fredag den 10. september 2004

Storbrittanien: Quick reference via SMS.
I Storbrittanien er det muligt via mobiltelefonen at få svar på spørgsmål hos My Nuggets. På forsiden reklamerer tjenesten med at hvis man står og mangler et svar på et bestemt spørgsmål, kan man sende en SMS indledt af ordet ASK efterfulgt af spørgsmålet. Som eksempler angives ASK when was Madonna born. Herefter vil man så inden for ganske få sekunder få sendt svaret. Det kost 50 pence pr. svar. Hvis det virker, er det en stor fordel for personer uden internet eller begrænset kendskab til søgemaskiner.
Tjenesten bruger søgemaskiner og hverdagssprogsteknik (Natural Language Processing). Spørgsmålet er så hvor avanceret den teknik er. Er den bedre end søgemaskinen Ask Jeeves? (I givet fald er den ikke særlig velegnet). Det foruroligende er at den hele foregår maskinelt. De kendte hverdagssprogs-søgemaskiner er ikke særligt gode til andet end meget få hverdagsspørgsmål og kan ellers kun slå op i internetordbøger og leksika.
Jeg har af gode grunde ikke kunnet afprøve om det virker. Men ideen er da interessant. Og er hermed givet videre til danske firmaer som skulle føle sig fristet til at gøre noget tilsvarende i Danmark....
Link: www.mynuggets.net

Ingen kommentarer: