Politivennen

Politivennen er navnet på et tidskrift som udkom 1798-1846.  Det kan opfattes som et billede på den stemning som herskede i tiden omkring den franske revolution 1789-1799, hvor borgerskabet indvarslede afslutningen på enevælden. Herhjemme i mindre målestok indvarslet med tømrerstrejken 1794.

Den københavnske læseverden var stadig uvante med en offentlig debat, og frygten for at "komme i Bladet" var meget stor.  (Wikipedia)

Bladet "Politivennen" kan give et indblik i, hvordan borgere og lærde oplevede livet i 1790'ernes København og de udfordringer, som fulgte med det. (Danmarkshistorien.dk).

Bladet giver et unikt indblik i dagligdagen i datidens Danmark, set ud fra det spirende mandlige borgerskabs syn. I mange af artiklerne er der fordækte hug opad mod magthaverne, men så sandelig og om muligt endnu mere åbenlyse hug nedad mod pøbelen, betlere, utugtige kvindfolk, bønder og ubesiddende folk.

Det bliver brugt i talrige sammenhænge af såvel amatørhistorikere som forskere som kilde til Danmarkshistorien. På internettet vil en Googlesøgning således  resultere i adskillige uddrag og citater fra Politivennen. Fx på Danmarkshistorien,  om prostitution, Rundetårn, dunster og møddinger.

Politivennen snart tilgængelig på internettet

Men værket er enormt. Og hidtil har interesserede i at se bladet i sin helhed været henvist til Det Kongelige Bibliotek. Det syntes Københavns Rådhusbibliotek egentlig var synd. For det har en næsten komplet udgave af tidsskriftet, og som skanningsforsøg er det nu ved at blive digitaliseret.

Digitalisering indebærer som bekendt en mængde problemer: Servere, adgang osv. Og disse forhold er langt fra afklaret endnu. Men vi har fået lov til at lade interesserede smugkigge i de skannede filer. Løftet pegefinger: Ophavsretten tilhører Københavns Biblioteker. Du må downloade filerne og dele dem med andre, så længe du krediterer Københavns Biblioteker og linker tilbage til dig. Du må ikke på nogen måde ændre værkerne eller anvende dem kommercielt.

Bemærk at Skydrive ikke bare åbner for filerne. Du skal klikke på Hent øverst til venstre, og dernæst vælge hvilket program du vil åbne filen i. Det vil normalt være Adobe Reader.

På et tidspunkt regner vi med at kunne lancere hele værket og på en mere præsentabel facon, end som pdf-filer på Skydrive. Interesserede kan eventuelt henvende sig til chef for Københavns Hovedbibliotek, Jakob Heide Petersen, til Rådhusbiblioteket eller undertegnede.

Danmark under enevælden

Det er som sagt København og Danmark i enevældens tid. Hovedstadens befolkning voksede fra 100.000 til 120.000, og den klemte sig vel at mærke sammen inden for voldene! Oven i overbefolkningen var der Slaget på Reden 1801,  Københavns bombardement 1807, tabet af flåden, statsbankerotten 1813, og freden i 1815. Pøbelen rasede mod jøderne, hvis ligestilling måtte sikres af enevoldskongen i 1814, men i stedet resulterede i Jødefejden 1819-1820.

Politivennen har også indberetninger fra fx Helsingør, Holbæk, Nakskov, Bornholm, Odense og Jylland.

Kritikken mod lovgivningsmagten er mest synlig i starten, 1798-1799. Et eksempel er en historie om vejenes tilstand i Danmark, hvor Politivennen angiveligt har modtaget et brev fra en unavngiven læser på Lolland, som beskriver de meget dårlige veje der. Men hensigten er ikke så meget at skrive om de dårlige veje, men årsagen til at det er sådan:

Loven i enhver stat, de være sig givne af konge, direktorium eller senat, må nødvendigen  antages at være givne til at fremme almindeligt bedste. Hensigten opnås mere eller mindre eller undertiden aldeles ikke.

Brevskriveren fortsætter så med nogle overvejelser over hvorfor de ikke opnås, med en underfundig skjult kritik af det lavere embedsvæsen (man skød ikke på hovedet selv, kongen). Anklagerne er sønderlemmende, korruption, embedsforsømmelse eller -misbrug.

Så slår censuren til i 1799. Det politiske farlige nedtones. Senere kommer mere videnskabelige artikler til. Men fra 1830erne synes bladet at have overlevet sig selv.

Emnerne er omfattende og giver et enestående indblik i dagliglivet i datidens København og Danmark. Renlighed i gaderne er et standende problem. Bønder som transporterer dyr gennem gaderne og efterlader skidt og lort. Det blander sig med efterladenskaberne fra beboerne. Larm fra løsgående hunde. Rakkeknægtenes korruption. Manglende belysning. Utætte tagrender som skaber syndfloder over intetanende forbipasserende i regnvejr. Utætte brandhaner. Tiggere. De skønnet 15.000 lysthundes indhug i Københavns fødevarer. Landevejenes (fx nuværende Frederikssundsvej) ufremkommelighed bl.a. pga. at bønderne ulovligt efterlader møddinger på vejen.

Et indlæg (1804, s.7106)  giver flere hints om hvordan forholdene var. Det handler om "forstæderne", området uden for bymuren, altså Vesterbro. Indlægget anker over at beboerne her ikke får aviser og blade. Der er ikke nok købere til at betale buddene. Men i stedet foreslår artiklen at de omdeles med fodposten.

Landsbyen Nørrebro

Her er endnu et par smagsprøver fra nogle tilfældige numre fra 1799. Her et om Nørrebro giver læseren et hav af oplysninger om datidens dagligliv.

Et stykke af Nørrebro er nu draget af den søle hvori det førhen låe, og fodgængere have der erholdt en beqvemmelighed, de aldrig burde savne i nogen stad eller forstad, et ordentligt fortog hvor de gående kan have sikkerhed for vogne og heste. Men da fortoget på Nørrebro har måttet lægges temmelig lavt, og rendestenen kun er liden, så vil ved skarnets nedgang fra kørebroen i rendestenen, og deraf følgende standsning i vandets afløb, fortoget snart oversvømmes med vand og skarn, og man kommer til at vade deri, således som man har været vant til om efteråret og vinteren på fortoget over Peblingesøen, dersom sådant ikke forebygges ved idelig fejning og renholdelse.
Det kan imidlertid ikke tvivles om, at vedkommede, så såvel have sørget for fodgængernes bekvemmelighed jo også ville sørge for, at samme kommer dem til nytte. Det troes, at sådant bedst og med mindst befolkning opnåes, når de beboere, uden for hvis bygning fortoget gåer, fele hver for sin dør, eller rettere sagt, for sin bygnings grund, således som skik er i Kjøbenhavn. Men de, som foruden bygningerne har betydelige havepladser, f. ex. Store Ravnsborg, kunne det vel med billighed pålægges, også at renholde det fortog, som støder til deres havers indhegninger?
Den øvrige del af fortogene kunde hele efteråret og vinteren got renholdes når en mand for sædvanlig dagleje dagleje og med godtgørelse for redskab gaves dette arbejde enten under eftersyn, eller med accord om at holde forsvarligt rent. Der indtræffer ofte sådant vejrligt, at han ikke kan overfare alt arbejdet på 1 eller 2 dage, men han måtte da gjøre det nødvendige først, nemlig at skaffe vandet afløb, og siden efterhånden bortfeje og sammenskovle renligheden.  

Artiklen fortsætter med endnu flere detaljer over endnu 2 sider.

Englændere, tyskere og jøder

Efter englændernes bombardement af København er det blevet kotyme at forbande England hver gang landet omtales. Selv når der er noget at lære såsom fx sociale institutioner. Således i 1809:

England, dette Røverhjem, denne Rede for Uretfærdighed, Grådighed, Selvmord og Mord, Tyveri og Stimandsdød, med et ord for alle en grundfordærvet Nations Laster, har dog adskilligt Godt, som man selv hos sin Fjende bør lade verderfares Ret. Således har man der et Selskab for Musikanternes Enker, og for Svage og Syge...

I det hele taget foregriber nederlaget til England det senere nederlag til Tyskland, i samme årgang:

Tydske Bekjendtgørelser i danske Aviser
I de danske Aviser, der metage bekjendtgørelser, sees ikke sjælden Bekjendtgørelser indsatte på tydsk, hvor Skifteforvaltere indkalde Arvinger, Kreditorer og Debitorer osv. Danske Skifteforvaltere o.a. som lade noget indrykke af sligt i tydske Blade, have den gode skik at oversætte først på tydsk.
Man kan ikke andet, end foreslå Vedkommende, såvel i Provindsen Holsten, som i den Del af Danmark, der kaldes Sønderjylland, at tænke: at det dog virkelig er langt rådeligere, at oversætte på Dansk hvad de i danske Aviser ville lade indføre. Det er dog endnu ikke så sørgeligt med os Danske, at Tydsk er et almenforestået Sprog hos os (thi hvorledes gik det da Modermålet?), og slige Bekjendtgørelsers Hensigt er jo dog, at de skulle forstås.

Men også jøder lægges under mistanke for at tilrane sig penge med ufine forretningsmetoder og anonyme jødiske bagmænd (s. 9051).

Bøger

På forskellig vis berettes om bøgernes forhold. I 1804 (s. 7113) dundrer en skribent over skilte med Boghandling. Han harmes over denne "germanisering" og slår til lyd for det danske ord Boglader. Ironisk advarer han imod at opfinde ord som lærredshandlinger, hørhandlinger, hosehandlinger, modehandlinger, kramhandlinger. Og afslører dermed samtidig hvilke slags butikker der fandtes. I Politievennen no. 364, lørdag den 21. december 1822:

Om lejebiblioteket på Nørregade (forhen i Kristalgade)
Skryd og pral er avisen desværre daglig fuld af, men næppe har man læst noget galere og urimeligere, end bekendtgørelsen af lejebiblioteket på Nørregade, som næsten dagligt gentages i adresseavisen med store bogstaver: "at man kan få 2 bøger ad gangen for 2 mark månedlig". At herved må være en hage, som man siger, kan man allerede formode deraf, at kataloget over denne bogsamling sælges for 1 mk. Indsenderen gik af curiositet hen for at se hvad der var at vente, og fandt da to små reoler, hvori bøgerne løseligen var hensatte, så at de ikke var nær fulde, og dette kalder man et lejebibliotek! Har ejeren ret til slige bekendtgørelser, da må man vel antage, at de andre ejere af virkelige lejebiblioteker er uforskammede i deres fordringer, når de forlange og tage det dobbelte eller tredobbelte i leje mod hin. Men have disse ret hertil, fordi et fuldstændigt og godt lejebibliotek koster betydeligt at anskaffe og vedligeholde, samt at forøge med de nyeste udkomne bøger i forskellige sprog, da er vel de ommeldte avertissementer ikke andet end bind, hvorved publicum lettelig vildledes.

Biblioteksvæsnet for næsten 200 år siden! Debatten fortsætter på s. 5946 og 5984.

I 1819 (nr. 185) er det tilsyneladende helt galt i Helsingør: Der er ingen præster længere. Lig må vente på tilrejsende præster for at kunne blive jordpåkastede og begravet, unge kan ikke blive konfirmeret eller vejledt, børn ikke blive døbt, og en ulykkelig fængslet slave på Kronborg kan ikke høre Guds ord.

En skribent klager over det forfærdende syn af tiggende slaver, indsat i fæstningen og udkommanderet til tvangsarbejde, som uden opsyn tigger de forbipasserende i Store Kirkestræde, uden at deres vogtere gør noget ved det. Artiklen mener at betleriet bør høre op.

Grundtvig

Under overskriften "Kirkespørgsmål" undrer en skribent Holtz sig over "pastor Grundtvig" (Nr. 362, 7. december 1822). Det er såmænd N. F. S. Grundvig som november 1822 var blevet kapellan ved Frelsers Kirke i København.

Hvad var årsagen, hvorfor hr. pastor Gruntvig sidst afvigte søndag (som var hans indtrædelsesdag som præst i vor Frelsers Menighed) ilede så overmåde meget med at forlade alteret ved communionen. Spørgeren og mange med ham frygtede at hr. pastoren kunde være tilstødt noget ondt; thi i modsat tilfælde byder skik og brug, at den præst, som uddeler brødet, forbliver sålænge ved alteret, indtil den anden præst er færdig ved vinens uddeling samt ønske og bøn for communitanterne. 

Han får dog læst og påskrevet i næste nummer, hvor der også er utvetydige hentydninger til Politivennens ukritiske videreformidling af hr. H.'s bagvaskelser:

Spørgsmål til hr. Holtz
Motto: Ist es vernünftig und christlich von demherrn Holtzen
zu schiessen auf den Gottes Mann dergleichen Bolzen?
I sidste nummer af Politievennen har en vis hr. Holtz fortalt, at hr. Pastor Grundtvig, ved sin indsættelse i vor Frelser Kirke, da hans arbejde ved den hellige nadver var færdigt, ilede fra alteret inden hans medhjælpers forretning var tilende. Da det modsatte af en slig bortilen eller er skik og brug, formoder hr. H. at hr. Past. måske har fået ondt. Denne formodning er sikkert ved grundet, da man ikke kan forudsætte ubekendtskab med embedsforretninger som grund til mandens bortilen. Men, hvorfor skal manden trækkes fra alteret ind i Politievennen? Var de sømmeligt, at hr. G. bekendtgjorde sit onde eller lod det bekendtgøre for menigheden på stedet, eller siden i de offentlige tidender? Og er det passende, at hr. H. trækker den stakkels mand, nolens, volens (enten han vil eller ikke) fra Guds hus ind i et offentligt blad, midt blandt hunde, gravere, bagere, mursvende og rendestensbrætter? Hvorfor har de gjort det, højtærede? Er det for at lade deres vittighed spille og stille manden i et forargeligt lys? Eller er det, for at give manden et godt råd og bidrage til hans bedste? Er det videbgærlighed der har frembragt deres såkaldte kirkespørgsmål? Jeg vil tro, at de besvarer de tvende sidste spørgsmål med Ja, og de andre med Nej. Uden at have den ære at kende dem, vil jeg forudsætte, at de har spurgt i en god hensigt, men jeg vil igen spørge dem, om det ikke havde været klogere og høfligere af Dem, at have henvendt Dem personligt til hr. G. og skiftligt eller i hans egen stue fremsat deres spørgsmål til ham, eller også i Poliltievennen spurgt i almindelighed, uden at nævne manden? Thi selv den, der kun ynder ham, som digter og oldgrandsker, men ikke, som åndelig taler, kan ikke billige denne handlemåde.
H. C. Wosemose. (Mosemose?)

Jo, den demokratiske debat, meninger der krydses, er så småt i gang. Det er blevet legitimt at sætte spørgsmål. Og sådan har det vel fortsat helt op til vore dage ....

Wikipedia om Politivennen.

Hvorfor Bogsøgning ikke er så ligetil

Det er et velkendt fænomen på internettet at gode databaser ikke nødvendigvis er nemme at søge i. Et eksempel er Infomedia som indeholder en guldgrube af artikler fra de seneste ca. 20 år. Men de er bare svære at søge i pga. brugergrænsefladen. Desuden hæmmet af langsomme svartider (selv om de er blevet bedre end for bare 2 år siden). Som Infomedia indeholder Google Bogsøgning et tocifret antal millioner skannede og digitaliserede bøger. Her går det superhurtigt, men søgemekanikken fungerer ikke optimalt.

Mangler ved flerbindsværker

Du kan prøve efter. Hvis du fx gerne vil finde alle årgange af Videnskabelige Meddelelser fra Den Naturhistoriske Forening (og de findes i fuldtekst 1849-1871), så er det ikke så enkelt. Oftest vil du finde 2-3 i søgeoversigten. hvor du så vil få mulighed for at kigge på "flere udgaver" (more editions). Hvis du klikker her, vil du typisk få 7-10 årgange af bladet. Men altså langt fra de 22 årgange som bevisligt findes. Jeg har fundet dem.

Hvis du har en mistanke om at noget findes i Google Bogsøgning, fx alle bind af flerbindsværker, tidsskriftårgange mm. er du nødt til at lave forskellige krumspring for at tvinge posterne frem i søgeresultaterne. Et krumspring er allerede nævnt: Det med flere udgaver. Men som sagt er det ikke nødvendigvis nok. I tilfældet med tidsskriftet, kan du notere hvilke årgange der mangler. Da jeg gjorde det, var det i første omgang 14 årgange.

Jeg gentog derfor en søgning på tidsskriftets titel, men satte et manglende årstal bagved. Og så kiggede jeg søgelisten igennem, klikkede på flere udgaver, og fik 9 nye årgange med. Men manglede stadig 5. Ved at gentage søgningen, nu med et årstal fra en af de fem manglende årgange, fik jeg fremtvunget flere årgange. Stadig mangler jeg dog tre. Her er kun et at gøre: Vente et par uger. For jeg ved af erfaring, at der kommer andre resultater frem.

Hvis du ikke orker at lave alle disse krumspring, kan du søge dem på Bibliotek.kk.dk, Københavns Bibliotekers hjemmeside. Ad åre, og hvis bevillinger gives, vil de vel også være at finde på Bibliotek.dk. Men sådanne opgaver har absolut laveste prioritet i biblioteksvæsnet.

Mangler ved bogtitler

Det gælder ikke kun for flerbindsværker. Jeg har tidligere fundet "Det menneskelige øie" i en fuldtekstversion, så jeg ved den eksisterer. I dag prøver jeg at efterkontrollere den. Først med en generel søgning på titlen. Det giver nedenstående resultat: To versioner, som ikke er i fuldtekst, og med andre adresser.

Her er resultatet af onsdagens efterprøvning af om jeg kan genfinde fuldtekstudgaven. Som det ses, er der tale om to "No preview"-udgaver. Forgæves prøver jeg at finde fuldtekstudgaven.

Jeg forsøger med de kneb som Google stiller til rådighed at få fuldtekstudgaven frem: Afgrænser på forskellig vis, således som man nu kan gøre det med venstremenuen eller i den avancerede søgning. Men Bogsøgning vil her til morgen ikke ud med udgaven.

Med andre ord. Hvis jeg ikke på forhånd vidste at den fandtes, ville jeg i god tro mene at den ikke var med i Google Bogsøgning. Men det er den altså. Hvis jeg prøver linket fra Københavns Biblioteker, så kommer den frem, nok så nydeligt. Og dette er noget som jeg har erfaring med er mere reglen end undtagelsen.

Her er forsiden på fuldtekstudgaven. Den kan downloades i PDF eller EPUB. Eller ses på skærmen. Den kommer bare ikke frem når du søger på den - i dag. Måske finder du den når du søger?

Mulige årsager til manglerne

Irriterende? Ja i den grad. Det er meget utilfredsstillende at Google Bogsøgning ikke er mere præcis. Og det gælder især for ældre litteratur. Jeg ved ikke om det er en børnesygdom som bliver rettet i fremtiden. Indtil videre vil du kunne finde dem som bibliografiske poster i Københavns Bibliotekers base. Og de bliver overført med sneglefart til Danbib. (Vi er nu engang hverken nationalbibliografer eller har uanet katalogafdelingskapacitet).

Min fornemmelse er at Google hver gang du søger på noget, lynhurtigt finder de første 6-700 passende hits, og dernæst stopper søgningen. Det er så ikke de 6-700 samme hits du finder hver gang. Men dette er ren fornemmelse. Jeg har ingen som helst dokumentation, anden end min erfaring med tusindvis af bogsøgninger, at bygge det på.

Der kan også være fejl hvad angår læsningen af det indskannede billede. De indskannede billeder bliver jo nemlig omsat til tekst, og her er fejlene, især for gotiske bogstaver (fraktur) ret stor, især på dansk. Og søgning foregår i disse tekstfiler, ikke i det skannede billede. Hvis fx ordet Øie ikke er korrekt 'oversat' i fuldtekstudgaven, vil Google ikke finde den.

Sammenfatning

I punktform kunne denne utilfredsstillende fremgangsmåde sammenfattes sådan:

1. Foretage en søgning.
2. Klik på Flere udgaver.
3. Undersøg om noget måske mangler. Lav en ny målrettet søgning på det du mangler.
4. Klik i Flere Udgaver.
5. Gentag punkt 3-4 nogle gange, indtil mulighederne er udtømt.
6. Vent et par uger og gentag søgningen.

Søgetips for digitaliserede bøger

For knap 10 år siden ville det være meget besværligt at søge tværgående emner i bøger. Hvis en forsker skulle undersøge et emne som: Hvad sagde "de gamle" om jøder? Så var den hårde metode at gennemlæse bøgerne, og fx lægge små postit-sedler ind ved citaterne. Anderledes i dag. Det er blevet uendeligt meget nemmere. Men der er stadig problemer. Herom skal dette indslag handle.

Fra bog til billede til tekst 

Bøger som ikke allerede findes digitalt, skal først digitaliseres. Lidt ligesom med negativ-fotoer. Teknikken er at man først affotograferer siderne, altså laver en billedfil. Herefter anvender man på denne billedfil en særlig teknologi, kaldet OCR (optical character recognition). Den omsætter billedets bogstaver til en tekstfil. Hvor godt dette går, afhænger af hvor god teknologien er i stand til at genkende bogstaver. Herefter er det så muligt at søge i tekstfilen. Men teknologien er ikke optimal: Sålænge det er "moderne" bogstaver, er fejlprocenten minimal. Men hvis fx teksten er utydelig eller bogstaverne er "mærkelige" (læs: gotiske) kan der være en endog meget betydelig fejlmargin.

For digitaliserede ældre bøger med gotisk skrift sker der mange fejl som fx at o og e bliver til c, j til i og æ til a. Specielt store bogstaver bliver ofte mistydet. Endvidere kan billederne være fra slidte bøger. Der sker også fejl som fx at r læses som i eller k som t. Hvilket skyldes at gotiske udgaver af disse bogstaver minder om hinanden.

Jeg har også på fornemmelsen (uden at kunne bekræfte dette), at Google Bogsøgning lige lader stavekontrollen komme indenom tekstfilerne. I hvert fald har jeg lagt mærke til at engelske, tyske og franske bøger er meget bedre end danske. Dette kan skyldes at stavekontrollen på dansk ikke er så god som på disse sprog. (Dette sidste er jeg til gengæld ret sikker på).

Men hvor stort er problemet? Og hvad kan vi gøre ved det? Ikke ret meget. Ud over hele tiden at prøve søgeteknisk at kompensere for de nævnte fejl og mangler. Kunsten er så: Hvordan gør vi det?

Dette går galt med gotiske bogstaver

Jeg prøvede at finde en slags "facitliste" til noget som Google Bogsøgning burde finde. I en bog jeg er i gang med at læse om jøder i Danmark siden middelalderen har jeg fundet en del henvisninger til bøger fra før 1871 som findes i Google Bogsøgning. Ideelt set burde Google Bogsøgning altså kunne finde disse citater. Men det gør Google Bogsøgning ikke. I hvert fald ikke hvis du søger på jøde og alle afledniniger heraf. Lad os se hvorfor.

"Facitlisten" er Christiern Pedersens skrifter 1851-52, bind 1 og bind 2. Her henviser den omtalte bog bl.a. til siderne 283, 291, 313, 316, 327 og 333. Der er to problemer som en "moderne" søgning på jøder ikke tager højde for.

1. Andre stavemåder, anden "retskrivning". Kigger du på billedudgaverne, finder du hurtigt ud af at Pedersen ikke stavede jøde med j, men med i. Altså iøde. Ikke desto mindre hjalp det ikke noget at søge på iøde og afledninger. Fejlen lå et andet sted:

2. Forkert transformering: ø oversættes til o. Teknologien havde ikke registreret ø, men oversatte ret konsekvent ø til o. Så, den korrekte søge er altså ordet iode og alle afledninger deraf (ioder, ioderne, osv)

Dette er ikke optimalt. Jeg skal gøre opmærksom på at det især er med gotisk skrift at du kan støde ind i sådanne problemer. Når blot vi er opmærksomme på dette, er digitaliserede bøger umådelig tidsbesparende. For når vi nu har erfaret dette, kan vi jo gå ombord i hvad danskere har skrevet om jøderne gennem tiderne. Mynster, Kierkegaard, Hans Tausen, Grundtvig. De er der allesammen. 

Men der er også andre godbidder at hente. Bl.a. kan du i Kongelige Rescripter, mv. fra 19. sept. 1793 (s. 631) læse  Refer. (til Hof- og Stads-Retten i Kjøbenhavn), ang. Forhold med Portugiis-Jødernes Eeds Aflæggelse i Rettergangs-Sager.

 Fremfor at skulle gennembladre tusindvis af sider af kongelige rescripter, kan en ganske enkel ordsøgning i den digitaliserede udgave lynhurtigt give mange gode fund.

Eller tag de nye arkæologiske fund som blev omtalt i Politiken fra 22.4.2012 om samaritanerne. Disse er allerede antydet i J. P. Mynsters Blandede skrifter, 2. afdeling, første bind, s. 33ff. Men vi kan også konstatere at han fejlagtigt tog Bibelens ord om Salomons tempel for pålydende. Mens arkæologiske fund snarere støttet den fortiede samaritanske tradition.

Digitalisering et kæmpeskridt fremad

Når det er sagt, så skylder jeg lige at sige at digitaliseringen er et kæmpeskridt fremad i forhold til de analoge bøger. Det er et meget potent materiale vi som læsere har fået i vores hænder. Og det giver menigmand som forsker mere frihed og muligheder  end vi havde tidligere. Derfor er der ingen grund til at holde sig tilbage pga de ovennævnte vanskeligheder.

Der er sprængstof i de gamle bøger. Historiens hjul drejer. Og vi drejer med. Dejligt at vi nu kan kigge i hjulsporene for ikke at glemme historien! Men alting er ikke lige nemt. Det kræver stadig et godt kendskab til mange ting at kunne søge. Måske heri har bibliotekarer stadig en berettigelse, såfremt vi bliver mere opmærksomme og dygtigere? Det gør vi kun ved at kende for- og bagdele ved den nutidige teknologi.

Bibliotekerne og informationsalderen

Infotoday har en tankevækkende artikel om bibliotekernes rolle i informationsalderen, eller i hvert fald siden årtusindskiftet. Den opremser nogle milepæle i forholdet mellem bibliotekerne og internettet. Mange af artikelforfatterens synspunkter kan jeg nikke genkendende til, så her en sammenblanding af artiklen og de tanker jeg havde ved at læse den.

Emnekatalogernes tidsalder (-ca. 2006). Faget stadig på banen.

Først var der emnekatalogerne. Tanken om at vi kunne overføre katalogiseringen af alverdens internetsider til et katalog. Eller i hvert fald de bedste af dem. Jeg husker endnu at jeg på nogle af mine første kurser for næsten 10 år siden havde regnet ud at selv dengang ville det tage flere tusinde katalogisatorer over 80 år at udføre dette, selvom de kunne indeksere en side i sekundet og arbejdede 24 timer i døgnet. Yahoo gik forrest her, men på biblioteksområdet var der fx Librarians Index to the Internet, LII (nu sluttet sammen med Internet Public Library IPL2) og danske bibliotekers Netguide BNG (om nogen husker den, domænet nu til salg).

 Librarians' Index to the Internet. Bibliotekarers drøm om at kunne være formidler af de bedste sider for væres brugere. Projektet lukket og ideen opgivet.

Bibliotek 2.0. (ca. 2006-2010). Et optimistisk halmstrå?

På min første ILI konference i 2005 var det store buzz-ord Web 2.0, specielt Bibliotek 2.0. Vi skulle begejstres for sociale netværk, Bloglines, weblogs, IM, Flickr mm. Altså en række redskaber som skulle gøre det nemmere, og en anderledes måde at tænke internet. Vi diskuterede hvad blogs kunne bruges til i bibliotekssammenhæng, osv.

I praksis gik det anderledes. De fleste biblioteker satsede på at lave virtuelle "læsesale". Samtidig med at de store centralbiblioteker på stribe nedlagde de fysiske - som af flere grunde var blevet udkonkurreret af det allestedstilgængelige og langt bedre og hurtigere opdaterede internet. I stedet investerede bibliotekerne i meget dyre licenser til hundredvis af databaser, mange som vi før havde i bogform. Erfaringen med dette er at omend de har et publikum, så er de aldrig blevet det tilløbsstykke vi ønskede os. Besværlige brugergrænseflader (og et hav af dem, en for hver database), søgemetoder, adgangsforhold (fjernadgang mv) må påtage sig meget af ansvaret her.

I et vist omfang bekræfter brugen af licenser mere eller mindre den drastiske nedgang i behovet for læsesale: Om de findes fysisk eller online, er lige meget. Der er et vigende antal brugere til dem. Konklusionen af hele denne udvikling er at der ganske enkelt ikke længere er behov for den "quick reference" service som i "gamle dage". Brugerne er selv i stand til at finde dette på internettet. Jeg synes ikke vi skal beklage dette, set fra brugersynspunkt. Blot konstatere det.

 Ethvert centralbibliotek og forskningsbibliotek med respekt for sig selv tilbyder en række databaser til brug for deres brugere. Alle af høj kvalitet. Men hvem er brugerne? Bliver brugt massivt eller af et nichepublikum? Hvorfor er tilgangen til dem så besværlige?

Og hvad blev der af Bibliotek 2.0? Jo, RSS-læsere er forbeholdt nørderne (som jeg selv, der ikke kan undvære det), mens det massive forbrug overgik til Facebook, Twitter og lignende sociale tjenester.

Jamen, bibliotekarer søger vel bedre? Øh, gør vi?

I 12 år har jeg undervist i at søge på internettet. Men jeg aner skriften på væggen. For tolv år siden var det nødvendigt. Søgemaskiner var kluntede, de avancerede søgninger godt skjulte og "almindelige mennesker", selv studerende, havde brug for fagfolk til at søge, fx bibliotekarer. Rent  bort set fra at mange bibliotekarer forspildte en chance her. Mange opgav, og brugerne var i mange tilfælde meget bedre til at søge end "fagfolkene". Og i mellemtiden formåede Googles superakademikere gang på gang at udkonkurrere den menneskelige mellemkomst ved at forbedre den maskinelle søgning.

Dengang mente jeg naivt at der altid vil være brug for bibliotekarer til at lede brugerne gennem internetjunglen. Det er jeg ikke længere sikker på. Bibliotekarerne er røget ind som nr. 2 (eller måske længere nede på listen) på de fleste folks liste over hvor de henvender sig. Og falder stedse længere tilbage. Før i tiden kunne vi bryste os af at være de suverænt største indehavere af information. Sådan er det ikke længere. Forståeligt at folk bevæger sig derhen hvor informationsmængden er størst og bedst. Vi har heller ikke formået at blive de bedste aktører hvad angår at manøvrere i informationskaos. Om vi nogensinde kommer dertil (igen) inden for overskuelig fremtid er uvist.

Skriften på væggen skærmen (ca. 2011-)

Tilbage er så BookPc. Altså dette med at bibliotekerne har computere stående. Denne service er i hvert fald på Hovedbiblioteket i København stadig meget populær. Vores internetpublikumspc'ere er stort set altid i brug. Der er brug for at kunne printe, scanne og have adgang til specielle programmer. Men man kan spørge: Vil dette vare ved? Er det et spørgsmål om tid? Smartphones, bedre bredbånd er måske advarselslamper.

Ebøger er et nyt område hvor bibliotekerne endnu ikke har gjort ret mange erfaringer. Her er der flere muligheder: Hvorfor skulle forlagene, forfatterene og boghandlerne være interesserede i at have det indskudte led 'biblioteker'? Deres interesser er primært økonomiske: Kan de tjene penge eller ej ved at lade bibliotekerne udlåne ebøger? Forfatterne har en anden interesse, nemlig at få bøgerne ud til publikum. Budskaber. Blive kendt. Tilbage står at bibliotekerne måske bliver en slags "skraldespand" for det som bogbranchen ikke kan tjene penge på. Tænk på bibliotekernes videosamlinger. Underlagt lignende betingelser som ebøger. En niche som mest retter sig mod et meget begrænset publikum. For ebøgernes vedkommende knytter der sig ydermere et element på: Bibliotekerne vil ikke kunne eje ebøgerne. Vi vil kun kunne eje "udlånsretten" i en begrænset periode.

 Ereolen er det seneste skud på bibliotekernes eksperimenteren med at formidle digitaliserede materialer. Her betaler bibliotekerne for brugernes lån. Men ejer ikke selv materialerne. Det er fortrinsvis populær skønlitteratur, prisen tilpasset forlagene, lige som disse nærmest suverænt bestemmer hvad der skal tilbydes.

Bibliotekerne er ikke begyndt på et område som der ellers ville være få problemer med, og hvor vi ville kunne opbygge et potentiale: Digitalisere bøger som er uden for ophavsret. Dvs. fortrinsvis bøger fra før 1871. Nok heller ikke de mest interessante bøger. Men bibliotekerne er stort set de eneste som har interesse i et sådant projekt. Det ville give os en ganske god platform til at vise at vi dur til et eller andet i den digitale tidsalder. På alle andre områder vil vi være underlagt andre, og mere økonomiske interesser.

Set i det lys, er det forbavsende at bibliotekerne nærmest lader som om at verdens største indskanningsprojekt, Google Bogsøgning, ikke eksisterer. Med anslået omkring 15 mio. titler overgår Googles samlinger de fleste store nationalbiblioteker. Og med den hastighed det foregår, er det slet ikke urealistisk at Google snart vil have indskannet de 120 mio. eksisterende bøger i hele verden. Og overflødiggøre WorldCat og i det hele taget alle de spage forsøg fra biblioteksverdenen på at følge med i udviklingen.

Er det ikke dyrt? Vil Google ikke på længere sigt kunne tjene en forfærdelig masse penge på dette? Jo, men set i et cost-benefit-perspektiv vil brugerne begynde at tænke på hvor meget et biblioteksudlån koster, sat i relation til at skulle betale for at købe en ebog. Prisen på ebøger i udlandet ligger i dag omkring 100-200 kr. For denne pris får forbrugeren en bog til evig eje. Denne pris ligger formentlig under hvad et fjernlån koster biblioteksvæsnet. Det kunne være interessant at udregne hvor meget et bogudlån koster, og sætte det overfor det. Hvis vi ikke gør det selv, vil andre formentlig snart gøre det. Så hvorfor ikke allerede nu forberede sig på den diskussion?

Google Bogsøgning er en af de største (hvis ikke den største) digitaliserede bogsamling i verden. Med ganske få klik kan brugerne orientere sig i millioner af indskannede bøger. Helt uden om bibliotekerne. Og derhjemmefra.

Har bibliotekerne en fremtid (Nu: 2012)?

Den økonomiske krise kommer paradoksalt nok bibliotekerne til undsætning. Vi er fortsat gratis. Nogle steder oven i købet hyggelige væresteder. Men kigger vi på Google Bogsøgning og andre store databaser med ebøger, så er halvdelen af hvad de tilbyder også gratis.

Omlægninger/nedskæringer (?) i Københavns offentlige service har også betydet at Borgerservice er rykket ind. Hvilket har fået en anden type mennesker til at besøge biblioteket. Om end det stadig står at bevise at de også benytter de egentlige bibliotekstilbud.

Men konjunkturer går op og ned. Jeg skal ikke være spåmand om der er beskæftigelse til fremtidens bibliotekarer. Jeg oplevede i 1970'erne og 1980'erne hvordan faggrupper som typografer og litografer blev totalt overflødiggjort af den nye teknologi. Yngre mennesker har vel samme forhold til typografer som jeg har til kobbersmede. Vil det samme ske for bibliotekerne? Der er skræmmende mange lighedspunkter.

Selvfølgelig er bibliotekerne andet end materialer, inklusiv digitale materialer. De er også oplevelser. En menneskelig hjælp til de som ikke lige er så gode til det dér med elektronikken. Hyggelige væresteder. Mødesteder. Og mere. Men kerneydelsen: Materialerne, formidlingen af information og oplevelser. Den kan vi ikke komme uden om at der bliver sat ganske kraftigt spørgsmålstegn ved i disse år. Og det går kun en vej: Der kommer mere af det.

Denne weblog har eksisteret siden 2002. Fylder altså 10 år til august. I den tid er der sket rigtig meget. Måske bliver webloggen helt overflødig om få år. 

Link
Infotoday.

Kvalitet, tilgængelighed og publicering af bøger

I forbindelse med min omtale af digitalisering af bøger, fx Google Books, har jeg ikke været så meget inde på kvalitet af gengivelserne. I musikbranchen kender man godt den diskussion: Hver gang et nyt medie i min tid er blevet introduceret, har man diskuteret om kvaliteten er ringere. Jeg voksede op med vinyl-lp'er. Bånd kunne ikke erstatte lyden fra dem. Men de gjorde af musikken blev mere udbredt og kendt. Diskussionen kom igen med cd'en. Med MP3, med stream, med iTunes.

Jeg tror alle er enige om at der er god og dårlig lyd. Og at det ikke bare er de musikbærende materialer, men også de apparater som afspiller musikken som afgør kvaliteten. Det er klart at hvis du prøver at afspille superduper højkvalitet musik på en elendig walkman, så hjælper det lige fedt. Noget kan måles i filstørrelse, fx at komprimeringen i MP3 og stream forringer musikkens kvalitet i en eller anden målestok.

Hvad bøgerne angår, synes jeg at spørgsmålet er lidt anderledes, hvad angår den før-digitale litteratur. Altså det som blev udgivet før computernes tid. Skal vi gå på kompromis med kvaliteten af digitaliseringen af bøger? Vi kan ikke gøre kvaliteten af digitaliserede analoge værker bedre end originalerne. Det vil aldrig være det samme at sidde med det originale analoge værk som en computerskærm med en digitaliseret bog. Og computeren selv indvirker også på kvaliteten.

Med de efterhånden kraftige bredbåndsforbindelser er det muligt at overføre større filer, så kvaliteten kan blive bedre, rent bit-mæssigt. Om det nogensinde bliver 100% ved vi ikke. Men diskussionen vil trods alt nok altid være der. Med Google Bogsøgning og andre store bogprojekter er vi begyndt at indhøste erfaringer med brug af sådanne.

Hvad angår bøger må vi skelne mellem indhold og udseende. I rene tekstbøger spiller ordene generelt en meget stor rolle. Indholdet. Det skrevne ord. Mens opsætning, billeder, skrifttype og andre ting, som normalt bliver meget forringede ved digitalisering, kan være vigtige, så er de det i langt de fleste tilfælde ikke.

Det som taber mest ved digitalisering af bøger, er ikke selve ordenes indhold. Det er udseendet. Der er selvfølgelig også overvejelser over hvor dårlig kvalitet vi skal acceptere. Sat overfor meget gode digitale kopier som oftest også er meget dyre og dertil meget "tunge", så de bliver besværlige at bruge via nettet.

Analoge bøger spiller en meget stor rolle for oplevelsen af det skrevne ord. Den fysiske bog i sig selv kan være et kært objekt som en digital udgave aldrig vil kunne erstatte. Dette at kærtegne en analog bog, se den stå i en reol. De mange minder, da man læste bogen. Dette vil en digital bog aldrig kunne erstatte.

Men den digitale bog har så så mange andre fordele: Den er tilgængelig overalt hvor der er adgang til internet. Du kan søge i det. Den er aldrig "udlånt".  Du kan kommentere/skrive i den, uden at du ødelægger den. Den mest avancerede OCR-teknik er i stand til med 5-15% fejl at oversætte gotisk skrift til læsbar moderne skrifttyper. Endelig kan digitale eksemplarer også spare sliddet på de analoge eksemplarer. Og der kan sikkert nævnes andre ting.

Enhver digitalisering af bøger indebærer spørgsmål der vedrører såvel museale/arkivmæssige aspekter, som almen udbredelse og tilgængelighed. Men i grunden stiller det også et andet spørgsmål: Skal forskning kun være forbeholdt de som har tid og ressourcer til at læse materialerne på vores læsesale, eller skal vi have tillid til at der kan komme noget godt ud af at alle har en (teoretisk) mulighed?

Siden årtusindskiftet har der været forsket meget i ekspertviden kontra "Wisdom of the Crowd". Der har været tradition for at eksperter kan "producere" viden, men siden årtusindskiftet er man blevet opmærksom på at det kan mange ikke-eksperter faktisk også. Og at slutproduktet er fuldt ud lige så godt, hvis ikke bedre. Frem for en magtkamp mellem tilhængere af ekspertviden og "Wisdom of the Crowd", ville det nok  være mere konstruktivt at anerkende for- og bagdele ved begge. Desværre synes det som at en skyttegravskrig er ved at udvikle sig.

