Samlesæt til avis: RSS

Jeg har tidligere på Internetsøgning, bl.a. den 9. juli, funderet over hvordan man får sit daglige behov for nyheder dækket. Før kunne man det gennem de(n) daglige avis(er). Men de er alt for snæversynede eller for debatorienterede. Så her er nogle tips til hvordan man sammenstrikker sin egen avis. Man kan også læse fx Berlingske Tidendes brugsanvisning til RSS.

Min avis kan ses på Netvibes. Det er den offentlige version og adskiller sig kun fra min private ved at de læste artikler ikke er gjort matte. Man klikker først rundt i fanebladene (Generelt, Danmark, Internationalt osv), og kigger så på overskrifterne fra de forskellige nyhedsmedier. Udvælger hvad man vil læse og efter få klik har man det på skærmen.

1. RSS-læser

Det første man skal bruge er en RSS-læser. Man behøver ikke forstå hvordan de fungerer for at bruge dem. Udvalget er stort. Jeg bruger en der hedder Netvibes. Fordelen er at den ligger online og jeg kan logge på hvorsomhelst. Opsætningen og funktionerne kan være forskellige, men grundlæggende fungerer det ens. Nogle kan downloades, andre er online ligesom en almindelig email-konto.

Sådan ser min avis ud. Det kan være svært at se på billedet. Men under papirskibet har jeg lavet forskellige faneblade (det kan man hurtigt gøre på Netvibes): Generelt, Danmark, Internationalt, Internet, Kultur, osv. Herefter er der så forskellige nyheder, i dette tilfælde Berlingske Tidende, Jyllandsposten, Politiken og Kristeligt Dagblad. De med fedt angiver at det er nye som jeg ikke har læst.

2. På jagt efter feeds

Når først man har fået fingre en en RSS-læser, skal man fodre den med RSS-feeds. Der er ikke så meget kompliceret ved dem, det er bare internetadresser. De kan bare noget andet end en almindelig internetadresse. De sender nemlig besked til din RSS-læser hver gang der sker noget nyt på adressen, i dette tilfælde offentliggjort en ny artikel.

For at komme i gang har Netvibes allerede installeret nogle RSS-feeds. Så kan man starte med at øve sig på hvad man kan gøre med dem. Navigationen er nogenlunde standard for hvad man måske kender andre steder fra: Flyt med drag-and-drop, klik x for at fjerne ting, klik tandhjulet for at redigere, osv.

Så enkelt ser et RSS-feed ud: Det er bare en internetadresse! Dette er fundet på Berlingske Tidende. Avisen har snesevis af specialiserede RSS-feeds, hvis man ikke orker at læse samtlige igennem. Så går man kun noget om det emne man interesserer sig for og kan fravælge de andre.

At finde RSS-feeds er faktisk den mest tidskrævende del af arbejdet. Men når først det er overstået, så er det gjort en gang  for alle. Den måde jeg finder dem på, er at søge på Google på et medies navn og RSS-feeds. Altså fx Berlingske Tidende rss feeds. Man vil ret hurtigt finde en side på Berlingske Tidende som indeholder forskellige nyhedstyper: Seneste nyt, globalt, nationalt, sport, osv. Klik på dem. Globalt ser fx sådan ud: http://www.b.dk/feeds/rss/Globalt.

3. Indlæs feeds i læseren

Kopier dette link og indsæt det i RSS-læseren. I Netvibes er der forskellige muligheder. Kik på mine for at få en fornemmelse af hvad det er. Jeg har inddelt mine nyheder i forskellige emner i faneblade: Generelt, Danmark, Internationale, Sport/kultur osv.  Men det er forskelligt fra læser til læser hvad man kan gøre. Hvad der er ens for alle er, at man skal tilføje det fundne RSS-feed. I Netvibes trykker du fx på "+Tilføj", indsætter feedet i feltet, og klikker på pilen (søg). Efter få sekunder kommer den lille firkant med FEED og man kan se hvordan det vil komme til at se ud. Herefter kan man vælge at tilføje eller ej.

I Netvibes klikker man + Tilføj og vælge undermenuen Feeds. Bemærk ikonet for feeds. Det findes mange steder fra, fx i browsere. I browseren lyser den orange hvis der er et feed på en side.

Eksempler på feeds

Sådan bliver man bare ved og ved. Man kan finde RSS-feeds på de fleste landsaviser. Udover Berlingske Tidende også på Politiken (se helt nederst på deres side under Tjenester, RSS), Jyllands Posten, Kristeligt Dagblad, Arbejderen, osv. Men man kan også finde dem på Reuters, BBC, CNN, New York Times og andre nyhedsmedier. Huffington Post har et væld af muligheder for at specialisere emner. Human Rights Watch. Videnskab.dk. Ofte falder man over dem ved et tilfælde.

Man kan også søge efter feeds på søgninger på nyhedstjenester som Google News, Yahoo News, Bing News og andre. Her vil feedet altså bare være en søgning på et bestemt emne, som man selv kan vælge. Netvibes har allerede en gadget så man bare kan tilpasse den.

I starten når man indsætter et feed vil der komme et hav af artikler frem. De vil normalt være med fedt, og hvis du har læst dem vil de blive grålige. I Netvibes kan man ved at klikke i tallet for ulæste feeds få dem markeret som læste.

Begræns og raffiner

Jeg foretrækker ikke at trække flere ind end jeg regner med at kunne overskue. Man skulle jo nødig bruge din tid på administrative opgaver. Meningen er at læse nyheder, ikke administrere. Et feed fjernes med få klik. Desuden kan man i de fleste læsere også vælge forskellige udseender. Listeform, med/uden billeder, magasinopstilling, osv. Jeg foretrækker et enkelt design med overskrifterne.

Man vil også hurtigt finde ud af at Netvibes fungerer på samme måde som de fleste email, Outlook, Gmail, Yahoo Mail, Facebook og andre: Øverst til højre er logud, dashboard og indstillinger. Til venstre der forskellige menuer som man bruger til at arrangere undermenuerne. Her er også Tilføj-knappen. Den skal man til at bruge nu, for nu skal man nemlig til at tilføje RSS-feeds!

En af de gode ting ved RSS-feeds er at de bliver hentet fra mange forskellige medier som man måske ikke lige er opmærksom på. Fx The Equalizer, et internationalt medie for kvindefodbold. Her kunne man læse en meget god dækning af  EM.

Forræderi mod papiraviserne?

Papiraviserne har alene det sidste år omkring 15% af læserne. Nyheder, nyhedsanalyser og debat er et afgørende element i demokratiet. Det er dårligt nyt! Men min personlige holdning er at det journalistiske niveau er for ringe, styrtdykkende mod et endnu elendigere stade og ikke bidrager til den demokratiske proces på en fremadrettet måde. Så jeg er hvad man kunne kalde frustreret!

Samtidig med en bevidsthed om oplysningens afgørende nødvendighed, ligger så irritationen over svigtet fra papiraviserne og for at jeg skulle betale 5.000 kr. årligt for noget jeg groft sagt ikke anser for mere end papiraffald. Jeg ville gerne være blevet forskånet for besværet med Netvibes. Men ...

Det blev Netvibes

Efter annonceringen af nedlæggelsen af Google Læser, har jeg eksperimenteret med forskellige rss-læsere. Læst anbefalinger fra forskellige personer, jeg har tillid til på internettet. Der er mange muligheder. Mit første valg af FeedReader har jeg fortrudt. Burde være advaret da jeg fik muligheden for at logge ind med fx en Google Konto. Jeg er ikke meget for at udlevere mine koder til flere end nødendigt. FeedReader giver heller ikke mulighed for at slette sin konto! Kald mig paranoid.

Internetsøgnings vigtigste kilde har og er rss-læsning. Bloglines og senere Google Reader/Læser har betydet at jeg overhovedet har overkommet at orke. De har været det 'magasin', som har jeg taget frem, når jeg besluttede at afsætte et par timers koncentration om hvad der rører sig.  Uden afbrydelser og forstyrrelser.

Af flere forskellige grunde faldt mit foreløbigt endelige valg på Netvibes. Den bliver anbefalet af mange. Det kræver lidt tilvænning, men er nem at bruge. Og så er den mere: Nemlig en startside, et samlingssted som Google+, eller det nu snart nedlagte iGoogle. Håbet om at det kan blive en fremtidig startside, var i sidste ende det afgørende. Jeg bryder mig ikke om at have mine aktiviteter spredt så meget rundt, så jeg bruger alt for megen tid på at logge mig af og på alle mulige steder. Interesserede kan se mere på min nystartede offentlige Netvibes-side.

For rss-læserbrugere kræver det en del tilvænning at genkende procedurerne i Netvibes' rss-læser. Men når først  man har vænnet sig til det, ligner den såmænd alle andre slags læsere: Webstederne er samlet i kasser, og de indslag man ikke har fået læst, er markeret med fedt. I den blå overskrift kan man se hvor mange man mangler at læse.

Hvorfor blev rss aldrig en masseforeteelse?

Det kan man i anledning af Google Readers snarlige bortgang spørge sig selv om. Der er sikkert mange årsager. Her har jeg forsøgt at samle nogle af dem:

• Andre muligheder: emaillister. For år tilbage var de besværlige at administrere, men nu har fx. Blogger en gadget som man bare kan indsætte, se menuen til højre: Abonner via email.
• Frasorterer annoncer. For brugerne (som mig) af læsere er det en fantastisk fordel. Men for bl.a. Google er det noget skidt. En dårlig reklame over for deres allervæsentligste indtægtskilde: Annoncører.
• Fortrinsvis for en meget lukket kreds af internetspecialister. Mange hjemmesider er slet ikke interesseret i at lave rss til deres sider, fordi brugerne så ikke klikker, "browser" på deres sider.
• Måske en anelse for svært at forstå. Teknologien er trods alt så tilpas kompliceret (at forstå) at mange vægrer sig ved at bruge den

Er der alternativer?

Man skal også se kritisk på om læsernes tid er omme. Findes der alternativer? Jeg kan ikke umiddelbart se det for mit vedkommende. Google+? Absolut ikke. At indrette Google+ til at kunne fungere som 'magasin' i stil med en læser, er et kunststykke som jeg ikke mestrer og ej heller tror kan lykkes.

Google vil have os på Google+

Google har det seneste 1½ år målbevidst forsøgt dels at lokke, dels at tvinge brugerne over på Google+. Rent forretningsmæssigt er det nemt at se hvorfor. Konkurrencen om reklamekronerne er benhård. Rss-brugere hører ikke til Google kerneområde: Søgning. Her er Google+ meget mere egnet. Og hvad enten man nu kan lide det eller ej, så har Google besluttet at dens tidligere websted-til-websted-sortering nu skal udbygges med person-til-person-sortering.

Også det kan man forklare: En altovervejende del af Googles brugere foretrækker det på denne måde. Og når det nu kan lade sig gøre, presset fra Twitter og Facebook, så er de svært at se at Google egentligt har noget andet valg. Om man så kan lide det eller ej.

Google har i mange år vænnet os til at den skal kunne tilbyde det hele. Meget mere end søgning. Kik på Google-Guides oversigt over tilbehør til Google. Hvad Google har gjort siden november 2011, er målbevidst at satse på søgning. Nu altså med dine personlige ting involveret. Alt andet bliver luget ud. I den sammenhæng har brugen af Læser været for ubetydelig.

Kort sagt: Googles strategi pt er at bevare alt det som i væsentlig omfang kan bidrage til kerneproduktet: Søgning. Hvis noget 'ekstra' såsom email, fotoer mv. kan bidrage til det, bliver det omstillet og indrettet til Google+. Enhver der brugte Picasaweb i dets oprindelige koncept og i stedet sagde ja til at dele fotoer via Google+, kan nikke genkendende til det.

Jeg ved ikke om det er en fejl. Men her til morgen er Læser/Reader endog taget af som valgmulighed, check det nedenstående billede:

Hov, hvor forsvandt Google Reader/Læser lige hen? Er den allerede taget af menuen?

ILI 2010: Phil Bradley, del 1

Hele Phil Bradleys powerpoint kan ses på internettet. Bombardementet af fund var i sig selv en pointe: Der er ikke længere grund til at opfinde noget som helst. Det er der allerede og i alle mulige afskygninger og varianter. Kunsten er at vælge det som er godt og som samtidig også er vedholdende, altså ikke lukker ned og destruerer alt det du har sat op på siden. Jeg har da også måttet opdele omtalen af de mest interessante links på flere blogindlæg.

Mit eget udgangspunkt er primitivt i forhold til hvad der eksisterer ifølge Phil Bradley. Jeg sværger lidt til iGoogle. Ikke fordi jeg er specielt vild med Google, men fordi det er lidt ligesom at "så behøver du kun handle et sted". Deres produkter er måske ikke lige de mest smarte. Men de bliver udviklet hele tiden, har det mest nødvendige med, og så er det hele så mageligt integreret at du ikke har behov for at logge på i en uendelighed. 

Til social medier bruger jeg Meebo. Samme begrundelse: Log på et sted, og du er logget på alle dine IM-services. Jeg er slet ikke med på trenden med Twitter, og det er nok lidt af en fejl. Jeg skyndte mig pligtskyldigst at oprette en Twitter-konto da jeg godt kan se det er her der sker noget.
Derudover har jeg megen gavn af at have slået Buzz til i min email. Jeg har nogle meget produktive og iderige kontakter som holder mig orienteret om hvad de laver.
De samme er gode til at dele deres gode links i Google Læser. Og jeg gør det samme. Det kræver stort set ingen tid. Det foregår helt automatisk hver gang du laver en blogpost, offentliggør et billede eller vil dele et link. Interessante link i Læser foregår blot ved klik på en knap og eventuelt indsætte en lille forklarende note.

Første ting som vakte min opmærksomhed er offentlige startsider, altså der hvor du som bibliotekar præsenterer dig selv. Netvibes. Tja. Jeg kan godt se på hvad Phil viste at der var masser af muligheder der i forhold til en offentlig iGoogle. Men ak. Netvibes og jeg er ikke gode venner pga en eller anden fejl i forne tider. Jeg bliver konstant fanget i en sløjfe. Jeg registerede en profil i Netvibes for ca 6 år siden. Som det bl.a. fremgår af et indslag fra 2005 på denne weblog. Selv om jeg prøver at "snyde" Netvibes med en ny emailadresse, ja så må de alligevel have registreret min ip-adresse eller noget andet. For i hvert fald vil Netvibes ikke anerkende nogen som helst af mine identiteter. Den erklærer hele tiden min identitet for ugyldig. Uanset om jeg prøver med alt muligt, også snyd.
Jeg har prøvet med alle mine emailadresser for se om jeg har noget password, men på alle af dem siger den at der ikke er nogen konto! Så. Jeg går altså uvægerligt i stå med Netvibes allerede inden jeg har nået at registrere mig som bruger. Prøv den dog alligevel. Phil talte varmt for den, og den så virkelig også smart ud. Jeg mener min konto var for mange år siden da Netvibes kom frem, og der var noget der hed iGoogle.

IceRocket har jeg allerede flere gange omtalt positivt her på webloggen. Men siden er der sket en vælgdig udvikling. Hvor det tidligere mest var aktuelle nyheder, er der nu også mulighed for at søge i fx Twitter, MySpace og Big Buzz. Igen er den smartere end fx Google Blogsearch og du får også andre supplerende resultater med. Så absolut et komplementært instrument til de gængse blogsøgemaskiner og til søgning i sociale medier.
Link
Phil Bradleys offentlige slideshow.