Mediekrigen: Frankrig vs. Google

Rimelig ubemærket af danske medier har Google og den franske regering indgået en bemærkelsesværdig aftale. Striden er om Google skal eller ikke skal betale for at hente artikler fra (franske) medier til brug for nyhedsoverblik for søgemaskinens brugere. Google er efterhånden blevet så magtfuld en nyhedsformidler, at firmaet undervejs antydede at det da så bare ville fjerne henvisninger. Hvilket formentlig med et slag ville gøre franske medier ret svære at finde, da Google står for langt over halvdelen af alle europæiske internetsøgninger.

Medierne sidder i en klemme: På den ene side piner det dem at de "gratis" skal stille deres artikler til rådighed for Google. På den anden side er de afhængige af søgemaskiner som Google for at brugerne finder dem (og dermed annoncerne). For i sidste ende er det reklamepengene der bestemmer. Begge parter opfatter med andre ord modparten for at ville malke hinanden. I forvejen er Google oppe at toppes med flere europæiske regeringer som mener at selskabet betaler alt for lidt i skat i landene. For Danmarks vedkommende er det kontoret i Irland som klarer faktureringer.

I februar enedes den franske regering og Google så om at Google dels laver en "Publishing Innovation Fund" på 60 mio Euro fordelt over 3 år til støtte for franske læsere, dels at Google vil udvide partnerskabet med franske udgivere for at øge deres indtægter via annoncer. Fonden vil blive administreret af repræsentanter for medierne, Google og uafhængige eksperter.

Noget lignende er næppe på vej i Danmark. Danmark er som et af de få lande i hele verden ikke med i Google News med en lokal side. Kigger man på Google News' oversigt vil man opdage at Danmark mangler. Mens Sverige og Norge er med. Danske medier har afvist at Google må dyb-linke til danske nyheder. At Google så gør det alligevel, er så en anden sag. Og ifølge en opgørelse over hvem der tjener på annoncekronerne, står Google, Facebook og andre udenlandske selskaber for den største vækst ifølge Danske Medier. Googles vækst i omsætningen er således mere end alle andre lagt sammen. Og det endda i et dårligt år (2012).

Dette har mindre med ideologi og idealer at gøre end med penge. Danske medier er i krise pengemæssig, og det danske mediemarked er generelt meget lille for reklamefinansiering. Endvidere er investeringerne i Danmark gennem snart 10 år fortrinsvis postet i gratisaviser (Urban, Metroekspres osv). Ikke så meget i at udvikle reklamefinansierede internetnyheder. Med lanceringen af MX har dagbladene fået skruet sig selv op i det hjørne. Om det var et klogt skridt af de danske dagblade, vil fremtiden vise. Men aktuelt ser det ud til at sammenlignet med andre europæiske lande sakker Danmark bagud hvad angår fornyelse.

I det hele taget er papiraviserne i alvorlig krise. Selv store, velanset blade som New York Times. Billedet er broget og mudret. Argumenterne kører ofte på et ideologisk plan. Men det må være åbenlyst for de fleste at dette er et slagsmål om annoncekroner. Om at omstille nyhedsmedierne til internettet. Og om hvem der skal nyde godt af indtægterne. I sidste ende er det skribenter som skriver nyheder. Jeg tør ikke spå om hvordan det hele udvikler sig. Men internettet stiller nogle betingelser op som er fundamentalt anderledes end de ca 300 års papiraviser som er blevet en del af vores hverdag.

Link
The Guardian.
ComOn om aftalen.
Business.
Link til medieundersøgelse.