præcis dette at oprette faneblade for specielle emner er da noget nyt.
Sortseere vil måske med rette påstå at Clusty er et eksempel på den stagnation og ideforladthed som præger søgemaskinerne lige for øjeblikket. De er travlt optaget af at lave ”hverdagsagtige” faciliteter til vejrudsigten, indkøb og til at individualisere (eller personalisere) søgningerne. Men søgninger på forskningsmateriale, udvikling af et semantisk web (som svarer til talesproget) – det bevæger sig stadig under kravlestadiet.
Kik og læs mere:
clusty.com Clusty
www.resourceshelf.com/2004/09/vivisimo-launches-new-consumer-site.html Artikel i Resourceshelf
www.internetbrus.com/blog.php?entry=/Nyheter/2004/0310.txt Artikel i Internetbrus.
http://clusty.com/search?v:project=clusty-cia-wmd&v:frame=form Clusty’s CIA-faneblad

Faganfinder.
Fagan Finder er lavet af Michael Fagan, en nybagt ”tweenie” fra Canada. En særdeles kreativ en af slagsen. For glemsomme internetsøgere er Fagan Finder et glimrende udgangspunkt hvis man ikke lige kan huske søgemaskiner for billeder, videoer, musik, rss-feeds, weblogs og meget, meget mere.
Fagan Finder er let at finde ud af, den er omfattende og de udvalgte søgemaskiner og links er af en god kvalitet. Det enkle viser sig når man først har prøvet at bruge Fagan Finder et par gange. Så opdager man at det er meget let at bruge de andre faciliteter. Det er umuligt for selv de dygtigste internetkendere at huske alle de mange gode søgemaskiner m.v. Men netop ved at samle disse på samme sted, har Fagan Finder gjort det lettere.
Princippet i Fagan Finder er at du først finder ud af hvad du er interesseret i. Emnerne står på forsiden. Øverst på hver specialside er et søgefelt. Lige som i en almindelig søgemaskine. Under dette er der så afkrydsningsmuligheder i de forskellige søgefaciliteter. Disse kan man så afsøge et for et.
Ud over at det minder internetsøgeren om hvor det nu var man skulle søge, så giver Fagan Finder altså også inspiration til hvor du ellers kunne søge.
Kik og læs mere:
http://www.faganfinder.com/ Hovedindgangen til Fagan Finder.
erikhoy.blogspot.com/2004/06/michael-fagans-citatsgningsoversigt.html om citater

Personaliseret Yahoo. Eller: Ask DejaVu…
For en lille måneds tid siden nævnte Internetsøgning at Ask Jeeves’ ny udgave havde lanceret noget nyt inden for personaliserede søgninger. Internetsøgere kunne gemme interessante sider, tilføje egne noter til dem og sende dem til venner og bekendte pr. email. Nu har Yahoo fået noget tilsvarende. I hvert fald for Yahoo-brugere. (Og det kan enhver som bekendt blive). Foreløbig ligner det Ask meget. Men Yahoo har lovet at servicen i fremtiden vil blive meget anderledes.
Også denne gør det muligt at gemme gode søgeresultater, blokere det uønskede og organisere fundene. Nederst i alle fund fra en søgning er kommet flere faciliteter: Klik på Save og Yahoo gemmer dette fund. Disse kan så genfremkaldes via et link øverst i Yahoo. Her er en linje med Visited Results, og de gemte kaldes for My Web. Der er også mulighed for at lægge egen note på. Det kan anbefales. Ellers søger Yahoo kun i sidernes egne oplysninger (ikke teksten). Og skal du senere søge i dine resultater, er det lettere hvis du selv har lagt noter på.
Du kan også udelukkede søge i disse gemte resultater med Search My Web. Her kan fundene sorteres efter titel, internetadresse eller hvordan du fandt dem. Lige som det er muligt at lave dit eget emnekatalog. Dog højst 1.000 fund.
Modsat i Ask har man altså også mulighed for at blokere for uønskede resultater. Her er du virkeligt kommet på arbejde!: Block Site. De kan dog lukkes ind i varmen igen med Unblock Site. Det kræver dog at du undersøger det ikon som hedder Blocked Sites. Her kan du få de blokerede resultater vist og derefter ophæve blokeringen.
Derudover kan du dele dine fund med andre – hvis nogen skulle komme på den ide… Yahoo fortæller ikke noget om hvad det giver af muligheder for webmastere for at promovere egne sider. Hertil kommer at du kan få et overblik over alle dine fund.
Og i øvrigt via My Yahoo!-søgeknappen kan gemme sider fra en hvilken som helst computer.
Det kræver at du installerer knappen på browseren (Se Yahoo’s egen vejledning til det – den kan installeres på de fleste kendte browsere, ikke bare Explorer).
Endnu er såvel Ask og Yahoo ikke nået så langt i udviklingen. Men det giver internetsøgere en mulighed for at spore sig ind på hvad personaliserede søgninger er. Det vil utvivlsomt give gode redskaber i fremtiden for internetsøgere til selv at opbygge en dokumentsamling (eller et emnekatalog om man vil) som præcis svarer til ens behov.
Kik og læs mere:
erikhoy.blogspot.com/2004/09/ask-jeeves-ny-udgave.html Ask på internetsøgning
mysearch.yahoo.com/learnmore.html Yahoo’s vejledning til personaliseret søgning
searchenginewatch.com/searchday/article.php/3417111 Artikel i Search Engine Watch
www.pandia.com/sw-2004/52-myyahoo.html Artikel i Pandia Post
www.ysearchblog.com/archives/000032.html Artikel på Yahoo-ansattes weblog

Tigerspring i vente på Google?
Internetsøgning har gentagne gange nævnt Googles store svaghed: den kan ikke afgrænse store søgninger med andet end søgesprog og feltsøgninger. Og hidtil har jeg henvist til Teoma som et udmærket alternativ.
Nu er der måske godt nyt i vente, i hvert fald ifølge en artikel i Search Engine Lowdown, som citerer Peter Norvig. Han er ”søgekvalitetsdirektør” på Google.
Han fortæller om tre nye områder, hvor Google Labs forsøger at udlede meningen med folks søgninger, i stedet for blot at behandle ordene matematisk og maskinelt.
Oversættelser. Dette punkt drejer sig om at udvikle de maskinelle oversættelser til oversættelser som også tager hensyn til syntaks og semantik, bl.a. ved at gøre brug at den enorme tekstmængde som ligger i Google.
Udvælge vigtigste steder i dokumenterne. Det går ud på at Google skal prøve at analysere de indekserede dokumenter og udelukke de ord og sætninger som reelt er støj. Google arbejder på at trække nøgleordene ud og fjerne det indhold som er fyld.
Mappeinddeling. Denne teknik er kendt fra Vivisimo og Teoma. Og dette arbejder Google også med. Dette skulle løse problemet med at søgeord kan betyde forskellige ting, hvilket giver en masse fund som man reelt ikke er interesseret i. Ved at give forslag til alternative ord, vil internetsøgeren kunne præcisere søgningen. (Læs i øvrigt artiklens lidt morsomme eksempler med George Bush og John Kerry).
Læs hele artiklen på:
www.searchenginelowdown.com/2004/10/web-20-exclusive-demonstration-of.html

Andet smugkik i MSN’s nye søgemaskine.
Knap to måneder efter første smugkik af MSN’s nye søgemaskine kommer muligheden for at få et andet smugkik. Denne gang er indekset ifølge MSN på 5 mia dokumenter, mod ca. 1 mia for to måneder siden. Men som dengang er der ikke så meget endnu at kikke på: stadig ingen avanceret søgning, ved flere ord søger maskinen tilsyneladende med eller-operatoren. Og den reagerer ikke på de kendte operatorer som + og AND.
For de som er interesserede: Skynd jer lidt. Sidste gang forsvandt muligheden igen ret hurtigt efter. Og hvis det er for sent, så læs eventuelt artiklen på Search Engine Watch.
Der er grund til at følge med i MSN's søgemaskine: den må formodes at blive den tredje store generelle spiller på søgemaskine-markedet ved siden af Google og Yahoo. Foreløbig er resultatet dog ikke så imponerende - bort set fra at indekset nu er meget stort. Særligt spændende bliver det at undersøge hvor dybt og omfattende MSN søger. Yahoo har indtil videre overhalet Google hvad angår mængden af tekst på en side som gennemsøges.
Kik og læs mere:
techpreview.search.msn.com/ MSN’s søgemaskine searchenginewatch.com/blog/article.php/3417071 Artikel I Search Engine Watch
erikhoy.blogspot.com/2004/08/smugkik-i-msns-nye-sgemaskine.html Indslag på Internetsøgning

Historisk kildemateriale fra Yale Universitet: Avalon-projekt.
The Avalon Project er en omfattende samling af digitale dokumenter inden for jura, historie, politik, diplomati og statsledelse. Det er Yale Universitet i USA som står bag, og udvælgelsen af dokumenterne er derfor meget USA-centreret, især de tidlige dokumenter fra 1700-tallet. Også de internationale dokumenter har ofte en eller anden forbindelse til USA’s historie. Men når det er sagt, så er der rigeligt at hente for forskere, opgaveskrivere og andre interesserede i de seneste 300 års historie.
På grund af omfanget af dokumenter kan siden være en anelse vanskellig at finde rundt i. Der er flere måder at knække nødden:
De kronologiske indgange. Disse er opdelt i det 18., 19., 20. og 21 århundrede. Bruger du dem, vil du hurtigt opdage at de alfabetiske lister er lange. (Brug evt. ctrl + b til at lave søgning på siden). Og der er kun mulighed for at kikke på dokumentets titel. Det skal dog siges, at der er gode henvisninger. Klik fx på Haag Conventions – og du får dusinvis af dokumenter fra 1853 til 1975. .
Bedre er måske den emneopdelte menu Document Collections. Her er alt fra USA’s historie, Folkeforbundet, 2. verdenskrig, Nürnberg-processerne og snesevis af andre emner.
Det er også muligt at ordsøge. Fundene her giver et ganske godt indblik i hvad du har fundet. Prøv fx at søge på¨
[denmark]
Denne søgning sorterer fundene efter en relevansalgoritme som vises yderst til højre i form af nogle procentsatser. I eksemplet får du bl.a. Tysklands kapitulationserklæring fra 4. maj 1945 (”De tyske styrker i …Danmark…” osv). og en traktat om Grønland. Bemærk at der også er en henvisning til en undermenu og de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og USA, hvor du yderligere kan ordsøge.
Ellers er det sådan set bare med at gå ombord: Her er dokumenterne vedr. staten Israel og Palæstina, retsprotokoller med vidnesafhøringer fra Nürnbergprocesserne, en omfattende samling af dokumenter vedr. 11. september 2001 (World Trade Centre) osv.
I det hele taget er dette en side som kræver lidt tid at bruge. På den anden side set: Udbyttet er ganske stort – sammenlignet med vilde søgninger på fx Google.
Link
www.yale.edu/lawweb/avalon/avalon.htm

Hvordan ”ser” søgemaskinerne websiderne?
Af og til kan internetsøgere undre sig over hvorfor sider egentlig kommer frem. Alt foregår jo maskinelt, så det er svært at kigge søgemaskinernes søgerobotter i kortene. Nu er det blevet lidt lettere med – ja, selvfølgelig: endnu en søgemaskine, Poodle Predictor.
Og designet? Selvfølgelig googlificeret. Så nærmere præsentation er vist ikke nødvendig. Du skriver blot en internetsides adresse i søgefeltet og klikker på Poodle Search. Fundene ligner Googles. Men bemærk den lille facilitet som hedder Diagnostics view. Klik på den, og du får et indtryk af hvad det er robotterne ser. Andre muligheder er Source-code view og Header-meta view.
Prøv fx med [erikhoy.blogspot.com]
Måske ikke lige til at forstå hvis du ikke har en smule forstand på html og andet. Søgemaskinen kan fx bruges af webmastere som gerne vil have at deres sider bliver repræsenteret så godt som muligt i søgemaskinerne.
Link
www.gritechnologies.com/tools/spider.go

Danske forskere på den internationale scene.
ISI Essential Science Indicators offentliggør fra tid til anden nogle oversigter over hvor ofte forskellige landes forskere bliver citeret i internationale tidsskrifter. Dette siger noget om hvilke lande der er førende inden for forskellige videnskaber.
Seneste opgørelse hvor Danmark var med, blev omtalt i Bibblogger, (fra Københavns Hovedbiblioteks IT-funktion 9.12.2002.
Dengang var Danmarks videnskabsfolk de 16.-mest citerede. Denne gang er Danmark rykket lidt ned, fra en 16. til en 17. plads hvad angår citater. De store ændringer er der ikke sket. Topscorer er medicin, en mindre del biologi, fysik og kemi.
Til forskel for tidligere undersøgelser kan man nu også se hvilken artikel som er den mest citerede, og den ære går til en artikel af M & J Overgaard m.fl. med den lange titel: Postoperative radiotherapy in high risk premenopausal women with breast cancer who receive adjuvant chemotherapy. (Hvilket vist må have noget at gøre med røntgenterapi hos kvinder som har gennemgået en brystkræft operation og som får kemoterapi). Artikel er citeret hele 578 gange siden offentliggørelsen i oktober 1997.
Link
in-cites.com/countries/2004menu.html Hovedsiden
in-cites.com/countries/denmark.html Afsnittet om Danmark

Små skridt ind i det usynlige internet.
Google har indekseret en række artikler fra det usynlige internet (ifølge søgningen i dag lidt over 27.000). Oplysningerne om artiklerne er meget sparsomme (mine oplysninger stammer således fra Research Buzz, 22.september). Så det er svært at se hvilke slags tidsskrifter der er tale om.
Men der findes en generel søgekode til dem:
[site:google.com inurl:articleid]
Så det besvarer et ofte stillet spørgsmål m hvad man egentlig skal bruge feltsøgninger til! Det nævnte søgning giver selvfølgelig kun alle artiklerne. Det er meningen at strengen skal kombineres med et søgeord, fx Leonard Cohen:
[”leonard cohen” site:google.com inurl:articleid]
Så få du 60 artikler frem. De fleste stammer fra Variety.com. Og de er tilsyneladende ikke ordnet i noget gennemskueligt system (kronologisk eller alfabetisk). Ligesom oplysningerne i posterne heller ikke er særligt gode. Du skal faktisk klikke på dem for at se om det overhovedet er noget. De artikler jeg fandt, var ikke specielt lange.
Men noget sker der altså på det usynlige net. Måske er de indekserede artikler et forsøg fra Googles side på at det overhovedet kan lade sig gøre? Som eksperiment er det meget interessant: Det usynlige internet formodes at være ca. 500 gange større end det synlige (dvs. det som søgemaskinerne normalt søger i). Og en stor del af det består netop af artikler.

Ask Jeeves – ny udgave.
Ask Jeeves er udkommet i en ny udvidet udgave. Ud over at være en niche-søgemaskine for dagligssprogssøgning, så bygger Ask på den glimrende søgemaskine Teoma. Som er meget anvendelig til specialiserede søgninger pga. sine opdelinger af fund.
For internetsøgere er dette sidste måske den største nyhed: Ask annoncerer at de har forbedret Teoma hvad angår opdatering, større index (nu 2 mia dokumenter med et forventet resultat på 2,5 i slutningen af 2004) og nogle nye faciliteter.
Ellers har fornyelserne på Ask ikke så stor interesse for andre end i USA. Dog har Ask lanceret noget helt nyt inden for personaliserede søgninger. Internetsøgeren kan gemme sider som er interessante, tilføje egne noter til dem og sende dem til venner og bekendte pr. email. Fra Ask’ forside er der en guidet tur. Interesserede kan selv prøve den. Det tager højst nogle minutter.
Links:
www.ask.com Ask Jeeves
www.teoma.com Teoma
www.irconnect.com/askjinc/pages/news_releases.html?d=64162 Pressemeddelelse
sp.ask.com/docs/mj/tour2.html Guidet tur.

So ein Ding… kunne dansk sociologiinteresserede godt bruge!
En tysk bibliotekar, Juergen Plieninger, ved Institute of Political Science, Tübingen Universitet har begået noget som vi også godt kunne bruge på dansk: en søgevejledning for sociologistuderende og andre interesserede. Den hedder Social Science FAQ.
Samfundsfagsområdet er meget omfattende, udflydende og uoverskueligt. Guiden forsøger at samle alle disse søgemaskiner, linksider osv. på en side. Og forsøger samtidig også at hjælpe brugeren til at bruge dem.
Det er tydeligt at Plieninger har bestræbt sig på at gøre guiden så international som mulig: brugergrænsefladen er på engelsk, og selv om meget er skrevet på tysk og henvender sig til tyske brugere, så er der masser at hente for engelsktalende. Og dermed vel også for danskere. Emnerne er sociologi, politisk videnskab, uddannelse, historie, økonomi, geografi og etnologi. Og under hvert emne er der en lille tutorial om emnet, søgemetoder, link. Man får en indføring både i generelle og specielle søgemaskiner.
Siden henvender sig til nybegyndere, hvilket man ikke kan sige om de to lignende engelske emnekataloger SOSIG og HUMBUL. Det giver sig visse steder mærkelige udslag: Under Soziologi skal du således finde de interessante indføringer under ”Der Club der toten Soziologen”. (Med tydelig henvisning til ”Døde poeters klub”, kendt gennem filmen med Robin Williams). Handicappet for danske brugere er - sproget!
Måske ikke lige en side som bibliotekarer vil kunne anbefale nybegyndere.
Link:
homepages.uni-tuebingen.de/juergen.plieninger/socscifaq/index.html Social Science FAQ
rdn.ac.uk Overemnekatalog for bl.a. SOSIG og HUMBUL

Internet for ordblinde.
Folk med stavevanskelligheder som fx ordblinde og svagtseende har det svært på internettet! Alle ved at blot en enkelt tastefejl er katastrofal. De fleste browsere giver enkelte muligheder. Internet Explorer fx større skrift (menuen vis, tekststørrelse). Og under menuen Funktioner, internetindstillinger er der en hjælp til handicappede, hvor man til en vis grænse kan bestemme farver, skrifttype og skriftstørrelse.
Derudover er der også enkelte internetsider som kan være en hjælp. Her er to forslag.
Yak Yak er en dansk ordfinder som hjælper folk med stavevanskeligheder at finde de rigtige ord. Systemet er at man skriver i et søgefelt, hvorefter ordfinderen foreslår nogle ord.
Skriver man fx vandskellig kommer en liste med 16 forslag. For at kunne få nytte af det, skal man kunne kopiere ordet (afmærke med musen, højreklikke og vælge kopier) for at indsætte det det rigtige sted (vælg stedet, højreklik og vælg indsæt)
Sidens vejledning beskriver at også afatikere kan søge på uforståelige ord. Jeg afprøvede sgavleje, Og maskinen fandt såmænd en snes forslag
Adgang for Alle er en lille 'fjernbetjening' af et oplæsningsprogram. Fjernbetjeningen skal installeres på din computer. (Følg vejledningen – den er ganske nem). Vil du have en tekst på en hjemmeside læst højt, skal du markere den tekst du ønsker oplæst og klikke på afspilknappen. (Knappen ligner den på en båndoptager). Eneste krav er, at din computer har lydkort og højttalere. Det er ikke ligefrem en oplæsning som har samme klarhed som kendt fra tv. Men dog for det meste forståelig.
Link
www.yak-yak.com/Service/YYserv_dk.shtml
http://www.adgangforalle.dk/

De gode gamle dage – på internettet
De gode gamle dage, i hvert fald dem i 60’erne, 70’erne og 80’erne, kan beses virtuelt på nettet. På siden Nostalgia Central. Layout og udseende er rædselsfuldt – efter min smag - men indholdet er OK. Nostalgien er bl.a. fordelt på nyheder (om de gamle, forstås), pop, musik, tv, film, år og lyd. Men du kan også vælge mellem de tre årtier. Hvor hovedmenuerne så går igen. Der er tillige en ”Special Feature” med vekslende artikler om bestemte emner.
Indgangene fungerer på den måde at der er en kort introducerende tekst med link til andre artikler som Nostalgia Central har udvalgt. Og jo længere du graver dig ned, desto mere omfattende bliver det. Jeg var i hvert fald overrasket over den mængde stof som ligger på siden.
Nostalgia Central er helt klart ikke opbygget som et opslagsværk, men som en oplevelse hvor du gradvist lever dig tilbage, finder nye, for længst glemte navne, steder, film osv. Og surfer videre.
Prøv fx denne helt uskyldige: Februar 1988, henviser til Mikhail Gorbachev, henviser til både The Cold War og Collapse of Communism, osv.
Årstalslisten fungerer nærmest som Politikens årbog ”Hvem hvad hvor” for de enkelte årstal. Men har meget mere information med end denne.
Der er også en søgefunktion. (bruger Google til lokal søgning). Og jeg afprøvede selvfølgelig med Denmark. Hvilket gav 8 henvisninger, bl.a. om piratradio, Savage Rose, møbeldesign og Lego. Halvdelen var mest støj.
Bag siden står en englænder, David Turner, som erkender at siden udelukkende er lavet for at underholde. Men den er nu ganske faktamættet og informativ. Han startede den i 1998. Siden kan udmærket bruges af fx bibliotekarer til at besvare spørgsmål i typen: hvad skete et bestemt år, journalister, selvbiografiforfattere og andre.
Link: www.nostalgiacentral.com/index.htm
Kilde: scout.wisc.edu/Reports/ScoutReport/Current/geninterest.php Scout Report

Site: eller inurl:?
Flere har gjort opmærksom på uforklarligheder når man vil indskrænke sin søgning med hhv. site: og inurl: i Google. (Feltsøgning). De bruges hvis du vil afgrænse til bestemte domæner eller topdomæner. Googles egen vejledning giver ikke noget tilfredsstillende svar, ej heller Nancy Blachmans Googleguide.
Men en bibliotekar gjorde for nyligt opmærksom på at bogen "Google Hacks" på Safari
Tech Books Online har forklaringen. Den er at feltkoden site: kun søger på domæneled og topdomæner på hovedsider, altså fx
[bibliotek.kk.dk] eller
[site:edu]
Men det går galt når man vil søge på undersider. Altså leddene efter først skråstreg (/). Nogle eksempler kan vise dette samt øvrige forskelle mellem de to feltsøgekoder når du søger på et eller flere led:
[site:googleguide] dur ikke – viser 0 resultater. Du skal skrive topdomænet også:
[site:googleguide.com] . Det giver 118 resultater. Med inurl: er det ikke nødvendigt:
[inurl:googleguide] giver 527 resultater. Og
[inurl:googleguide.com] giver 169 resultater.
Site: er altså en langt skrappere afgrænsning end inurl:. Den eneste fordel jeg kan se ved at bruge den frem for inurl: er hvis du vil udelukke at søge i undersider på en bestemt side og når du vil afgrænse til et bestemt domænes hovedsider. Prøv fx med:
[site:edu] giver ca. 23 mio. fund, mens
[inurl:edu] giver 153 mio fund.
Bemærk at eksemplerne ikke kan bruges til reelle søgninger, men skal vise forskellene i antallet af fund. I virkelige søgninger skal du kombinere dem med en søgning, i stil med
[”missile crisis” inurl:edu] eller
[“missile crisis” site:edu]
Det er også muligt at kombinere inurl: med site:. Men her vil jeg overlade det til supernørdede internetsøgere at finde fiduser i det!
Til slut: lad være med at skrive http:. Site: ignorerer godt nok dette præfiks, men ikke inurl:.
Tak til Thor for tippet! Forholdet er nu præciseret i Google-Guide

Eftertænksomhed til weekenden
Hvordan ville verden se ud, hvis man forestillede sig hele jordens befolkning boede i en landsby med kun 100 indbyggere? Det kan du se en ganske få minutters film om på nedenstående adresse. Det er sådan set ikke fordi den er specielt original. Den fremviser blot nogle tal som er kendt i forvejen: hvor mange asiater, europæere, amerikanere (nord og syd) osv. ville der være, hvem ville eje hvor meget, analfabeter og uddannede osv.
Men i vores forkælede del af verden er vi vist lidt tilbøjelige til at glemme alle disse faktiske forhold. Filmen ender noget moraliserende, og musikken er trist og dyster, manende til eftertanke. Jeg overvejede at bruge den til at ”komme ned på jorden igen”, når ophidselsen over uduelige printere, momentane strømafbrydelser og windows 98-frys bliver for stor. Prøv den selv.
Link: www.luccaco.com/miniatureearth/miniature_earth.htm

Storbrittanien: Quick reference via SMS.
I Storbrittanien er det muligt via mobiltelefonen at få svar på spørgsmål hos My Nuggets. På forsiden reklamerer tjenesten med at hvis man står og mangler et svar på et bestemt spørgsmål, kan man sende en SMS indledt af ordet ASK efterfulgt af spørgsmålet. Som eksempler angives ASK when was Madonna born. Herefter vil man så inden for ganske få sekunder få sendt svaret. Det kost 50 pence pr. svar. Hvis det virker, er det en stor fordel for personer uden internet eller begrænset kendskab til søgemaskiner.
Tjenesten bruger søgemaskiner og hverdagssprogsteknik (Natural Language Processing). Spørgsmålet er så hvor avanceret den teknik er. Er den bedre end søgemaskinen Ask Jeeves? (I givet fald er den ikke særlig velegnet). Det foruroligende er at den hele foregår maskinelt. De kendte hverdagssprogs-søgemaskiner er ikke særligt gode til andet end meget få hverdagsspørgsmål og kan ellers kun slå op i internetordbøger og leksika.
Jeg har af gode grunde ikke kunnet afprøve om det virker. Men ideen er da interessant. Og er hermed givet videre til danske firmaer som skulle føle sig fristet til at gøre noget tilsvarende i Danmark....
Link: www.mynuggets.net

Kun for nørder: Peerbot.
Obs: hvis du er en seriøs internetsøger, så læs ikke dette! Internetsøgning forsøger at holde en vis llinje, men da jeg stødte ind i Peerbot, kunne jeg ikke nære mig. Søgemaskinen har specialiseret sig i at søge efter de små ikoner som man af og til ser til venstre for internetadresserne (jf. det velkendte blå e for Internet Explorer).
Fundlisten viser ikonerne, og hvis man holder musen over dem, kan man hurtigt se hvem ikonet tilhører.
Maskinen er – inden for sine egen rammer – faktisk ganske imponerende: søgning på monkey giver naturligvis ikoner med aber. En mere udspekuleret søgning som denmark kan den såmænd også hitte ganske meget på, ganske mange firmaer og foreninger fra Danmark.
Måske ikke en søgemaskine man vil anvende hver dag. Ja, i det hele taget kan det være meget svært at se hvad en sådan søgemaskine egentlig skal bruges til. Så hvis du nu synes at du har spildt tiden: husk at jeg i starten skrev: …læs ikke dette.
Link
www.peerbot.com

Yahoo’s rejsesøgemaskine (beta).
Yahoo har en rejsesøgemaskine i beta (hvad er snart ikke i beta for tiden?). Yahoo købte for nogle måneder siden israelske Fare Chase, som kan finde rejser overalt i verden på 50 flyselskaber. Dvs. rejseplan, pris, flyselskaber m.m. (i $). Priserne kan i øvrigt hurtigt regnes om med en lille omregningstabel. Så vidt jeg kan se er charterselskaber ikke med, så den slags turister er fortsat henvist til andre søgesteder. Jeg har ikke kunnet finde en fortegnelse over flyselskaberne. SAS er med, den dukkede i hvert fald op på nogle af SAS’ typiske ruter. Der er flere andre europæiske flyselskaber med. Og mange andre der ikke hører hjemme i USA.
Det er lettest hvis man kender de internationale forkortelser på flyvepladserne (fx CPH for København), men det er også muligt at søge på bynavne. For København får man sågar foreslået to lufthavne i Malmø, Sverige. For Buenos Aires viser søgemaskinen tre muligheder, bl.a den internationale lufthavn. Den forkortes EZE (hvem kunne vide det?). Søgemaskinen har visse mangler, fx mangler flere rejsemål mangler, fx Santiago, Chile, mens Managua i Nicaragua er med.
Søgemaskinen er langsom, selv på hurtige forbindelser. Men oplysningerne er da værd at vente på. For de som er vant til at søge på danske Rejseplanen er det let: Man skal indtaste rejsemål og afgangssted, dato, antal passagerer, voksene og børn og så ellers søge. Husk dog lige at datoerne angives som måned-dag-årstal.
To andre faneblade oplyser om hotel og billeje, Her er det igen de store internationalt kendte kæder som søgemaskinen søger i (Avis, Budget). Og her søger man selvfolgelig kun på bestemte byer. Ved hotel får man endvidere mulighed for at vælge hotel i flere forskellige afstande til lufthavnen (angivet i miles).
Link
yahoo.farechase.com/travelmate/home.jsp

Vanskeligheder for 7 nye topdomæner.
For tre år siden gjorde ICANN (den overordnede organisation for domæner) det muligt at anvende syv nye generiske topdomæner (det sidste led i alle internetadressers hovedside). Det var:
. biz som kan bruges af virksomheder
.info som ubegrænset kunne bruges til hjemmesider med oplysninger om enkeltpersoner, organisationer, produkter m.m.
.name som kan bruges af enkeltpersoner
.pro som kun kan bruges af autoriserede professioner, virksomheder o.lign.
.coop
.museum
.aero
Samtidig skete der en udvidelse af brugen af bl.a. .org som oprindeligt kun kunne bruges af ikke-kommercielle foreninger og virksomheder, men som nu kan bruges nærmest ubegrænset af alle.
Topdomæner er højst interessante for internetsøgere, da feltsøgninger på topdomæner er en af de mere effektive måder at afgrænse sine søgninger. Hvad enten det så er landekoder eller generiske.
Som sædvanligt når noget nyt sker på internettet, blev flere af disse nye topdomæner straks udsat for et massivt misbrug. Værst gik det ud over .info. Næsten halvdelen af de registrerede hjemmesider under dette måtte efter en periode fjernes igen (43%). I mindre grad blev .biz og .name misbrugt.
Noget andet er at topdomænerne ikke er slået igennem. Det ville ellers være rart hvis fx flyselskaber brugte .aero, museer .museum osv. For så kunne internetsøgere enten begrænse til disse – eller med ikke-operatoren udelukke dem fra en søgning. En stikprøve viser imidlertid at de største og kendteste museer rundt omkring i verden enten bruger landekoden eller (i USA) .org-topdomænet. Så .museum kan ikke bruges. Tværtimod viser stikprøver at det kun er små, lidet kendte museer som indtil videre bruger dette topdomæne. Det samme gælder flyselskaber (bruger .com)
Kikker vi på Danmark, viser det sig at kun .info og .biz synes at have haft en vis gennemslagskraft. Søgning på Google (som ikke er udtryk for det eksakte tal) viser at der er 770 danske sider med topdomænet .biz, 620 danske sider med .info. Dernæst kommer .name med 67 danske sider. .aero, .coop, .museum og .pro har hver kun en håndfuld.
Check selv en søgning på
[site:museum]
Indtil videre har indførelsen af de syv nye topdomæner altså ikke forbedret internetsøgeres muligheder. Det sker vel først når det ligefrem bliver tvunget for museer, flyselskaber, professioner osv. At bruge topdomænerne. Men det sker nok aldrig.
Kilde:
www.icann.org/announcements/announcement-31aug04.htm ICANN’s evaluering fra 31. august, resume.

Fugleordbog
Tara Calishain fra Research Buzz!! gør opmærksom på en omfattende fugleordbog. Det er en søgemaskine som rummer 1,4 mill indførsler over 10.000 arter og 20.000 underarter af fugle. Ordbogens brugergærnseflade findes på 10 sprog (ikke dansk). Men den finder danske fuglenavne.
Og skulle man have glemt alle underarterne til fuglearten, ja så kommer de såmænd også op! Søgning på
[allike]
oplyser således at der faktisk er tre: allike, sibirisk allike og alpeallike. Endnu flere er der af skader
[skade]
Her får du hele 25 underarter. Vidste du fx at der fandtes en Angola busktornskade, og at den på fransk hedder gonolek de braun? Det må dog siges at ingen andre sprog har et selvstændigt ord for denne type skade.
Til gengæld finder du så ud af at alliken hedder eurasian jackdaw (engelsk), dohle (tysk), naaka (finsk) osv. Hertil kommer så at alliken også har synonyme betegnelser, således dvergkraka på islandsk og csoka på ungarsk! Og de latinske betegnelser er selvfølgelig også med.
Du får ikke oplysninger om selve fuglene. Så hvorfor omtale en så detaljeret ordbog? Fordi internetsøgere tit kommer til kort når vi skal finde søgeord på internettet. Prøv fx at søge på den danske udgave af ordet
[allike]
Det giver et præsentabelt udbud af danske sider om alliker. Noget uoverskueligt, men godt nok til hverdagsbrug – og så ikke meget mere. Bedre er det at finde engelske sider. Hvis du ikke kendte fugleordbogen, kunne du fx bruge Gyldendals røde. Den giver ordet
[jackdaw] (engelsk)
Og nu starter forvirringen. Uheldigvis bruges fuglenavnet af firmaer, musikgrupper og andre. En helt uoverskueligt mængde støj. Det er her fugleordbogen kommer ind. Her fik vi den mere præcise betegnelse
[”eurasian jackdaw”]
Vupti! Alle popgrupper og firmaer forsvinder som dug for solen. Til gengæld får du allerede nu de vidunderligste sider om alliker. På engelsk.
Men vi kan mere end det. Nu vil vi nemlig gerne have mere videnskabelige sider. Og i ordbogen fik vi den latinske betegnelse:
[Corvus monedula]
Og hvem andre end mere saglige og seriøse sider bruger dette ord. OK, det var langt om en fugleordbog. Alle er velkomne til at kopiere metoden over på andre områder end fugle....
Link
www.bsc-eoc.org/avibase/avibase.jsp Fugleordbogen
http://www.researchbuzz.org/archives/001970.shtml Tara Calishain, Research Buzz

Eric åben for alle!
Tidligere var denne verdens største database om undervisning kun åben mod betaling, fx for studerende på Danmarks Pædaogiske Universitet. Men fra 1. september er den blevet åben for alle og enhver.
Eric står for The Education Resources Information Center, og den hører under the Institute of Education Sciences, U. S. Department of Education. Databasen indeholder bibliogratisk materiale tilbage til 1966. Disse er måske ikke så interessante for danske læsere, da mange af henvisningerne ikke vil være tilgængelige umiddelbart i Danmark. Mere interessant er at fra 1. oktober vil over 107.000 fuldtekst-dokumenter (inklusive elektroniske materialer med lyd og billeder) udgivet i perioden 1993-2003 være tilgængelige gratis, hvor man før skulle betale.
Nuværende brugere som har ærgret sig over Eric’s langsommelighed m.m. ser også ud til at kunne glæde sig: Man lover at det tekniske skal blive forbedret væsentligt.
I god overensstemmelse med tidsånden har Eric også en personaliseret søgning, My Eric. Her skal man dog lade sig registrere, men den er i øvrigt gratis, og det er heller ikke nødvendigt at lade sig registrere i My Eric for at kunne søge i Eric. Også her lover man at der vil blive forbedrede søgemuligheder.
På nuværende tidspunkt er Eric dog mest nok-se-men-ikke-røre. Men: fra 1. oktober og fremefter skulle der både være åbent for alle, samt væsentlige tekniske forbedringer i vente.
Link
www.eric.ed.gov/

So ein Ding müssen wir auch haben…
De store søgemaskiner vogter over hinanden: ikke så snart én har fundet på noget, følger de andre efter. Et eksempel er at de ansatte er begyndt at blogge. Google var vist først, Ask fulgte hurtigt efter, og nu også Yahoo. Men mens Googles weblog mest er en morsomhed og Asks nærmest gået i stå, så er der tilsyneladende mere gods i Yahoo.
Den 23. august fortæller indslaget om søgetrick i Yahoo. Det er nummereret nr. 1, så der er forhåbentligt mere i vente. Internetsøgning iler med at viderebringe tricket – dog lidt fordansket så nytten af det er mere anskueligt. Tricket har godt nok være beskrevet her på bloggen så langt tilbage som til 7.12.2003 (generelt) og 7.2.2004 (specielt i Google), men det fortjener da gentagelse.
Det drejer sig om at bruge søgemaskinerne som søgefunktion p åbestemte internetsider. I eksemplet er valgt undervisningsministeriets hjemmese, http://www.uvm.dk/. Fidusen er her at kombinere en afgrænsning til denne side (site:uvm.dk) med sit søgeord. Det kan fx være voksenuddannelse, frisør eller ergoterapeut. Og måske oven i købet kombinere det med en feltsøgning i titellinjen, altså inurl: I praksis bliver det fx til følgende:
[site:uvm.dk ergoterapeut] (uden feltsøgekode)
[site:uvm.dk inurl:ergoterapeut] med feltsøgekode
[site:uvm.dk frisør] (uden feltsøgekode)
[site:uvm.dk inurl:frisør] med feltsøgekode
[site:uvm.dk inurl:voksenuddannelse] osv.
Kort sagt har man altså lavet en slags søgemaskine til at søge på en bestemt side.
Hvad Yahoo-bloggen imidlertid ikke nævner er, at man altså kun søger i den kopi af hjemmesiden som ligger i Yahoo’s indeks. Hvilket betyder flere bagdele: man søger ikke i den aktuelle version, og det er ikke sikkert at Yahoo har opbevaret en komplet kopi af samtlige sider og undersider.
Men sådan er det vist med de fleste ting på internettet. Vi venter spændt på næste trick fra Yahoo.
I artiklen henviser Yahoo’erne i øvrigt også til andre faciliteter i Yahoo, bl.a. om nyheder, ordbog, regnemaskine og genveje generelt og i Messenger.
Link
Ask Jeeves-ansattes weblog
Google-ansattes weblog
Yahoo weblog, forside (se 23. augusgt)
Internetsøgning om feltsøgning generelt og i Google.

Jux2: Hvad går vi glip af ved kun at søge i en søgemaskine?
Internetsøgning har gang på gang opfordret til at bruge flere søgemaskiner. Uden dog rigtigt at kunne dokumentere hvorfor. Nu findes der imidlertid (i en nærmest obligatorisk betaversion) en søgemaskine som sammenligner Google, Ask og Yahoo: Jux2. Det ville have klædt den hvis Teoma havde været med. Men immervæk….
Til almindelig internetsøgning er søgemaskinen måske ikke lige førstevalget. Selv om Jux2 gerne vil have os til kun at bruge den. Men den er absolut en alvorlig demonstration af at søgemaskinerne langt fra finder det samme – og at seriøse søgere bør konsultere flere maskiner. Ikke blot de tre nævnte, men også fx Teoma.
Ifølge Jux2 er søgemaskinerne så forskellige at de har under 3,5 ud af 10 topresultater til fælles. (Det viste også mine test). Dvs. du vil mellem de første i finde højst forskellige fund. Jux2 anbringer så de bedste fra Yahoo og Google øverst. Dette skulle angiveligt spare tid: man behøver kun bruge Jux2. Her mener jeg dog nok at både Queryster og Ez2find gør jobbet lige så godt – og med flere søgemaskiner. Heroverfor insisterer Jux2 så på at brugeren ved stadig større anvendelse af Jux2 giver flere valgmuligheder og indtryk af hvilken søgemaskine der er bedst til søgerens behov.
Ellers er søgemaskinen ganske let at bruge. Skriv søgeord i søgefeltet. (Obs: der er problemer med æ, ø og å). Vælg hvilke to søgemaskiner du vil sammenligne. Og tryk på en af knapperne Jux2 search og What am I missing. Hvad den sidste går ud på, er stadig et mysterium, men ved klik på den første bliver fundene delt i de fælles fund (fra fx Google og Yahoo) samt alle andre, dvs. de som kun optræder i en af søgemaskinerne. Nederst i hvert fund er angivet hvilken søgemaskine og hvor højt den er rangeret. For mig ser det dog ud som om at Jux2 har problemer med at skelne samme sider med forskellig opdatering og/eller anden underside.
Der er også en avanceret søgning med operatorer samt et begrænset udvalg af generiske topdomæner.
Nederst på forsiden er en knap til Stats, som fører til noget statistik om overlapninger mellem Google og Yahoo.
Søgemaskinen registrer hvilke fund søgerne er mest interesserede i, og på denne måde indgår hvert klik i en afstemning om hvilke søgemaskine som er den bedste.
Link
www.jux2.com

Søg med Google i Internetsøgning
Opmærksomme læsere af Internetsøgning har måske bemærket at der øverst er kommet en søgelinje. Den muliggør søgning i al tekst her på webloggen. Jeg ved ikke hvordan den er kommet der: Den dukkede pludselig op i torsdags. Og jeg har ikke bedt om det. Højst sandsynlig endnu en forbedring fra Bloggers side. Den er også dukket op på andre weblogs. Funktionen er ganske nyttig. Søg fx på
[findory]
Og der dukker to artikler op fra arkivets mørke. Jeg klager ikke over denne nye funktion. Bare den nu ikke forsvinder igen....

Internetsøgning 2 år – del 2
1. del af denne artikel: se 14. august 2004.
Steve Berkowitz (Ask CEO) fortæller i sit interview at der i dag i praksis kun er tre spillere på banen: Google, Yahoo og Teoma. Alle andre søgemaskiner bygger sådan set blot videre på disse tre store indekser og deres sorteringsprincipper. (Med MSN som en mulig fremtidig fjerde spiller). Også han erkender at den eneste indikator som hidtil har vist sig brugbar som sorteringsmekanisme er internettets sociale netværk, altså dette med at internetsider linker til hinanden. Og at en af de største problemer i dag er at megen information ligger på det usynlige internet (98%). Dette er den største opgave: at få det gjort synligt.
Berkowitz bliver også konfronteret med problemet med at søgemaskiner ikke kan forstå hvad internetsøgere er ude efter, og han giver her bud på hvad søgemaskinerne i dag kan gøre ved det:
Den første slags søgninger er de indledende søgninger hvor søgeren ikke rigtig ved hvad han/hun er ude efter, men hvor søgemaskinen qva bestemte sætninger forsøger at få søgeren til at præcisere hvad han/hun er interesseret i. Det er før omtalt her på webloggen.
Det næste trin er at søgeren er godt inde i emnet og ikke ønsker hjælp, men præcise fund. Her har Ask oprettet portalerne My Way og My Search.
Det tredje trin er når søgemaskinerne forsøger at finde ud af hvem søgeren er. Her er der flere muligheder: de generelle tendenser, hvor søgemaskinen prøver at gætte ”hvad plejer folk normalt at ville have, når de søger på dette emne”. Da Ronald Reagan blev begravet, var det fx hans begravelse og liv, ikke lufthavnen med hans navn.. Næste mulighed er at søgemaskinen finder ud af hvor du søger fra. Dette er der ifølge Berkowitz megen fremtid i. Dette kan dog diskuteres: for det første er det koncentreret om overfladiske emner som vejret o. lign., for det andet er det især i USA det er relevant. Jeg har i hvert fald ikke set nogle praktiske resultater af det andre steder.
Som Yahoo! er Berkowitz ikke begejstret for personaliserede søgninger, fordi det kræver at søgeren først klikker på en masse fund for at søgemaskinen kan finde ud af vedkommendes interesser.
Personlige kommentarer
Hvad har søgemaskinerne budt os inden for det seneste år og planlægger fremover? Tja, kort kunne dette måske opsummeres til ”Kampen om vores computerskrivebord!”. Alle de store søgemaskinespillere prøver nu alt andet end at forbedre søgeteknikken: email, billedprogrammer, automatiske hverdagssøgninger om vind og vejr, personaliserede søgninger, rss-feeds, fancy programmer til at forbedre teknikken osv. Som katten og den varme grød går de udenom det store spørgsmål: Hvornår kommer næste store skridt fremad i forbedringen af søgninger?
Som tidligere antydet på Internetsøgning har kommercielle sider altid formået at sikre sig høje placeringer ved internetsøgninger. Og folk der følger med i nyhedsartikler om internettet vil også vide at artiklerne mere og mere handler om søgemaskinernes stilling på aktiemarkedet og stadig hårdere kamp om at sikre sig de internetsøgere som er ude på at købe noget, telefonere eller kigge på vejrudsigten. Prøv blot at prøve at ”personalisere” dine søgninger på Findory på søgemaskiner.
Opmuntrende er dog underskoven af specialiserede søgemaskiner som klarer sig langt bedre end de generelle søgemaskiner, men på specielle felter, fx Singing Fish for multimedier, Topix og andre på aktuelle nyheder. Kig selv efter i Internetsøgnings arkiv for flere. Så ved jeg godt at jeg har nævnt adskillige hvor hensigten er god, resultatet dårligere. Men iderigdommen og opfindsomheden findes altså!
Internetsøgning ønsker sine læsere fortsat god læsning.
Link
www.eweek.com/print_article/0,1761,a=131225,00.asp Interview med Ask.

Google-stiftere og Playboy.
September-nummeret af Playboy har et langt interview med Googles to ophavsmænd, Sergey Brin og Carl Page. Det har været tilgængeligt i en ikke særligt spændende version siden midt i august. (se nedenfor). Hvis du ikke orker at læse interviewet, så er her nogle udpluk.
Om Page og Brin: Carl Page (31) er Googles chef, tekniker og matematiker. Brin (30) udformer visionerne. De er uformelt klædt i t-shirt og shorts, bor i beskedne lejligheder, kører i små biler (Toyotas økologiske gas- og elbil) og ses ofte på rulleskøjter eller cykel. Wall Street Journal fortæller at de begge har kærester, begge med tilknytning til Google. Under interviewet med Playboy sad de to ikke ned, men lænede sig op ad stole eller vandrede rundt i lokalerne.
Denne uformelle stil går igen i virksomhedskulturen: de mener at der skal være mange folk i kontorerne, alle deler kontor med andre. Og firmaets motto er ”Vær ikke ond”. (Firmaets direktør definerer dette nærmere: ”hvad der er ondt, er hvad Sergey siger er ondt”.
Brin udtaler (til min beroligelse) at informationssøgning er Googles hovedformål – og også søgernes hovedformål. Alle de portalagtige vedhæng er sekundære (horoskoper, aktiekurser osv.). (Det kunne man ellers godt blive i tvivl om). Og de har begge tænkt sig at det stadig skal være gratis for brugerne. (Pyha).
Ellers står der ikke så meget nyt i interviewet. Specielt for bibliotekarer dog måske Playboys spørgsmål: ”Bibliotekarer må hade Google. Vil I overflødiggøre dem?”, hvortil Brin svarer: ”Faktisk elsker stadig flere bibliotekarer Google. De bruger den. De gør et udmærket arbejde med at hjælpe folk med at finde svar på internettet til tilknytning til at bruge bøgerne. Det er stadig nødvendigt med uddannelse for at finde information. Nu er det bare blevet muligt at gå langt videre. Google er et redskab for bibliotekarer, lige som det er et redskab for alle andre som ønsker at bruge det.”
Det kan bibliotekarer næppe indvende noget imod: Google er et redskab.
Link
www.secinfo.com/d14D5a.148c8.htm#/1ovvc

Internetsøgning 2 år – del 1.
Den 18. august er dagen hvor det er 2 år siden det første indslag optrådte i denne weblog. Internetsøgning markerer det med denne dobbelt-artikel om hvad vi kan vente inden for søgemaskineverdenen. Artiklen har dels nogle interview med fremtrædende personer fra Yahoo! og fra Ask, dels nogle personlige kommentarer.
ResourceShelf og dets mere grundige vedhæng, ResourceShelf Plus, bragte et interview med lederen af Yahoo! Research Labs, dr. Gary Flake. Altså den afdeling på Yahoo! som arbejder på at udvikle søgemaskinen. Det fulde interview kan læses på ResourceShelf, her blot nogle af de mere almene betragtninger.
Et stykke inde i interviewet kommer Gary Flake ind på hvad visionerne er sammenlignet med hvordan det ser ud i dag:
Han forestiller sig at søgemaskiner er en kunstig intelligens som vil kunne finde det korrekte svar på ethvert spørgsmål, hvis altså det eksisterer. Hvis ikke, vil søgemaskinen give det næstbedste: en tilnærmelse, eller måske endda en forklaring på hvorfor der ikke var et perfekt svar. Sammenlignet med i dag, så har søgemaskiner ikke nogen forståelse af ord eller sprog. De tager kun højde for ords og links statistiske egenskaber, men ikke noget der bare ligner en forståelse. Søgemaskiner kan ikke forstå hvad brugerne vil, de skelner ikke mellem målrettede søgninger og det at browse, de skelner kke skelne mellem trivialiteter og dybde.
En mulighed eksisterer dog i at der ud over de ustrukturerede data også findes nogle delvist strukturerede data på internettet. Dette kan søgemaskinerne udnytte. Om han her hentyder til fx Googles samarbejde med universiteters databaser, skriver han ikke. Men det adskiller sig i hvert fald fra at behandle dokumenter som en sæk af ord som blot bliver indekseret. Han ville gerne have at ustrukturerede databaser var lige så gode som strukturerede, men det er ikke tilfældet i dag. I dag forsøger man dog at lave en mellemting. Han påstår endog at der er mere skjult data end ”rå” data på internettet, og at søgemaskinerne først er begyndt at kradse i overfladen af det, fx i form af enkle søgninger på sprog, lokalitet osv. Han mangler her den sammenkobling som er helt åbenlys for alle mennesker, men ikke for maskinerne. Og som adskiller menneskers visdom fra søgemaskinernes ophobning af data.
Med det mener han, at når mennesker læser et dokument, vil det helt automatisk kunne se om det er skrevet for specialister, om artiklen er forældet, om forfatteren er en autoritet inden for området, osv. Altså alle den slags oplysninger som kun findes i folks hoveder, men som ingen bekymrer sig om at skrive ned.
Mange sætter deres lid til at personaliserede søgninger vil kunne bringe søgemaskinerne videre, men det tror Gary Flake ikke så meget på, og måske med rette: De fleste brugere gider ikke bruge operatorer, og mange html-forfattere gider ikke bruge meta-tags. Kort sagt: alle går ikke i detaljer, og det accepterer Gary Flake. Hertil kommer at metatags bliver misbrugt, så det ikke er muligt at skelne dårlige (fx spammere) fra gode. (Jf. problemerne med at få den såkaldte Dublin Core almengjort).
Derfor er der også i en temmelig lang fremtid brug for formidlere, fx bibliotekarer: Data er ikke information, information er ikke viden, viden er ikke visdom. Søgemaskiner kan i dag give dig flere data end du har brug for, og også en del god information, men de er ikke engang med i konkurrencen når det gælder viden og visdom, så han mener at de forbedringer af søgemaskinerne som sker i dag, blot vil ændre bibliotekarers rolle fra at skulle behandle data til at koncentrere sig om visdom.
Uagtet hans skepsis over for personaliserede søgninger, ser han dog disse som den næste ”store ting” inden for internetsøgning. Dog i en enkel, stilfærdig og intuitiv udgave. Forhåbentlig så god at de fleste brugere i år 2009 vil betragte internetsøgning anno 2004 som latterligt forældet.
Artiklens 2. del kommer onsdag den 18. august.
Link
resourceshelf.com

Google Bombs: Miserable Failure.
Som nævnt i Internetsøgning den 12. juni 2004 har ihærdigt arbejde blandt webmastere medført at søgningen
[miserable failure]
som nr. 1 viser George W. Bush’ hjemmeside. På det seneste er der imidlertid sket noget nyt: Som nr. 2 dukker Michael Moores hjemmeside op! Om dette er endnu en provokation fra den verdenskendte filminstruktør, eller blot Bush-tilhængeres svar, ved jeg ikke. Google Bombs har vist at det er muligt at manipulere med Googles resultater hvis mange slår sig sammen. Men er det til gavn for seriøse internetsøgere?

Spørg Ask om vejret.
Ask er som bekendt ved at etablere sig som dagligdags-spørgsmålenes søgemaskine. (Se i registeret for tidligere indslag i Internetsøgning om ask og oversigten over genveje). En af dem er vejret. Hvis du søger med ordet climate efterfulgt af et bynavn, fx Copenhagen, kommer der over søgeresultaterne en lille faktaboks om månedens vejr. Her har du også mulighed for at vælge gennemsnitstal for andre måneder. Ask kan ikke forstå dansk, så lad være med at skrive København.
[climate copenhagen]
Derudover er der dog også muligheder for at kigge på en mere detaljeret vejrudsigt, det aktuelle vejr og 7-dages oversigten.. Alt sammen kommer i første omgang ud med Fahrenheit-grader, men er du mere til Celsius, er det bare med at trykke øverst til højre på det. Den detaljerede oversigt ligner lidt de fra tv kendte oversigter (dog kun tre dage), syv-dagesoversigten ligner den korte oversigt fra fx Metro Ekspres.
Hvis du søger på Denmark, får du bare oplysningerne for København, men det kan lade sig gøre at søge på andre byer i Danmark, fx Esbjerg, Aarhus (dobbelt-a), Odense og Haderslev. Lad så være at søgning på fx Elsinore ikke giver Helsingør, men byen med samme navn i Utah!
Yahoo har en tilsvarende funktion, bare med søgeordet weather. Også her få du resultater frem for Esbjerg m.fl. Hvorimod Google ikke kan præstere tilsvarende.
Link
www.ask.com
www.yahoo.com

Hvor højt rangerer hjemmesider? Google Ranking m. fl.
At vide hvor højt en internetside rangerer i en søgning på bestemte ord, er interessant for internetsiders ophav. Og derfor findes der selvfølgelig noget sådant, både til at måle i Google og i Yahoo. De to største søgemaskiner.
Nørdede internetsøgere kan dog også have glæde af disse for at efterprøve søgemaskinernes effektivitet. Fx hvis du på forhånd kender en internetside om et bestemt emne, men ikke finder den blandt de 30-40 første. Og derfor undrer dig: Hvor er den så henne.
Google Ranking er ungarsk, og har i øvrigt ikke forbindelse til Google, udover at den har tilladelse til sin virksomhed.
Jeg har prøvet at lege lidt med Google Ranking, men der findes som sagt også en for Yahoo. Den er ganske let at bruge: i øverste søgefelt skriver du emneordet og i det nederste den internetadresse du ønsker at undersøge. Det er velkendt at Internetsøgning dukker op som nummer 1 ved at søge på ordet internetsøgning, og det bekræfter Google Ranking da også.
Hvordan ser det så ud med søgeordet biblioteker? Jo, her dukker Københavns Kommunes Biblioteker op som nr. 2, Gentofte Kommunes Biblioteker som nr. 665, mens fx Maribo slet ikke er med (Google Ranking kan kun klare de 1.000 første). Hvis du søger på entalsformen bibliotek sker der det mærkelige at København synker ned på en 92. plads, mens Gentofte rykker op på 165.-pladsen – men med Allerød Bibliotekers adresse! Helt forståelige er rankingen altså ikke. Heller ikke her dukker Maribo op.
Hvis du prøver at finde rangfølgen på de nævnte biblioteker ved en søgning på ordet internetsøgning, finder du København på en 14.-plads og Gentofte på en 12.-plads. Godt gået af Gentofte.
Det er sådan set ikke konkurrenceelementet der her er interessant for internetsøgere, men derimod at Google Ranking ved disse sammenligninger kan fortælle noget om Googles og Yahoos effektivitet. Og om hvilke slags sider der rangerer meget højt. Resultatet er lidt nedslående. Det er fortrinsvis de kommercielle sider som ryger til tops, mens de mere informationsmættede dumper ned.
Her blot nogle grelle eksempler: emneordet books har internetboghandelen Amazon som nr. 1, (ved entalsformen book nr. 7), mens Library of Congress’ side ligger helt nede som nr. 239! (eller 64 ved entalsformen book). Hvis du derimod søger på det lidt finere ord literature er det lige omvendt: Her vinder biblioteket med plads nr. 178 mod Amazons nr. 384.
Og sådan kunne man sikkert blive ved. Lad fantasien råde: mine tests havde mest kommercielle sider som vinder!
Link
www.googlerankings.com/
www.yahoosearchrankings.com/

Underholdning til (sommer)ferien
Er regnvejret ved at blive for meget og er du lidt til ikke alt for tankekrævende computerspil, så er internettet fyldt med steder hvorfra du kan downloade spil, eller bare spille online. Alene eller med/mod andre. Et mere utraditionelt sted er den tyske Flash Gamez, startet januar i år. Det er en weblog som skriver om spil animationer og film som kan afspilles i Flash eller Shockwave. Disse to er gratis at downloade til sin computer. De fleste computere skulle kunne bruge disse uden de store problemer.
Tilbuddet er ganske overvældende og fantasifuldt, her nogle eksempler: Et spil hvor du skal parkere en bil på en anvist plads, et eventyrspil med forskellige gåder, opgaver og fælder, en film med en gorillalignende stamme, et par traditionelle skydespil og science fictionspil, et spil hvor du skal færdiggøre et hus på trods af forskellige sabotører (dårlige arbejdskolleger, en rotte og elendigt værktøj), fiskespil, et telefonspil hvor forskellige telefonnumre fører dig til forskellige steder, stresse-spil om at tage telefoner som ringer konstant. Og mange andre. Hovedparten af spillene er på engelsk, men der er også tyske imellem.
Flere af spillene er kommenteret af læserne, men kommentarer er for det meste meget indforståede med dunkle budskaber. Eller også er jeg bare ikke nok inde i spilverdenen! Bloggen har rss-feed – hvis du vil følge med.
Link
flash.plasticthinking.org/

Smugkik i MSN’s nye søgemaskine.
”Search technology preview” er den beskedne overskrift over MSN’s nye (og længe ventede) søgemaskine. Som altså ikke er den endelige version, men kun et smugkik i den foreløbige. Måske virker linket ikke når du prøver – siden angiver at den lukker om kort til efter at have fået feedback fra brugerne. Du kan således skrive til MSN med kritik. Databasen rummer ca. 1 mia. dokumenter (langt fra Google og Teoma).
Jeg skal ikke bruge for meget tid på den. Der er ikke så meget at kikke på: Der er ingen avanceret søgning, du kan ikke se hvor mange poster MSN har fundet og resultaternes udseende minder i forbløffende grad om Googles, selv på farverne! Sorteringen ser ikke ud til at være alt for god i mine testsøgninger. Men som sagt: det er alt sammen kun foreløbig!
Nyt er nogle farveskalaer i slutningen af posterne, hvor du kan ”tell MSN about this result”. Her kan du sende en email til MSN og fortælle om det var præcis hvad du søgte efter, eller om det var far out.
Link
techpreview.search.msn.com