Hvor blev "Det bibliotekariske blik" af?

Det regner ned gennem taget. Du er syg. Kranken på din cykel er knækket. Mon ikke det første vi tænker er at opsøge en fagmand: Murer, læge eller cykelsmed? Du har en fornemmelse hvor og hvad der er galt. Men du ved at en fagperson med et enkelt blik kan afgøre hvad der er galt, og hvad der skal gøres. Hvis det altså er en "rigtig" fagmand: Det "faglige blik'. Videnskabeligt kan det beskrives som "tavs viden" om et fag. Den kan sjældent formidles, måske endog ikke læres. Den kan ikke italesættes. Den ligger 'i blodet'.

Det bibliotekariske blik

Bibliotekarer har et 'blik': Det 'bibliotekariske blik'. Vi kan ikke rigtig forklare det. Vi "kan" det bare. Udviklet gennem generationers arbejde med materialer trykt på papir. Gennem fremfinding af information. En tavs viden udviklet gennem daglig praksis. Det stod vist klart for mange før internettet. Lidt fejlagtigt byggende på at vi have læst alle bøgerne. Vi vidste godt at det mere var de bibliotekariske fremfindingsmetoder, men når nu bare folk var tilfredse, så skidt.

Internettet har ændret dette radikalt. Det skyldes især to ting: Det ene er at med internettet kom det til at se ud som om alle kunne være eksperter her. Alle kunne fx finde hvad de skulle på Google. Den anden var at bibliotekarerne måske har været lidt sløve til at adaptere det nye "udforskningsområde". At overføre fremfindingsmetoderne, det bibliotekariske blik, fra de analoge til de digitale medier. At finde informationer på internettet kræver som med de trykte materialer en daglig praksis for at opbygge en tavs viden.

Internettet som arbejdsmark

Det er godt at være kritisk, over for hjemmesider, søgemaskiner og andet. Så længe det ikke bliver en god undskyldning for ikke at opbygge en daglig praksis omkring dem. At opbygge viden og kunnen om et område som internettet kræver knofedtarbejde: Forsøg, fejltagelser, blindgyder, ærgrelser, frustrationer, langvarige forgæves søgninger. Lige som vi gjorde det da vi startede som reolaber og kartoteksmonkeys for årtier tilbage. Man skal "kende" internettet, ligesom vi i sin tid kendte bogmarkedet. For alle kan nemlig ikke bare finde alting på Google. Det håber jeg at have vist med Google-Guide, som er et forsøg på at udbrede kendskabet til Googles plusser og minusser.

Det nytter ikke noget når bibliotekets kunder er bedre til fx at finde hvad de søger på Google end bibliotekaren er. Hvis bibliotekaren ikke kan stille op på mere kvalitet end brugerne selv kan frembringe, har bibliotekaren et problem. Det stiller fag og stand i en meget dårlig position. Og Google er kun en lille del af hele dette scenarie. Hvis vi i stedet kun satser på små nicher som ikke opfylder behovet hos særlig mange, bliver vores publikum derefter. Så er det vi kan forfalde til at satse mere ensidigt på at gøre biblioteket til et værested for dog i det mindste at få folk til at komme.

Jeg kan huske at da Hovedbiblioteket i 1993 genåbnede efter flytning til Krystalgade blev det for første gang muligt for publikum at søge i vores katalog med computere. Godt nok kun på biblioteket. Online derhjemme kom senere. Det er altså et slags jubilæumsår i år.

Administrative løsninger

Men det blev ikke den bibliotekariske viden om fremfindingsmetoder der prægede de 20 år der er gået siden. I stedet blev der satset på administrative: Kataloger, udlån, reservering, lagerstyring af materialer osv. Meget langsommere er det gået (man kan næsten sige: i stå) med digitaliseringen af bibliotekernes materialer og med digitaliseringen af den bibliotekariske fagkundskab, "det bibliotekariske blik". Der har da været lavpraktiske projekter som emneord, litteraturanalyser o.lign. Stort kadeau til Bibliotek.dk her. Men orkestreringen af det potentiale, som bibliotekaren som fagperson ligger inde med, den mangler.

Også på kommunikationsside går det fint med meddelelser om reservering, fornyelse, at materialet ikke kan skaffes, osv. Vi anvender her telefon, SMS, email, og i mindre grad Instant Messaging og sociale medier. Men igen er den bibliotekariske del sporadisk, fx Spørg Biblioteket og lidt promovering (uden tovejskommunikation) på fx Facebook. Jeg har i min nytårstale givet mit bud på hvad jeg mener der bør gøres. Men jeg kan jo tage fejl!