onsdag den 22. september 2004

Internet for ordblinde.
Folk med stavevanskelligheder som fx ordblinde og svagtseende har det svært på internettet! Alle ved at blot en enkelt tastefejl er katastrofal. De fleste browsere giver enkelte muligheder. Internet Explorer fx større skrift (menuen vis, tekststørrelse). Og under menuen Funktioner, internetindstillinger er der en hjælp til handicappede, hvor man til en vis grænse kan bestemme farver, skrifttype og skriftstørrelse.
Derudover er der også enkelte internetsider som kan være en hjælp. Her er to forslag.
Yak Yak er en dansk ordfinder som hjælper folk med stavevanskeligheder at finde de rigtige ord. Systemet er at man skriver i et søgefelt, hvorefter ordfinderen foreslår nogle ord.
Skriver man fx vandskellig kommer en liste med 16 forslag. For at kunne få nytte af det, skal man kunne kopiere ordet (afmærke med musen, højreklikke og vælge kopier) for at indsætte det det rigtige sted (vælg stedet, højreklik og vælg indsæt)
Sidens vejledning beskriver at også afatikere kan søge på uforståelige ord. Jeg afprøvede sgavleje, Og maskinen fandt såmænd en snes forslag
Adgang for Alle er en lille 'fjernbetjening' af et oplæsningsprogram. Fjernbetjeningen skal installeres på din computer. (Følg vejledningen – den er ganske nem). Vil du have en tekst på en hjemmeside læst højt, skal du markere den tekst du ønsker oplæst og klikke på afspilknappen. (Knappen ligner den på en båndoptager). Eneste krav er, at din computer har lydkort og højttalere. Det er ikke ligefrem en oplæsning som har samme klarhed som kendt fra tv. Men dog for det meste forståelig.
Link
www.yak-yak.com/Service/YYserv_dk.shtml
http://www.adgangforalle.dk/

Ingen kommentarer: