torsdag den 9. september 2004

Kun for nørder: Peerbot.
Obs: hvis du er en seriøs internetsøger, så læs ikke dette! Internetsøgning forsøger at holde en vis llinje, men da jeg stødte ind i Peerbot, kunne jeg ikke nære mig. Søgemaskinen har specialiseret sig i at søge efter de små ikoner som man af og til ser til venstre for internetadresserne (jf. det velkendte blå e for Internet Explorer).
Fundlisten viser ikonerne, og hvis man holder musen over dem, kan man hurtigt se hvem ikonet tilhører.
Maskinen er – inden for sine egen rammer – faktisk ganske imponerende: søgning på monkey giver naturligvis ikoner med aber. En mere udspekuleret søgning som denmark kan den såmænd også hitte ganske meget på, ganske mange firmaer og foreninger fra Danmark.
Måske ikke en søgemaskine man vil anvende hver dag. Ja, i det hele taget kan det være meget svært at se hvad en sådan søgemaskine egentlig skal bruges til. Så hvis du nu synes at du har spildt tiden: husk at jeg i starten skrev: …læs ikke dette.
Link
www.peerbot.com

Ingen kommentarer: