mandag den 21. juni 2004

Søgemaskiners ”Genveje”.
Søgemaskiner som Ask, Google og Yahoo har givet visse ord nogle særlige funktioner som kommandoer. Dvs. at hvis du skriver ordet i søgefeltet, vil søgemaskinen opfatte det som en kommando, ikke som et almindeligt søgeord. Fx betyder ordet image (eventuelt efterfulgt af et kolon) i nogle søgemaskiner at den vil søge på billeder, men ikke på ordet image.
Search Engine Watch har lavet en lille oversigt over dine muligheder i Ask, Google og Yahoo. Desværre findes der ikke et anerkendt ord for disse ”genveje”, så de hedder noget forskelligt. Her et udtræk af artiklen:
Yahoo Search Shortcuts:
tools.search.yahoo.com/shortcuts/ Oversigt med søgefelter, ordnet efter emner.
Google Features:
www.google.com/help/features.html
Ask (fra artiklen i Search Engine Watch)
searchenginewatch.com/searchday/article.php/3370751 Ask genveje.

torsdag den 17. juni 2004

Wörterbuch-portal
Er noget som tysk-interesserede bør følge med i. Det er endemålet at være det sted hvor alle online ordbøger (tysk) skal kunne findes. Hidtil er der dog kun fire fungerende, men menuerne lover meget mere, op til fyrre forskellige fagordbøger.
Allerede nu kan man dog se tysk grundighed. De fire ordbøger er Wörterbuch der Deutschen Gegenwartssprache (en slags mindre tysk pendant til Ordbog over det Danske Sprog, bogudgave i 6 bind fra 1967), Deutsches Rechtswörterbuch (Retskrivningsordbog), Verzeichnis der Idiotismen in Plattdeutscher Mundart (dialektordbog over plattysk 1877) og Brødr. Grimms kendte tyske ordbog fra for to århundreder tilbage.
Søg fra søgefeltet i venstremarginen. Her kan du til- eller fravælge nogle af de ovennævnte fire værker. De testsøgninger jeg lavede, fandt stort set kun fund i WDG – men de er såmænd ganske omfattende. Så allerede nu er portalen anvendelig. Efter søgning får du et skema hvor søgeordet står i en liste med 10 ord før og efter, samt afkrydsninger for i hvilke af de fire værker man kan slå op.
I højremarginen er angivet alternative opslag på synonymer mv. i andre ordbøger.
Endemålet er som sagt at Wörterbuch-portalen skal være stedet for alle videnskabeligt anlagte tyske ordbøger. Første etape, som man altså allerede kan se nu, er en oversigt over de mulige ordbøger: almene, historiske, etymologiske, tidsafhængige (gammeltysk, middelaldertysk, nyere tids tysk, nutidstysk), fagordbøger, leksikale ordbøger m.fl. Næste skridt er så at gøre ordbøgerne digitalt tilgængelige (det fremgår ikke om at også omfatter scanning). Derudover er der mulighed for at lægge tekster om ordbøgerne på siden.
Man kan frygte at disse gode tanker ikke vil blive konkretiseret: projektet afhænger af frivillige. Så vi kan kun håbe at udgiverne (Berlin-Brandenburgisch Akademie der Wissenschaften) vil få held med det.
Link:
www.woerterbuch-portal.de

lørdag den 12. juni 2004

Google Bombs
Som før nævnt her på Internetsøgning er Google Bombs et bevidst forsøg på at få særlige søgninger til at "hitte". En af de mest kendte er at hvis man søger på [miserable failure] får man George Bush' hjemmeside. Dette tids(spilde)fordriv er der nu nogen som har sat sig for at registrere. Foreløbig er der en snes stykker. Fordelen ved siden er at den har kopier af gamle søgninger. Google forsøger selvfølgelig at værgre sig mod sådanne søgninger, så hvis det bliver opdaget, "afmonteres" bomben.
Danske webmasteres forsøg på at få Anders Fogh Rasmussens hjemmeside frem på søgningen hulemand må siges at være slået fejl. Dd. er den ikke engang blandt de første ti.
Link
blog.outer-court.com/googlebomb/

torsdag den 10. juni 2004

Michael Fagans citatsøgningsoversigt.
Michale Fagan har gjort det igen! Den kun nittenårige canadier har en ganske imponerende samling af forskellige søgeoversigter, fx på billeder, ordbøger, nyheder …. Faktisk er hans Faganfinder ved at udvikle sig til stedet hvor internetsøgere bør starte når de vil have et overblik over hvilke søgefaciliteter der findes på bestemte typer internetfænomener.
Hans nyeste oversigt er en citatsøgemaskineoversigt. Oversigten er delt i såvel størrelse som emner. Faganfinder har også en søgefunktion, men man skal dog ikke tro at den så kan søge i alle på en gang. Kun i en af gangen. Men det er heller ikke så afgørende: Det afgørende er at man på Faganfinder altid får inspirerende henvisninger.
Links:
www.faganfinder.com Hovedoversigten
www.faganfinder.com/quotes/ Citatoversigten
Denne weblogs omtale af leksikon med citater.

onsdag den 9. juni 2004

Svenskerne overhaler os: Fuldteksttidskrifter på internettet
Det går langsomt, men det begynder! Det har i lang tid været muligt at søge fuldteksttidsskriftartikler gratis på Find Articles. Noget tilsvarende mangler vi for Danmark. Her skal man i bedste fald vide hvilke tidsskrifter som ligger online og så søge fra deres adresse. Men et overordnet søgested som søger i alle tidsskrifter på en gang mangler. For avisernes vedkommende er der Infomedia, men der er kun adgang mod betaling, fx fra visse bibliotekers og skolers computere.
I Danmark arbejdes der på noget sådant med udvalgte artikler fra centrale tidsskrifter. Men intet er endnu lanceret. Her er vores større nabo, Sverige, langt foran. Det er Internetbrus som gør opmærksom på Directory of Open Access Journals, lavet af Lunds Universitetsbibliotek. Fra dette emnekatalog er det muligt at søge i 277 ud af i alt 1111 tidsskrifter med foreløbig 48.686 artikler (ifølge hjemmesidens forside d.d.).
Der er en alfabetisk indgang til tidsskrifterne, et emnekatalog (med 16 hovedkategorier) samt en søgefunktion. Søgefunktionen er ikke at anbefale i første omgang hvor der ikke er så mange artikler indekseret endnu. Men emnekatalogen giver et ganske godt og lovende indblik i hvad der er i vente, når samtlige tidsskrifter ligger der. Det er altså ikke svenske tidsskrifter, men især engelske tidsskrifter. Og indrømmet: det er da ikke de mest kendte. Men den faglige kvalitet ser ud til at være i orden på den lille snes tidsskrifter jeg afprøvede. Og hermed også være sagt at dette især er et emnekatalog for studerende og forskere.
Mange af artiklerne ligger som pdf-filer, så husk lige at få installeret Adobe Reader. Et stort til lykke til svenskerne! Der fik I os her i Danmark. Gid vi havde noget tilsvarende. Fx har Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Danmarks Tekniske Universitet og andre onlineadgang til værdifulde tidsskrifter, men kun for de som begiver sig til Emdrup og Lundtofte.

mandag den 7. juni 2004

Fra arkivet (Kronologisk register, se 29.07..04):
About 04.05.04. Ajour på nettet 22.01.03. Ask 20.04.04, 21.05.04. Biblioteksbaser 14.10.03. Billeder 04.04.03, 06.06.03. Bykort 24.01.03. Citater 12.06.03, 10.06.04. Danske søgemaskiner 22.05.03. Daypop 09.04.03. Emnekataloger 05.02.03. Ez2www 10.01.03. Feedster 22.07.03. Feltsøgning 01.12.03, 07.02.04. Filtyper 26.02.03, 09.09.03. Frasesøgning 18.08.02. Google 22.12.02, 03.06.03, 06.08.03 (synonymer), 02.02.04. 02.06.04. Google-Guide. Hotbot 17.12.02. Jubii 27.08.03. Lande 01.12.02. Leksika 13.01.04-24.05.04. Links 28.05.03. Love m.v. 11.11.02. Multimediefiler, Musik 13.05.04, 21.12.03. Nyheder 17.11.03, 12.03.04. Nyhedsgrupper 04.08.03. Orkut 07.06.04, 28.07.04 Personlig søgning 01.06.04. Oversættelser 26.03.03. Searchenginewatch 05.10.02. Singing Fish 13.05.04. Sortering af fund 01.10.02. Statistik 06.10.03. Stavekontrol 30.07.03. Søgemaskinestatus 18.03.03. Søgesprog 08.12.02, 02.01.03 (eller) 09.07.03. Teknik 24.09.03. Teoma 04.02.03. 18.03.04. Topix 12.03.04. TV 10.01.04. Uddannelser 05.11.03. Universiteter 02.09.03. Usynlige internet 28.08.02 , 27.10.02, 10.03.03 (Bibliotekernes elektroniske licenser), 16.06.03 (The Invisible Net). Vandrehistorier 27.03.03. Virtuelle biblioteker 25.11.02. Webadresser 14.10.02. Weblogs 11.08.03. Webringe 10.07.03. Yahoo 21.10.02, 14.04.03
Orkut: Fortroligt netværk eller….
Orkut er udviklet i samarbejde med Google. Orkut præsenterer sig selv som et online fællesskab som forbinder folk ved hjælp af et netværk af betroede venner. Du kan kun blive medlem ved at blive inviteret af de som allerede er med i netværket. Meningen er nemlig at det ikke skal blive for stort. I marts 2004 var der under 100.000 deltagere, dd. er der over 400.000 med accelererende vækst. Så det med de betroede venner er vist så som så. Som sådant er Orkut et blandt flere lignende fællesskabsprojekter, prøv fx Friendster, Linked In eller Tribe. Alle er ligesom Orkut Beta-versioner.
Mange kendte personer er med i Orkut. Flere kendt fra fx weblogs, fra onlinemagasiner eller fra almindelige internetsider. De får dermed ”ansigt” og personlighed og benytter det som et udstillingsvindue: hvad de kan, hvor de kommer fra osv. Men selv om det er muligt at invitere sig selv til at være deres ”ven”, fx Sergey Brin, en af stifterne af Google, får du dog næppe svar!
Orkut ikke er så lukket som det giver indtryk af. Netiketten begynder at være lidt anløbent. De fleste profiler ser reelle nok ud, men stadig flere dukker op bag navne som Spy, Narcotic Caffein, Vinicious Filth, Haemocytometer og andre opfindsomme navne. Og portrætfotoerne kan være underlige tegninger, symboler eller afbilde fx et nærbillede af et øre, et hoved skjult af et kamera el. lign. Hvis det breder sig, vil de mere seriøse formentligt begynde at melde sig ud. Det er trods alt ret personfølsomme oplysninger som ligger i Orkut.
Orkuts ydre er ellers lovende: Layoutet er smukt, navigeringen nem at sætte sig ind i. Det lægger op til at du skal udveksle erfaringer, synspunkter osv. i interessefællesskaber, communities. Dem er der allerede i titusindvis, og hvis man ikke synes det er nok, kan man lave nogen selv. De er ordnet i et emnekatalog, som allerede er temmelig uoverskueligt, visse emner består af flere tusinde. Det er også muligt at søge fritekst. Har du allerede nogen, er det let at følge med: du kigger bare på hvornår der sidst er opdateret.
I disse communities er der ”forums” om bestemte emner. Det er ikke den videnskabelige fagkundskab som dominerer. Som så meget andet er det især nørdede emner eller uforpligtende emner som ”Hvad mener I er det bedste Beatles-album?”. Meget ligner det som sker på weblogs, i grupper eller debatsider. Tonen er dog ikke sarkastisk, uforsonlig eller latterliggørende. Alle forums bærer præg af at de implicerede forsøger at få noget ud af det, at få startet brugbare ting op, åbne op. Men det er altså ikke de store verdens- eller livsspørgsmål der bliver lagt for dagen. Mange har kun lokal interesse for den store mængde personer fra USA. Mest socialt samvær og faglig erfaringsudveksling. Og måske også af den netværkskultur som USA er kendt for. Et decideret fagligt udbytte får du næppe ud af at være med. Højst nogle kontakter. Eller lidt småunderholdende snak med ligesindede kloden over. Men du kan også benytte det til at ”shoppe” på et mere uforpligtende socialt plan.
Af og til modtager du meddelelser fra venner eller venners venner. Det er foruroligende at de fleste kommer fra enkeltpersoner som gør opmærksom på sig selv, en begivenhed eller et eller andet velgørenhedsformål. Jeg besluttede at finde ud af hvilket community de kommer fra – og meldte fra! Som medlem af Weblogger får du hurtigt postkassen fyldt med emails. Udmeldelsen betyder blot at du ikke længere kan komme med indlæg.
Hvem der bruger Orkut kan ses i en statistik. Langt den overvejende del er unge mellem 18 og 25 år (næsten halvdelen). Der er under 10 % over 35 år. Ikke overraskende er næsten 40% fra USA, men overraskende kommer næsten 20% fra Brasilien. Dernæst nogle mindre grupper (o. 4% hver) fra Japan, Indien, Estland (!), Holland, UK, Tyskland og Spanien. Der er omkring 1.800 danskere imellem. Det er ikke nok til at være med i statistikken (det kræver 3.000 for at udgøre 1 %).
Rammerne er således udmærkede, men Orkut er måske et eksempel på at man ikke kan organisere sig til fællesskab. Det kræver tillid, tid til tilnærmelser, fælles interesser, måske også mere personlig kontakt ud over netstedet. Men som et nyt socialt fænomen i denne mangfoldige verden er det da spændende at kigge på.
Links:
Orkut: www.orkut.com
Friendster: www.friendster.com/index.jsp
Tribe: www.tribe.net/tribe/servlet/template/pub%2CLogin.vm
Linked In: www.linkedin.com/
Wired har skrevet adskillige artikler om emnet, se fx:
www.wired.com/news/culture/0,1284,61227,00.html?tw=wn_story_related

torsdag den 3. juni 2004

The Day After Tomorrow - fiktion og fakta
Filmen The Day After Tomorrow er en blandt mange andre katastrofefilm. Men meget har ændret sig siden Det Tårnhøje Helvede og Jordskælv: Internettet er kommet til. Det er nu ikke længere så let at styre informationer om aktuelle begivenheder. Ikke blot på det storpolitiske felt: Ikke for ingenting frygter den kinesiske regering Google. Den 2. golfkrig gav os en ukendt irakisk weblogger som rapporterede inde fra Bagdad midt under bombardementerne. Lige som ”allierede” soldater som skrev dagbog fra ”camp’en”.
Det gør sig også gældende for katastrofefilm: For ti år siden ville der gå et par måneder før mere nøgterne fremstillinger af katastrofescenarierne ville nå igennem til publikum. Nu er det nærmest omvendt: Før filmen overhovedet er blevet vist, er der allerede lødige internetsider som stiller filmen i perspektiv. I det små har man kunnet se lidt på DRTVs vejrredaktion. Det er oplysninger som også kan ses DMI’s hjemmeside.
Og så er der selvfølgelig i USA. Her er oprettet en ny side hvor man sammenligner de påstande som filmen bygger på med videnskabelig forskning. Siden er lavet af Energy Future Coalition som præsenterer sig som en organisation der sætter fokus på verdens olieforbrug og ulandene. Under menuen Fiction and Fact sammenligner siden nogle af filmens påstande med videnskabelig forskning.
Links
www.dmi.dk/dmi/the_day_after_tomorrow_-_tema DMI’s tema om filmen
www.dayaftertomorrowfacts.org/fiction/index.html
Nyt topdomæne: .pro
Fra 1. juli 2004 vil man kunne støde på et nyt topdomæne: .pro. Det er et topdomæne for læger, advokater og andre uddannede i USA. Ifølge nedenstående artikel er dette det første egentlige topdomæne som klart skiller uddannede fra ikke-professionelle. Dvs. det er en slags "beskyttet titel". Topdomænet vil endvidere være tilgængeligt for lignende professioner over hele verden hvis de kan godtgøre at de lever op til betingelserne for at få det. Tiden vil vise om det også bliver noget for internetsøgere.
Foreløbig giver søgning i Google på
[site:pro]
kun en henvisning til de officielle betingelser for topdomænet.
www.emediawire.com/releases/2004/5/emw129742.htm

onsdag den 2. juni 2004

Alternative Google-avanceret søgebillede.
Til tider kan det være vanskeligt at huske alle de mange faciliteter og søgemuligheder i Google. Til det formål kan du bruge nogle alternative avancerede søgebilleder som velmenende entusiaster og søgebilledekonstruktører har lavet. Her er et par eksempler:
Faganfinder. Michael Fagans avancerede søgebillede er et godt sted at starte. Han har på en enkelt side lavet oversigt over samtlige faciliteter og søgemuligheder. Men det kræver at du har prøvet dem i forvejen
Find Forward er noget så særpræget som en tysk opfindelse. Egentlig ikke kun Google, men bruger som udgangspunkt Googles søgesprog. Fidusen ligger i drop down-menuerne til højre for søgefeltet. De ændrer sig i øvrigt alt efter hvad du foretager dig. Hvis du afklikker Metasearch får du de største søgemaskiners resultater listet op i bokse under hinanden.
Soople. Kik såvel i menuen øverst samt i de forskellige søgefelter med ikoner.
Derudover findes der også nogle mindre anvendelige eksperimenter som:
Fresh Goo som opererer med datosøgning,
Har du nogen sinde undret sig over at samme søgning udløser vidt forskellige resultater (den såkaldte ”Google Dance”), så prøv My-Google-Dance-Machine (tysk). Her kan du se de fire forskellige webserveres resultater synoptisk opstillet.

tirsdag den 1. juni 2004

Personlige søgninger.
Personlige søgninger synes at være mange søgemaskiners nyeste påhit. (Måske et forsøg på at komme ud af dødvandet?). Det går i al korthed ud på at brugeren på en eller anden måde viser hvilke internetsider vedkommende er interesseret i. Enten ved aktivt at signalere sine ønsker over for søgemaskinen eller ved at søgemaskinen gør det selv ved at registrere søgerens adfærd. Dernæst prøver søgemaskinen at give et bud på hvilke internetsider brugeren vil have i nye søgninger. Personlig søgning deler sig som sagt i to retninger:
1) De hvor brugeren selv aktivt bestemmer og sammensætter sin personlige søgning. Her kan brugeren altså selv lægge nogle kriterier ind på sin søgning. Til dem hører fx Topix (se Internetsøgning 12.3.2004) og Googles personlige søgning (Læs mere herom på Google-Guide). Prøv den for at se hvordan det virker. Sandsynligvis vil alle andre søgemaskiner lave noget tilsvarende, og i hvert fald MSN har annonceret noget sådant, se Internetsøgning 19.5.2004.
2) De hvor søgemaskinen bruger de informationer som alle besøgende på en hjemmeside efterlader. Disse oplysninger er altid tilgængelige for internetsideleverandøren. Men her bruger leverandøren altså disse oplysninger til at gætte sig til brugerens interesser. Brugerens adfærd lægger linjen. Et eksempel på denne type er Findory. Ved første besøg ligner det en ganske almindelig nyhedsside. Men hver gang du klikker ind for at se en bestemt nyhed, gemmer Findory denne artikel (fremgår øverst til venstre). Det bruger maskinen så næste gang til at gætte sig til andre nyheder som du måtte være interesseret i. Dvs. du skal altid bruge den samme computer! I starten er der ikke meget sjov ved at bruge Findory. Det er først når du bruger den dagligt det er muligt at se formålet med det. Hvis du er omhyggelig med at udvælge artiklerne, kan du efterhånden få mere og mere præcise nyheder frem hver gang. Findory husker nemlig alle de artikler som er blevet set fra en bestemt computer. Dette vil ret hurtigt fremgår fordi der ud for artikelhenvisninger optræder ordet ”Personalized” skrevet med grønt.

torsdag den 27. maj 2004

Tanker om leksika
Internetsøgning har over fire måneder bragt artikler om forskellige gratis onlineleksika. I den forbindelse nogle generelle betragtninger om leksikon som fænomen.
Før internettet var leksika et statussymbol. Ikke bare for intellektuelle, men for et bredt udsnit af befolkningen. I første halvdel af forrige århundrede var det Salmonsen (1915-1930) kontra en række populærudgaver, i andel halvdel Gyldendals og senere Den Store Danske Encyklopædi kontra Lademann og flere andre.
Ironisk nok udkom første bind af Den Store Danske næsten samme år som internettet for alvor begyndte at blive udbredt (1994). Og var færdigt i 2001. I denne korte periode er markedet for leksika blevet totalt forandret. Ikke bare i Danmark, men internationalt. Allerede før internettet kæmpede de med problemet med at udgivelsestiden var lang,. Når værket endeligt var komplet, var det uaktuelt, hvilket nødvendiggjorde udgivelse af supplementsbind på supplementsbind. Så brugerne skulle slå op flere steder. Og så har de trykte udgaver altid været umanerligt dyre at anskaffe sig.
De trykte udgaver har måttet se sig overhalet først af cdrom-udgaver, senere af online-udgaver og aktuelt af at internettet i sig selv nu er ved at profilere sig som et altomfattende leksikon i sig selv. I første omgang har vi oplevet at de trykte leksika har forsøgt at overleve ved at lave online-udgaver, enten gratis eller mod betaling. Det gælder fx det verdensberømte Encyclopaedia Britannica. Men som det også er fremgået af leksikon-serien, så er der adskillige leksika som i dag er gratis. Om end med meget svingende kvalitet.
Det som har undret mig er at leksikonredaktionerne ikke har taget internettet til sig som medie, men i stedet nærmest slavisk bare har overført det trykte medie til internet, krydret med nogle links som fungerer som ”se også”-henvisninger. (Hvilket da også er en stor fordel). Men det er slående at ingen benytter levende billeder og lyd! Det ville ellers være helt oplagt.
OBS: En engageret læser har gjort mig opmærksom på at Lademanns onlineleksikon faktisk lige præcis gør det. (Populært kaldet: Farvelademand). Så jeg gør straks forbehold her. Den bedste måde at se det er at klikke på Medie i menulinjen. Her er valgmuligheder mellem lyd og billede. Prøv fx på J. S. Bach og hør et stykke af Brandenburgkoncerterne. Det er lige præcis sådan noget jeg efterlyste. Og som altså eksisterer! (Tilføjet 2. juni 2004).
I medierne (fx i reklamer) bliver det ofte fremstillet som om at man ”bare” kan slå ting op på internettet. Og så er der lige det med kvaliteten af oplysninger. Mange søgemaskiner har tilknyttet en ordbog. Men der er nu engang meget stor forskel på en kort ordbogsforklaring og en lidt længere, dybtgående leksikonartikel. Og som før nævnt på Internetsøgning skal man altså være ret skrap til at bruge søgemaskiner for at få oplysninger frem.
Serien om leksika har i hvert fald haft til hensigt at give nogle eksempler på hvordan leksika forholder sig til internettet i dag. Så må brugerne selv bedømme….

mandag den 24. maj 2004

Leksika på internettet
Så er vi nået til vejs ende med den serie som Internetsøgning startede 13. januar 2004 med centrale og gratis leksika på internettet. For at vække læsernes interesse for den slags internetsider og hjælpe fans af leksika. Dette er det sidste afsnit.
Nederst er listen med tidligere indslag.
81.09 Tegneserier
Toonopedia indeholder over 600 tegneserier, såvel animerede som trykte, og tegneseriefiguerer. Bl.a. med oplysninger om hvor det først blev publiceret, udgiveren eller distributøren, datoen for første optræden. Der er også afdeling for avistegneserier.
www.toonopedia.com
98.636 Slaveri
Encyclopedia of Slavery i USA giver omfattende beskrivelser af slavehandlen og alle dertil knyttede aspekter. Måske især rettet mod skoler. Spartacus collection
www.spartacus.schoolnet.co.uk/USAslavery.htm
99.4 Biografier
Dette er en søgemaskine til Cambridge Encyclopedia Database, Cambridge Dictionary of American Biography og A&E med bl. a. Biography and History Channels and Biography Magazine. Den søger i over 25.000 biografier af kendte personer fra antikken til vore dage. Man kan kun søge på personnavne. Artiklerne varierer meget, de nyeste kan være med fotoer, video og link.
www.biography.com
Link fra tidligere indslag om leksika (ordnet efter bibliotekernes decimalklassedeling):
03 Almene leksika
www.leksikon.nu Gyldendals Leksikon
www.lademann.dk/ns/default.htm Lademanns leksikon
www.storenorskeleksikon.no/default.aspx? Det store Norske Leksikon
1911encyclopedia.org Encyclopedia Brittanica, 1911-udgaven.
www.bartleby.com/65/ Columbia Encyclopedia
www.leksikon.org Solidaritet, leksikon (Pax Leksikon)
da.wikipedia.org/wiki/Forside Dansk Wikipedia
en.wikipedia.org/wiki/Main_Page Engelsk Wikipedia
sv.wikipedia.org/wiki/Huvudsida Svensk Wikipedia
de.wikipedia.org/wiki/Hauptseite Tysk Wikipedia
www.lysator.liu.se/runeberg/salmonsen/2/ Salmonsens leksikon, (foreløbig indscannet A-El)
04.1 Citater
www.aerenlund.dk/quotes Dansk citatliste
www.bartleby.com/66/ Columbia World of Quotations
www.bartleby.com/63/ Simpson’s Contemporary Quotations
www.bartleby.com/100/ Familiar Quotations
10-12 Filosofi
www.ditext.com/encyc/frame.html Meta-encyclopedia of Philosophy
www.utm.edu/research/iep/ The Internet Encyclopedia of philosophy
www.thoemmes.com/encyclopedia/list1.htm.asp Thoemmes Encyclopedia of Ideas
plato.stanford.edu/contents.html Stanford Encyclopedia of Philosophy.
13 Psykologi
www.psychology.org The Encyclopedia of Psychology
28 Katolicisme
www.newadvent.org/cathen/ The Catholic Encyclopedia
29 Mytologi
philtar.ucsm.ac.uk PHILTAR
webhome.idirect.com/~donlong/monsters/monsters.htm Gareth Young’s Encyclopedia of Monsters, Mythical Creatures and Fabulous Beasts
www.pantheon.org/mythica.html Encyclopedia Mythica
www.mythweb.com/encyc/index.html Encyclopedia of Greek mythology
www.mytolex.dk Mytolex
hirr.hartsem.edu/ency/index.html Encyclopedia of religion and society
29.7 Islam
www.cmeis.cam.ac.uk/ihsan Hadith Encyclopedia
30.172 Kvinder
www.kvinfo.dk/side/170/ Dansk kvindebiografisk leksikon
30.1776 Homoseksualitet
www.glbtq.com/side/170/ Leksikon om homoseksualitet
32.79 EU
www.eu-oplysningen.dk/tjenester/leksikon/ EU-leksikon
33.1 Arbejdsmarked
www.dk-arbejdsmarked.dk/arbejdsmarkedsleksikon/ Det Danske Arbejdsmarked, Leksikon
www.aoffakta.dk/leksikon/ Leksikon med arbejdsmiljøstof
34.38 Kriminalitet
Crime Magazine Crime Magazine
40 Geografi
Country Report Country Report
Bartlebys Geografisk leksikon Bartlebys Geografisk leksikon
50 Naturvidenskab
scienceworld.wolfram.com World of Science
52 Astronomi
History of Astronomy www.astro.uni-bonn.de/~pbrosche/hist_astr/ha_pers.html
52.98 Astronautik
Encyclopedia Astronautica. www.astronautix.com
53 Fysik og Kemi
Biokemisk leksikon www.biosite.dk/staabi/staabi.htm
55.8 Meteorologi
Danmarks Meteorologiske Institut http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/meteorologisk_leksikon.htm
56 Biologi
www.bioweb.dk/biolex_start.php Biolex
56.3 Biokemi
www.biosite.dk/staabi/staabi.htm Det Biokemiske Leksikon
57 Planter
www.floridata.com Floridata
biologi.uio.no/plfys/haa/leks/ Botanisk og plantefysiologisk leksikon
58.8 Fugle
www.fugleinfo.dk/lex/default.asp Fugleinfo
61 Medicin
Health Central
www.healthcentral.com/home/home.cfm
MEDLINEplus
medlineplus.nlm.nih.gov/medlineplus/
61 Anatomi og fysiologi
Bristol Biomedical Image Archive: www.brisbio.ac.uk/
MPL Medical Photographic Library: medphoto.wellcome.ac.uk/ http://medphoto.wellcome.ac.uk/
AnatLine Anatomic Images Online: anatline.nlm.nih.gov/
Karolinske Instituttet: www.mic.ki.se/Medimages.html
Medical Images on the Web: www.unmc.edu/library/eresources/medimage.html
61.5 Alternativ medicin
www.alternativinfo.dk/public/leksikon/
61.68 Jordemødre
www.jordemodercenter.dk/leksikon/default.asp
63.5 Haveplanter
Botany World www.botanyworld.com eller www.botany.com/
64.1 Mad
Cook’s Thesaurus www.foodsubs.com
Karolines køkken www.karoline.dk/sw150.asp
Mad og Sundhedsleksikon www.madogsundhed.dk/09_leksikon/
70 Weilbachs Kunstnerleksikon. www.kid.dk
78.21 Musikinstrumenter. www.si.umich.edu/chico/instrument
79.6 Sport. Olympiske lege. www.dif.dk/index/ol-3/olleksikon.htm

fredag den 21. maj 2004

Ask: flere hverdagsfaciliteter.
Ask (tidligere Ask Jeeves) udvider stille og roligt sin lille niche: svar på hverdagsspørgsmål. For læsere der følger med her på Internetsøgning, vil det ikke komme som en overraskelse at man fx kan søge på hovedrolleindehaveren i den seneste storfilm, Troja:
[brad pitt]
Og få en resultatoversigt med et lille billede af ham, samt en kort leksikal artikel med links til billeder, nyheder og "filmografi". Flere oplysninger kan hentes i højrespalten. Her kan man bl.a. få flere billeder, hans website og screensaver!
En anden nyhed er hvis du søger på nyere film. Prøv fx med
[shrek 2]
I dette tilfælder kommer der henvisninger til den officielle side, anmeldelser og en trailer. Det sidste kræver enten Real Player, Windows Media eller Quicktime. Har man det, kan man såmænd se et par minutters reklame for filmen, samt en håndfuld scener fra filmen af et par minutters længde. Den slags søgninger er dog ikke helt konsekvent. Og det skal dog også siges at billedkvaliteten på et 57 K modem ikke er den bedste.
Desuden skal man tænke titlerne på engelsk. Der kommer fx ikke noget ud af at søge på Troja. Filmen hedder nemlig på engelsk
[troy]
Med den oplysning går det straks bedre

onsdag den 19. maj 2004

Microsoft vs. Google vs Yahoo
Til sommer har Microsoft annonceret sit udspil i søgemaskinekrigen. De dominerende kombatanter her er i forvejen Google og Yahoo. Med Ask, Teoma (og Singing Fish) som velkonsoliderede i specialnicher. Internetsøgning har allerede skrevet om Microsofts nyhedssøger Newsbot (Internetsøgning 11.5.04). Den er en pendant til Yahoo News og Google News.
Microsoft planlægger en BlogBot som skal søge på internettidsskrifter (weblogs) og en AnswerBot som ser ud til at være en slags pendant til Google Answer. Derudover vil Microsoft forsøge at lave personaliserede søgning. Noget Google også eksperimenter med. Det går ud på at hvis du vænner dig til at søge fra en bestemt computer (IP-adresse), vil søgemaskinen efterhånden aflæse hvilke sider du åbner og på denne måde spore sig ind på hvad det er for en type internetsider du foretrækker.
Her har Microsoft imidlertid et imageproblem: Firmaets produkter anskaffes godt nok af et stort flertal af brugere. Men Microsofts ry er ikke for godt: produkterne er middelmådige og anskaffes kun fordi der ikke er alternativer. Microsoft opfattes som en pengefikseret monopolmastodont. Så spørgsmålet er om menige internetsøgere overhovedet tiltror Microsoft ikke at ville udnytte sin viden om deres søgninger til kommercielle formål. Dette image bakser Google ikke med, og Google må derfor siges at have et forspring her.
I 2006 vil Windows’ afløser dukke op (arbejdstitel: Longhorn). Det skal afhjælpe at brugerne af Windows ofte løber totalt vild i menuer, undermenuer, mapper, og under-undermapper. Det nye system skulle kunne finde dokumenter om et bestemt emne fra forskellige steder (word-dokument, email osv.), uanset hvor det er gemt. Og gæt hvem der ifølge New York Times fra 19. maj nu også tilbyder et program der kan gøre det: Jo, det er Google. (Artikellink - virker måske ikke...)
Af andre kuriøsiteter som er i vente er ”Stuff I’ve seen”, dvs. en hjællp til folk som gerne vil se hvad de for nylig har kikket på, og ”Stuff I should see”, som går ud på at computeren prøver at gætte sig til hvad du finder relevant.
Microsoft har før fejet gode produkter af banen. Det skete fx med browseren Netscape, selv om Microsoft var senere ude. De er nu også senere ude end Google med en konkurrencedygtig søgemaskine. Men tilfældet Netscape viser: Hvis først giganten sætter sig i bevægelse, kan man forvente omvæltninger. Ikke nødvendigvis kvalitative – tværtimod fristes man til at sige. Så bliver Google det næste Netscape?

tirsdag den 18. maj 2004

Hallo… er der nogen?
Ofte hører man at ”jeg slår det lige op på internettet”. Men det gør man så ikke ”lige”. Og det er der flere forskellige grunde til, nemlig begrænsningerne i samtlige søgemaskinernes måde at virke på i dag.
Søgemaskinerne søger nøjagtigt på de ord som du skrive. De er ude af stand til at finde ud af meningen med spørgsmålet, ej heller hvad du forventer. Når du fx søger på [”mick jagger”] for at læse historien om dette store popidol fra Rolling Stones, så får du ganske vist enkelte gode sider, men du skal rode rundt mellem ulidelige fansider, merchandise-sider, pladeforretninger osv. osv. Disse rangerer nemlig for det meste højt i sorteringen fordi det er de sider som efter søgemaskinernes sorteringsmekanismer er vigtigst.
Supermarkedssyndromet. Du står nu over for måske flere tusinde fund, forklaret med brudstykker af de linjer, hvori dit søgeord optræder. Ofte er de uforståelige, tvetydige, men også en smule lokkende. Du kaster dig altså ud i at kigge på de som ser interessante ud. Inden du får set dig om har du brugt timer på at gennemse sider som du godt nok måske engang i fremtiden vil få brug for – men det var altså ikke det som du var ude efter lige her og nu. Som i et supermarked har du allerede konsumeret 50 andre ting end de som stod på dosmersedlen.
Dosmersedlen! Heldigvis opdager du det i tide og vender tilbage til dit oprindelige formål uden at lade dig distrahere af de lokkende tilbud. Men hvor er så det du var ude efter? Det viser sig at de faktisk ikke fandtes på blandt de første 50 fund. Opmuntrende lyder det så fra samtlige søgemaskinevejledninger: Prøv at lave din søgning om, udskift et ord, stav det på en anden måde, brug Boole’ske operatorer, anførselstegn, feltsøgning…. Kort sagt. Du mobiliserer hele din viden om søgemaskinernes avancerede søgemetoder. Hvor du før blev forhindret i at nå målet ved at blive distraheret, har du nu i stedet kastet dig ud i en heksedans med tastaturet: Gentagne søgninger stryger hen over skærmen. Indtil du måske tænker: Hvordan var det nu med disse computere…. Skulle du ikke hjælpe os af med det kedelige, gentagne rutinearbejde?
Er det overhovedet derude? Spørger du så måske dig selv: Er det overhovedet derude? Jo, der er meget, forfærdeligt meget, milliarder af sider. Men langt fra alting. Slet ikke når vi snakker dansk. Det offentlige er der – det har de skullet i årevis ifølge lovgivningen. En hel del organisationer er der, fagblade, frivillige organisationer osv. Men langt fra alle. Avisartikler skal du betale for. Videnskabelige tidsskrifter er der slet ikke, til nød måske mod betaling. Universiteterne er der stort set ikke. Her kunne danske universiteter lære af de svenske, som er begyndt at lægge deres forsknings resultater frem i en weblog, Swedish Research News .
Så summa summarum: Internettet er et spændende nyt informationsmedie. Men søgemaskinerne opfylder overhovedet ikke internetsøgeres behov for præcise søgninger.

fredag den 14. maj 2004

Google-ordbog
Det er kendt at Googles monopolagtige stilling på søgemaskinemarkedet har medført nye ord: Jeg googler lige hvad det er for noget, betyder at jeg søger på Google for at finde noget om emnet. Her er en lidt længere liste over ord som måske ikke er så kendte:
Florida: I USA bruger webmasterne dette ord for den nyeste version af Googles indeks.
Google bomb: Det fænomen at mange internetsteder bruger den samme sætning i et hyperlink til en bestemt adresse for at få dette øverst i søgninger i Google. På denne måde kommer fx præsident Bush frem ved søgning på [”miserable failure”]. Knap så dygtige er de danske efterligninger som har forsøgt at få Anders Fogh Rasmussen øverst på søgningen [hulemand] – han ligger kun blandt de fem øverste.
Google dance: Den månedlige fuldstændige opdatering af hele Googles indeks
Google doodle: Anvendelsen af Googles logo til spøgefulde formål.
Googlegänger: At finde sin dobbeltgænger når man søger efter sig selv. Ofte i en latterliggjort version.
Google hole: dette at du er blevet ledt på vildspor af Google
Google juice: bruges om internetsider som får højeste ranking hos Google.
Googlemaniac: En person som til overflod er begejstret for Google
Googlepoly: Sammentrækning af Google og monopoly, dvs. dette at Google dominerer søgemaskinemarkedet.
Googler: Ansat på Google
Google whack: En enestående søgning hvor to ord uden anførselstegn kun udløser et resultat. Det er umuligt at give eksempler, da sådanne straks citeres vidt og bredt, og derfor betyder at en ny søgning fører til flere end et resultat.
Kilogoogle: 1.000 Googlefund