Det giver rigeligt plads til pseudovidenskabelige holdninger. De får masser af plads på tv, i ugebladene, og endog i populærvidenskabelige tidsskrifter. Hvor folk kan få bekræftet hvad de gerne vil høre. På trods af at såvel eksperter som Wisdom of the Crowd-produceret viden ville kunne afkræfte dette.

For jeg har nemlig gemt et sidste element i temaet: Tilgængelighed. Jo. Selv på bibliotekerne er vi ikke gode nok til at tilgængeliggøre vores materialer. Dårlige brugergrænseflader. Dokumentation så godt gemt og begravet at det bliver en ren "videnskab" at finde frem til det, det er ikke godt nok. Og det burde vi også blive bedre til.

Link
ReadWriteWeb.

Mormon USAs næste præsident?

Dette er et eksempel på et emne som kan poppe op i forbindelse med valgkampagnen i USA (se fx Information). Og som måske, måske ikke opliver et emne som ellers har været dødt i årtier. En situation hvor vi på bibliotekerne står i en tvivlssituation: Hvorfor kasserede vi nu også de gamle eksemplarer fra kælderen, skal vi forsøge at indkøbe bøger, eventuelt udenlandske. Med fare for at inden vi når at få dem indgået, ja så er valget overstået og al interesse for mormonerne glemt.

Men i år 2012 står vi bedre rustet. Vi har internettet. Og det fik mig til at tænke at det nok var en god ide ikke at begynde at udvælge hvilke af Google Bogsøgnings bøger fra før 1870 jeg skulle have udvalgt. For nu vil en søgning på Københavns Bibliotekers søgebase på mormoner eller mormonisme nemlig bl.a. resultere i 11 resultater fra Google Bogsøgning. Fx mormonernes tidsskrift Skandinaviens Stjerne 1851-1871 (linket henviser til nyest tilgængelige årgang). Så antallet af materialer løber op i 20.

Udover tidsskriftet er der forskellige skrifter af mormoner, bl.a. Mormons Bog.  Samt nogle samtidige kritiske værker. Husk også at gotiske bogstaver med en vis fejlmargen i Google Bogsøgning kan omskrives til mere moderne sprog ved at klikke Almindelig tekst.

Ikke at dette kan stå alene. Men det kan være et godt supplement til hvad vi i øvrigt har. For især små biblioteker med en lille bogbestand, kan dette være det som redder en ekspedition og letter det værste tryk. Og trække brugere til bibliotekets hjemmeside, hvis ellers de havde linkene. Det har de pt ikke uden for København. Men det kan der forhåbentligt rådes bod på. Foreløbig er de altså henvist til at bruge bibliotek.kk.dk.

Mit nytårsønske for 2012

Det seneste nummer af Scandinavian Public Library Quarterly, 4/2011 er helliget temaet ebøger. "E-books - Scandinavian point of view".

En indledende artikel beskæftiger sig med ebøger og biblioteker generelt. Fx med ophavsretsspørgsmålet. Biblioteker har i de fleste lande en undtagelse i lovgivningen som giver bibliotekerne ret til at købe analoge bøger og udlåne dem. Det samme gælder ikke for digitale kopier. Med andre ord. Licensafter, kontrakter osv. er nødvendige. Artiklen udstikker tre kendte modeller: Betaling for adgang til en database, pr udlån (se eReolen) og pr. eksemplar. Dette sidste er ikke kendt i Danmark, men artiklen nævner at Overdrive eksisterer i USA, og sidestiller altså i princippet analoge og digitale eksemplarer.

I en anden artikel gør svenske Inga Lundén opmærksom på at da der allerede nu er et veludviklet engelsk ebogsmarked, så risikerer vi at vænne internetbrugerne til at det ikke er muligt at få fat i fx svenske ebøger, med risiko for at svensk vil blive degraderet rent sprogmæssigt. Hun peger på at staten derfor må træde til og digitalisere hvad forlag og private ikke vil digitalisere, ældre bøger især. Hun påpeger også at forlagene i høj grad kan profitere af bibliotekerne som udstillingsvinduer til bogmarkedet.

Selv savner jeg en visionær strategi for digitaliseringen af den del af den kulturarv som har med bøger at gøre. Det hele synes at gå op i en meget akademisk og ikke særlig konkret tilgang til digitalisering. Digitalisering af bøger har mindst lige så meget at gøre med rå teknologi, arbejdskraft, penge og immaterielle juridiske forhold som især ophavsret.

For nu at gå direkte til den varme grød: Bøgerne:

• Der er for mig at se ikke så mange dikkedarer ved den del af bøgerne som er uden for ophavsret, og som ingen rigtig kan forhindre os (bibliotekerne) at gå i gang med at digitalisere: Alle bøger fra før ca. 1870. Det er såmænd bare med at gå igen. Lidt lige som Google Bogsøgning.
• Der er to store mellemmængder, den ene fra ca. 1870 og op til ca. 1940. Her er forfatterne formentlig for længst døde. Og langt hovedparten formentligt aldrig kommer i trykken igen.
• Den anden er fra 1940 og til 1996, en ophavsretlig tung gruppe, hvor forlag, forfattere, boghandlere og biblioteker har et stort ansvarsområde om et samarbejde. 
• Og endelig en slutmængde fra ca. 1996 hvor det meste også allerede foreligger elektronisk - på den ene eller anden vis. Her har forlag og boghandlere bestemt en dominerende rolle at spille.

Et væsentligt spørgsmål er anvendeligheden. Skal vi vælge

• Ekspertmetoden med at lade eksperter udvælge "mønstersamlinger" for de ukultiverede og uciviliserede masser? 
• Eller skal vi massedigitalisere det hele?

Jeg er ret sikker på at det første er ressourcemæssigt langt mere krævende, så hvis du spørger om min mening, så er den at digitalisere det hele, og hjælpe de stakkels masser med at finde det de skal bruge. Eller lade dem selv finde ud af det. De er ikke så dumme endda!

Jeg vil gerne vende tilbage til citatet fra før af Inga Lunden: At den engelske kulturarv allerede har et veludviklet ebogsmarked. Jeg vil tilføje at den allerede er ved at udvikle sin helt egen ebogskultur. Og den udvikler sig også i Danmark.

Det følgende er ikke for at stresse danske politikere og ansvarlige ledere inden for bogbranchen (selv om de måske bliver det alligevel). Men for en (seriøst) arbejdende gulvbibliotekar virker det som om at den forvaltning af den danske kulturarv, der i dag praktiseres, misforstår ordene "bevare den danske bogarv", derhen at man slet ikke er interesseret i at nogen skal kende den overhovedet! Bøgerne skal pakkes væk (i en sæk, på et svært tilgængeligt loft, måske hos nissen med julegrøden?).

