Danske bøger i fuldtekst i Google Bogsøgning

Jeg har tidligere på webloggen udbredt mig om hvor ufuldstændig søgefunktionen i Google Bogsøgning er. Dette er en skam, for der findes rigtig mange gode fuldtekstbøger, som man kun finder ved alt for ihærdig og vedvarende søgning. Man kan ikke være sikker på at finde netop det man søger. Men jeg har nu gennem to år oprettet poster i Københavns Biblioteksbase så man i det mindste kan finde de bibliografiske henvisninger der.

Desværre fungerer heller ikke dette linkapparat perfekt. Bindværkerne "snakker" ikke rigtig sammen med standarderne på publikumsdelen, så publikum ikke får set henvisningerne. Derfor har jeg oprette en tredje mulighed for et overblik over Google Bogsøgnings fuldtekster. Som er meget nemme at adminstrere i fremtiden hvad angår opdatering. Ojourføringen af dem vil for fremtiden være et overkommeligt arbejde.

Det er følgende tre oversigter:

• Liste over skønlitteratur i fuldtekst i Google Bogsøgning. Pt 519 titler.
• Liste over faglitteratur i fuldtekst i Google Bogsøgning. Pt. 2417 titler
• Liste over tidsskrifter, årbøger og periodika i Google Bogsøgning.Pt. 185 poster (flere bind)

Listerne har også i nogen udstrækning aktive link, så du direkte kan linke over i fuldtekstmaterialet. Andre gange er linket inaktivt, så du må kopiere det i adresselinjen. Men jeg håber da at det hermed er blevet nemmere. God læsning!

Callisens København - skål!?

Jeg læste for nyligt Allan Mylius Thomsens Den danske øl (1996). Og fandt et citat af Heinrich Callisen (side 7) som meget kraftigt agiterer for øldrikning. Callisen lød meget spændende, syntes jeg, så jeg googlede manden, og fandt en - for mig - lille guldgrube til Københavns historie og tilstand for 200 år siden. Og et uventet sideresultat.

Citatet stammer fra et omfattende to-bindsværk om København af statsråd og generaldirektør på det Chirurgiske Akademi m.v. Heinrich Callisen (1740-1824): Physisk medizinske Betragtninger over Kiöbenhavn, 1807-1809. Han har fået en vej opkaldt efter sig i Hellerup, i nærheden af hvor Tuborg lå. Og som nævnt er værket en guldgrube for lokalhistorisk interesserede i København. Ikke bare i ølbrygning.

Siden Thomsens bog udkom i 1996 er der sket meget. Bl.a. er der blevet skannet en række bøger som vi ikke tidligere har haft adgang til. Callisens værk er et af dem. I Københavns Biblioteker kan brugerne kun se dem på Hovedbiblioteket og Rådhusbiblioteket. Bindene er ikke til hjemlån. Men det gør heller ikke så meget længere, da de to bind er på Google Bogsøgning. Og jeg fandt også ud af at citatet er nogen anderledes i den skannede udgave.

Jeg måtte en tur i kælderen for at se om det var Thomsen eller Google Bogsøgning der var galt på den. Med originalen i hånden måtte jeg konstatere at Googles var den korrekte. Thomsen havde citeret forkert.

For det første fremstår citatet i Thomsens bog som et hele. Hvad det ikke er. Det er et sammenpluk af to citater der står med en hele sides tekst imellem. Her er henvisningerne: Bind 1. S. 429-430. (649 sider). For interesserede findes også Bind 2. (691 sider) på Google Bogsøgning.

For det andet er der hele tre fejl: Sundhedens vedligeholdelse er hos Thomsen blevet til Sundhedens bevarelse, Naturens Indretning er blevet til Nationens indretning og i en omtale af andre drikke har Thomsen 'glemt' ordet 'fremmede'. Godt nok er bøgerne skrevet med gotisk skrift (fraktur). Men alligevel.

Læser man værket i sammenhæng, fremgår det at en af Callisens pointer er at man skal bruge lokale, naturligt forekommende råstoffer i stedet for fremmede (udenlandske). En anden pointe er at fordi øl på det tidspunkt var mere rent end drikkevandet (der åbenbart nærmest var giftigt i København), var det bedre at drikke øl. Hvis ellers de lokale bryggere kunne lave noget ordentligt øl.

Thomsen nævner godt nok i det følgende sundhedsaspektet, men meget nedtonet. Takket være Google Bogsøgning har vi nu mulighed for at kigge (amatør)historikere i kortene for at checke citater. Om de er korrekte, og se dem i konteksten. Læserne kan selv afgøre om Thomsens brug af Callisens tekst svarer til hvad Callisen ville frem til i 1807.

EDIT 16. januar. Mon ikke en sammenstilling af de to citater kunne være på sin plads:

Her citatet som det fremstår i Mylius Thomsens bog: 

Iblandt alle kunstige drikke er der ingen, som enten med hensyn til Danmarks klima og beliggenhed eller til landets produkter synes at være så nødvendig, så nyttig og så passende til sundhedens bevarelse som øl. Efter nationens indretning skulle øl være en hoveddrik for vort lands beboere, og enhver fædrelandsven bør ønske, at mange vil kappes om at tillave det med den skyldige omhu, at det kunne være sundt, styrkende, velsmagende og behageligt for alle stænder, hvorved misbrug af ikke sjældent skadelige drikke alene kan indskrænkes. [Rødt angiver citationsafvigelser] 

Her citatet som det fremstår i originalen:

Iblandt alle konstige Drikke er der ingen, som enten med hensyn til Danmarks Klima og Beliggenhed, eller til Landets Produkter, synes at være saa naturlig, saa nyttig og saa passende til Sundhedens Vedligeholdelse, som øl. [Her følger en sides gennemgang af øls historie]. Efter Naturens indretning burde øl være en Hoved-Drik for vort Lands Beboere, og enhver Fædrelandets Ven bør ønske, at mange vilde kappes om, at tillave det med den skyldige Omhu, at det kunne være sundt, styrkende, velsmagende, og behageligt for alle Stænder, hvorved Misbrug af fremmede, ikke sieldent skadelige, Drikke allene kan indskrænkes. [Fed skrift angiver hvor Mylius Thomsens citat afviger fra den originale]

Man kan vælge at acceptere en vis citatfrihed - sproget har trods alt ændret sig. Men man kan også antage den vinkel at Callisens oprindelige budskab bevidst eller ubevidst har fået en anden drejning.

Hvorfor Bogsøgning ikke er så ligetil

Det er et velkendt fænomen på internettet at gode databaser ikke nødvendigvis er nemme at søge i. Et eksempel er Infomedia som indeholder en guldgrube af artikler fra de seneste ca. 20 år. Men de er bare svære at søge i pga. brugergrænsefladen. Desuden hæmmet af langsomme svartider (selv om de er blevet bedre end for bare 2 år siden). Som Infomedia indeholder Google Bogsøgning et tocifret antal millioner skannede og digitaliserede bøger. Her går det superhurtigt, men søgemekanikken fungerer ikke optimalt.

Mangler ved flerbindsværker

Du kan prøve efter. Hvis du fx gerne vil finde alle årgange af Videnskabelige Meddelelser fra Den Naturhistoriske Forening (og de findes i fuldtekst 1849-1871), så er det ikke så enkelt. Oftest vil du finde 2-3 i søgeoversigten. hvor du så vil få mulighed for at kigge på "flere udgaver" (more editions). Hvis du klikker her, vil du typisk få 7-10 årgange af bladet. Men altså langt fra de 22 årgange som bevisligt findes. Jeg har fundet dem.

Hvis du har en mistanke om at noget findes i Google Bogsøgning, fx alle bind af flerbindsværker, tidsskriftårgange mm. er du nødt til at lave forskellige krumspring for at tvinge posterne frem i søgeresultaterne. Et krumspring er allerede nævnt: Det med flere udgaver. Men som sagt er det ikke nødvendigvis nok. I tilfældet med tidsskriftet, kan du notere hvilke årgange der mangler. Da jeg gjorde det, var det i første omgang 14 årgange.

Jeg gentog derfor en søgning på tidsskriftets titel, men satte et manglende årstal bagved. Og så kiggede jeg søgelisten igennem, klikkede på flere udgaver, og fik 9 nye årgange med. Men manglede stadig 5. Ved at gentage søgningen, nu med et årstal fra en af de fem manglende årgange, fik jeg fremtvunget flere årgange. Stadig mangler jeg dog tre. Her er kun et at gøre: Vente et par uger. For jeg ved af erfaring, at der kommer andre resultater frem.

Hvis du ikke orker at lave alle disse krumspring, kan du søge dem på Bibliotek.kk.dk, Københavns Bibliotekers hjemmeside. Ad åre, og hvis bevillinger gives, vil de vel også være at finde på Bibliotek.dk. Men sådanne opgaver har absolut laveste prioritet i biblioteksvæsnet.

Mangler ved bogtitler

Det gælder ikke kun for flerbindsværker. Jeg har tidligere fundet "Det menneskelige øie" i en fuldtekstversion, så jeg ved den eksisterer. I dag prøver jeg at efterkontrollere den. Først med en generel søgning på titlen. Det giver nedenstående resultat: To versioner, som ikke er i fuldtekst, og med andre adresser.

Her er resultatet af onsdagens efterprøvning af om jeg kan genfinde fuldtekstudgaven. Som det ses, er der tale om to "No preview"-udgaver. Forgæves prøver jeg at finde fuldtekstudgaven.

Jeg forsøger med de kneb som Google stiller til rådighed at få fuldtekstudgaven frem: Afgrænser på forskellig vis, således som man nu kan gøre det med venstremenuen eller i den avancerede søgning. Men Bogsøgning vil her til morgen ikke ud med udgaven.

Med andre ord. Hvis jeg ikke på forhånd vidste at den fandtes, ville jeg i god tro mene at den ikke var med i Google Bogsøgning. Men det er den altså. Hvis jeg prøver linket fra Københavns Biblioteker, så kommer den frem, nok så nydeligt. Og dette er noget som jeg har erfaring med er mere reglen end undtagelsen.

Her er forsiden på fuldtekstudgaven. Den kan downloades i PDF eller EPUB. Eller ses på skærmen. Den kommer bare ikke frem når du søger på den - i dag. Måske finder du den når du søger?

Mulige årsager til manglerne

Irriterende? Ja i den grad. Det er meget utilfredsstillende at Google Bogsøgning ikke er mere præcis. Og det gælder især for ældre litteratur. Jeg ved ikke om det er en børnesygdom som bliver rettet i fremtiden. Indtil videre vil du kunne finde dem som bibliografiske poster i Københavns Bibliotekers base. Og de bliver overført med sneglefart til Danbib. (Vi er nu engang hverken nationalbibliografer eller har uanet katalogafdelingskapacitet).

Min fornemmelse er at Google hver gang du søger på noget, lynhurtigt finder de første 6-700 passende hits, og dernæst stopper søgningen. Det er så ikke de 6-700 samme hits du finder hver gang. Men dette er ren fornemmelse. Jeg har ingen som helst dokumentation, anden end min erfaring med tusindvis af bogsøgninger, at bygge det på.

Der kan også være fejl hvad angår læsningen af det indskannede billede. De indskannede billeder bliver jo nemlig omsat til tekst, og her er fejlene, især for gotiske bogstaver (fraktur) ret stor, især på dansk. Og søgning foregår i disse tekstfiler, ikke i det skannede billede. Hvis fx ordet Øie ikke er korrekt 'oversat' i fuldtekstudgaven, vil Google ikke finde den.

Sammenfatning

I punktform kunne denne utilfredsstillende fremgangsmåde sammenfattes sådan:

1. Foretage en søgning.
2. Klik på Flere udgaver.
3. Undersøg om noget måske mangler. Lav en ny målrettet søgning på det du mangler.
4. Klik i Flere Udgaver.
5. Gentag punkt 3-4 nogle gange, indtil mulighederne er udtømt.
6. Vent et par uger og gentag søgningen.

Google Bogsøgning

Google og den amerikanske forlagsorganisation, Association of American Publishers (AAP) indgik i begyndelsen af oktober en delaftale. Aftalen ændrer ikke ved de løbende retssager om dette emne som fem af AAPs medlemmer startede helt tilbage i 2005.

På forlagssiden er det store forlag som McGraw-Hill, Pearson Education, Penguin Group (USA), John Wiley & Sons og Simon & Schuster (CBS).

Forhandlingerne følges formentlig overalt i bogbranchen (forlag, forfattere, biblioteker, boghandlere og læsere). Sagen er trukket i langdrag og udsat igen og igen. Umuligt at sige hvem der har mest interesse i dette. I mellemtiden udvikler internettet sig, og måske vil sagen om 10 år anses for at være en børnesygdom? Hvem ved.

Aftalen er ikke offentligt kendt i alle detaljer, men den giver forlag ret til at publicere eller fjerne bøger og tidsskrifter som er digitaliseret af Googles biblioteksprojekt. Hvis man ikke fjerne det, vil der være en mulighed for at få en digital kopi til eget brug. Derudover har forlag lave individuelle aftaler med Google.

Det giver ingen mening at udpege sejrherrer i denne aftale. For det afhænger af hvilket perspektiv man har på tingene. Set fra et biblioteks- og brugersynspunkt mener jeg dog nok at man kan sige at udviklingen siden retssagernes start i 2005 nu er ved at overhale begge parter. 'Tiden' har arbejdet på at udforme løsninger.

Aftalen tager heller ikke fat på et af hovedpunkterne i retssagen: Fortolkningen af den særlige 'fair use'-paragraf i USA ophavsretslovgivning. Paragraffen blev oprindeligt vedtaget med det formål at afbalancere ophavsrettighedsindehavernes interesse med behovet fra videnskabsfolk, journalister, forskere og andre til at citere andres værker. Det er disse citater, eller 'snippets' som Google hævder den har ret til at vise: Google viser ikke hele værket, men henviser til steder hvor hele værket kan findes.

Miseren opstod da Google noget kluntet ikke havde taget forlagene med i disse overvejelser. (Omend man også kan have sine spekulationer om der så overhovedet ville være noget der hed Google Bogsøgning). Google tog kun bibliotekerne i ed.

Bogverdenen har ændret sig radikalt i al den tid retssagen har stået på. Ebogsalget af engelske bøger boomer på Amazon. Og det synes som om begge parter i sagen har en interesse i at udskyde afgørelsen om Fair Use, indtil bogmarkedet ser lidt mere 'roligt' ud.

Dette er hvad angår USA og dermed også en vigtig del af den engelsksprogede del af verden. I stort set resten af verden står digitaliseringen et andet sted. Ingen lande har en fair use-paragraf, så her gælder at der kun er frit slag for digitalisering af bøger uden ophavsret. Fx i Danmark er det groft sagt bøger udgivet mere end 70 år efter forfatterens død.

Men hvem skal finansiere et sådant projekt? Man kan have idealistiske forestillinger om at det dog må være i statens interesse. Kulturministeren har stort set ikke ytret sig om disse emner for digitalisering, han snakker mest digitalisering af de mere organisatoriske sider af bogverdenen. Ydermere hæmmes fx dansk biblioteksvæsen af at være opdelt på kommuner og centralbiblioteker.

Mens mange gode bibliotekspenge går til småprojekter om dit og dat, er der ingen som for alvor og systematisk har taget det ellers enkle og oplagte projekt op: Hvordan får den danske bogbranche digitaliseret vores boglige kulturarv? Jo, der er lavet noget hist og pist, se min højremenu for eksempler.

I en globaliseret verden hvor internettet har gjort afstande og kommunegrænser irrelevante ville det måske være en ide at vi lavede et stort samlet dansk folkebiblioteksvæsen. Og alle væsner afsatte midler til det. Jeg tror egentlig at de fleste gulvbibliotekarer kan se fornuften i det. Statsbibliotekets 200 mio. videnskabelige artikler er et godt eksempel. Omend det ville have været rart at kunne søge i mere end bibliografiske oplysninger.

Link
Google News.
Association of American Publishers.
Read Write Web.
The Laboratorium.
Inside HigherEd.

Retssager mod Google Bogsøgning - overblik

Der har været stille omkring retssagerne om ophavsret i Google Bogsøgning. De kan afgøre meget om hvad vi som brugere af internettet kan søge i. Så, tag en dyb indånding. For nu kommer en længere kronologisk gennemgang.

Google Library Project omfatter en halv snes af de største universitetsbiblioteker i USA, og enkelte udenfor som fx University of Oxford (Bodleian Library), Complutense University of Madrid, Keio University (Japan),  La Bibliothèque Municipale de Lyon, University of Lausanne, University of Mysore. 

Googles hovedmodpart er en af de amerikanske forfatterorganisationer, Author's Guild. Den har i flere år kørt en retssag mod Google og andre som indskanner bøger. Retssagerne drejer sig bl.a. om:

• Fair use-paragraffen. Enkelte forfattere har kritiseret Google for at misbruge USAs fair use-paragraf. 
• Indskanning af ophavsretbelagte bøger. Harvard University har truet med at trække sig fra biblioteksprojektet hvis Google skulle overtræde indskanning af ophavsbelagte bøger.
• Censur. Google vil kunne censurere bøger.
• Overtrædelse af folks privatsfære. Google kan kontrollere hvilke læsere der læser hvilke bøger.
• Sprogimperialisme. Europæiske politikere og intellektuelle har kritiseret Google for sprogimperialisme, fordi det vil favorisere engelsk frem for andre sprog.

Retssagerne har nu stået på i mange år, så det kan være vanskeligt at bevare overblikket. Men jeg forsøger alligevel. Her nogle milepæle, brug eventuelt den omfattende linkliste til meget centrale dokumenter i sagen:

2005

Authors Guild indleder en retsag for at angribe Google indskanningsproject. 

2008

28. oktober Google Books Search Settlement Agreement mellem Authors Guild, Association of American Publishers og Google. Google tilbød 125 mio $ for at ordne søgsmålet. Aftalen fik en tilføjelse 9. november 2009 som tager hensyn til USAs anti-trustlov (efter anbefaling fra Justitsministeriet i USA.

2010

18. februar høring om fairness.

2011

22. marts. Denny Chin (supervising judge) afviste aftalen. Den skal revideres fra "opt-out" til "opt-in". Dvs. forhindre at Google ved at henvise til de indskannede bøger påberåber sig eneret over samtlige bøger.

25. april statuskonference for at diskutere hvad der skal gøres. Et møde1. juni 2011 udsatte mødet til 19. juli.

12. september. Link.  Retssagsdokument. Authors Guild, Australian Society of Authors, Quebec Writers Union Sue Five U.S. Universities. anlægger sag mod bl.a. HathiTrust og nogle biblioteker for at opbevare ophavsretsbeskyttede bøger.

September. Der foregår såvel retssager (New York) som forhandlinger mellem parterne: Google, Authors Guild, American Association of Publishers. Retssagerne synes at trække ud fordi alle parter henviser til at der foregår disse forhandlinger, og at man foretrækker en forhandlingsløsning. Dommer Chin udtalte i september at

“you’re essentially starting from scratch.”

Slutningen af 2011: Google stiller spørgsmålstegn ved om modpartens organisationer overhovedet var berettiget til at rejse sager mod Google.

2012 

Februar. Authors Guild angriber Googles anvendelse af fair use-begrebet.

Maj. Dommer Dennis Chin anerkender at Authors Guild og andre organisationer for fx fotografer kan repræsentere medlemmer over for Google. Essensen af dommerens kendelse er at en vis form for kollektiv repræsentation er bedre end at forfattere skal forhandle individuelt.

Ny tidsplan fastsætter møder 27. juli, 24. august,17. september og endelig 9. oktober.

Hvem repræsenterer hvad?

Retssagen har i 2012 drejet sig om: Hvem repræsenterer egentlig ophavsrettighedsindehavere? Og mere konkret, Google betvivler at det i USA er Author's Guild. Så hvorfor diskutere med dem, når de ikke repræsenterer forfatterne som sådan? Samtidig påstod Google det heller ikke er den enkelte forfatters ret, men at der må generelle regler på banen.

Hvis det kan være lidt svært at begribe, så forklarer Google det med at ophavsretten ikke har taget højde for digitale udgaver af bøger. Ydermere er det ikke farbart at lade det være op til den enkelte ophavsrettighedsindehaver at sagsøge digitaliserende virksomheder. De sammenligner det med at fly skulle søge tilladelse hos hver enkelt husstand til at overflyve dem. Her gælder jo at der er vedtaget nogle generelle regler.

Omvendt kunne man jo spørge Google om en digitalisering i sig selv må opfattes som et så stort samfundsgode at enkelte ophavsrettighedsindehaveres rettigheder bare kan tilsidesættes. Det er ikke muligt at udtale sig på afdøde forfatteres vegne. Slet ikke fordi de ikke kunne tage højde for den digitale tidsalder. Så et udspil fra lovgivende magter (i Danmark Folketinget) ville være det eneste rigtige. Det kommer sikkert til at gøre ondt på nogen - efterkommere, forlag, boghandlere, biblioteker, forbrugerne. Men det ville i det mindste skabe afklaring.

Bøger kan ikke sammenlignes med forbrugsvarer generelt. Det handler jo ikke om at  alt skal være gratis. Supermarkeder skal ikke bare forære deres varer væk, tilsvarende skal forfattere heller ikke arbejde gratis. Men modsat supermarkeder er der ikke "sidste salgsdag" på bøger. De bliver ikke bare losset på forbrændingen, men bliver en del af den skriftlige kulturarv.

I USA falder stort set alle bøger fra før 1923 uden for ophavsrettighedslovgivningen. Det samme gælder ikke i så mange andre lande. James Grimmelmann som synes at være en art Google-guru hvad angår retssagerne, skriver på The Laboratorium at

When it comes to ownership, Google’s brief effectively asserts that the e-rights situation for books is a tarpit in a bog under a swamp shrouded in fog

Ydermere er Google gået i offensiven ved at prøve at skabe splittelse på opponentsiden. Hvad angår fair use-paragraffen mener de nemlig heller ikke at der kan være generelle afgørelser. Bøgers brug, formål og andet er simpelt hen så forskellig at man ikke på forhånd kan afgøre at en bestemt fair use af en bestemt bog skal gælde for alle andre.

Der er stadig tvivl om hvad retten egentlig skal tage stilling til. Er det visningen af snippets, eller ligger der mere i det? Googles modparter mener at det er det sidste: Kopiering, scanning, lagring og visning, såvel for uddragsvisning som for de andre visninger. Men altså ikke salg. Følg med via Twitter, Grimmelman.

Author's Guild svarede så i februar igen med et generelt angreb på fair use-begrebet. Organisationens påstand er at enhver form for digital kopiering er imod fair use-begrebet. Formuleringen i dokumentet vil muligvis også ramme bibliotekernes almindelige praksis med at lave kopier af enhver art til lånerne. Med dette skridt synes retssagen at være mere mudret og uigennemsigtig end nogensinde før.

Om ikke andet, så viser forløbet af denne retssag at tiden arbejder for en mere saglig og dybtgående diskussion og afklaring af de juridiske spørgsmål.

ebøger et betændt område

Salgsmålene drejer sig ikke bare om indhold, men også om den teknologi som formidler de digitale materialer. Internetboghandlen Barnes & Nobles har således indledt en retssag mod Microsoft, som har krævet at Barnes & Nobles skal betale licensafgifter fordi de bruger Android i deres eboglæser, Nook Reader. At Microsoft påberåber sig ret til at opkræve licenser, skyldes i Barnes & Nobles' formulering at Microsoft har produceret nogle trivielle og ubetydelige egenskaber i et operativsystem. Det er ikke småpenge: 3-6 $ for hver Android-enhed. 

Med mindre altså at udviklingen overhaler begrebet forlag. Thomas Rosenstand har i ComeOn givet nye, enkle ideer til ebogsudgivelse. Han påpeger at mange skribenter stadig tænker i gammeldags baner om at udgivelse af bøger er noget som skal gå gennem et forlag. Men det mener Thomas Rosenstand slet ikke er nødvendigt for mange udgivelser. Virksomheder, privatpersoner, forskere mv. har alle muligheder for med ganske få midler (han nævner sig selv som eksempel med 20.000 kr) kan oprette platforme til at sælge ebøger fra. Når først en sådan platform er oprettet, er fortjenesten praktisk talt lig med 100% for hver solgt ebog.

Fordelen ved at udgive ebøger er ifølge Rosenstand distributionen. Der er ingen omkostninger med porto, indpakning eller anden "menneskelig indblanding". Og så leveres den lynhurtigt til modtageren, så snart kreditkortet tikker beløbet ind.

Alt egner sig ikke til det. Rosenstand nævner selv gør-det-bøger om et eller andet og turistoplysninger som eksempler på hvor folk med fordel vil kunne få en her-og-nu-bog downloadet i PDF eller E-Pub til deres aggregat. I stedet for at bruge boghandlere, biblioteker mv.

På et mere overordnet filosofisk plan handler denne debat udover jura også om (menneske)rettigheder. Her er det vigtigt at skelne mellem: 1. Det enkelte menneske fri ret til information og til at ytre sig. 2. Teknologi som fx det der står bag Google Bogsøgning og som er et middel til adgang til informationer i bøger.

Udover diktatorer stiller de fleste ikke spørgsmålstegn ved ethvert menneskes ret til at få adgang til information, og til at ytre sig. Og et middel til dette kan fx være internettet, herunder Google Bogsøgning. Balladen opstår når denne grundlæggende menneskerettighed mikses sammen med teknologien. Altså hvis fx ytringsret kobles sammen med en bestemt teknologi. Dette er ikke en teoretisk konstruktion. I medierne har det fx ofte været nævnt at Det Arabiske Forår ville have været umulig uden internettet, aka: Alle bør have adgang til internettet.

Så, i Google Bogsøgnings tilfælde: Jo, vi bør sikre alle borgere adgang til ytringer/informationer. Men dette er ikke ensbetydende med at borgere har ret til fx adgang til indskannede bøger i Google Bogsøgning, biblioteker eller andet. Disse er blot midler. Ikke rettigheder. Selv om teknologi i allerhøjeste grad kunne lære af de indbyggede rettigheder for borgeren som ligger i biblioteksvæsenet.

Link
The Laboratorium.
The Laboratorium.
The Laboratorium.
PrawgsBlawg.
ComeOn.
ComeOn.
Search Engine Land.
The Laboratorium.
Author's Guild februar-papir.
The Laboratorium (tidslinje).
Search Engine Land.
The Laboratorium.
Google Books Class Certified

Danskernes Digitale Bibliotek

Kulturministeriet udsendte i marts en status over hvad bibliotekerne i dag kan stille op på, hvad angår digitale materialer, Danskernes Digitale Bibliotek. Og de forskellige problemer der er (især ophavsret, ressourcer, formidling).

Kulturministeren er blevet kritiseret for ikke at beskæftige sig ret meget med bogbranchen generelt, og biblioteksvæsnet specifikt. Hans seneste udmelding synes også mere at være rettet mod den kommercielle del af bogbranchen: Forlagene og boghandlerne. Den kan vel nærmest koges ned til: Vi kan ikke fra statens side gøre noget, før I kommer i gang.

Rapporten anbefaler, at der etableres et Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) bestående af en fælles infrastruktur, et indkøbssamarbejde og en organisatorisk ramme om disse to initiativer. Samarbejdet skal omfatte indkøb af netbaserede materialer, håndtering af metadata, drift og udvikling af teknisk infrastruktur og af udvalgte fælles formidlingsinitiativer.

Det anbefales, at DDB etableres som et forpligtende fællesskab mellem kommunerne og staten – dog således, at den enkelte kommune selv træffer beslutning om at tilslutte sig. Rapportens anbefalinger danner rammen for, hvordan et DDB kan indrettes. I en efterfølgende etableringsfase vil en lang række af disse anbefalinger skulle konkretiseres i samarbejde med kommunerne og bibliotekerne.

Internettets udbredelse har givet bibliotekerne mulighed for at kunne udlåne musik, bøger og film via internettet (netbaserede materialer). De stiller allerede i dag bibliotekerne overfor en række udfordringer i forhold til at møde borgernes behov. Det voksende udbud kun blive større. Sammen med den teknologiske udvikling giver de netbaserede materialer bibliotekerne nye muligheder for at løse vores opgaver.

Rapporten nævner et af hovedproblemerne: Ophavsretsloven. For fysiske materialer indeholder den en undtagelse, der begunstiger biblioteket i forhold til udlån uden tilladelse fra ophavsmanden. Men denne undtagelse gælder ikke for de netbaserede materialer. Her har biblioteker ingen særstatus i forhold til ophavsretsloven. Det betyder bl.a. i ordninger som fx eReolen råder bibliotekerne ikke selv over materialerne. De ligger på en server hos en leverandør.

Musiktjenesten Bibzoom er et andet eksempel, hvor formidlingen af musikken ikke nødvendigvis er integreret med de øvrige tilbud fra bibliotekerne. Den har ingen henvisninger til fx avisdatabasen Infomedia (der kunne have anmeldelser af musikken) eller andre af bibliotekernes tilbud. Bibliotkernes brugere finder heller ikke musikken ved at søge i biblioteksbasen.

Vi ved det godt, og vi synes som biblioteksansatte at det er pinligt. Men det kan ikke siges for tit: De netbaserede materialer er mindre synlige for borgerne. Formidlingen af dem er ikke specielt brugervenlig.

Lokale initiativer godt - nationale bedst

Med mit projekt med link til Google Bogsøgning har jeg forsøgt at vise vejen frem: Linkene kommer frem sammen med alle andre fund i søgninger i biblioteksbasen. Og der kræves ikke tekniske finesser som password, specielle programmer osv.

Rapporten lægger tre forskellige scenarier frem til hvordan bibliotekerne skal digitaliseres:

• Lokal autonomi, 
• Fælles digitalt bibliotek eller 
• Nationalt digitalt bibliotek.

Dette er for så vidt noget indlysende noget. Disse tre lag har altid eksisteret. Så ikke ret meget nyt her.

Som rapporten påpeger, er lokale initiativer (jeg tillader mig ubeskedent at nævne link-projektet) prisværdige, men på langt sigt er det økonomisk og teknisk mest rationelt, at udvikling og vedligehold af metadata for de netbaserede materialer foretages samlet, frem for at alle biblioteker løser denne opgave hver for sig. Og den foreslår også ganske fornuftigt én national samling – en såkaldt databrønd. Om rapporten finder det særlig vigtigt at dette er vi faktisk ganske mange som arbejder på, er lidt uklart!

For set fra min stol går arbejdet med at udbrede brøndprojekter nationalt trægt. Det gælder bl.a. mit linkprojekt. De der arbejder med det gør det med ildhu og energi. Og opbakningen er der - hvad angår moralsk støtte. Men konkrete initiativer, resurser, knowhow osv., kniber det med. Hvis dette gælder alle andre lignende projekter, så kunne man måske konkludere at energien måske burde opprioriteres en anelse, i forhold til den energi der i dag lægges i initiativer på ideplanet.

Men lad mig tilføje: Dette er set fra min stol. Mit udsyn er formentlig noget begrænset, og det ser forhåbentligt meget anderledes ud "i virkeligheden". Digitaliseringen kører derudaf .... håber jeg. Så kommenter endelig og nævn alle de større nationale digitaliseringsprojekter I kender til. Så skal jeg gerne omtale dem her på webloggen.

Rapporten indeholder en omfattende mængde bilag med fakta som jeg anbefaler at læseren kigger nærmere på.

Der er alarmklokker i rapporten. Den fastslår at bibliotekerne kan blive kørt ind på et sidespor, hvis vi ikke holder os ajour med udviklingen og lægger vægt på hvad vi er gode til: At guide brugerne rundt i materialernes univers.

Norge og Spanien

Berlingske Tidende nævner i en artikel et initiativ fra Norge. Her er bibliotekerne i gang med streamede bøger. En aftale i stand mellem Den norske Forfatterforening og Den norske Forlagsforening (noget lignede Spotify) betyder at man kan betale en månedlig eller en årlig ydelse og får så adgang til et hav af ebøger. Denne prøveaftale gælder i 18 måneder.

Berlingske citerer Anne Oterholm, leder af Den norske Forfatterforening:

Vi har ikke lagt nogen retningslinjer ud over, hvad eksempelvis et månedsabonnement med adgang til 1000 titler vil koste, men det bliver ikke meget dyrere, end hvad en ny bog ville have kostet.

Den norske Forfatterforening forventer at aktører i forlagsbranchen vil designe en streaming-tjeneste inden længe. Hertil siger den norske forfatter Tom Egeland:

Det har været en hård kamp, men forlagene er kommet os i møde. Forretningsidéen er glimrende, og jeg bliver overrasket, hvis en tjeneste ikke er på plads i løbet af 2012.

Andre steder i verden benyttes lignende forretningsmodeller. Det spanske firma 24symbols har lavet en tjeneste, der også laver abonnementsordninger mod adgang til et bredt udvalg af litteratur.

Link
Berlingske Tidende.
Bibliotek og Medier.

Søgetips for digitaliserede bøger

For knap 10 år siden ville det være meget besværligt at søge tværgående emner i bøger. Hvis en forsker skulle undersøge et emne som: Hvad sagde "de gamle" om jøder? Så var den hårde metode at gennemlæse bøgerne, og fx lægge små postit-sedler ind ved citaterne. Anderledes i dag. Det er blevet uendeligt meget nemmere. Men der er stadig problemer. Herom skal dette indslag handle.

Fra bog til billede til tekst 

Bøger som ikke allerede findes digitalt, skal først digitaliseres. Lidt ligesom med negativ-fotoer. Teknikken er at man først affotograferer siderne, altså laver en billedfil. Herefter anvender man på denne billedfil en særlig teknologi, kaldet OCR (optical character recognition). Den omsætter billedets bogstaver til en tekstfil. Hvor godt dette går, afhænger af hvor god teknologien er i stand til at genkende bogstaver. Herefter er det så muligt at søge i tekstfilen. Men teknologien er ikke optimal: Sålænge det er "moderne" bogstaver, er fejlprocenten minimal. Men hvis fx teksten er utydelig eller bogstaverne er "mærkelige" (læs: gotiske) kan der være en endog meget betydelig fejlmargin.

For digitaliserede ældre bøger med gotisk skrift sker der mange fejl som fx at o og e bliver til c, j til i og æ til a. Specielt store bogstaver bliver ofte mistydet. Endvidere kan billederne være fra slidte bøger. Der sker også fejl som fx at r læses som i eller k som t. Hvilket skyldes at gotiske udgaver af disse bogstaver minder om hinanden.

Jeg har også på fornemmelsen (uden at kunne bekræfte dette), at Google Bogsøgning lige lader stavekontrollen komme indenom tekstfilerne. I hvert fald har jeg lagt mærke til at engelske, tyske og franske bøger er meget bedre end danske. Dette kan skyldes at stavekontrollen på dansk ikke er så god som på disse sprog. (Dette sidste er jeg til gengæld ret sikker på).

Men hvor stort er problemet? Og hvad kan vi gøre ved det? Ikke ret meget. Ud over hele tiden at prøve søgeteknisk at kompensere for de nævnte fejl og mangler. Kunsten er så: Hvordan gør vi det?

Dette går galt med gotiske bogstaver

Jeg prøvede at finde en slags "facitliste" til noget som Google Bogsøgning burde finde. I en bog jeg er i gang med at læse om jøder i Danmark siden middelalderen har jeg fundet en del henvisninger til bøger fra før 1871 som findes i Google Bogsøgning. Ideelt set burde Google Bogsøgning altså kunne finde disse citater. Men det gør Google Bogsøgning ikke. I hvert fald ikke hvis du søger på jøde og alle afledniniger heraf. Lad os se hvorfor.

"Facitlisten" er Christiern Pedersens skrifter 1851-52, bind 1 og bind 2. Her henviser den omtalte bog bl.a. til siderne 283, 291, 313, 316, 327 og 333. Der er to problemer som en "moderne" søgning på jøder ikke tager højde for.

1. Andre stavemåder, anden "retskrivning". Kigger du på billedudgaverne, finder du hurtigt ud af at Pedersen ikke stavede jøde med j, men med i. Altså iøde. Ikke desto mindre hjalp det ikke noget at søge på iøde og afledninger. Fejlen lå et andet sted:

2. Forkert transformering: ø oversættes til o. Teknologien havde ikke registreret ø, men oversatte ret konsekvent ø til o. Så, den korrekte søge er altså ordet iode og alle afledninger deraf (ioder, ioderne, osv)

Dette er ikke optimalt. Jeg skal gøre opmærksom på at det især er med gotisk skrift at du kan støde ind i sådanne problemer. Når blot vi er opmærksomme på dette, er digitaliserede bøger umådelig tidsbesparende. For når vi nu har erfaret dette, kan vi jo gå ombord i hvad danskere har skrevet om jøderne gennem tiderne. Mynster, Kierkegaard, Hans Tausen, Grundtvig. De er der allesammen. 

Men der er også andre godbidder at hente. Bl.a. kan du i Kongelige Rescripter, mv. fra 19. sept. 1793 (s. 631) læse  Refer. (til Hof- og Stads-Retten i Kjøbenhavn), ang. Forhold med Portugiis-Jødernes Eeds Aflæggelse i Rettergangs-Sager.

 Fremfor at skulle gennembladre tusindvis af sider af kongelige rescripter, kan en ganske enkel ordsøgning i den digitaliserede udgave lynhurtigt give mange gode fund.

Eller tag de nye arkæologiske fund som blev omtalt i Politiken fra 22.4.2012 om samaritanerne. Disse er allerede antydet i J. P. Mynsters Blandede skrifter, 2. afdeling, første bind, s. 33ff. Men vi kan også konstatere at han fejlagtigt tog Bibelens ord om Salomons tempel for pålydende. Mens arkæologiske fund snarere støttet den fortiede samaritanske tradition.

Digitalisering et kæmpeskridt fremad

Når det er sagt, så skylder jeg lige at sige at digitaliseringen er et kæmpeskridt fremad i forhold til de analoge bøger. Det er et meget potent materiale vi som læsere har fået i vores hænder. Og det giver menigmand som forsker mere frihed og muligheder  end vi havde tidligere. Derfor er der ingen grund til at holde sig tilbage pga de ovennævnte vanskeligheder.

Der er sprængstof i de gamle bøger. Historiens hjul drejer. Og vi drejer med. Dejligt at vi nu kan kigge i hjulsporene for ikke at glemme historien! Men alting er ikke lige nemt. Det kræver stadig et godt kendskab til mange ting at kunne søge. Måske heri har bibliotekarer stadig en berettigelse, såfremt vi bliver mere opmærksomme og dygtigere? Det gør vi kun ved at kende for- og bagdele ved den nutidige teknologi.

Bibliotekerne og informationsalderen

Infotoday har en tankevækkende artikel om bibliotekernes rolle i informationsalderen, eller i hvert fald siden årtusindskiftet. Den opremser nogle milepæle i forholdet mellem bibliotekerne og internettet. Mange af artikelforfatterens synspunkter kan jeg nikke genkendende til, så her en sammenblanding af artiklen og de tanker jeg havde ved at læse den.

Emnekatalogernes tidsalder (-ca. 2006). Faget stadig på banen.

Først var der emnekatalogerne. Tanken om at vi kunne overføre katalogiseringen af alverdens internetsider til et katalog. Eller i hvert fald de bedste af dem. Jeg husker endnu at jeg på nogle af mine første kurser for næsten 10 år siden havde regnet ud at selv dengang ville det tage flere tusinde katalogisatorer over 80 år at udføre dette, selvom de kunne indeksere en side i sekundet og arbejdede 24 timer i døgnet. Yahoo gik forrest her, men på biblioteksområdet var der fx Librarians Index to the Internet, LII (nu sluttet sammen med Internet Public Library IPL2) og danske bibliotekers Netguide BNG (om nogen husker den, domænet nu til salg).

 Librarians' Index to the Internet. Bibliotekarers drøm om at kunne være formidler af de bedste sider for væres brugere. Projektet lukket og ideen opgivet.

Bibliotek 2.0. (ca. 2006-2010). Et optimistisk halmstrå?

På min første ILI konference i 2005 var det store buzz-ord Web 2.0, specielt Bibliotek 2.0. Vi skulle begejstres for sociale netværk, Bloglines, weblogs, IM, Flickr mm. Altså en række redskaber som skulle gøre det nemmere, og en anderledes måde at tænke internet. Vi diskuterede hvad blogs kunne bruges til i bibliotekssammenhæng, osv.

I praksis gik det anderledes. De fleste biblioteker satsede på at lave virtuelle "læsesale". Samtidig med at de store centralbiblioteker på stribe nedlagde de fysiske - som af flere grunde var blevet udkonkurreret af det allestedstilgængelige og langt bedre og hurtigere opdaterede internet. I stedet investerede bibliotekerne i meget dyre licenser til hundredvis af databaser, mange som vi før havde i bogform. Erfaringen med dette er at omend de har et publikum, så er de aldrig blevet det tilløbsstykke vi ønskede os. Besværlige brugergrænseflader (og et hav af dem, en for hver database), søgemetoder, adgangsforhold (fjernadgang mv) må påtage sig meget af ansvaret her.

I et vist omfang bekræfter brugen af licenser mere eller mindre den drastiske nedgang i behovet for læsesale: Om de findes fysisk eller online, er lige meget. Der er et vigende antal brugere til dem. Konklusionen af hele denne udvikling er at der ganske enkelt ikke længere er behov for den "quick reference" service som i "gamle dage". Brugerne er selv i stand til at finde dette på internettet. Jeg synes ikke vi skal beklage dette, set fra brugersynspunkt. Blot konstatere det.

 Ethvert centralbibliotek og forskningsbibliotek med respekt for sig selv tilbyder en række databaser til brug for deres brugere. Alle af høj kvalitet. Men hvem er brugerne? Bliver brugt massivt eller af et nichepublikum? Hvorfor er tilgangen til dem så besværlige?

Og hvad blev der af Bibliotek 2.0? Jo, RSS-læsere er forbeholdt nørderne (som jeg selv, der ikke kan undvære det), mens det massive forbrug overgik til Facebook, Twitter og lignende sociale tjenester.

Jamen, bibliotekarer søger vel bedre? Øh, gør vi?

I 12 år har jeg undervist i at søge på internettet. Men jeg aner skriften på væggen. For tolv år siden var det nødvendigt. Søgemaskiner var kluntede, de avancerede søgninger godt skjulte og "almindelige mennesker", selv studerende, havde brug for fagfolk til at søge, fx bibliotekarer. Rent  bort set fra at mange bibliotekarer forspildte en chance her. Mange opgav, og brugerne var i mange tilfælde meget bedre til at søge end "fagfolkene". Og i mellemtiden formåede Googles superakademikere gang på gang at udkonkurrere den menneskelige mellemkomst ved at forbedre den maskinelle søgning.

Dengang mente jeg naivt at der altid vil være brug for bibliotekarer til at lede brugerne gennem internetjunglen. Det er jeg ikke længere sikker på. Bibliotekarerne er røget ind som nr. 2 (eller måske længere nede på listen) på de fleste folks liste over hvor de henvender sig. Og falder stedse længere tilbage. Før i tiden kunne vi bryste os af at være de suverænt største indehavere af information. Sådan er det ikke længere. Forståeligt at folk bevæger sig derhen hvor informationsmængden er størst og bedst. Vi har heller ikke formået at blive de bedste aktører hvad angår at manøvrere i informationskaos. Om vi nogensinde kommer dertil (igen) inden for overskuelig fremtid er uvist.

Skriften på væggen skærmen (ca. 2011-)

Tilbage er så BookPc. Altså dette med at bibliotekerne har computere stående. Denne service er i hvert fald på Hovedbiblioteket i København stadig meget populær. Vores internetpublikumspc'ere er stort set altid i brug. Der er brug for at kunne printe, scanne og have adgang til specielle programmer. Men man kan spørge: Vil dette vare ved? Er det et spørgsmål om tid? Smartphones, bedre bredbånd er måske advarselslamper.

Ebøger er et nyt område hvor bibliotekerne endnu ikke har gjort ret mange erfaringer. Her er der flere muligheder: Hvorfor skulle forlagene, forfatterene og boghandlerne være interesserede i at have det indskudte led 'biblioteker'? Deres interesser er primært økonomiske: Kan de tjene penge eller ej ved at lade bibliotekerne udlåne ebøger? Forfatterne har en anden interesse, nemlig at få bøgerne ud til publikum. Budskaber. Blive kendt. Tilbage står at bibliotekerne måske bliver en slags "skraldespand" for det som bogbranchen ikke kan tjene penge på. Tænk på bibliotekernes videosamlinger. Underlagt lignende betingelser som ebøger. En niche som mest retter sig mod et meget begrænset publikum. For ebøgernes vedkommende knytter der sig ydermere et element på: Bibliotekerne vil ikke kunne eje ebøgerne. Vi vil kun kunne eje "udlånsretten" i en begrænset periode.

 Ereolen er det seneste skud på bibliotekernes eksperimenteren med at formidle digitaliserede materialer. Her betaler bibliotekerne for brugernes lån. Men ejer ikke selv materialerne. Det er fortrinsvis populær skønlitteratur, prisen tilpasset forlagene, lige som disse nærmest suverænt bestemmer hvad der skal tilbydes.

Bibliotekerne er ikke begyndt på et område som der ellers ville være få problemer med, og hvor vi ville kunne opbygge et potentiale: Digitalisere bøger som er uden for ophavsret. Dvs. fortrinsvis bøger fra før 1871. Nok heller ikke de mest interessante bøger. Men bibliotekerne er stort set de eneste som har interesse i et sådant projekt. Det ville give os en ganske god platform til at vise at vi dur til et eller andet i den digitale tidsalder. På alle andre områder vil vi være underlagt andre, og mere økonomiske interesser.

Set i det lys, er det forbavsende at bibliotekerne nærmest lader som om at verdens største indskanningsprojekt, Google Bogsøgning, ikke eksisterer. Med anslået omkring 15 mio. titler overgår Googles samlinger de fleste store nationalbiblioteker. Og med den hastighed det foregår, er det slet ikke urealistisk at Google snart vil have indskannet de 120 mio. eksisterende bøger i hele verden. Og overflødiggøre WorldCat og i det hele taget alle de spage forsøg fra biblioteksverdenen på at følge med i udviklingen.

Er det ikke dyrt? Vil Google ikke på længere sigt kunne tjene en forfærdelig masse penge på dette? Jo, men set i et cost-benefit-perspektiv vil brugerne begynde at tænke på hvor meget et biblioteksudlån koster, sat i relation til at skulle betale for at købe en ebog. Prisen på ebøger i udlandet ligger i dag omkring 100-200 kr. For denne pris får forbrugeren en bog til evig eje. Denne pris ligger formentlig under hvad et fjernlån koster biblioteksvæsnet. Det kunne være interessant at udregne hvor meget et bogudlån koster, og sætte det overfor det. Hvis vi ikke gør det selv, vil andre formentlig snart gøre det. Så hvorfor ikke allerede nu forberede sig på den diskussion?

Google Bogsøgning er en af de største (hvis ikke den største) digitaliserede bogsamling i verden. Med ganske få klik kan brugerne orientere sig i millioner af indskannede bøger. Helt uden om bibliotekerne. Og derhjemmefra.

Har bibliotekerne en fremtid (Nu: 2012)?

Den økonomiske krise kommer paradoksalt nok bibliotekerne til undsætning. Vi er fortsat gratis. Nogle steder oven i købet hyggelige væresteder. Men kigger vi på Google Bogsøgning og andre store databaser med ebøger, så er halvdelen af hvad de tilbyder også gratis.

Omlægninger/nedskæringer (?) i Københavns offentlige service har også betydet at Borgerservice er rykket ind. Hvilket har fået en anden type mennesker til at besøge biblioteket. Om end det stadig står at bevise at de også benytter de egentlige bibliotekstilbud.

Men konjunkturer går op og ned. Jeg skal ikke være spåmand om der er beskæftigelse til fremtidens bibliotekarer. Jeg oplevede i 1970'erne og 1980'erne hvordan faggrupper som typografer og litografer blev totalt overflødiggjort af den nye teknologi. Yngre mennesker har vel samme forhold til typografer som jeg har til kobbersmede. Vil det samme ske for bibliotekerne? Der er skræmmende mange lighedspunkter.

Selvfølgelig er bibliotekerne andet end materialer, inklusiv digitale materialer. De er også oplevelser. En menneskelig hjælp til de som ikke lige er så gode til det dér med elektronikken. Hyggelige væresteder. Mødesteder. Og mere. Men kerneydelsen: Materialerne, formidlingen af information og oplevelser. Den kan vi ikke komme uden om at der bliver sat ganske kraftigt spørgsmålstegn ved i disse år. Og det går kun en vej: Der kommer mere af det.

Denne weblog har eksisteret siden 2002. Fylder altså 10 år til august. I den tid er der sket rigtig meget. Måske bliver webloggen helt overflødig om få år. 

Link
Infotoday.

Middelalderen ikke så "mørk" endda

Troede folk i Middelalderen at jorden var flad som en pandekage? Ikke nødvendigvis. I slutningen af 1100-tallet cirkulerede bogen Lucidarius, hvoraf den danske kendes fra ca. 1350. Det var en (efter tidens forhold) "folkelig" bog, opbygget som spørgsmål og tilhørende svar fra en magister.

Kigger du på side 54 i Google Bogsøgnings indskannede udgave, kan du læse dette, hvis ellers du anstrenger dig for at tyde det:

 D: Hwar widh ær jordhen om kryngh.
M. Thet scriwes at iorden ær scapt soo som eth æg. Oc waræ thet sleeth wey allæ weynæ om kryng jorden, Tha woræ thet tolff twsynnæe oc iiii synnæ tywæ milæ, soo ath hwer mil ær x gothæ hestæ skædæ langh.

Jovist: Det skrives at jorden er skabt så som et æg, og var der slået vej alle vegne omkring jorden, da var det tolv tusind og 4 sinde tyve mil, så at hver mil er x gode heste skede lang. Rundt. Ikke flad som en pandekage, som Erasmus Montanus tvinges til at sige i Holbergs komedie. Måske passer målene ikke helt. Men ideen er god nok.

Mange tror formentlig at oldtidens sejlglade grækeres overbevisning om at jorden var rund (det kunne de jo se på skibsmasterne), gik tabt i middelalderen. Måske fordi Bibelens beretninger ikke stemmer overens med opfattelsen af en rund klode. Men gjorde den det?

Hvor der næppe kan herske tvivl om at middelalderens dannede vidste besked (omend de formentligt klogeligt har holdt tæt med det over for paven), er det mere tvivlsomt om middelalderens bønder kendte til det. De havde nok også mere jordnære ting at tage sig til. Ved "folkebog" skal man snarere forstå en bog som blev læst af fx landsbypræster. Så den kan meget vel have indgået i deres prædikener.

I det hele taget er Lucidarius en ganske lærerig oplevelse. Nu altså for første gang tilgængelig for alle og enhver via Google Bogsøgning. Sprogligt dog ligt besværligt, men et godt tip er at du prøver at læse teksten højt for dig selv indvending (lidt lige som lydskrift), så giver den faktisk god mening!

Mormon USAs næste præsident?

Dette er et eksempel på et emne som kan poppe op i forbindelse med valgkampagnen i USA (se fx Information). Og som måske, måske ikke opliver et emne som ellers har været dødt i årtier. En situation hvor vi på bibliotekerne står i en tvivlssituation: Hvorfor kasserede vi nu også de gamle eksemplarer fra kælderen, skal vi forsøge at indkøbe bøger, eventuelt udenlandske. Med fare for at inden vi når at få dem indgået, ja så er valget overstået og al interesse for mormonerne glemt.

Men i år 2012 står vi bedre rustet. Vi har internettet. Og det fik mig til at tænke at det nok var en god ide ikke at begynde at udvælge hvilke af Google Bogsøgnings bøger fra før 1870 jeg skulle have udvalgt. For nu vil en søgning på Københavns Bibliotekers søgebase på mormoner eller mormonisme nemlig bl.a. resultere i 11 resultater fra Google Bogsøgning. Fx mormonernes tidsskrift Skandinaviens Stjerne 1851-1871 (linket henviser til nyest tilgængelige årgang). Så antallet af materialer løber op i 20.

Udover tidsskriftet er der forskellige skrifter af mormoner, bl.a. Mormons Bog.  Samt nogle samtidige kritiske værker. Husk også at gotiske bogstaver med en vis fejlmargen i Google Bogsøgning kan omskrives til mere moderne sprog ved at klikke Almindelig tekst.

Ikke at dette kan stå alene. Men det kan være et godt supplement til hvad vi i øvrigt har. For især små biblioteker med en lille bogbestand, kan dette være det som redder en ekspedition og letter det værste tryk. Og trække brugere til bibliotekets hjemmeside, hvis ellers de havde linkene. Det har de pt ikke uden for København. Men det kan der forhåbentligt rådes bod på. Foreløbig er de altså henvist til at bruge bibliotek.kk.dk.

Ebøger på internettet

Jeg har i de seneste måneder skrevet en del om danske bøger i Google Bogsøgning. Nogle spørger sig måske, findes der andet? Og jo. Det gør der. Problemet er at finde det. I rap rækkefølge kan jeg nævne følgende steder hvor der er større mængder, dvs. over 100:

• Det Kongelige Biblioteks Kulturperler har et par tusind billeder af meget gamle værker, hovedsagelig skrevet med gotisk skrift og ofte på latin.
• Det vist nok ældste inddateringsprojekt, Project Gutenberg, har omkring 100 danske titler med.
• Det nyligt lancerede eReolen skulle nå op på 2.000 nyere titler (jeg kan nu kun se ca. 1450 pt).
• Open Library har et for mig ukendt antal danske bøger med ud af deres 80.000. Mit bud er ca. 300. Men søgning viser 2.500. problemet er bare, at du ikke kan læse dem alle.

Derudover findes der en ganske betydelig mængde digitaliserede bøger som kan være meget svære at finde. Det skyldes at de ligger spredt på en masse ret ukendte websteder. Her et par eksempler:

• Salmonsens Leksikon, 2. udgave. Det især for ældre læsere legendariske værk. Vi bruger det stadig på bibliotekerne.
• Darwin Biblioteket på Aarhus Universitet.
• Københavns Biblioteker har skannet Kraks vejvisere for København, Frederiksberg mv. med 5 års mellemrum i perioden 1770-1895. Jeg er pt ved at lave poster til dem så brugerne finder det via bibliotekskatalogen.
• Jens Guld har lagt nogle titler ud: Brandes' Hovedstrømninger, en bog om småkoppernes historie, noget Kipling,  et par taler som Macaulay holdt i det engelske parlament i 1841/42 og et essay om tulipangalskaben i 1630'erne i Holland.

Men dette er blot nogle få eksempler ud af mange. Problemet med disse værker er at der ikke ud over Googles almindelige websøgning findes et sted hvor du kan finde dem.

Et forsøg på det, blev jeg gjort opmærksom på af en bibliotekar fra Odense: Internet Archive digitaliserer over 1.000 bøger om dagen og også har bøger med fra fx Google Bogsøgning, Open Library og Project Gutenberg. Pt har de omkring 2.9 mio. bøger, herunder de 1 mio fuldtekstbøger fra Google Bogsøgning.

Hvis vi kigger lidt i det udenlandske, så er følgende interesssante:

• HathiTrust. (Hathi er hindi for elefant) blev dannet 2008 af 13 universiteter og omfatter nu over 50 forskningsbiblioteker i USA og Europa. Her er ca. 2 mio. fuldtekstbøger, bl.a. fra Google Bogsøgning og Internet Archive. Som Google Bogsøgning kører der søgsmål mod selskabet, ligesom det selv kører sager mod andre. Jeg har ikke umiddelbart noget bud på hvor mange danske bøger der er. Men der er nyere bøger end 1870.
• Europeana har jeg tidligere omtalt. Det er ikke specielt et bogprojekt, men der kan være være fuldtekstbøger dér. Det satser dog fortrinsvis på video, foto, malerier, audio, kort, manuskripter og aviser.
• Live Search Books eksisterede 2006-2008 og nåede at indskanne 750.000 bøger og 80 mio artikler. Nogle af dem indgår i den almindelige søgning. Andre er foræret tilbage til hvor de blev indskannet.

Igen, jeg ved ikke om det er en komplet oversigt. Men allerede nu aner vi savnet af et sted der samler alle disse mange, store og små, steder.Nogle vil måske savne fx World Digital Library, men jeg har ikke kunnet se noget dansk der.

Exit Google Bogsøgning

Mit projekt med at lægge link fra Københavns Bibliotekssystem til Google Bogsøgning er nu færdigt (skal lige finpudse, men ellers sandt nok). Det er blevet til omkring 2.500 titler. Hertil kommer at ud af disse er der ca. 95 tidsskrifter og årbøger med ialt 750 bind, hvilket bringer antallet solidt over 3.000. Hertil kommer et stort antal dobbelteksemplarer. Jeg har registreret omkring 5.000 bind, så der er måske 1.500 dubletter.

Af dette antal, har Københavns Biblioteker i analog papirform ca. 620, eller 1/5. Så groft sagt har projektet "foræret" biblioteksvæsnet omkring 2.500 titler.

Det Kongelige Biblioteks kulturperler er for folk der kan læse gotisk og latin. Hvilket måske begrænser projektet noget.

Københavns katalogafdeling har på alle måder været behjælpelig med at bistå med at holde det faglige katalogarbejde forsvarligt. Så forhåbentligt vil linkene også komme andre til gode snart.

Det just annoncerede ebogsudlån mellem 6 biblioteker og bl.a. Gyldendal og Lindhardt & Ringhof er med al respekt for det, ligesom mit eget lille projekt, et udtryk for det tilbagestående stade vi befinder os på i dag: Mulighederne er mange. Realiseringen få, dyrt, ekskluderende eller ikke eksisterende.

Nu ligger de der så: Til fri afbenyttelse for Københavns borgere og for andre som måtte finde på at søge i Københavns Biblioteksbase. I første omgang har det synliggjort de digitaliserede bøger nødtørftigt. Skulle projektet  fuldendes, burde posterne beriges med emneord og andre ting som ville gøre at de kommer frem ved søgninger i basen.

Anvendeligt? Aner det ikke. Tiden vil vise det. At det er kvalitet, det kan jeg love for. Det er videnskabelige biblioteker som står bag digitaliseringen. Der er visse emner hvor jeg formoder der er god brug for det: Krigen 1864, Treårskrigen, Struensee og Caroline Mathilde, Koleraepidemier.

I det hele tager aner vi intet om hvordan digitaliserede bøger bliver modtaget af publikum, for vi har ingen praksis for det! Kun for udlandet. Så det er også i dette lys, projektet skal ses: Lad os dog nu snart få nogle erfaringer med dette nye medie! Lad praksis og anvendelse af dem vise hvad det kan bruges til!

Er det tilgængeligt for moderne mennesker? Jo, det er det da, med visse forbehold. De gotiske bogstaver kan være svære at læse. Men i forhold til de analoge bøger kan Google Bogsøgning omskrive bogstaverne til moderne typer. Godt nok nogen gange med en ganske betydelig fejlmargen. Læsbarheden er ok, synes jeg. Selvfølgelig er det gammeldags retskrivning og formuleringer.

Desuden bliver det spændende at se om tilgængelighed betyder noget. At skulle sidde på støvede læsesale, er noget ganske andet end hurtigt at kunne gennemse materialet fra sin computer derhjemme. Vil det vække interesse for så gamle bøger? Vi ved det ikke, kun tiden vil vise det.

Meget af stoffet er selvfølgelig forældet, i den forstand at videnskaben har flyttet sig meget. Men selv sådanne værker er et tidsbillede på hvor langt videnskaben var nået. Meget er imidlertid værdifuldt kildemateriale og samtidshistorie som er helt unikt og nu altså meget nemt tilgængeligt. Hvor det før i tiden ofte krævede adgang til fx Det Kongelige Biblioteks læsesale.

Det er synd at Google Bogsøgning er så dårlig at ikke kan bruges til ret meget. Det er også synd at Bibliotek.dk ikke kan søge i fuldtekstbøger. Med dette "håndarbejdsprojekt" har jeg forsøgt en mellemløsning. Jeg håber at det kan blive en øjenåbner, så bogelskere og bogverdenen får øjnene op for muligheder og begrænsninger. Vi er end ikke nået til eksperimentalstadiet. Det hele foregår på snakkeområdet. Nu er der i det mindste mulighed for at eksperimentere - i praksis!

For dette projekt befinder sig i et meget lille hjørne. Det siger kun noget om den misere dansk bogbranche har bragt sig selv i. På bundlinjen står nelig at at dette er åbenbart det eneste ladesiggørlige! Helt ærligt: Det er sgu da for ringe, undskyld sprogbruget.

Personligt har det været en meget spændende opgave. Jeg har lært utroligt meget om denne periode i dansk litteratur. Det har jeg allerede skrevet en del om det på webloggen, så jeg skal ikke trætte læserne yderligere.

Tidsskifter i Google Bogsøgning

Meget er sket siden mit første indlæg om tidsskrifter i Google Bogsøgning. Den gode nyhed er at de nu kan findes via Københavns Bibliotekers hjemmeside. Der er tale om knap 100 titler, tidsskrifter og årbøger. De dækker over ca. 730 bind. Dvs. i gennemsnit 7-8 bind for hver. Men der er store variationer: Visse tidsskrifter findes kun i en enkelt årgang, enkelte komplet indtil 1870.

Dvs. at du vil kunne finde (næsten) komplette serier af nøgletidsskrifter som fx Ugeskrift for Læger, Bibliotek for Læger, Kongelige Videnskabers Selskaber og andre (natur)videnskabelige tidsskrifter. Tidstypiske tidsskrifter. Debattidsskrifter. Langt hovedparten har ikke før været tilgængelige, udover til læsning på bibliotekernes læsesale.

I det ovennævnte indlæg har jeg beskrevet mulighederne i denne specielle form for litteratur. Så jeg vil blot henvise læserne til denne. Listen ordnet systematisk efter bibliotekernes opstillingssystem, følger her:


1  For Literatur og Kritik                      
2  For Literatur og Kritik                      
3  Jødernes Krønike                            
4  Nordisk tidskrift for christel              
5  Nordisk Universitets-Tidskrift              
6  Samleren                                    
7  Tids-Skrift for Kirke-Krønike                
8  Aarsberetninger fra Det kongel 02.9        
9  Nordisk Universitets-Tidsskrif 05.5        
10 Folkevennen \Kristiania   05.53        
11 Nordisk tidskrift för politik, 05.56        
12 Dansk Litteratur-Tidende   05.6        
13 Dansk Maanedsskrift   05.6        
14 Danske Samlinger for Historie, 05.6        
15 Danskeren \Kbh. : 1848\        05.6        
16 Figaro                         05.6        
17 Fædrelandet \Kbh.\             05.6        
18 I Hjemmet                      05.6        
19 Intelligensblade               05.6        
20 Journal for Literatur og Kunst 05.6        
21 Kiøbenhavnske nye Tidender om  05.6        
22 Det Kongelige Danske Videnskab 05.6        
23 Det Kongelige . Historisk og f 05.6        
24 Det Kongelige Danske Videnskab 05.6        
25 Minerva \Kbh. : 1785\          05.6        
26 Morskabslæsning for den danske 05.6        
27 Nord og syd \Kbh. : 1848\      05.6        
28 Nordisk Penning-Magazin        05.6        
29 Nordisk Tidsskrift for Littera 05.6        
30 Nordisk Ugeskrift              05.6        
31 Ny Minerva                     05.6        
32 Skrifter, som udi det Kiøbenha 05.6        
33 Evangelisk Ugeskrift           20.5        
34 Nordisk Kirke-Tidende          20.5        
35 Nordisk Tidskrift for Christel 20.5        
36 Ny kristelig Samler            20.5        
37 Nyt theologisk Tidsskrift      20.5        
38 Theologisk Bibliothek          20.5        
39 Theologisk Maanedsskrift       20.5        
40 Theologisk Tidsskrift \Kbh. :  20.5        
41 Theologisk Tidsskrift for den  20.5        
42 Tidsskrift for udenlandsk theo 20.5        
43 Ugeskrift for den Evangeliske  20.5        
44 Kirkehistoriske samlinger      27.605       *
45 Juridisk Tidsskrift \Kbh. : 18 34.05        
46 Juridisk Ugeskrivt              34.05        
47 Tidsskrift for Retsvæsen       34.05        
48 Chronologisk Samling af de i A 34.64        
49 Departementstidende             34.64        
50 Kongelige Rescripter og Resolu 34.64        
51 Samling af Love og Anordninger 34.64        
52 Samlinger til Fyens historie o 46.4 Fyn    
53 Samlinger til jydsk Historie o 46.4 Jylland
54 Det Kongelige . Naturvidenskab 50.5        
55 Det Kongelige Danske Videnskab 50.5        
56 Naturhistorisk Tidsskrift      50.5        
57 Skrivter af Naturhistorie-Sels 50.5        
58 Tidsskrift for Naturvidenskabe 50.5        
59 Tidsskrift for populære Fremst  50.5        
60 Tidsskrift for Mathematik      51.05        
61 Tidsskrift for Physik og Chemi 53          
62 Videnskabelige Meddelelser fra 56.05        
63 Botanisk tidsskrift            57.05        
64 Nyt Magazin for Kunstnere og H  60.5        
65 Ugeskrift for læger             61          
66 Bibliotek for læger \1821\     61.05        
67 Det Kongelige Sundhedskollegiu 61.4        
68 Archiv for pharmaci og chemi   61.5505      
69 Nordisk Landvæsens og Landhuus 63.05        
70 Tidsskrift for Fiskeri         63.905      
71 Journal for udenlandsk Littera 80.5        
72 Kritik og Antikritik           80.5        
73 Maanedsskrift for Litteratur   80.5        
74 Prometheus                     80.5        
75 Dansk Literatur-Tidende for Aa 81.05        
76 Tidskrift for Philologi og Pæd 89.05        
77 Antiqvariske Annaler           90.5        
78 Archiv for Historie og Geograp 90.5        
79 Historisk tidsskrift \Kbh. : 1 90.5
80 Historisk Tidsskrift \1839\    90.5        
81 Nordisk Tidsskrift for Oldkynd 90.5        
82 Nyt historisk Tidsskrift       90.5        
83 Orion \Kbh. : 1839\            90.5        
84 Årbøger for nordisk oldkyndigh 91.1505
85 Annaler for Nordisk Oldkyndigh 95.05
86 Annaler for Nordisk Oldkyndigh 95.05
87 Antiquarisk Tidsskrift         95.05
88 Historiske Aarbøger            95.05        
89 Danske Magazin \1842\          96 (96.05)
90 Danske Magazin \1745\          96.05        
91 Nye danske Magazin             96.05        
92 Nye Samlinger til den Danske H 96.05        
93 Danmarks Gejstlighed           99.327     

"The Dark Side" af Søren Kierkegaard

En del af Søren Kierkegaards værker er i Google Books. Og de er i forvejen godt dækket ind på bibliotekerne. Det samme gælder ikke for hans samtidige med- og modspillere, der mest er kendt fra sekundær litteraturen. Deres værker er (måske med rette) gået i glemselen. Men for nysgerrige er der dukket en halv snes af dem op fra glemselen, i  Google Books.

Kierkegaard var "sejrherre" i de fleste polemikker han involverede sig i. Eftertiden husker vel mest Corsaren. Oh har også hørt om "Kirkekampen". En "kamp" han udspillede efter at både faderen og dennes ven biskop Mynster var døde. Den opsparede galde gav sig udtryk i et enmandskorstog, der måske sluttede med selve begravelsen i november 1855. Læge Henrik Lund opførte en alternativ begravelsesceremoni til stiftsprovst E. C. Tryde og storebror P.C. Kierkegaard.

De to biskopper Mynster og Martensen er velkendte. Men hvad med den lollandske præst Ludvig Gude, præsten Ludvig Zeuthen, storebror P. C. Kierkegaard, Vilhelm Birkedal, Hans Rørdam og andre? Kierkegaard-fanatikere kan nu gøre sig bekendt med hvad disse egentlig skrev i Kirkekampen. Jeg har lavet et lille bibliotek om denne litteratur.

Ludvig Zeuthen (1805-1874) var præst, og nevø til Henrik Steffens.  Han var dybt imvolveret i polemikker og i 1855 udgav han nogle polemiske blade mod Søren Kierkegaard umiddelbart før han døde.  Kierkegaard.

Frænde er frænde værst synes at gælde forholdet mellem Søren og hans ældre bror, P.C.Kierkegaard (1805-1888), især i 1855. Lillebror Søren blev kaldt en "skæmtende eller bandende profet" og lillebror svarer igen ved at kalde storebror "dunstende pjalt".

Allerede i 1840-42 var storebror aktiv skribent i Tidsskriftet Nordisk tidskrift for christelig theologi . Og som præst lidt rebelsk, idet han kom i konflikt med statskirken om tvangsdøbning af børn af baptistiske forældre. Han nåede så langt som til at blive biskop i Ålborg 1856 og kultusminister i 1867. Hans samlede skrifter blev udgivet 1902-1905, men haves næppe på mange biblioteker.

Apropos Kierkegaard, så findes der i Google Books en titel, Stadier på Livets Vej af en vis Hilarius Bogbinder. Originaludgaven er en raritet som ikke længere kan lånes, kun beses på læsesale.

Pink kondomer - eller hvad?

Kort før jeg gik på sommerferie for lidt over en måned siden skrev jeg et indlæg om det koncept som Det Kongelige Bibliotek bruger for deres digitaliserede danske bøger, Kulturperler. I mere end et halvt år har jeg arbejdet ud fra et andet koncept om hvordan man kan vælge at tilgængeliggøre den danske boglige kulturarv. Nærmere bestemt de ca. 5.000 fuldtekstbøger som befinder sig i Google Bogsøgning.

For de som har hader Google, har jeg fundet et foto af en forside af en bog fra Google Bogsøgning. Måske kunne vi kalde den Pink kondomer. Læsere af den nævnte gruppe kan nu klaske sig voldsomt på lårene, og sige: "Ha, hvad sagde vi, Google Bogsøgning er noget værre lort, amatørarbejde, sjusk ... ". Fortsæt selv. Andre kan læse videre.

Bibliotekarer burde arbejde på at finde den rette information til den rette bruger til rette tid. Det gælder naturligvis også bøger som findes i digital form, uanset hvor. Det samme som i bibliotekernes barndom for 150 år siden hvor katalogisatorer lavede bogfortegnelser. Mediemastodonten Google har ikke været i stand til at udtænke en søgemaskine som kan genfinde de bøger se selv har kopier af. Men heldigvis har vi i Danmark et godt katalogapparat, Danbib. Københavns Biblioteker har en kopi af den i reduceret form. Dansk Bibliotekscenter har i basen Netpunkt givet katalogisatorer mulighed for at kopiere de resterende poster.

Hvad er mere nærliggende end at kombinere de to meget brugbare og meget komplementære baser? Det kan du gøre nu. Pt har jeg forbundet 901 poster i Københavns Bibliotekers database med langt over 1.000 af de bøger som er indskannet i Google Bogsøgning. Når jeg om ca. en måned er færdig, vil der være ca. 5.000. Altså omkring dobbelt så mange som Det Kongelige Bibliotek ifølge deres forside pt. har nået at henvise til.

Konceptet er anderledes end Det Kongelige Biblioteks. Tanken bag er at lånerne så at sige ikke skal tænke så meget eller bruge så forfærdelig megen tid på at inddrage de digitale bøger når de søger på Københavns database.

Jeg har lavet et eksempel. Efter sommerferien vil TV vise en serie som bygger på Buk-Swientys bøger om krigen 1864. Vi ved endnu ikke hvordan serien vil forløbe. Men vi kan allerede nu forudsige en massive invasion af alt. Fra gymnasieelever over lystlæsere til seriøse forskere som er dybt uenige med andre seriøse forskere. Alle vil have vores bøger. Og det vil formentligt gå således: De første brugere vil gå nogenlunde tilfredse derfra. De næste vil lade sig skrive op til bøger, eventuelt kigge i tidsskrifter. Og en frygtelig masse vil gå skuffede derfra.

Og dog. Der er måske håb forude. For rundt omkring i verden. USA. Spanien. England. Bayern. Frankrig. Sverige. Der er der biblioteker der har delt deres indskannede bøger med Google Bogsøgning. Og en del af dem, altså omkring 5.000, er i fuldtekst fra før 1870. På dansk. Danske læsere kan dem i Bibliotek.dk. (Hvis der da ellers var emneord på). Men ikke læse dem, da de kun tilgængelige på Det Kongelige Biblioteks læsesal.

Nu skal disse brugere bruge Københavns Bibliotekers søgebase. Skriv krigen 1864 i søgefeltet. Under søgefeltet vil du nu opdage at der henvises til 26 netdokumenter. Og når du zoomer ind på enkelte bøger, vil du også opdage at der er henvisninger til digitale udgaver.

Jeg har brugt emnet som en slags forsmag på hvordan fremtidens bogforsyning kan foregå. Ved at søge på Bibliotek.dk, Netpunkt eller Google Bogsøgning kan et emne skannes for de væsentligste værker. Kildeskrifter. Sekundære værker. Danske som udenlandske. Herefter kan der linkes til de eventuelle digitale udgaver.

Mulighederne er mange. Om der er tidsbesparelser i det, ved jeg ikke. Men umiddelbart forekommer det mig at hvis brugerne oplever at hvis de søger i Københavns base, eller endnu bedre, i Bibliotek.dk, så behøver de kun at søge der .... ja så tænk selv tanken til ende. På blot 10 år har Google slået sig op på at være den suverænt bedste søgemaskine. Og med rette. Kan bibliotekerne give dem konkurrence? Det mener jeg.

Doktor Brickas bog om kolera-epidemien i 1853 er et væsentligt kildeskrift til koleraens historie i Danmark. Hver gang en pandemi er i gang - fugleinfluenza, AIDS, SAR, svinepest osv. - vrimler det med brugere som vil læse om pandemier til alle tider. Kolera, pest, Den Spanske syge. Men bøger er enten udlånt eller som Brickas kun tilgængelige på Rådhusbibliotekets læsesal. Den digitale udgave derimod er tilgængelig 24 timer i døgnet og bliver aldrig "udlånt".

Ideen er hermed givet videre. Og der ligger et konkret stykke arbejde bag. Godt gammeldags kataloghåndbog, med velvillig bistand fra vores katalogafdeling. Mon andre kan se mulighederne?Desværre arbejder vi jo stadig med gamle bøger uden for ophavsret, dvs. fra før 1870. Hvad muligheder ligger der ikke, hvis vi var i stand til at søge i de nye bøger også? Ikke nødvendigvis som fuldtekst, men dog vide at her altså var en bog som vi trygt kan reservere, eller købe?

Nye faciliteter i Google Bogsøgning

Googles webbaserede ebogslæser har fået nogle nye funktioner. Ved en kort afprøvning - ak - nogle ser ud til at virke, andre ikke. Ideerne er meget gode, og i den sædvanlige ligetil Google-stil. Funktionerne er kun tilgængelige i de Google ebøger hvor du kan se "flydende tekst". Hvis du har åbnet en ebog, kan du klikke på Aa. Her vil det fremgå om bogen kan vises i flydende tekst eller ej.

For at få funktionerne vist, skal du såmænd blot dobbeltklikke på et ord i bogen, og så kommer der en lille popup med de ovennævnte fire muligheder. Det er lidt forskelligt hvad får frem. Hvis du er på den engelske Google, får du Define, Translate, Search Book og Search Wikipedia. I den danske er de ikke ganske de samme, her er det Definer, Oversæt, Søg i denne bog og Søg i Google.

De fungerer ikke helt som forventet. Jeg havde min indstillet på dansk, så Define/Definer fungerede ikke rigtigt. Måske skulle jeg have prøvet den engelske? Derimod virkede Oversæt ganske fint, den indstillede automatisk til at oversætte til dansk. Dette er en funktion jeg vil have megen glæde af når jeg læser engelsk litteratur og i en snæver vending står og er i tvivl om oversættelsen. Med alle de forbehold jeg nu kender fra Google Oversæt.

De to andre funktioner giver sig selv. Søgning i bogen viser alle de steder det markerede ord er nævnt. Jeg kan godt forestille mig dette kunne være nyttigt i mange sammenhænge. Også søgninger i Wikipedia eller Google kan være nyttige hvis du er stødt på et ord, du er i tvivl om betydningen af.

Googleblog.

Tidsskrifter i Google Books

Tidsskrifter og årbøger (periodika) har altid været interessant læsestof. Men at finde artikler er en plage. De fleste tidsskrifter har kun bibliografiske henvisninger til artiklerne, og du er henvist til at prøve at opspore den trykte udgave. Derfor forsvinder megen god læsestof pga. disse forhindringer. Digitaliseringen ville løse dette. Selv her er der problemer, for der er ingen samlet database over alle danske tidsskrifter. Og slet ikke tilbage i tiden. Så du er henvist til at opsøge et bestemt tidsskifts hjemmeside, undersøge om der er et digitalt arkiv, og herefter søge i det.

Google Bogsøgning er den største database for danske ældre tidsskifter. Jeg har registreret omkring 70 tidsskrifter fra før 1870. Dette er en væsentlig kilde til Danmarkshistorien. Den venter blot på at blive brugt. Endnu er det kun personalet i Københavns Biblioteker der har den fulde adgang til disse. Det skyldes at vi ikke selv har papirudgaverne, og derfor heller ikke med i databasen på Bibliotek.kk.dk. Så hvis du vil have et komplet overblik, er du altså nødt til at henvende dig personligt.

Men for at få et indblik i lækkerierne, kan du smugkigge på hjemmesiden. Hvis du klikker på Feltsøgning under søgefeltet på hjemmesiden, kommer du til et mere avanceret søgebillede, og her skriver du i felt Kommandosøgning følgende: kk=googlebooks og ma=pe. Dette viser dig de kun 14 poster som er offentligt tilgængelig. Listen ser sådan ud:


Årbøger for nordisk oldkyndighed og historie
Botanisk tidsskrift
Historisk tidsskrift
Kirkehistoriske samlinger
Danske Magazin
Danskeren
Ugeskrift for læger
Danske Magazin
Nyt historisk Tidsskrift
Historisk Tidsskrift
Det Kongelige Sundhedskollegiums Forhandlinger
Annaler for Nordisk Oldkyndighed
Nord og syd
Samlinger til Fyens historie og topographie

Jeg har ikke fundet samtlige årgange til og med 1870. Men nogle af dem er faktisk næsten helt dækket, fx så væsentlige periodika som Ugeskrift for læger, (Nyt) Historisk Tidsskrift og Bibliothek for Læger (sidstnævnte ikke med i det offentlige katalog). Danskeren var Grundtvigs tidsskrift og udkom under de Slesvig-Holstenske krige 1848-51. 

Lad det stå klart: Det er ikke nemt det her. Men i forhold til alternativet: At skulle møde personligt op på biblioteket for at gennembladre de trykte udgaver, så er fordelene nu bl.a.:

• Du kan gøre det derhjemmefra.
• Du kan søge i de enkelte tidskrifter.
• De er altid tilgængelige, mao. de er aldrig "udlånt".
• Du kan få transkribering af gotiske bogstaver (med de forbehold for fejl der er).

Jeg har allerede berørt tidsskrifter i mine tidligere indslag om søgninger på forskellige emner, så kig også på dem. Se fx indslaget om hvordan du kan finde samtidige beskrivelser af koleraepidemien. Her vil jeg dog så prøve at skitsere en måde at søge information.

Historisk tidsskrift startede med at udkomme under dette navn, herefter Nyt Historisk Tidsskrift 1847-1856. Så derfor er der hele tre poster på dette. Der er flere måder at finde materiale:

• Gå på opdagelse. Dvs. kigge på indholdsfortegnelsen til de enkelte numre. I søgningen på Københavns Bibliotekers hjemmeside klikker du ind på Historisk Tidsskrift 1858-. Herefter får du en næsten ubrudt række indtil 1870. Hvis du "åbner" et af dem i Google Bogsøgning, vil du finde et link til Indholdsfortegnelse. Som du kan se, er artiklerne nærmest hele bøger, oven i købet tykke bøger. I bind 4 fra 1865 er der fx en næsten 400 siders artikel om dansk litteraturhistorie og breve af Charlotte Dorothea Biehl.
• Søge målrettet på emner. Det betyder at du åbner et tidsskift og benytter søgefeltet til venstre, hvor der står angivet søg i denne bog. Her kan du så med almindelig ordsøgning se om en bestemt årgang har skrevet noget.

Der er også andre muligheder for at gå til disse værker. Og der er også forskellige måder til at downloade, til at gemme i dit eget bibliotek. Osv. Men det vil jeg alt sammen overlade til læsernes egne eksperimenter. Jeg hører gerne om for/bagdele ved dette, så kommenter som sædvanligt.

Jeg håber meget på at det efterhånden går op for biblioteksvæsnet på nationalt plan hvor værdifuldt dette materiale er. Det er lige til at "plukke". Derudover ville det være fint om efterspørgslen fra lånere og brugere ville lægge tryk på biblioteksverdenen for at få gjort noget ved det. Det er selvfølgelig fint at vi får dette serveret helt gratis fra Google Bogsøgning. Men ville det ikke være bedre om vi var "herrer i eget hus", og selv fik kontrol over dette? Teknologien er forlængst på et sådant stade at der ingen undskyldning er for at gå i gang. 

Som insider-oplysning, så går der meget hurtigt politik, penge og skubben-aben-rundt i det her, hver gang det bliver rejst. Jeg er ikke optimistisk hvad angår hastigheden af hvornår vi får digitaliseret vores højt besungne kulturskat. Der bliver snakket en masse. En masse kan se nytten af det. Men med en lettere omskrivning af et gammelt ordspog: Vejen til syltekrukken er brolagt med gode hensigtserklæringer.