torsdag den 13. maj 2004

Vigtigste kilder:
Ask Jeeves (weblog): ajweblog.blogspot.com
Battelle, John (weblog): battellemedia.com
Block, Marylaine Neat News and Exlibris: www.marylaine.com
Calishain, Tara, newsletter: www.researchbuzz.com
Ejour for journalister: www.djh.dk/ejour
E-Klumme: esbenfjord.dk
Folkebibliotekernes Netguide: www.fng.dk
Freepint: www.freepint.com
Google Weblog: www.google.com/googleblog/
Informationsportalen: www.informationsportalen.dk
Internet News www.websearchguide.ca/netblog
Internet Resources Newsletter: www.hw.ac.uk/libwww/irn/irn.html
Internetbrus internetbrus.com
Københavns Hovedbibliotek, biblioteksweblog: bibblogger.blogspot.com
København og Roskilde, biblioteksweblog: www.bib-log.blogspot.com
Librarians Index to the Internet: www.lii.org
MSN (Microsoft weblog): blog.msn.com/msnsearch
Notess, Greg: www.searchengineshowdown.com
Pandia: www.pandia.com
Politikens itnyhedsbrev: politiken.dk/itnyhedsbrev
Resourceshelf, weblog: resourceshelf.freepint.com
Scout Report, ugentligt nyhedsbrev: scout.cs.wisc.edu/report/sr/current
Search Engine Guide: www.searchengineguide.com
Search Engine Lowdown: www.searchenginelowdown.com
Search Engine News: www.searchengineguide.com/searchenginenews.html
Searchenginewatch: www.searchenginewatch.com
Searchenginewatch, blog: blog.searchenginewatch.com/blog/
Searcher, fra Infotoday: www.infotoday.com/searcher
SiteLines: www.workingfaster.com/sitelines
Vejle Bibliotek, logbog: www.vejlebib.dk/netnyt/logbogen.htm
Yahoo Weblog: www.ysearchblog.com
Om denne weblog.
Internetsøgning er en weblog med nyheder, tips og trick om informationssøgning på internettet. De stammer fra en række kilder. Men er også inspireret af det praktiske arbejde i et biblioteksudlån og af undervisning.
Målgruppen er folk som bruger internettet meget til informationssøgning. Fx bibliotekarer, journalister, studerende og undervisere.
Internetsøgnings formål er at være stedet for de som ikke har tid til at følge med i den store, men også kaotiske strøm af informationer om søgemaskiner, søgeteknikker m.m.
Administratoren (se emailadressen) er bibliotekar, internettræner og voksenunderviser. Se fx Københavns Hovedbiblioteks "Rejsende Undervisere". Bl.a. i informationssøgning på internettet. Kurser i internetsøgning kan rekvireres herfra eller ved at skrive til mig. Må mange få glæde af disse uregelmæssige indslag. Vis interesse ved at tilmelde dig en emailpåmindelse. Eller skriv en kommentar. Webloggen har også et site feed.
Med venlig hilsen
Erik Nicolaisen Høy.
Singing Fish
Multimediefilernes Google, søgemaskinen Singing Fish, har forbedret sit søgebillede. Den er specialiseret i at søge musikfiler, videoer, nyhedsindslag o.lign. Det mest kendte multimediefil-format er MP3. Men derudover indekserer Singing Fish også filer fra Quick Time, Real Media og Windows Media. De formater bruges til fx filmtrailere, musik, højdepunkter fra nyheder, sport og andre begivenheder, videonyheder.
Fra forsiden er det kun muligt at lave enkelt søgning. Men allerede efter første klik kommer du automatisk til det avancerede søgebillede. Prøv fx med musikgruppen
[”no doubt”] , eller på nyhedsstof
[iraq torture]. Under søgefeltet er det nu muligt at vælge 4 faciliteter:
Tiden (Any Length) – det kan være godt at kunne fravælge indslag under 3 minutter
Audio eller video – Dvs. mellem lyd og billede.
Format – MP3, Quicktime, Real og Windows Media.
Kategori - vælg mellem 7 forskellige (musik, nyheder, TV osv.).
Singing Fish er let at søge i. Der er dog stadig en del døde links. Du kan bruge operatorerne + (Og), - (ikke) og ”” (frasesøgning). Fx skal man søge +fogh +rasmussen eller ”fogh rasmussen” og altså ikke bare fogh rasmussen. Det kan betale sig at tænke sig godt om og prøve flere alternativer.
Desværre lider maskinen stadig af at man på visse sider skal lede efter hvor der skal trykkes for at få sat gang i lyd eller billede. Ligesom man ofte skal gøre en indsats for at datere indslagene.
Singing Fish kan ikke se eller høre filerne. Det hele sker maskinelt. Den lokaliserer derfor først hvor der er mediefiler og registrerer dernæst de metadata som ligger i dem. Det kan være webmasternes beskrivelse, angivelse af længde, type o. lign.
Ændringerne er endnu på forsøgsstadiet, så nye tiltag må forventes – ligesom du kan indsende forslag til forbedringer.
For at få udbytte af fundene fra Singing Fish skal du downloader Real, Quick eller Windows (følger oftest med computeren) og sætter dig ind i hvordan de virker. Det er gratis, koster kun nettid – men vær opmærksom på at det kan være ulovligt at downloade hvis rettighedsindehaverne ikke har givet tilladelse til det.
Links til medieafspillere:
www.real.com Real Player
www.apple.com/quicktime/download Quicktime
www.microsoft.com/windows/windowsmedia/download/default.asp Windows media