tirsdag den 18. juni 2013

Sådan finder søgemaskiner internetsider

Af og til får jeg forespørgsler hvor hjemmesideejere undrer sig over at deres hjemmeside ikke er registreret af Google. Nogle kan endog dokumentere at de har mange hits på deres hjemmeside. Som oftest er grunden at de ikke har taget højde for at Google, Bing og andre kun finder hjemmesiden, hvis de bliver gjort opmærksom på at den eksisterer.

Der er pligtaflevering for bøger. De skal afleveres til DBC og Det Kongelige Bibliotek. Så snart nogen afleverer noget til pligtaflevering, bliver det registreret i Dansk Bogfortegnelse og bibliotekerne kan se at bogen eksisterer. De færreste ved at også gælder hjemmesider, men her er der ikke noget tilsvarede Dansk Bogfortegnelse.

Skåret ind til benet er der kun to måder at Google, Bing og andre søgemaskiner finder frem til en hjemmeside, som det er beskrevet i Google-Guide:

Webcrawleren virker lidt som en browser: Den skriver en internetadresse, henter siden hjem og gemmer den i Indekseren.
Adresserne har Googlebot fundet på flere måder:

  • Folk opgiver selv deres internetadresse til Google.
  • Googlebot finder nye link på en af de sider, som Google i forvejen har indekseret.
Googlebot checker regelmæssigt internetadresserne i databasen for at se om der er sket noget nyt – og henter så de nye versioner til databasen. Samtidig checker den for nye links – og henter så disse ned i indekset.

Så med andre ord: Få nogen du kender til at anbringe et link til din hjemmeside på en hjemmeside som allerede er i en søgemaskine. Herefter er det så bare med at vente til søgemaskinen passerer og finder linket. Eller gå til Googles Addurl-hjemmeside.

Hvis du er interesseret i at andre finder hjemmesiden, er der nogle få simple ting man kan gøre for at blive rangeret øverst i søgeresultaterne. Det findes der en hel industri som tjener tykt på at rådgive om. Jeg skal indskrænke mine råd til disse:

  • Lav noget der er værd at læse!
  • Lav et godt sitemap.
  • Hold din hjemmeside opdateret.

Langt hovedparten af hjemmesideindehavere vil få nytte af disse to råd.

fredag den 7. juni 2013

Hvor blev "Det bibliotekariske blik" af?

Det regner ned gennem taget. Du er syg. Kranken på din cykel er knækket. Mon ikke det første vi tænker er at opsøge en fagmand: Murer, læge eller cykelsmed? Du har en fornemmelse hvor og hvad der er galt. Men du ved at en fagperson med et enkelt blik kan afgøre hvad der er galt, og hvad der skal gøres. Hvis det altså er en "rigtig" fagmand: Det "faglige blik'. Videnskabeligt kan det beskrives som "tavs viden" om et fag. Den kan sjældent formidles, måske endog ikke læres. Den kan ikke italesættes. Den ligger 'i blodet'.

Det bibliotekariske blik

Bibliotekarer har et 'blik': Det 'bibliotekariske blik'. Vi kan ikke rigtig forklare det. Vi "kan" det bare. Udviklet gennem generationers arbejde med materialer trykt på papir. Gennem fremfinding af information. En tavs viden udviklet gennem daglig praksis. Det stod vist klart for mange før internettet. Lidt fejlagtigt byggende på at vi have læst alle bøgerne. Vi vidste godt at det mere var de bibliotekariske fremfindingsmetoder, men når nu bare folk var tilfredse, så skidt.

Internettet har ændret dette radikalt. Det skyldes især to ting: Det ene er at med internettet kom det til at se ud som om alle kunne være eksperter her. Alle kunne fx finde hvad de skulle på Google. Den anden var at bibliotekarerne måske har været lidt sløve til at adaptere det nye "udforskningsområde". At overføre fremfindingsmetoderne, det bibliotekariske blik, fra de analoge til de digitale medier. At finde informationer på internettet kræver som med de trykte materialer en daglig praksis for at opbygge en tavs viden.

Internettet som arbejdsmark

Det er godt at være kritisk, over for hjemmesider, søgemaskiner og andet. Så længe det ikke bliver en god undskyldning for ikke at opbygge en daglig praksis omkring dem. At opbygge viden og kunnen om et område som internettet kræver knofedtarbejde: Forsøg, fejltagelser, blindgyder, ærgrelser, frustrationer, langvarige forgæves søgninger. Lige som vi gjorde det da vi startede som reolaber og kartoteksmonkeys for årtier tilbage. Man skal "kende" internettet, ligesom vi i sin tid kendte bogmarkedet. For alle kan nemlig ikke bare finde alting på Google. Det håber jeg at have vist med Google-Guide, som er et forsøg på at udbrede kendskabet til Googles plusser og minusser.

Det nytter ikke noget når bibliotekets kunder er bedre til fx at finde hvad de søger på Google end bibliotekaren er. Hvis bibliotekaren ikke kan stille op på mere kvalitet end brugerne selv kan frembringe, har bibliotekaren et problem. Det stiller fag og stand i en meget dårlig position. Og Google er kun en lille del af hele dette scenarie. Hvis vi i stedet kun satser på små nicher som ikke opfylder behovet hos særlig mange, bliver vores publikum derefter. Så er det vi kan forfalde til at satse mere ensidigt på at gøre biblioteket til et værested for dog i det mindste at få folk til at komme.

Jeg kan huske at da Hovedbiblioteket i 1993 genåbnede efter flytning til Krystalgade blev det for første gang muligt for publikum at søge i vores katalog med computere. Godt nok kun på biblioteket. Online derhjemme kom senere. Det er altså et slags jubilæumsår i år.

Administrative løsninger

Men det blev ikke den bibliotekariske viden om fremfindingsmetoder der prægede de 20 år der er gået siden. I stedet blev der satset på administrative: Kataloger, udlån, reservering, lagerstyring af materialer osv. Meget langsommere er det gået (man kan næsten sige: i stå) med digitaliseringen af bibliotekernes materialer og med digitaliseringen af den bibliotekariske fagkundskab, "det bibliotekariske blik". Der har da været lavpraktiske projekter som emneord, litteraturanalyser o.lign. Stort kadeau til Bibliotek.dk her. Men orkestreringen af det potentiale, som bibliotekaren som fagperson ligger inde med, den mangler.

Også på kommunikationsside går det fint med meddelelser om reservering, fornyelse, at materialet ikke kan skaffes, osv. Vi anvender her telefon, SMS, email, og i mindre grad Instant Messaging og sociale medier. Men igen er den bibliotekariske del sporadisk, fx Spørg Biblioteket og lidt promovering (uden tovejskommunikation) på fx Facebook. Jeg har i min nytårstale givet mit bud på hvad jeg mener der bør gøres. Men jeg kan jo tage fejl!

mandag den 27. maj 2013

Nyheder på Flickr

Da fotodelingstjenesterne startede for nu så mange år siden, hoppede jeg på vognen oktober 2005, og valgte hvad mange andre anså for den bedste, nemlig Flickr. Siden har jeg egentlig ikke kunnet skrive noget dårligt  om Flickr, men er alligevel skredet via Googles Picasaweb til Google+ Foto. Nu er det lidt sent at vende tilbage, for jeg havde lagt tusindvis af billeder på Google+ Foto.

Yahoo! køber Flickr 2005

Der er flere grunde til at være genoverveje, når man læser om hvad Flickr har udviklet sig til. Flickr blev opkøbt af Yahoo! i 2005. Dengang var det webbens største fotodelingstjeneste. Men snart kom der mange konkurrenter til, først og fremmest Google+, Microsoft Skydrive og iCloud. Og det satte Flickr i skyggen af de andre. Godt hjulpet til af Yahoo! der ikke fulgte med udvikling og blot lod Flickr være som den var i 2005. Det blev praktisk at have konti samlet et sted, og mange valgte Google.

Flickr overgår konkurrenter

Flickr har altid været størst hvad angår kapaciteten, men nu har den overgået sig selv. Flickr tilbyder 1 Terabyte, eller 1.024 GB. Dette skal sættes overfor at Google+ ialt, med drev og email, har annonceret at de vil tilbyde 15 GB. Ikke nok med det. Fotoer bliver ikke beskåret til de 2 megapixels som Google+ og Skydrive gør. Den øvre grænse er 6.5 megapixels, hvilket reelet vil sige at det er fuld størrelse. Langt de fleste af mine fotoer i høj opløsning overskrider ikke den grænse.

Man kan blive lidt i tvivl om hvor man er logget på. Her er det ikke Google+ Foto, men Flickr. Forskellen er ikke til at få øje på.

Designet omlagt: Startsiden er anderledes, Photostream er anderledes (den er blevet mere Google+-agtig). Google Play og iPhone APP. Indholdet som sådan er der dog tilsyneladende ikke ændret ved, menuerne er de samme. De fleste kan findes i menulinjen yderst til højre, knappen med de tre vandrette prikker. Jeg havde lidt svært ved at genfinde de "gamle" knapper, og det virker også som om designændringen ikke er fuldt gennemført. Når man logger på, støder man hurtigt ind i det nye, men dykker man dybere, ryger man ind i den gamle navigation. Og så kan det være svært at finde tilbage til "det nye".

Navigationsproblemer

At Flickr åbenbart er klar over at der er navigationsproblemer, fremgår af at jeg et par gange røg ind i at ville se noget i det nye, for kun at åbne siden "Did you click om a broken link? Please let us know."

Jeg har også haft lidt besvær med at finde hvor man ændrer på ophavsretten. En af de helt store fordele (set fra min stol) er/var at man byggede på Creative Common License. Jeg kan ikke forestille mig at Flickr bare har afskaffet denne. Men før i tiden kunne man "stille" på adgangen ud for hvert enkelt foto. Så langt er jeg endnu ikke nået.

Der er en chatbox med en person som på danske skriver at jeg "er en interessant person". Når jeg forsøger at lukke den med et klik i x-et øvertst til højre, kommer jeg automatisk til en side med singler der søger kontakt (matchmaking hos Partnermedniveau). Faktisk sker det uanset hvad jeg klikker på. Og jeg har ikke tænkt med at svare. Flickr er som alle andre gratis tjenester afhængig af reklameindtægter. Så hvis man vil slippe for det, må man betale sig fra at få vist dem.

Flickr som fototjeneste

Alt dette skal dog ikke overskygge at Flickr er en fortræffelig fotodelingstjeneste. At tjenesternes design mere og mere følger en standard, kan der være mange fordele ved. Først og fremmest at man ikke behøver at lære forskellige navigationer at kende. Jo, der er ikke så meget nyt. Men skal der altid være det? Er den enorme mængde plads ikke netop den bedste nyhed?

Spørgsmålet er om Yahoo! er for sent ude med disse ændringer. Tiden vil vise det. Flickr har tabt mange kunder. Fx har ganske få af mine kontaker brugt tjenesten det seneste års tid. Jeg kan også under menuen Popular konstatere at der ikke har været mange inde og kigge på mine offentlige fotoer de seneste mange år. At Flickr har stået stille så længe, vil givetvis betyde, at  mange måske bare vil vente på at Google, Microsoft og Apple tilbyder det samme.

torsdag den 23. maj 2013

Google slår plads på tjenester sammen

Hidtil har Google udbudt separat plads på sine forskellige tjenester, Google+ foto, drev og mail. Det har hidtil været gratis at have 10 GB mail og 5 GB på drev og Google+ Foto. Men Google vil nu gøre det nemmere ved at udbyde 15 GB gratis. Det vil fx betyde at man kan udnytte den frie plads på Gmail til at uploade flere fotoer. Tilsyneladende. For hvis jeg kigger på den oversigt, som Google selv henviser til (storage page, siden hvor det fremgår hvor meget du har lagret hvor), så ser den sådan ud:

Sådan ser min storage side ud. Jeg har brugt 0,54 GB ud af 5 GB. 0,1 på drevet og 0,4 i Google Plus Foto. Men jeg kan ikke se at jeg har omkring 0,5 GB på mailen. Vil det mon betyde at jeg snart kan "overføre" fx 8 ud af 9,5 ledig mailplads til fotoer? Og hov, hvor blev de 15 GB egentlig af?

Ifølge Google Drive Blog. kan det være fordi siden endnu ikke er opdateret til de nye forhold. Det skulle betyde at det bliver mere overskueligt hvad du har de forskellige steder. Kigger jeg nederst i min Gmail, finder jeg hvor meget jeg har brugt af pladsen her, og der står 5% af 10 GB. Det har taget omkring 10 år, så hvis det gennemsnit holder, skulle jeg have plads på Gmail til de næste 200 år. Formentlig gælder det nye ikke endnu. Skulle man overskride grænserne, har man altid mulighed for at købe mere plads. Disse tal er heller ikke ajourført, men pt koster det for drev og foto $ 2½ pr. måned for 25 GB og $ 5 pr. måned for 100 GB.

Til billedet skal tilføjes at jeg har brugt Foto i mange år. De 400 MB Google+ Foto plads stammer fra omkring 2.400 fotoer som er lagret på det forhenværende Picasaweb, nu Google+ Foto. Heraf udgør mine to weblogs ialt 637 fotoer. Resten er privatfotoer. Det kunne umiddelbart se ud som om det var meget små fotoer. Det er rigtigt, for kun 830 er deciderede digitalfotoer, mens resten er indskannede, ældre negativbilleder eller skærmdumps (de sidste fylder ikke ret meget). De "rigtige" digitalfotoer fylder godt op. Fx de 71 fotoer for 2013 kræver 274 MB, altså knap 4 MB pr foto.


tirsdag den 21. maj 2013

Google svarer før man spørger

I søgemaskinernes barndom var det meget almindeligt at vi troede de var sådan en størrelse som man kunne stille spørgsmål på hverdagssprog. Meget snart lærte vi at vi skulle forsøge at søge på ord som rettede sig ind efter det sprog som hjemmesiderne var skrevet i. Siden har der været utallige forsøg på at finde koden til "det semantiske web", altså dette med at brugerne kan "konversere" med en søgemaskine. Hos Google hedder det siden maj 2012 the Knowledge Graph.

Nej. I dag kan du ikke snakke med Google. Du kan fx ikke spørge Google om hvordan du har det i dag. I stedet får du Googles bedste bud på fund med de ord som du har skrevet i søgefeltet, I dette tilfælde en henvisning til en søgeoptimeringsside og hvordan du kan sige hvordan har du det i dag på forskellige sprog. Det er ikke fordi Google er for genert, men sådan fungerer den altså bare.

Indtil videre har det været svært at se denne Knowledge Graph som andet end en prøvevideo.  Den udnytter informationer fra en række leksika og skulle indeholde omkring 600 "objekter" med mere end 18 mia. fakta, ikke paratviden, men forbindelser mellem de forskellige objekter. Googles udvikler på dette område, Amit Singhal, opridser Googles fremtidige virkemåde som:
  1. Besvare spørgsmål.
  2. Konversere
  3. Forudsige.
Selv opfatter han det som at man kan "snakke" med computeren. Det indebærer også at søgemaskiner som sådan ikke længere kommer til at se ud som vi kender dem. Med søgefelt osv, men ved bare at skrive "OK Google". Hensigten er at når du spørger om et eller andet, så vil Google ud fra sit kendskab til hvad andre traditionelt så spørger efter, allerede give dig svaret.

Funktionen virker allerede for engelsk, polsk, tyrkisk og kinesisk. Men andre sprog følger efter. Derudover også andre specialsøgemaskiner som fx Maps. Jeg har ikke umiddelbart kunnet se funktionen i brug ved at bruge den engelske udgave af Google. Så måske skal vi bare have lidt tålmodighed.

lørdag den 18. maj 2013

Google+: To skridt tilbage, et skridt frem

Google+ har ændret udseende og funktioner: Stream og Hangouts er blevet ændret. For mig er det nu mere fotoer som har interesse. Efter at have brugt Picasaweb i mange år, skiftede jeg - desværre - det ud med Google+. Og måtte bruge en workaround for at bibeholde de mange gode elementer dér. Redningen blev at lære at sætte noredirect=1 efter adressen. Så det var med nogen spænding jeg gik i gang med at teste om Google+ har fået kompenseret. Et foreløbigt svar: Jo, på visse områder. Og jeg er nu ikke længere helt så ked af at have skiftet fra Picasaweb til Google+. Me-en.

Mere lagerplads

Først er der lagerpladsen. I introduktionen fortæller Google nu, at man har ubegrænset plads. Ellers har Google jo sat en grænse på 15 GB på ens samlede mængde emails, fotoer, dokumenter mm. Men her fortæller man altså at der ikke er grænser for hvor mange fotoer og videoer man kan uploade til Google+. Billeder lagret i Google+ vil automatisk blive omdannet til 2.048 pixels. Og det er gratis. Lige som videoer under 15 minutter.

Fanebladene

Google+ Photo er nu organiseret i forskellige faneblade. Hvor der er kommet nogle tilføjelser:
  • Photos. I fanebladet Photos får du vist samtlige dine fotoer. Jeg kan ikke umiddelbart se nogen fordel ved det. Men jeg har også tusindevis af fotoer, så det virker mere forvirrende end oversigtligt.
  • Albums. Fanebladet Albums er blevet mere Picasaweb-agtigt end det gamle Google+-layout. Og det er en klar fordel. Men inde i et bestemt album ligner det stadig Google+. Hele højremenuen fra Picasaweb med bl.a. kort, hvem du har delt med, tags mm. er der ikke. Inde i et bestemt foto er der til gengæld kommet flere oplysninger a la dem i Picasaweb med.

Sådan ser den nye Google+ Foto ud. Specielt under detaljer er det blevet meget bedre Kortet er med! Over fotoet er der stadig nogle simple, men praktiske redigeringsmuligheder.

Det er godt, synes jeg. Bl.a. er kortet nu med, under Photo Details. Du kan stadig lave nogle elementære billedbehandlinger, og de ser modsat før i tiden ud til at virke. Der er også kommet en funktion der hedder Enhancing. Jeg kan ikke rigtig se hvad det er den gør.
  • Highlights. Dette er sådan en "smart" funktion som jeg ikke rigtig kan se nogen ide i. Men det tiltrækker muligvis en bestemt brugergruppe.
  • More. Her er det vel især Auto-backup der kan være nyttig. Denne funktion betyder at du automatisk kan uploade fotoer og videoer fra din mobil til Google+ (Android-telefoner, fx).
I vejledningen er der et afsnit om sammenhængen mellem Picasa Web Albums og Google+. Jeg kan ikke huske om det var der før, men jeg mener ikke at have set det før. Måske har der været en del kritik fra de som synes at Picasa Web Album er bedre end Google+ Foto. Vejledningen slårfast at Google+ bliver det nye hjemsted for fotoer. De venner du deler album med, kan også dele dem med andre, medmindre du aktivt blokerer for det.

Plus-knappen

Men generelt er det +1-knappen Google gerne vil have os til at bruge. Man skal ikke tage fejl af at søgning er Googles kerneprodukt. Siden november 2011 har satsningen været at kunne levere personligt tilpassede søgninger til den enkelte bruger. Det betyder at de personlige tilkendegivelser (+1-funktionen) er vigtige for at Googles satsning lykkes. Uden personlige tilkendegivelser, ingen personlige resultater. Og der skal være rigtig mange, har jeg fundet ud af, før det begynder at påvirke søgeresultatet. Så hvis man er med på ideen, er det bare med at komme i gang med at plusse hvor man kan.

fredag den 3. maj 2013

Google - God eller ond eller midt imellem?

I Hjernekassen den 22. april fortalte jeg om hvordan søgemaskinerne virker og nogle trick til hvordan man alt efter sine behov kan bruge søgemaskinerne. Eksemplerne var sådan lidt improviserede, og jeg havde ikke en computer til at efterprøve dem. Men jeg håber at nogle af pointerne gik igennem: Internettet er som et gigantisk supermarked, hvor en kæmpe har vendt det hele på hovedet 10 gange, dernæst rystet det godt og grundigt sammen, og brummet "Værsgo" og åbnet portene for "kunderne".

Søgemaskinerne er en slags pejlemærker som peger en i den rigtige retning, eller i hvert fald, den retning som søgemaskinerne er blevet konstrueret til at "tro" at vi gerne vil peges i retning af. Google er kongen over dem alle. Ingen tvivl om det. Og tak for det. Men at tro at et fingerpeg i den rigtige retning er svaret, er der vist de færreste som tror på.

Google er blevet en diskussions-dræber. I gamle dage kunne man diskutere et eller andet emne, og var der divergerende meninger, stod det ofte påstand mod påstand. Hvis man var heldig, stod der et eksemplar af et leksikon hvor man kunne slå det op. Hvis ellers det var med og opdateret. I dag kan enhver med sin smartphone afgøre det. På bibliotekerne afspejledes det ved at de førhen helt uundværlige og alvidende læsesale nu er nedlagt. På stribe.

Internettet ændrer verden

Internettet ændrede i første omgang ikke så meget. Omkring 1993 stødte jeg for første gang stødte ind i en søgemaskine. Den hed Magellan. Senere kom Yahoo! til. Og så væltede det frem med andre, de fleste ligger på søgemaskinernes enorme kirkegård: All The Web, Northern Light, Teoma, MetaCrawler, IxQuick. Nogle af dem eksisterer stadig. Men kan slet ikke måle sig med Google. I starten forsøgte man sig også med bibliotekslignende emnekataloger. Yahoo, Demoz, Bibliotekernes Netguide, Jubii, Internet Librarian Index m.fl.

Og så gik det pludselig stærkt. På bare få år, mellem 1999 og 2004, viste det sig at Googles grundlæggere havde fundet en metode, Page Rank, som var mere effektiv end alle andres sorteringsmekanismer. Ideen var simpel, omend udførelsen til stadighed er under udvikling: Den byggede på link. Hvis nogen linkede til andre sider, så blev det opfattet som en anbefaling. Og hvis det sted oven i købet blev linket til af andre, så fik det større prioritet. Altså en slags web-baseret viden, opbygget af hjemmesideproducenterne selv. Sådan lidt forenklet set. Der er omkring 200 forskellige kriterier for at sortere i Googles sorteringsmekanisme.

I dag er Google ikke kun en søgemaskine. Den har en snes specialsøgemaskiner på billeder, bøger, kort, patenter, weblogs, nyheder mm., et drev der i reduceret form ligner Microsoft Office, Gmail, kalendere, Google+. Og det er tilsyneladende alt sammen gratis. Hvem betaler for dette slaraffenland? Svaret er ganske enkelt: Det gør annoncører. Gennem AdWords og Adsense. Et system som bygger på en filosofi om at annoncører for en meget billig penge kan få deres annoncer vist for lige præcis de personer som også reelt er interesseret i dem og som ønsker at købe deres varer.

Brugere og annoncører

Googles succes afhænger med andre ord af om den både kan overbevise brugerne og annoncørerne at den arbejder til deres fælles bedste. For at kunne gøre det, opfordrer Google brugerne til at give nogle oplysninger, og give Google lov til at bruge disse oplysninger. Hvis du vil have det det søger, så må du også fortælle os lidt om dig selv, lyder opfordringen. Tillid er med andre ord blevet et kardinalpunkt i Googles måde at drive forretning. For hvad nu hvis Google "misbruger" dine informationer og din tillid? For at kunne beholde tilliden, er Google nødt til at leve op til forskellige sikkerhedsforanstaltninger.

Facebooks succes påvirkede tilsyneladende Google. Tilsyneladende. Det paradoksale er at mens medierne og andre ofte råber vakt i gevær om at oplyse for meget om sig selv når de opretter en konto, så viste det sig at Facebooks brugere var og er ret ligeglade med sikkerhed, privathed og ophavsrettigheder. Bekymringen over at "sælge sin sjæl" til en internettjeneste var måske begrundet, men ikke noget der bekymrede milliarder af mennesker verden over.

Men for Google kom dette formentlig ikke som en overraskelse. Der havde allerede været en diskussion da de lancerede Gmail tilbage i 2004. Skulle eller skulle man ikke have reklamer med? Var det at overskride brugernes intimitetsgrænser? Gmail fik reklamer - og millioner af brugere.

Google en magtfaktor

Google er i dag den uomtvisteligt størst og bedste søgemaskine. Og det er der forskellige årsager til: At de har en god sorteringsmekanisme. At de har langt den største database med kopier af hjemmesider. At de har langt de fleste søgninger på verdensplan, som de har formået at omsætte til "erfaringer", der kan bruges af andre, osv. Størrelsen er i sig selv blevet en faktor som gør at hvis der nogensinde skal komme en konkurrent, så vil det tage årtier at opbygge noget der bare kan sammenlignes.

Tilmed har Google med Google+ føjet et nyt element ind: Brugerne kan nu vælge at lade deres personlige præferencer indgå i sorteringsmekanismen. Da Google+ blev lanceret, advarede mange om at det ville lukke brugerne inde i en sags osteklokke. Google+ fik mange brugere, men ikke sammenlignet med fx Facebook. Ideen med Google+ minder lidt om konceptet bag fx Last.fm (det oprindelig): Ved at tilkendegive hvilke slags musik du gerne vil høre, spiller radioen efterhånden kun den slags musik du kan lide.

Min foreløbige erfaring med dette er at hvis det var hensigten bag Google+, så virker det i hvert fald ikke for mit vedkommende. Hvis jeg sammenligner de resultater som burde være Google+'ede med de som jeg ville få, hvis jeg ikke ønskede dem sådan, så er der allerhøjst en forskel på en omplacering meget langt nede i sorteringen, 15-20 pladserne.

Der er sikkert lige så mange svar som der er svarere på spørgsmålet om Google er god, ond eller midt imellem. Jeg vil indskrænke mig til at svare: Google er. 

How Google Dominates Us.

søndag den 28. april 2013

Mediekrigen: Frankrig vs. Google

Rimelig ubemærket af danske medier har Google og den franske regering indgået en bemærkelsesværdig aftale. Striden er om Google skal eller ikke skal betale for at hente artikler fra (franske) medier til brug for nyhedsoverblik for søgemaskinens brugere. Google er efterhånden blevet så magtfuld en nyhedsformidler, at firmaet undervejs antydede at det da så bare ville fjerne henvisninger. Hvilket formentlig med et slag ville gøre franske medier ret svære at finde, da Google står for langt over halvdelen af alle europæiske internetsøgninger.

Medierne sidder i en klemme: På den ene side piner det dem at de "gratis" skal stille deres artikler til rådighed for Google. På den anden side er de afhængige af søgemaskiner som Google for at brugerne finder dem (og dermed annoncerne). For i sidste ende er det reklamepengene der bestemmer. Begge parter opfatter med andre ord modparten for at ville malke hinanden. I forvejen er Google oppe at toppes med flere europæiske regeringer som mener at selskabet betaler alt for lidt i skat i landene. For Danmarks vedkommende er det kontoret i Irland som klarer faktureringer.

I februar enedes den franske regering og Google så om at Google dels laver en "Publishing Innovation Fund" på 60 mio Euro fordelt over 3 år til støtte for franske læsere, dels at Google vil udvide partnerskabet med franske udgivere for at øge deres indtægter via annoncer. Fonden vil blive administreret af repræsentanter for medierne, Google og uafhængige eksperter.

Noget lignende er næppe på vej i Danmark. Danmark er som et af de få lande i hele verden ikke med i Google News med en lokal side. Kigger man på Google News' oversigt vil man opdage at Danmark mangler. Mens Sverige og Norge er med. Danske medier har afvist at Google må dyb-linke til danske nyheder. At Google så gør det alligevel, er så en anden sag. Og ifølge en opgørelse over hvem der tjener på annoncekronerne, står Google, Facebook og andre udenlandske selskaber for den største vækst ifølge Danske Medier. Googles vækst i omsætningen er således mere end alle andre lagt sammen. Og det endda i et dårligt år (2012).

Dette har mindre med ideologi og idealer at gøre end med penge. Danske medier er i krise pengemæssig, og det danske mediemarked er generelt meget lille for reklamefinansiering. Endvidere er investeringerne i Danmark gennem snart 10 år fortrinsvis postet i gratisaviser (Urban, Metroekspres osv). Ikke så meget i at udvikle reklamefinansierede internetnyheder. Med lanceringen af MX har dagbladene fået skruet sig selv op i det hjørne. Om det var et klogt skridt af de danske dagblade, vil fremtiden vise. Men aktuelt ser det ud til at sammenlignet med andre europæiske lande sakker Danmark bagud hvad angår fornyelse.

I det hele taget er papiraviserne i alvorlig krise. Selv store, velanset blade som New York Times. Billedet er broget og mudret. Argumenterne kører ofte på et ideologisk plan. Men det må være åbenlyst for de fleste at dette er et slagsmål om annoncekroner. Om at omstille nyhedsmedierne til internettet. Og om hvem der skal nyde godt af indtægterne. I sidste ende er det skribenter som skriver nyheder. Jeg tør ikke spå om hvordan det hele udvikler sig. Men internettet stiller nogle betingelser op som er fundamentalt anderledes end de ca 300 års papiraviser som er blevet en del af vores hverdag.

Link
The Guardian.
ComOn om aftalen.
Business.
Link til medieundersøgelse.

søndag den 21. april 2013

Mere om Google Readers endeligt ...

Fra chokfase til reaktionsfase

Jeg er ved at komme mig over choket over nyheden om at Google Læser vil blive nedlagt fra juli i år. Min første reaktion var som nævnt på bloggen at finde et andet alternativ, og efter nogen søgen valgte jeg Netvibes. Efter knap en måneds tid må jeg indrømme, at jeg finder ordningen besværlig. Det skyldes ikke tilvænning, men at jeg skal logge ind forskellige steder. Med Google Læser var det nemt: Du klikkede bare på linket i den sorte menulinje, og det var det.

Jeg må indrømme at jeg følte det som at få sat en pistol for panden, i dette tilfælde: Enten vælger du at benytte dig af Google+, eller også finder du noget andet. På den anden side. Google tilbyder alt gratis, og hvem kan bebrejde dem for magtmisbrug osv?

Folk der laver hjemmesider, kan tilføje en Google+-knap. Det har jeg også gjort på mine weblogs, her på Internetsøgning. Den ligger i højremenuen.

På jagt efter Google+-knapper

Mere alvorligt er det for de der laver hjemmesider. Hvis de ikke har tilføjet en Google+-knap hvor læserne har mulighed for at tilføje deres side til Google+, så risikerer de at miste læsere. Google vil have dem til at tilføje Google+-knappen, på line med Facebook, Twitter osv.

Det kan man bryde sig om eller ej, acceptere eller ej. Hvis man accepterer - og lad mig allerede nu indrømme at det har jeg accepteret - så er der forskellige muligheder i Google+. Du kan enten i Google+  bruge en af de allerede eksisterende, fx Følger, eller oprette en ny cirkel.

Her har jeg klikket mig ind på ComOn's hjemmeside og fundet Google+-knappen. Jeg er logget på Google+, og nu kommer mine cirkler frem. Fra nu af kan jeg altså bruge cirklen Følger på næsten samme måde som Google Reader. Men kun næsten.

Jeg overvejer at oprette en ny, fx Min Avis for mine forhenværende RSS-abonnementer. Dernæst gennemgik jeg mine RSS-feeds ved at besøge dem og finde Google+-knappen. Hvis du er logget på Google+ og klikker på knappen, kommer dine cirkler op. Herefter er det så bare at afklikke og fra nu af kan du komme til siderne fra Google+.

Google+ ... og -

Google+ er ikke det samme som Læser. Bagdelen er at mange af Læserens funktioner er væk. Jeg vil ikke gå i detaljer. På den anden side har jeg besluttet at afprøve hvor meget +-knappen nu kommer til at påvirke mine søgninger når jeg er logget på. Hidtil har jeg nemlig ikke kunnet se nogen forskel. Men det kan jo skyldes at jeg simpelt hen ikke har data nok til at Google kan bruge dem til noget. Der skal nok i tusindvis af klik til.

Sådan ser det ud i Google+. Jeg har nemlig også tilføjet Search Engine Land. Og ved at klikke på fanebladet Følger vil mine tidligere Google Reader-feeds nu komme frem.

Måske skulle læserne ønske mig lykke på rejsen? Mine forventninger er delte. Dels sidder jeg med en fortørnelse over at Læser bare blev nedlagt. Dels vil jeg gerne forstå hvad det er Google egentlig vil have os til. Er der en dybere bagtanke som på længere sigt vil komme os til gode? Har de virkelig fundet noget som jeg kan bruge? Kun tiden vil vise det. Der er ingen tvivl om at Google det seneste 1½ års tid har føjet et nyt element til. I starten baserede Google sin succes på Page Rank, eller web-web. Nu tilføjer Google så person-person-kriterier. Det er en satsning.

onsdag den 10. april 2013

Google og den kunstige menneskehjerne

EU og USA speeder op

Der forskes intenst i disse år i modeller af den menneskelige hjerne. Udviklingen af computere har skabt adskillige paradigmer, bla. at hjernen skulle fungere som en slags computer, hvorfor det må være muligt at lave en supercomputer. De europæiske bestræbelser kaldes under en hat "human brain project". I forvejen er der gennem årtier lagt millarder af dollars i Human Genome Project. Hovedsagelig med base i USA. Hvor Obamas regering nu har sat gang i BRAIN initiative. I daglig tale kaldet Brain Acitivity Map Project.

Milliarder af dollars vil i de kommende år rulle til formålet. Hvis man googler det, får man i tusindvis af videnskabelige artikler om emnet. Jeg skal ikke være den som udpeger nogle artikler som mere læseværdige end andre. Dertil ved jeg alt for lidt om emnet. EU har afsat over en milliard euro de næste 10 år til projektet. Og det er oplagt at fx Google og andre mediemastodonter har en interesse i at følge udviklingen, samtidig med at de selv investerer forskningsdollars i relaterede projekter.

Da Kennedy proklamerede at amerikanerne ville sende en mand til månen, startede man også stort set på bar bund. Men nåede altså målet. Om det også kan lade sig gøre på dette område er uvist. Dertil er emnet så meget desto mere komplekst og ikke først og fremmest en teknologisk opgave.

Kan det lade sig gøre?

Det er generelt meget svært at skaffe sig et overblik over hvor langt forskningen er nået. Og især om det overhovedet er muligt på længere sigt at lave en komplet kopi af en menneskelig hjerne. Det står læserne frit for at skaffe sig et overblik over litteraturen. Og den er langt fra enig. Et bud er en artikel i Nature/Scientific American af Henry Markham. Og den afgrænser sig nu mest til hvordan vi kan bruge denne nye videnskabsgren i kimform til at afhjælpe fx Alzheimer, autisme, depressioner, osv.

For de som ikke orker at læse hele artiklen opsummerer den konklusionen således:
  • Vi vil se computersimuleringer som mere og mere efterligner funktioner i den menneskelige hjerne.
  • Omkring år 2020 vil digitale hjerner være i stand til at repræsentere en enkelt hjernecelle eller måske hele hjernen
  • En simuleret hjerne vil kunne være i stand til at opfylde visse funktioner. Og give indblik i fx autisme.

Det lyder jo unægteligt som om den kunstige hjerne ikke kommer i morgen. Artiklen diskuterer også de forskellige paradigmer der eksisterer om hvad hjernen egentlig er, og hvordan den fungerer. Den antyder også at det er nødvendigt at vi begynder at ændre vores opfattelse af den.

Nogle af de problemer som artiklen nævner er, at det vil tage år at udvikle en supercomputer som er stor nok til blot tilnærmelsesvis at efterligne en hjerne. Techcrunch nævner at synapserne alene udgør et samlet antal der svarer til antallet af stjerner i 1.500 galakser på størrelse med Mælkevejen. Desuden vil det, selv om det lykkes, ikke med nutidens teknologiske niveau være muligt at få den til at udvikle sig, således som jo den menneskelige hjerne gør fra fødslen.

Googles interesser

Ingen tvivl om at udviklingen følges skarpt af fx Google. Googles måde at fungere på prøver også at efterligne hjernens måde at fungere. Men på et meget primitivt og kluntet stade. Ikke desto mindre er Google en af de mest avancerede computere menneskeheden har udviklet, og en enorm mængde data er lagret i den.

Hvis man skal gætte hvad Googles aspirationer er, kunne Techcrunchs citat af Google talsmand, og futurist, Ray Kurzweil måske give et fingerpeg. Han citeres for at have sagt at Google ønsker at være brugernes “cybernetic friend.” Han forestiller sig at Google i nær fremtid vil være i stand til at svare på spørgsmål du endnu ikke har spurgt om. Kurzweil har en hjemmeside, Accellerating Intelligence, for de som vil følge med på den front.

I forhold til hvad man kan fantasere sig til, er det jo unægteligt et mere ned på jorden og beskedent udsagn.

Link
Scientific American. Henry Markram: The Human Brain Project.
Read Write Web. http://readwrite.com/2013/02/19/what-if-google-could-think-like-you-do

onsdag den 3. april 2013

Politivennen

Politivennen er navnet på et tidskrift som udkom 1798-1846.  Det kan opfattes som et billede på den stemning som herskede i tiden omkring den franske revolution 1789-1799, hvor borgerskabet indvarslede afslutningen på enevælden. Herhjemme i mindre målestok indvarslet med tømrerstrejken 1794.

Den københavnske læseverden var stadig uvante med en offentlig debat, og frygten for at "komme i Bladet" var meget stor.  (Wikipedia)

Bladet "Politivennen" kan give et indblik i, hvordan borgere og lærde oplevede livet i 1790'ernes København og de udfordringer, som fulgte med det. (Danmarkshistorien.dk).

Bladet giver et unikt indblik i dagligdagen i datidens Danmark, set ud fra det spirende mandlige borgerskabs syn. I mange af artiklerne er der fordækte hug opad mod magthaverne, men så sandelig og om muligt endnu mere åbenlyse hug nedad mod pøbelen, betlere, utugtige kvindfolk, bønder og ubesiddende folk.

Det bliver brugt i talrige sammenhænge af såvel amatørhistorikere som forskere som kilde til Danmarkshistorien. På internettet vil en Googlesøgning således  resultere i adskillige uddrag og citater fra Politivennen. Fx på Danmarkshistorien,  om prostitution, Rundetårn, dunster og møddinger.

Politivennen snart tilgængelig på internettet

Men værket er enormt. Og hidtil har interesserede i at se bladet i sin helhed været henvist til Det Kongelige Bibliotek. Det syntes Københavns Rådhusbibliotek egentlig var synd. For det har en næsten komplet udgave af tidsskriftet, og som skanningsforsøg er det nu ved at blive digitaliseret.

Digitalisering indebærer som bekendt en mængde problemer: Servere, adgang osv. Og disse forhold er langt fra afklaret endnu. Men vi har fået lov til at lade interesserede smugkigge i de skannede filer. Løftet pegefinger: Ophavsretten tilhører Københavns Biblioteker. Du må downloade filerne og dele dem med andre, så længe du krediterer Københavns Biblioteker og linker tilbage til dig. Du må ikke på nogen måde ændre værkerne eller anvende dem kommercielt.

Bemærk at Skydrive ikke bare åbner for filerne. Du skal klikke på Hent øverst til venstre, og dernæst vælge hvilket program du vil åbne filen i. Det vil normalt være Adobe Reader.

På et tidspunkt regner vi med at kunne lancere hele værket og på en mere præsentabel facon, end som pdf-filer på Skydrive. Interesserede kan eventuelt henvende sig til chef for Københavns Hovedbibliotek, Jakob Heide Petersen, til Rådhusbiblioteket eller undertegnede.

Danmark under enevælden

Det er som sagt København og Danmark i enevældens tid. Hovedstadens befolkning voksede fra 100.000 til 120.000, og den klemte sig vel at mærke sammen inden for voldene! Oven i overbefolkningen var der Slaget på Reden 1801,  Københavns bombardement 1807, tabet af flåden, statsbankerotten 1813, og freden i 1815. Pøbelen rasede mod jøderne, hvis ligestilling måtte sikres af enevoldskongen i 1814, men i stedet resulterede i Jødefejden 1819-1820.

Politivennen har også indberetninger fra fx Helsingør, Holbæk, Nakskov, Bornholm, Odense og Jylland.

Kritikken mod lovgivningsmagten er mest synlig i starten, 1798-1799. Et eksempel er en historie om vejenes tilstand i Danmark, hvor Politivennen angiveligt har modtaget et brev fra en unavngiven læser på Lolland, som beskriver de meget dårlige veje der. Men hensigten er ikke så meget at skrive om de dårlige veje, men årsagen til at det er sådan:

Loven i enhver stat, de være sig givne af konge, direktorium eller senat, må nødvendigen  antages at være givne til at fremme almindeligt bedste. Hensigten opnås mere eller mindre eller undertiden aldeles ikke.

Brevskriveren fortsætter så med nogle overvejelser over hvorfor de ikke opnås, med en underfundig skjult kritik af det lavere embedsvæsen (man skød ikke på hovedet selv, kongen). Anklagerne er sønderlemmende, korruption, embedsforsømmelse eller -misbrug.

Så slår censuren til i 1799. Det politiske farlige nedtones. Senere kommer mere videnskabelige artikler til. Men fra 1830erne synes bladet at have overlevet sig selv.

Emnerne er omfattende og giver et enestående indblik i dagliglivet i datidens København og Danmark. Renlighed i gaderne er et standende problem. Bønder som transporterer dyr gennem gaderne og efterlader skidt og lort. Det blander sig med efterladenskaberne fra beboerne. Larm fra løsgående hunde. Rakkeknægtenes korruption. Manglende belysning. Utætte tagrender som skaber syndfloder over intetanende forbipasserende i regnvejr. Utætte brandhaner. Tiggere. De skønnet 15.000 lysthundes indhug i Københavns fødevarer. Landevejenes (fx nuværende Frederikssundsvej) ufremkommelighed bl.a. pga. at bønderne ulovligt efterlader møddinger på vejen.

Et indlæg (1804, s.7106)  giver flere hints om hvordan forholdene var. Det handler om "forstæderne", området uden for bymuren, altså Vesterbro. Indlægget anker over at beboerne her ikke får aviser og blade. Der er ikke nok købere til at betale buddene. Men i stedet foreslår artiklen at de omdeles med fodposten.

Landsbyen Nørrebro

Her er endnu et par smagsprøver fra nogle tilfældige numre fra 1799. Her et om Nørrebro giver læseren et hav af oplysninger om datidens dagligliv.

Et stykke af Nørrebro er nu draget af den søle hvori det førhen låe, og fodgængere have der erholdt en beqvemmelighed, de aldrig burde savne i nogen stad eller forstad, et ordentligt fortog hvor de gående kan have sikkerhed for vogne og heste. Men da fortoget på Nørrebro har måttet lægges temmelig lavt, og rendestenen kun er liden, så vil ved skarnets nedgang fra kørebroen i rendestenen, og deraf følgende standsning i vandets afløb, fortoget snart oversvømmes med vand og skarn, og man kommer til at vade deri, således som man har været vant til om efteråret og vinteren på fortoget over Peblingesøen, dersom sådant ikke forebygges ved idelig fejning og renholdelse.
Det kan imidlertid ikke tvivles om, at vedkommede, så såvel have sørget for fodgængernes bekvemmelighed jo også ville sørge for, at samme kommer dem til nytte. Det troes, at sådant bedst og med mindst befolkning opnåes, når de beboere, uden for hvis bygning fortoget gåer, fele hver for sin dør, eller rettere sagt, for sin bygnings grund, således som skik er i Kjøbenhavn. Men de, som foruden bygningerne har betydelige havepladser, f. ex. Store Ravnsborg, kunne det vel med billighed pålægges, også at renholde det fortog, som støder til deres havers indhegninger?
Den øvrige del af fortogene kunde hele efteråret og vinteren got renholdes når en mand for sædvanlig dagleje dagleje og med godtgørelse for redskab gaves dette arbejde enten under eftersyn, eller med accord om at holde forsvarligt rent. Der indtræffer ofte sådant vejrligt, at han ikke kan overfare alt arbejdet på 1 eller 2 dage, men han måtte da gjøre det nødvendige først, nemlig at skaffe vandet afløb, og siden efterhånden bortfeje og sammenskovle renligheden.  

Artiklen fortsætter med endnu flere detaljer over endnu 2 sider.

Englændere, tyskere og jøder

Efter englændernes bombardement af København er det blevet kotyme at forbande England hver gang landet omtales. Selv når der er noget at lære såsom fx sociale institutioner. Således i 1809:

England, dette Røverhjem, denne Rede for Uretfærdighed, Grådighed, Selvmord og Mord, Tyveri og Stimandsdød, med et ord for alle en grundfordærvet Nations Laster, har dog adskilligt Godt, som man selv hos sin Fjende bør lade verderfares Ret. Således har man der et Selskab for Musikanternes Enker, og for Svage og Syge...

I det hele taget foregriber nederlaget til England det senere nederlag til Tyskland, i samme årgang:

Tydske Bekjendtgørelser i danske Aviser
I de danske Aviser, der metage bekjendtgørelser, sees ikke sjælden Bekjendtgørelser indsatte på tydsk, hvor Skifteforvaltere indkalde Arvinger, Kreditorer og Debitorer osv. Danske Skifteforvaltere o.a. som lade noget indrykke af sligt i tydske Blade, have den gode skik at oversætte først på tydsk.
Man kan ikke andet, end foreslå Vedkommende, såvel i Provindsen Holsten, som i den Del af Danmark, der kaldes Sønderjylland, at tænke: at det dog virkelig er langt rådeligere, at oversætte på Dansk hvad de i danske Aviser ville lade indføre. Det er dog endnu ikke så sørgeligt med os Danske, at Tydsk er et almenforestået Sprog hos os (thi hvorledes gik det da Modermålet?), og slige Bekjendtgørelsers Hensigt er jo dog, at de skulle forstås.
Men også jøder lægges under mistanke for at tilrane sig penge med ufine forretningsmetoder og anonyme jødiske bagmænd (s. 9051).

Bøger

På forskellig vis berettes om bøgernes forhold. I 1804 (s. 7113) dundrer en skribent over skilte med Boghandling. Han harmes over denne "germanisering" og slår til lyd for det danske ord Boglader. Ironisk advarer han imod at opfinde ord som lærredshandlinger, hørhandlinger, hosehandlinger, modehandlinger, kramhandlinger. Og afslører dermed samtidig hvilke slags butikker der fandtes. I Politievennen no. 364, lørdag den 21. december 1822:
Om lejebiblioteket på Nørregade (forhen i Kristalgade)
Skryd og pral er avisen desværre daglig fuld af, men næppe har man læst noget galere og urimeligere, end bekendtgørelsen af lejebiblioteket på Nørregade, som næsten dagligt gentages i adresseavisen med store bogstaver: "at man kan få 2 bøger ad gangen for 2 mark månedlig". At herved må være en hage, som man siger, kan man allerede formode deraf, at kataloget over denne bogsamling sælges for 1 mk. Indsenderen gik af curiositet hen for at se hvad der var at vente, og fandt da to små reoler, hvori bøgerne løseligen var hensatte, så at de ikke var nær fulde, og dette kalder man et lejebibliotek! Har ejeren ret til slige bekendtgørelser, da må man vel antage, at de andre ejere af virkelige lejebiblioteker er uforskammede i deres fordringer, når de forlange og tage det dobbelte eller tredobbelte i leje mod hin. Men have disse ret hertil, fordi et fuldstændigt og godt lejebibliotek koster betydeligt at anskaffe og vedligeholde, samt at forøge med de nyeste udkomne bøger i forskellige sprog, da er vel de ommeldte avertissementer ikke andet end bind, hvorved publicum lettelig vildledes.
Biblioteksvæsnet for næsten 200 år siden! Debatten fortsætter på s. 5946 og 5984.

I 1819 (nr. 185) er det tilsyneladende helt galt i Helsingør: Der er ingen præster længere. Lig må vente på tilrejsende præster for at kunne blive jordpåkastede og begravet, unge kan ikke blive konfirmeret eller vejledt, børn ikke blive døbt, og en ulykkelig fængslet slave på Kronborg kan ikke høre Guds ord.

En skribent klager over det forfærdende syn af tiggende slaver, indsat i fæstningen og udkommanderet til tvangsarbejde, som uden opsyn tigger de forbipasserende i Store Kirkestræde, uden at deres vogtere gør noget ved det. Artiklen mener at betleriet bør høre op.

Grundtvig

Under overskriften "Kirkespørgsmål" undrer en skribent Holtz sig over "pastor Grundtvig" (Nr. 362, 7. december 1822). Det er såmænd N. F. S. Grundvig som november 1822 var blevet kapellan ved Frelsers Kirke i København.

Hvad var årsagen, hvorfor hr. pastor Gruntvig sidst afvigte søndag (som var hans indtrædelsesdag som præst i vor Frelsers Menighed) ilede så overmåde meget med at forlade alteret ved communionen. Spørgeren og mange med ham frygtede at hr. pastoren kunde være tilstødt noget ondt; thi i modsat tilfælde byder skik og brug, at den præst, som uddeler brødet, forbliver sålænge ved alteret, indtil den anden præst er færdig ved vinens uddeling samt ønske og bøn for communitanterne. 

Han får dog læst og påskrevet i næste nummer, hvor der også er utvetydige hentydninger til Politivennens ukritiske videreformidling af hr. H.'s bagvaskelser:

Spørgsmål til hr. Holtz
Motto: Ist es vernünftig und christlich von demherrn Holtzen
zu schiessen auf den Gottes Mann dergleichen Bolzen?
I sidste nummer af Politievennen har en vis hr. Holtz fortalt, at hr. Pastor Grundtvig, ved sin indsættelse i vor Frelser Kirke, da hans arbejde ved den hellige nadver var færdigt, ilede fra alteret inden hans medhjælpers forretning var tilende. Da det modsatte af en slig bortilen eller er skik og brug, formoder hr. H. at hr. Past. måske har fået ondt. Denne formodning er sikkert ved grundet, da man ikke kan forudsætte ubekendtskab med embedsforretninger som grund til mandens bortilen. Men, hvorfor skal manden trækkes fra alteret ind i Politievennen? Var de sømmeligt, at hr. G. bekendtgjorde sit onde eller lod det bekendtgøre for menigheden på stedet, eller siden i de offentlige tidender? Og er det passende, at hr. H. trækker den stakkels mand, nolens, volens (enten han vil eller ikke) fra Guds hus ind i et offentligt blad, midt blandt hunde, gravere, bagere, mursvende og rendestensbrætter? Hvorfor har de gjort det, højtærede? Er det for at lade deres vittighed spille og stille manden i et forargeligt lys? Eller er det, for at give manden et godt råd og bidrage til hans bedste? Er det videbgærlighed der har frembragt deres såkaldte kirkespørgsmål? Jeg vil tro, at de besvarer de tvende sidste spørgsmål med Ja, og de andre med Nej. Uden at have den ære at kende dem, vil jeg forudsætte, at de har spurgt i en god hensigt, men jeg vil igen spørge dem, om det ikke havde været klogere og høfligere af Dem, at have henvendt Dem personligt til hr. G. og skiftligt eller i hans egen stue fremsat deres spørgsmål til ham, eller også i Poliltievennen spurgt i almindelighed, uden at nævne manden? Thi selv den, der kun ynder ham, som digter og oldgrandsker, men ikke, som åndelig taler, kan ikke billige denne handlemåde.
H. C. Wosemose. (Mosemose?)
Jo, den demokratiske debat, meninger der krydses, er så småt i gang. Det er blevet legitimt at sætte spørgsmål. Og sådan har det vel fortsat helt op til vore dage ....

Wikipedia om Politivennen.

fredag den 29. marts 2013

Ophavsret under beskydning - Pirate Bay

Fildeling på internettet er et emne der kan bringe sindene i kog og dele vandene, for nu at tage flosklerne i brug. Tilhængere og modstandere står stejlt over for hinanden, og holdningerne præges i allerhøjeste grad af pengepungen: Tilhængerne vil have det gratis. Modstanderne vil have del i profitten. Mange pirater ynder at se sig selv som bekæmpere af Hollywoods monopolagtige stilling af underholdning og ophavsrettens snærende bånd om internettet. Ja, endog som menneskeretsforkæmpere.

Napster (lanceret 2000) var en af de første fildelingstjenester. Den eksisterer stadig, om end siden 2005 som en fuldt lovlig tjeneste. Senere (2003) kom den (svenske) pirattjeneste Pirate Bay til. Pirate Bays historie er om nogen et oplæg til en Hollywood-film med et mangefacetteret plot: Tjente bagmændene styrtende med penge under dække af at være Robin Hood'er? Den Røde Pimpernel-agtige måde at forsvinde og dukke op igen. De specielle svenske juridiske tilstande, hyppige flytninger af serverne til hemmelige steder, inhabile dommere. Listen kan fortsætte lidt endnu.

Googles cache-version af Pirate Bay her til morgen. Søgefunktionen virker dog ikke, ejheller nogen af de andre link på siden.

Men nu er dramaet formentlig slut. De fleste af bagmændene er fængslet og idømt milllionbøder, resten lever i skjul. Det er det juridiske fiksfakseri imidlertid ikke. En af de dømte nægter at være tilknyttet Pirate Bay.

Ophavsret er et betændt emne i internettets tidsalder. Mens de fleste - også tilhængerne af pirattjenesterne - anerkender at det er ulovligt (tilhængerne anser måske bare lovene for forældede), så er der ved at udvikle sig en snigende og alment accepteret undergravning af ophavsretten. Groft sagt gælder i Danmark at alt det man laver, er beskyttet af ophavsretten længe efter man er død (70 år). Men det er ret umuligt at følge med i om noget, som du har produceret til internettet, bliver piratkopieret. Dette forhold er der mange der benytter sig af. Billeder, videoer, osv. kan blive brugt i utallige sammenhænge.

Medierne selv deltager også. For de kan slippe godt af sted med at bruge noget af det ovenstående, hvis ikke ophavsretsindehaveren gør sit retskrav gældende. Det gør de formentlig kun i meget sjældne tilfælde. Medierne forsvarer sig med at det ville tage urimelig lang tid at indhente en tilladelse, og at de jo blot gør producenten en tjeneste. Det sidste kan man selvfølgelig anfægte. Hvis det var mine produkter som de anvendte, ville jeg da godt forbeholde mig ret til lige at se hvem de var, og hvad de blev brugt til, før jeg gav tilladelse.

Indtil videre synes jeg ikke at man har set en systematisk og omfattende praksis i medierne - selv om det selvfølgelig er vanskeligt at finde ud af da det foregår i det gedulgte. Men der er ingen tvivl om at det pt foregår. En YouTube-video hist, et billede pist. Breder det sig og bliver almindelig praksis, underminerer det retssystemet. Korrumperer det, så at sige. Hvis holdningen om at man må fifle med ophavsretten hvis bare det ikke bliver opdaget, breder sig, er det et skråplan. Gælder det fx også andre retsområder? Tag fx tyveri. Vil det være ok at stjæle fra en butik, hvis bare ikke butiksindehaveren gør sit restskrav gældende?

Noget andet er at ophavsretten er forældet, bl.a. hvad angår skanning af ældre materialer. Fx hvor producenten er død, men endnu ikke for 70 år siden. Et af de mere barokke eksempler er at billedhuggeren Edvard Eriksens efterkommere opkræver penge af medierne for at offentliggøre billeder af Den lille Havfrue (jeg linker kun), i hvert fald indtil 1930, hvor 70-årsreglen ophører. Vil  fotoer af fx Arne Jacobsens bygninger og møbler først frit kunne bruges i 2041, hvor han har været død i 70 år?

Det er snarere sådanne groteske eksempler som bør frem i lyset, frem for ulovlige fildelingstjenester. Selv om disse ofte påberåber sig at deres formål er at gøre opmærksom på den forældede ophavsret, kan de netop af konservative fremhæves som skrækeksempler på hvad der vil ske når ophavsretten begynder at skride. Vi får en forgiftning af den debat som uvægerligt bør medføre ændringer af ophavsretten.

ComOn.
ComOn.

onsdag den 20. marts 2013

Det blev Netvibes

Efter annonceringen af nedlæggelsen af Google Læser, har jeg eksperimenteret med forskellige rss-læsere. Læst anbefalinger fra forskellige personer, jeg har tillid til på internettet. Der er mange muligheder. Mit første valg af FeedReader har jeg fortrudt. Burde være advaret da jeg fik muligheden for at logge ind med fx en Google Konto. Jeg er ikke meget for at udlevere mine koder til flere end nødendigt. FeedReader giver heller ikke mulighed for at slette sin konto! Kald mig paranoid.

Internetsøgnings vigtigste kilde har og er rss-læsning. Bloglines og senere Google Reader/Læser har betydet at jeg overhovedet har overkommet at orke. De har været det 'magasin', som har jeg taget frem, når jeg besluttede at afsætte et par timers koncentration om hvad der rører sig.  Uden afbrydelser og forstyrrelser.

Af flere forskellige grunde faldt mit foreløbigt endelige valg på Netvibes. Den bliver anbefalet af mange. Det kræver lidt tilvænning, men er nem at bruge. Og så er den mere: Nemlig en startside, et samlingssted som Google+, eller det nu snart nedlagte iGoogle. Håbet om at det kan blive en fremtidig startside, var i sidste ende det afgørende. Jeg bryder mig ikke om at have mine aktiviteter spredt så meget rundt, så jeg bruger alt for megen tid på at logge mig af og på alle mulige steder. Interesserede kan se mere på min nystartede offentlige Netvibes-side.

For rss-læserbrugere kræver det en del tilvænning at genkende procedurerne i Netvibes' rss-læser. Men når først  man har vænnet sig til det, ligner den såmænd alle andre slags læsere: Webstederne er samlet i kasser, og de indslag man ikke har fået læst, er markeret med fedt. I den blå overskrift kan man se hvor mange man mangler at læse.

Hvorfor blev rss aldrig en masseforeteelse?

Det kan man i anledning af Google Readers snarlige bortgang spørge sig selv om. Der er sikkert mange årsager. Her har jeg forsøgt at samle nogle af dem:
  • Andre muligheder: emaillister. For år tilbage var de besværlige at administrere, men nu har fx. Blogger en gadget som man bare kan indsætte, se menuen til højre: Abonner via email.
  • Frasorterer annoncer. For brugerne (som mig) af læsere er det en fantastisk fordel. Men for bl.a. Google er det noget skidt. En dårlig reklame over for deres allervæsentligste indtægtskilde: Annoncører.
  • Fortrinsvis for en meget lukket kreds af internetspecialister. Mange hjemmesider er slet ikke interesseret i at lave rss til deres sider, fordi brugerne så ikke klikker, "browser" på deres sider.
  • Måske en anelse for svært at forstå. Teknologien er trods alt så tilpas kompliceret (at forstå) at mange vægrer sig ved at bruge den

Er der alternativer?

Man skal også se kritisk på om læsernes tid er omme. Findes der alternativer? Jeg kan ikke umiddelbart se det for mit vedkommende. Google+? Absolut ikke. At indrette Google+ til at kunne fungere som 'magasin' i stil med en læser, er et kunststykke som jeg ikke mestrer og ej heller tror kan lykkes.

Google vil have os på Google+

Google har det seneste 1½ år målbevidst forsøgt dels at lokke, dels at tvinge brugerne over på Google+. Rent forretningsmæssigt er det nemt at se hvorfor. Konkurrencen om reklamekronerne er benhård. Rss-brugere hører ikke til Google kerneområde: Søgning. Her er Google+ meget mere egnet. Og hvad enten man nu kan lide det eller ej, så har Google besluttet at dens tidligere websted-til-websted-sortering nu skal udbygges med person-til-person-sortering.

Også det kan man forklare: En altovervejende del af Googles brugere foretrækker det på denne måde. Og når det nu kan lade sig gøre, presset fra Twitter og Facebook, så er de svært at se at Google egentligt har noget andet valg. Om man så kan lide det eller ej.

Google har i mange år vænnet os til at den skal kunne tilbyde det hele. Meget mere end søgning. Kik på Google-Guides oversigt over tilbehør til Google. Hvad Google har gjort siden november 2011, er målbevidst at satse på søgning. Nu altså med dine personlige ting involveret. Alt andet bliver luget ud. I den sammenhæng har brugen af Læser været for ubetydelig.

Kort sagt: Googles strategi pt er at bevare alt det som i væsentlig omfang kan bidrage til kerneproduktet: Søgning. Hvis noget 'ekstra' såsom email, fotoer mv. kan bidrage til det, bliver det omstillet og indrettet til Google+. Enhver der brugte Picasaweb i dets oprindelige koncept og i stedet sagde ja til at dele fotoer via Google+, kan nikke genkendende til det.

Jeg ved ikke om det er en fejl. Men her til morgen er Læser/Reader endog taget af som valgmulighed, check det nedenstående billede:


Hov, hvor forsvandt Google Reader/Læser lige hen? Er den allerede taget af menuen?

lørdag den 16. marts 2013

Exit Google Reader

Jeg fik et chok da jeg læste at Google planlægger at nedlægge Google Reader 1. juli 2013. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Det kan da godt være at vi ikke er så mange som benytter os af det. Og det kan godt være at Google er helt vilde med at få os på Google+. Men alligevel: Hvorfor? I blogposten står der at de er kede af det. At nedlæggelsen skyldes at der er for få der bruger den, og at de vil koncentrere sig om få produkter.

Google Reader giver os 3 måneder til at finde et alternativ. Imellemtiden er det muligt at downloade sine data så det bliver nemmere at overføre til en anden Læser. Det må vi jo så se at gøre. Jeg har opgivet at bruge min første RSS-læser, Bloglines. Den tillader mig ganske enkelt ikke at oprette en konto. Men jeg overvejer at bruge FeedReader. Jeg forsøgte at oprette en konto, men ordverifikationen virkede ikke. Det gjorde derimod at logge ind via sin Google-konto. Nu prøver jeg den så et stykke tid og ser hvad der sker.

Her er FeedReaders måde at vise feeds på. Umiddelbart ser det ikke så smart ud som Google Læser, men det skal tiden vise.

Måske er det også på tide at finde andre måder at holde sig orienteret på? Den mulighed skal jeg lige overveje. Undervejs i overførslen lugede jeg lidt ud. En enkelt tilbød at sende email med nye indlæg (men det spammer jo så indbakken).

EDIT. For de som vil prøve at forstå de dybere bevæggrunde, er der en længere analyse, bl.a. af en af de tidligere ledende personer bag Google Reader.

Google Reader Blog.

onsdag den 13. marts 2013

I anledning af valget på Grønland

I anledning af valget på Grønland er det et diskuteret emne om Danmark opfører sig som kolonimagt, og om hvor meget Grønland stadig er påvirket af at have været under dansk kolonistyre i hundreder af år. Jeg skal ikke gøre mig klog på det. Men jeg vil til gengæld citere Politievennen fra 13. januar 1821. Så kan læseren selv uddrage sine egne konklusioner på hvordan det fremspirende borgerskab under enevælden opfattede grønlænderne. Teksten er lettere redigeret så de mere gammeldags formuleringer er gjort nutidigt forståelige.

Ønske om bedre brændevin til Grønlænderne

 Ideligen hører man klager over mangel på næring, og at vi have ingen handel, men hvad gøres der for at afhjælpe denne? Søger vi at forædle være naturprodukter, eller at give vore kunstprodukter en sådan grad af fuldkommenhed  at de kunne sættes ved siden af fremmedes? Sker dette ikke, så hjælper al klynken og klagen slet intet, men vil ville komme til at tåle, at selv den lille handel, der endnu forundes os, går til grunde og falder i hænderne på flittigere og handelskyndigere nationer; for hvem vil fortænke køberne i at vælge bedre vare.

Disse tanker faldt anmelderen ind, da han hørte fortælle, at det danske kornbrændevin, som sendes til Island og Grønland, sædvanligen kun bestilles til 7 ¼ grad efter Spendrups gradestok, imedens det, her udvælges i almindelighed holder 8 grader.

Ville man ikke unde disse vore fattige, arbejdsomme medbrødre, der leve i et hårdt klima, vore produkter så gode som vi selv have og bruge dem, så burde man dog gøre det for interessens skyld, at man måske ikke siden forgæves skal klage over, at også denne handelsgren er gået forloren til stor tab for landet; thi man vil dog vel ikke anse det for en umulighed, at disse mennesker, hvor nøjsomme de end have været og taget til takke med hvad man fandt for godt at byde dem, jo engang kunne blive opmærksomme og få smag på noget bedre, og at der da nok vil finde de, der ville sende dem gode og forsvarlige vare, er vist ikke at betvivle.

Da de københavnske brænderier stå i ord for at kunne levere gode og forsvarlige varer, og da vor handel kun er liden, og som følge deraf afsætningen på brændevin ikke betydelig, så er det troligt, at mange af vore brændevinsbrændere kunne ønske at tage del i en leverance. Anmelderen anser det derfor gavnligt i flere end en henseende, om vedkommende ville foranstalte en licitation når et kvantum brændevin skulle forsendes, man ville da både erholde forsvarlige vare og en moderat pris.

Skål. Kasuutta. Der ligger mange indforståede oplysninger i teksten. Anmelderen ville måske det grønlandske folk det godt. Me-en. Det kan jo så diskuteres om det lykkes, og hvor relevant dette område er. Den er iøvrigt taget fra endnu ikke offentliggjorte skanninger af dette pudseløjerlige tidsskift. Som københavnerne burde have bedre adgang til. Og måske også snart får?

Googles reklamer

Oprindelig gjorde Google et stort nummer ud af at forsikre at reklamer var adskilt fra søgeresultaterne, fx yderst til højre i søgeresultatet, og klart afmærket. Senere skelnede de mellem reklamer og sponsorerede links. Og nu er reklamer umærkeligt gledet ind på linje med hvad andre søgemaskiner i sin tid lavede.

Kampen om reklamekronerne

Forklaringen er at Googles økonomi er baseret på reklamer. Google sidder på langt hovedparten af onlinereklamerne, men er i de seneste år blevet presset af Facebook. Det har skærpet konkurrencen, og sat over for alternativet at opkræve betaling for søgninger og tjenester, har Google i stedet tilpasset retorikken med fx at mange hjemmesider er afhængige af at Google henviser til dem via reklamer. Selskabet går af og til til grænsen af det tilladelige, se sagen med Safari-brugere, hvor Google betalte en bøde.

Reklamer er blevet en del af hverdagen på internettet. Har jeg her klikket ind på Kia's hjemmeside for åbent hus og præsentation af deres nye bilmodeller? Nej, det er såmænd Jyllands-Postens hjemmeside.

Hvad, hvor og hvordan

Annoncer optræder mange steder når man bruger Google:
  • Ved og i søgelisterne, maps/kort og både når man er logget på og når man ikke er.
  • Email. Her befinder de sig flere steder: Over listen og fx ude i marginen. Annoncerne kommer når man åbner for en bestemt email.
  • Handel. Dette er der vel heller ikke nogen som finder unaturligt?
En velkendt situation når man søger på Google. Her på New York City. Øverst er der to annoncer ("Annoncer der relaterer til New York City") der godt nok har en farvet baggrund, men baggrunden er så svær at se, at den dårligt skiller sig ud fra det første søgeresultat, der altså er nummer tre. Desuden er der til højre en længere spalte med reklamer (Annoncer).

Reklamerne kan have forskellig form:
  • Tekstreklamer. Disse er vel de mest almindelige. De er små, men til gengæld kan de ofte være vanskelige at skelne fra et søgefund eller en del af emailen.
  • Billedreklamer.
  • Videoreklamer.

Der er flere forhold som påvirker hvilke annoncer man kommer til at se:

  • De søgeord man aktuelt bruger. I søgninger vil man ofte se reklamer som indeholder ord eller beslægtede ord med det man har søgt på.
  • De søgeord som man tidligere har brugt.
  • Ens webhistorie - hvis altså man er logget på sin Google-konto.
  • Det sted man søger fra.
  • Hvornår i døgnet du søger.
  • Hjemmesider som man har klikket på og som har købt annoncer hos Google.
  • Hvad man har klikket Google+ på.
  • Ens Google+-profil.

Af denne liste fremgår også hvordan man selv har mulighed for at påvirke hvilke reklamer man vil se, eller for manges vedkommede: Ikke ønsker at se. Som et biprodukt af Google automatiske Page Rank-sortering ser det tilsyneladende ud på at Google uforvarende videreformidler folks fordomme om navne.

Det er vigtigt at gøre sig klart at man ikke kan slippe for at se reklamer, kun prøve at påvirke hvilke reklamer der bliver vist:
  • Blokere reklamer over maillisten. Dog med et maximum på 500 steder. Hvis man blokerer for en hjemmesides reklamer, vil  andre reklamer som linker til stedet også blive blokeret.
  • Framelde tilpassede reklamer. Det er vigtigt at notere sig at dette ikke betyder at man ikke længere vil se reklamer, men Google vil bare lade være med at bruge ens personlige oplysninger til at udvælge dem. Disse reklamer vil du så ikke længere kunne blokere.
Google bedyrer at visningen af reklamer foregår fuldstændig automatisk og at der ikke er nogen mennesker som læser ens email. Det lyder for så vidt troværdigt nok. Dette ville kræve en enorm arbejdskraftressource som selv Google ikke ville kunne betale.

I betragtning af at Google er altdominerende på reklamemarkedet, er det egentlig forbløffende så procentvis lidt de fylder. Jeg afprøver et stort antal programmer i privat og embeds medfør, og det er næsten umuligt på forhold at afmelde reklamer, forklædt som "informationsemails" fra dem. Fair nok: Jeg får et gratis produkt, selskaberne forbeholder sig ret til at ville sende mig reklamer om udvidelser af gratisprogrammet eller andet. Og som regel er der også i reklameemail en mulighed for at afmelde det.

Så der er ikke meget du kan gøre ved reklamerne. De er der og de forsvinder ikke. Der kan fra selskab til selskab være forskel på hvor villige de er til at oplyse hvorfor lige præcis du ser lige præcis de og de reklamer. Og deres politik kan være mere eller mindre åben om det. Herefter er det op til brugerne selv at reagere. Og passe på sin sikkerhed.

Vi slipper ikke for reklamer

Der er intet der tyder på at der vil komme et forbrugeropgør med reklamerne. Kun knap en fjerdedel af PostDanmarks kunder har valgt Reklamer Nej Tak, selv om de her har en mulighed for helt at slippe for reklamer og gratisaviser. Så selv om man her har en nem måde at undgå reklamer, så er der 3/4 som ikke gør det. Her taler vi endda det private rum. Internettet er et offentligt rum.

Ud over at slippe for reklamerne, ville man også spare miljøet for 60 kg. papir og 140 kg. CO2. Jeg ved ikke hvad miljøregnskabet er for internetreklamerne, men jeg gætter på at det er væsentligt mindre.

Personligt kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har klikket på en reklame. Jeg har vænnet mig til at se reklameblokkene som "blinde pletter". Det betyder sikkert at jeg nogen gange kommer til at forveksle ikke-reklamer med reklamer.

Internationalt er det meget almindeligt at ting er reklamefinansierede. Det har vi ikke rigtig tradition for i Danmark - endnu. Og reklamekronerne er så heller ikke så mange at der kan komme så meget finansiering ud af dem.

Annoncepræferencer.

torsdag den 7. marts 2013

Danske bøger i fuldtekst i Google Bogsøgning

Jeg har tidligere på webloggen udbredt mig om hvor ufuldstændig søgefunktionen i Google Bogsøgning er. Dette er en skam, for der findes rigtig mange gode fuldtekstbøger, som man kun finder ved alt for ihærdig og vedvarende søgning. Man kan ikke være sikker på at finde netop det man søger. Men jeg har nu gennem to år oprettet poster i Københavns Biblioteksbase så man i det mindste kan finde de bibliografiske henvisninger der.

Desværre fungerer heller ikke dette linkapparat perfekt. Bindværkerne "snakker" ikke rigtig sammen med standarderne på publikumsdelen, så publikum ikke får set henvisningerne. Derfor har jeg oprette en tredje mulighed for et overblik over Google Bogsøgnings fuldtekster. Som er meget nemme at adminstrere i fremtiden hvad angår opdatering. Ojourføringen af dem vil for fremtiden være et overkommeligt arbejde.

Det er følgende tre oversigter:


Listerne har også i nogen udstrækning aktive link, så du direkte kan linke over i fuldtekstmaterialet. Andre gange er linket inaktivt, så du må kopiere det i adresselinjen. Men jeg håber da at det hermed er blevet nemmere. God læsning!

tirsdag den 5. marts 2013

Fra Google+ til Picasaweb

De fleste der for år tilbage oprettede fotoalbum i Google Picasaweb og dernæst tilmeldt sig Google+, har på det seneste oplevet at blive omdirigeret til Google+ når de loggede på Picasaweb. Google+ er en helt anden form for fotopræsentation end Picasaweb. Og der er for- og bagdele ved begge.

Her er Google+ præsentationen af dine fotoalbum. Det er specielt indrettet på at du skal socialisere med fotoerne på Google+. Og der skulle også være mere plads, du kan uploade større billeder mm. Men i forhold til det gamle Picasaweb er der gået adskillige funktioner tabt. Bemærk den blå afmærkning i adresselinjen. Dette nummer kan du bruge til at komme tilbage til Picasaweb.

Indtil for ca. en måned siden var det muligt at omgå at blive ledt over i Google+ automatisk ved at klikke på sin Konto (øverst til højre) og dernæst på Produkter. Linket til Picasa Web Album ledte så over i den gamle brugergrænseflade. Men på det seneste har jeg oplevet at den vej fungerer lidt on/off. Og flere og flere gange bliver du bare dirigeret automatisk videre til Google+. Det gælder også hvis du skriver fx

https://picasaweb.google.com/lh/myphotos 

Jeg har fundet en hollænder som har fundet en anden måde. Den er mere besværlig den første gang, men man kan jo dernæst gemme den i foretrukne. Så længe den altså virker. Metoden er at skrive det følgende i adresselinjen:

https://picasaweb.google.com/[dit webalbumsnummer]?noredirect=1

Dit webalbums nummer kan du finde ved at gå ind på Fotoer (Photos), dernæst i fanebladet Albums. I adresselinjen forekommer der nu en adresse hvori indgår et 21-cifres nummer. Se skærmbilledet ovenfor, kig i adreselinje. Mit er fx 118288251074946880079. Dette indsætter du nu i adressen, altså i mit tilfælde:

 https://picasaweb.google.com/118288251074946880079?noredirect=1


Dette fører i hvert fald indtil videre over i det "gamle" Picasaweb-billede, der altså giver nogle andre muligheder end Google+. Jeg ved ikke hvor længe disse muligheder er der. Men nu er tricket givet videre.

Det gamle Picasaweb har bl.a. en menu, Handlinger, hvorfra du har adskillige muligheder for at behandle dine albums som 'rigtige' fotoalbum, og ikke bare som noget der skal deles på Google+. Du kan også lave en stedsangivelse og mange andre ting.

fredag den 1. marts 2013

Oversættelser

GramTrans er et skandinavisk bud på en maskinoversættelse, hvis du ikke vil betale dig fra at få en kvalificeret oversættelse fra en professionel oversætter. Jeg skrev i 2008 om den. I starten skulle man betale for at få tekster oversat, men i over et år har det været tilladt at få en sætning oversat kvit og frit. Så hvordan klare den sig i forhold til de "store" maskinoversættere som Google Oversæt og Bing Translate?

Engelsk til dansk

Jeg har lavet nedenstående test af nogle rimeligt simple tekster fra aviser. Først et eksempel hvor jeg oversætter fra engelsk til dansk. Her er den originale tekst (New York Times om Mali):

Mali, a former French colony, is a West African nation that had often been cited as a democratic model. But in March 2012, mutinous soldiers in Bamako, the capital, rose up in a coup, overthrowing the elected government of President Amadou Toumani Touré.The soldiers were angry over the government’s mishandling of a rebellion by nomadic Tuareg rebels in the country’s vast northern desert. But shortly after the coup, the Tuareg rebels first seized much of the north and then were themselves pushed out by Islamist extremists.

Jeg har tilladt mig at lave en lille amatøroversættelse af teksten. Undskyld, salig lektor Kjeld Tofte-Hansen (min afdøde engelsklærer på Sønderborg Statsskole, og nummer tre fra højre i midterste række på billedet) .