Dette er med andre ord mit nytårsønske for 2012, som bibliotekar: Lad 2012 blive året hvor digitaliseringen af vores pragtfulde bogarv eksploderer, og lad det blive året hvor Danmark går forrest i dette arbejde, overhalende selv Google Bogsøgning!

Godt nytår!

Ebøger på internettet

Jeg har i de seneste måneder skrevet en del om danske bøger i Google Bogsøgning. Nogle spørger sig måske, findes der andet? Og jo. Det gør der. Problemet er at finde det. I rap rækkefølge kan jeg nævne følgende steder hvor der er større mængder, dvs. over 100:

• Det Kongelige Biblioteks Kulturperler har et par tusind billeder af meget gamle værker, hovedsagelig skrevet med gotisk skrift og ofte på latin.
• Det vist nok ældste inddateringsprojekt, Project Gutenberg, har omkring 100 danske titler med.
• Det nyligt lancerede eReolen skulle nå op på 2.000 nyere titler (jeg kan nu kun se ca. 1450 pt).
• Open Library har et for mig ukendt antal danske bøger med ud af deres 80.000. Mit bud er ca. 300. Men søgning viser 2.500. problemet er bare, at du ikke kan læse dem alle.

Derudover findes der en ganske betydelig mængde digitaliserede bøger som kan være meget svære at finde. Det skyldes at de ligger spredt på en masse ret ukendte websteder. Her et par eksempler:

• Salmonsens Leksikon, 2. udgave. Det især for ældre læsere legendariske værk. Vi bruger det stadig på bibliotekerne.
• Darwin Biblioteket på Aarhus Universitet.
• Københavns Biblioteker har skannet Kraks vejvisere for København, Frederiksberg mv. med 5 års mellemrum i perioden 1770-1895. Jeg er pt ved at lave poster til dem så brugerne finder det via bibliotekskatalogen.
• Jens Guld har lagt nogle titler ud: Brandes' Hovedstrømninger, en bog om småkoppernes historie, noget Kipling,  et par taler som Macaulay holdt i det engelske parlament i 1841/42 og et essay om tulipangalskaben i 1630'erne i Holland.

Men dette er blot nogle få eksempler ud af mange. Problemet med disse værker er at der ikke ud over Googles almindelige websøgning findes et sted hvor du kan finde dem.

Et forsøg på det, blev jeg gjort opmærksom på af en bibliotekar fra Odense: Internet Archive digitaliserer over 1.000 bøger om dagen og også har bøger med fra fx Google Bogsøgning, Open Library og Project Gutenberg. Pt har de omkring 2.9 mio. bøger, herunder de 1 mio fuldtekstbøger fra Google Bogsøgning.

Hvis vi kigger lidt i det udenlandske, så er følgende interesssante:

• HathiTrust. (Hathi er hindi for elefant) blev dannet 2008 af 13 universiteter og omfatter nu over 50 forskningsbiblioteker i USA og Europa. Her er ca. 2 mio. fuldtekstbøger, bl.a. fra Google Bogsøgning og Internet Archive. Som Google Bogsøgning kører der søgsmål mod selskabet, ligesom det selv kører sager mod andre. Jeg har ikke umiddelbart noget bud på hvor mange danske bøger der er. Men der er nyere bøger end 1870.
• Europeana har jeg tidligere omtalt. Det er ikke specielt et bogprojekt, men der kan være være fuldtekstbøger dér. Det satser dog fortrinsvis på video, foto, malerier, audio, kort, manuskripter og aviser.
• Live Search Books eksisterede 2006-2008 og nåede at indskanne 750.000 bøger og 80 mio artikler. Nogle af dem indgår i den almindelige søgning. Andre er foræret tilbage til hvor de blev indskannet.

Igen, jeg ved ikke om det er en komplet oversigt. Men allerede nu aner vi savnet af et sted der samler alle disse mange, store og små, steder.Nogle vil måske savne fx World Digital Library, men jeg har ikke kunnet se noget dansk der.

Bokhylla

Den nye chef for den nyoprettede Digitaliseringsstyrelse er i Computerworld blevet citeret for at sige:

"Vi vil være meget optaget af, at det man beslutter, så også bliver ført ud i livet."

Måske er det ikke sådan ment, jeg vil jo nødig tillægge hende meninger. Men med kendskabet til bibliotekernes digitalisering af materialer, kunne det være en ændring i det nuværende forløb med at i Danmark snakker vi, og igangsætter marginal-projekter som fx Kulturperlerne.

I Norge snakker også. Og beslutter. Men i modsætning til i Danmark, er de også optaget af at føre beslutninger ud i livet. Norges nasjionalbibliotek har fra september lagt knap 50.000 fuldtekstbøger på en boghylde, Bokhylla. Det er bøger udgivet i sidste årti i de fire århundreder 1600, 1700, 1800 og 1900. Eller 10 mio. søgbare bogsider. Hermed har Norges nationalbibliotek taget skridtet fra udelukkende at satse på en bibliografisk database (i stil med Bibliotek.dk i Danmark) til at være et digitaliseret bibliotek. Med digitaliseret indhold.

Nasjonalbiblioteket har digitaliseret mere end 120.000 bøger ud af deres samling på 450.000 bøger. Men meningen er at alt skal digitaliseres. Og ikke nok med det. I alle andre lignende projekter er publicering hæmmet af 70-årsreglen. I Google Bogsøgning er mange nyere bøger ikke frit tilgængelige, men kan kun ses i udsnit, 20-40 sider osv. Bokhylla oplyser at ved udgangen af 2011 vil alle bøger, fag- og skønlitteratur og lærebøger, udgivet i Norge i 1990'erne (ca. 50.000 værker) være på internettet. Det baserer sig på en aftale mellem Nasjonalbiblioteket og Kopinor.

Jeg har slet ikke noget overblik over hvad type litteratur det er. Mine prøvesøgninger gav en del offentlige rapporter og også mange ældre titler. Men det kan være fordi jeg søgte forkert. Søgning, visning osv. ligner fuldstændig Google Bogsøgning. Se fx denne nyere bog om den hemmelige presse i Norge under 2. verdenskrig. I starten synes jeg kvaliteten var lidt dårllig. Men det kan du rette ved at ændre kvaliteten fra lav til høy. Praktisk, enkelt, selvinstruerende, godt.

 Den i teksten nævnte bog om den illegale presse.

Som i Københavns forsøg med henvisninger fra Bibliotek.kk.dk til Google Bogsøgnings fuldtekstbøger, vil den norske nationaldatabase henvise fra den bibliografiske database til fuldtekstbasen.

Jo. De er sørme i gang i Norge! Sådan! Til lykke Norge. Godt gået! Jeg er gul og blå af misundelse. Rød af skam i kinderne når jeg tænker på hvad der sker i Danmark. Og (bleg)hvid når jeg tænker på at intet tyder på at vi på samme vis vil rykke i Danmark. 

Link

Bokhylla