Mali, en tidligere fransk koloni, er et vestafrikansk land som ofte betegnes som en demokratisk model. Men i marts 2012, gennemførtee oprørssoldater i hovedstaden Bamako et kup og væltede præsident Amadou Toumani Toure's valgte regering. Soldaterne var vrede over regeringens dårlige håndtering af et oprør af nomadiske tuareger i landets nordlige store ørken. Men kort efter kuppet, erobrede tuaregoprørerne først meget af den nordlige del og blev dernæst selv fortrængt af islamiske ekstremister.

I Google Translate er denne tekst blevet til:

Mali, en tidligere fransk koloni, er en vestafrikanske nation, der var ofte blevet nævnt som en demokratisk model. Men i marts 2012, steg oprørske soldater i Bamako, hovedstaden, op i et kup, som væltede den folkevalgte regering under præsident Amadou Toumani Touré. Soldaterne var vred over regeringens dårlige håndtering af et oprør ved nomadiske Tuareg oprørere i landets enorme nordlige ørken. Men kort efter kuppet, Tuareg oprørerne først er anlagt meget af nord og derefter selv var skubbet ud af islamistiske ekstremister. 

Og i konkurrenten Bing Translate:


Mali, tidligere fransk koloni, er en vestafrikanske nation, der ofte havde været nævnt som en demokratisk model. Men i marts 2012, oprørske soldater i Bamako, hovedstaden, steg op i et kup, styrte præsident Amadou Toumani Touré valgte regering. Soldaterne var vrede over regeringens mishandling af et oprør af nomadiske Tuareg oprørerne i landets store nordlige ørken. Men kort tid efter kuppet beslaglagt Tuareg oprørerne først meget af nord og derefter blev sig presset af islamiske ekstremister.

Sætning for sætning har jeg kørt den igennem GramTrans et par gange, og fået dette:


Mali, en forhenværende fransk koloni, er en vestafrikansk nation der ofte var blevet citeret som demokratisk model. Men i marts 2012 steg rebellerende soldater i Bamako, hovedstaden, op i et kup, væltende den folkevalgte regering af præsident Amadou Toumani Touré. Soldaterne var vrede over regeringens fejlhåndteren af et oprør af nomadiske Tuaregiske oprørere i landets store nordlige ørken. Men kort efter kuppet konfiskerede de Tuaregiske oprørere meget af norden og var sig derefter masede ud af Islamist-ekstremister for første gang.

Tja, alle oversættelser gør ca. halvdelen af  teksten forståelig, men resten skal man med megen fantasi gætte sig til. Bagdelen ved GramTrans er de lange svartider og at man kun kan oversætte en sætning ad gangen. Og desværre ser det ikke ud til at være anstrengelserne værd, den er ikke bedre end Google Oversæt.

Tysk til (engelsk til) dansk

Nuvel, jeg har også lavet et eksempel fra tysk, Allgemeine Zeitung:


Namibia ist ein Land mit vielen Gesichtern – seien es die weiten Landschaften, unterschiedliche Volksgruppen oder die faszinierende Flora und Fauna. Um den AZ-Lesern diese Vielfältigkeit des Landes weiter zu vermitteln, haben wir einen Aufruf gestartet, bei dem die Leser aufgefordert wurden, ihre schönsten und interessantesten Eindrücke, die mit der Kamera festgehalten wurden, an uns zu senden. Unter der E-Mail-Adresse: wschmidt@az.com.na können alle Fotos, die in den kommenden Tourismus-Journalen, beziehungsweise Tourismus-Seiten abgedruckt werden sollen, eingesendet werden. Die Bilder sollten auf keinen Fall kleiner als 500 kb sein, damit eine gute Druckqualität garantiert ist. Außerdem sollte noch eine kleine Beschreibung beiliegen, wo und wann, bez. unter welchen Voraussetzungen und mit welcher Kamera das Foto gemacht wurde. 

Igen prøver jeg Google Oversæt:


Namibia er et land med mange ansigter - uanset om de enorme landskaber, forskellige etniske grupper, eller de fascinerende flora og fauna. Til AZ-læsere med denne mangfoldighed af landet fortsætter, har vi lanceret en indkaldelse, hvor læserne blev bedt om at sende deres bedste og mest interessante indtryk, der er optaget med kameraet på os. Under E-mail-adresse: wschmidt@az.com.na alle fotos, der skal udskrives i de kommende turisme tidsskrifter eller seværdigheder, der skal sendes. Billederne må under ingen omstændigheder være mindre end 500 kb, for at opretholde en god udskriftskvalitet er garanteret. Det bør stadig være ledsaget af en kort beskrivelse af hvor og hvornår, rel. under hvilke betingelser og med hvilke kamera billedet blev taget.

Og Bing Translate:


Namibia er et land med mange ansigter - det være sig de brede landskaber, forskellige etniske grupper eller fascinerende flora og fauna. AZ læserne fortsat at viderebringe denne mangfoldighed i landet, vi har iværksat et opkald i som læsere blev bedt om at sende deres smukkeste og mest interessante gengivelser, som blev indspillet med kameraet til os. På e-mail-adressen: Wschmidt@az.com.na, alle fotos skal trykkes i kommende turisme kladder eller turisme websteder kan indgives. Billederne skal være mindre end 500 kb, ikke sikrer en god kvalitet print. Også en lille beskrivelse bør ledsages, hvor og hvornår, om under hvilke forhold og med hvilke kamera, billedet blev taget.

For endelig at hakke mig igennem GramTrans:


Namibia er et land var med mange ansigter - den de vide landskaber, mangfoldige folkegrupper eller den fascinerende flora og Fauna. Um at formidle AZ-Lesernen længere denne mangfoldigkeit af landet, er på vi startet et opråb, ved denne blev opfordret læserne hendes mest dejlige og mest interessante indtryk, den med kameraet blev holdt, til os at sende. Under e-mailadressen: wschmidt@az.com.na kan alle fotos, som i hvilken kommende Tourismus-journal.er, henholdsvis Tourismus-sider henholdsvis Tourismus-sider skulle blive repliceret, blive ettalendt.Billederne skulle være mindre end 500 kb på intet fald, hermed en god trykkvalite er garanteret. Desuden skulle endnu en lille beskrivelse være, hvor og hvornår, vedr. under hvilke forudsætninger og med hvilket kamera fotoet blev lavet.

Også her er klonklusionen at de tre maskiner er fælles om at være lige dårlige til at videreformidle hensigten med teksten. Man skal have en særdeles livlig fantasi for at få meningen frem. Med fare for misforståelser. Men GramTrans klarer sig måske en anelse dårligere end Google Oversæt og Bing Translate.

Tysk til engelsk

Google Oversæt og Bing Translate har et es i ærmet: Nemlig at de også kan oversætte tysk til engelsk. Det kommer til at se sådan ud i Google:

Namibia is a country with many faces - whether the vast landscapes, different ethnic groups, or the fascinating flora and fauna. To the AZ-readers with this diversity of the country continues, we have launched a call in which readers were asked to send their best and most interesting impressions, which were recorded with the camera on us. Under the E-mail address: wschmidt@az.com.na all photos to be printed in the coming tourism journals, or tourist sites, be sent. The images should in no case be less than 500 kb, to maintain good print quality is guaranteed. It should still be accompanied by a brief description of where and when, rel. under what conditions and with what camera the picture was taken.

Og i Bing Translate


Namibia is a country with many faces - be it the wide landscapes, different ethnic groups or the fascinating flora and fauna. The AZ readers continue to convey this diversity of the country, we have launched a call in which the readers were asked to send their most beautiful and most interesting impressions which were recorded with the camera to us. At the E-Mail address: Wschmidt@az.com.na, all of the photos to be printed in the coming tourism journals, or tourism sites can be submitted. The images should be less than 500 kb do not ensure a good quality print. Also a small description should be accompanied, where and when, regarding under what conditions and with what camera the photo was taken. 

Det er stadig en dårlig oversættelse. Men en anelse bedre end den danske. Og hvis man oversætter denne engelske oversættelse til dansk, får man - resultatet på dansk!. Såvel Google som Bing går nemlig en gang rundt om engelsk for så at blive oversat til dansk

Svensk til dansk

Men hvad så hvis vi giver GramTrans chancen for at operere med sit specialområde, skandinavisk? Hvad men oversættelser mellem skandinaviske sprog, når nu vi ved at Google og Bing bruger engelsk som mellemled? Jeg prøvede med en tekst fra Sydsvenska Dagbladet:

Polisen spanar efter allt fler utlänningar som ska avvisas från Sverige. På ett år har antalet efterlysningar ökat från 10 756 till 11 739. Det beror på att många asylsökande från Afghanistan, Afrika och Mellanöstern vistas i Sydeuropa innan de tar sig till Sverige. Enligt EU:s så kallade Dublinregler ska en asylsökande få sin ansökan prövad i det land där han/hon haft möjlighet att först söka uppehållstillstånd.

Her er Googles oversættelse:

Politiet er på udkig efter flere og flere udlændinge at blive udvist fra Sverige. På et år er antallet af henvendelser er steget fra 10.756 til 11.739. Det er fordi mange asylansøgere fra Afghanistan, Afrika og Mellemøsten opholder sig i Sydeuropa, før de kommer til Sverige. Ifølge EUs såkaldte Dublin regler, har en asylansøger deres ansøgninger behandlet i det land, hvor han / hun havde mulighed for at først søge tilladelse.

Bing Translate:

Politiet ser til flere og flere udlændinge til at blive bortvist fra Sverige. I et år øgede antal efter meddelelser fra 10 756 11 739. Det er fordi mange asylansøgere fra Afghanistan, Afrika og Mellemøsten opholder i Sydeuropa, før de kommer til Sverige. Ifølge den såkaldte Dublinregler har en asylansøgere deres ansøgninger behandlet i det land, hvor han eller hun havde lejlighed til at først søge opholdstilladelse

Og endelig GramTrans (ad tre omgange):

Politiet spejder efter alt flere udlændinge som skal afvises fra Sverige. På et år har antallet efterlysninger øget fra 10 til 11. Det beror på at mange asylansøgere fra Afghanistan, Afrika og Mellemøsten er i Sydeuropa inden de tager sig til Sverige. Ifølge EU:s såkaldte Dublinregler skal en asylansøger få sin ansøgning prøvet i det land hvor han/ hun har haft mulighed først at søge opholdstilladelser.

Selv ikke på GramTrans' kerneområde, Skandinavien er dens oversættelse bedre eller dårligere end Google og Bing. Så det er næppe umagen værd at oversætte teksten bid for bid i GramTrans. Hvis altså disse tre eksempler er typiske. Hvad de ikke nødvendigvis er. Hvor gerne jeg end ville sige at lokale oversættelsesmaskiner er bedre end de store multinationale, så må jeg erkende, at det er de ikke.

Bundlinjen

Konklusionen af denne lille undersøgelse må være at oversættelsesmaskinerne ikke er blevet væsentlig bedre i de sidste 4-5 år. Og den lille undersøgelse svarer også meget godt til hvad jeg fandt for et lille års tid siden:

  • At Bing og Google er nogenlunde lige gode (eller dårlige). 
  • At det er bedst at holde sig til de store sprog.
  • At det ikke er ulejligheden værd at bruge GramTrans.

Oversættelser bruges flere og steder på internettet. Så det er værd at bruge den bedste.