Nyheder på Ask. Teoma udfases

Nyheder på Ask. Teoma udfases

Som det fremgår af billedet er Teoma nu en saga blot. Den er nu endegyldigt blevet en del af Ask, som købte den for et par år tilbage. Og som siden dannede basis for Ask selv. Der er sådan set for fremtiden ikke nogen grund til at bruge Teoma, med mindre du var glad for “Resources”. Det er nemlig det eneste, der nu adskiller de to.
Det kommer kort tid efter at Ask også droppede en del af sin gamle titel: Jeeves. Butleren havde længe været væk fra selve brugergrænsefladen. Ifølge Ask skete det for at den skulle fremtræde mere seriøst. Billedet af den servile tjener var åbenbart for populistisk. I stedet har Ask forsøgt at finde mellemtingen mellem Google og Yahoo.
Nyt på Ask er også en boks til højre med Search Tools. Det svarer til fanebladene over Google, samt henvisningen til ”More”. De sponsorerede links øverst er skrumpet voldsomt ind.
Ellers ser det ikke ud til at der er sket så meget på søgeområdet. En typisk søgning kan fx gå således:
[ ”bibliotek 2.0” ]
Link
Artikel i Ask Weblog.
Artikel i Search Engine Watch.
Artikel i PcWorld.

Google Page Creator

Google Page Creator

Google Page Creator er et værktøj til at hjemmesider. Og jeg har ikke prøvet det. For jeg nåede ikke melde mig til inden der blev lukket for tilmeldinger. Man kunne ellers logge på med sin Gmail. Produktet er i vanlig Google-stil i en foreløbig betaversion. Og det har tilsyneladende være delvist nede allerede. Det følgende bygger derfor på andre kilder, se under links.
Page Creator kræver ingen kendskab til html eller andre computersprog. Som sådan inder det lidt om at lave en weblog eller en hjemmeside på steder som Webbyen, Geocities og andre steder. Der er nogle eksempler på hvordan nogen allerede har lavet sider: slash.pd.googlepages.com eller slash.pd.pagetastic.com
Google Blogoscoped har nogle billeder af hvordan det hele ser ud. De bemærker at teknologien bagved ligger lidt over hvad man ellers kan rende ind i på internettet. Bl.a. gemmer den løbende siden, mens man arbejder på den. Pt. er der 100 MB til rådighed. Langt mere end dobbelt så meget som fx BergerWeb.
Det er også samme målgruppe som Borgerweb: det er for folk der ikke har brug for det store webmasterkursus, ej heller for de let øvede.
Link
Google Page Creator.
Google Pages weblog.
Googleblog om Page Creator.
Google Blogoscoped.
Google Blogoscoped eksempler.
Search Engine Watch.
Matt Cutts.

Test af IM

Test af IM

PCworld har testet 7 gratis IM-systemer: Google Talk, Qnext og Trillian, AOL Instant Messenger, ICQ, MSN Messenger og Yahoo Messenger. Danske brugere kender vel mest MSN og Yahoo, mens Google Talk og Trillian er for de mere nørdede. PCWorld fandt åbenbart ikke GAIM værdig til test. På den kan man ligesom på Trillian og Qnext bruge flere af de øvrige på en gang.
PCWorld testede for hvor god tale blev gengivet, tekst og andre mere eksotiske ting. Generelt virkede de alle godt, men MSN Messenger dog med et lille forspring. Artiklen har et par kommentarer til hver enkelt.
Her fik jeg bekræftet mit eget indtryk af disse: ICQ har jeg brugt i flest år, men er ret træt af ikke at kunne finde rundt, så jeg er skiftet til MSN. Jeg har også testet Yahoo og Google Talk, men kan ikke rigtigt se hvad forskellen skulle være. Desuden har ”alle andre” MSN. Trillian og GAIM er en reserve til hvis det skulle tage overhånd med IM.
Læs iøvrigt også Michael Stephens' omtaler af endnu flere IM-tjenester
Links
PCworld artikel.
Top 5 liste over IM.
Michael Stephens om IM.

Yahoo Rss-feeds

Yahoo Rss-feeds

Yahoo har en række rss-feeds, som måske er brugbare for de som gerne vil prøve, hvad fænomenet går ud på. Den omfatter ikke bare Yahoo, men også billeddatabsen Flickr, Upcoming.org og blo.gs.For de mere avancerede er der anvisning på hvordan du laver dit eget rss-feed til fx en Yahoo-søgning. I eksemplerne ser de således ud:
Websøgning: http://api.search.yahoo.com/WebSearchService/rss/webSearch.xml?appid= yahoosearchwebrss&query=søgeord
Billedsøgning: http://api.search.yahoo.com/ImageSearchService/rss/imageSearch.xml?appid= yahoosearchimagerss&query=søgeord
Videosøgning: http://api.search.yahoo.com/VideoSearchService/rss/videoSearch.xml?appid= ysearchblog&format=mpeg&query=søgeord
Du kan også lave mere komplicerede booleske søgninger, fx og-operatoren på denne måde: harry+potter+rawlings, eller = searching for three blind mice,
Eller ikke-operatoren på denne måde: harry+potter+-rawlings.
Eller gåseøjne med %22, fx %22harry+potter%22. Det er som at søge med sætningen "harry potter".
Links
Yahoo’s liste over rss-feeds.

Problemer på Wikipedia

Problemer på Wikipedia

Wikipedia har pt en del problemer med at holde vandaler ude. Blandt de mere kuriøse plantede fejl var at Tony Blair fik øgenavnet Whoop-de Do og havde billeder af Hitler i sit soveværelse, at Jack Straw skulle have besøgt Ilford fremfor Irak, at Robbie Williams tjener milioner på at æde hamstere og at David Beckham var kinesisk målmand i den 18. århundrede.
Posterne er selvfølgelig blevet fjernet. Dog kan de redaktører som har ret til at logge sig på Wikipedia, stadig finde dem. Wikipedia gemmer nemlig alle indlæg i en artikels historie. Det er også herfra at ondsindede hackere kan gøre skade på ellers seriøse artikler.
En artikel i Sunday Times bringer yderligere mærkværdige historier. Wikipedia har også planer om at lave en fast form, hvori der ikke kan ændres eller lægges falske historier. Men ellers er Wikipedias ophavsmand ikke så bekymret. Han havde faktisk regnet med at blive rendt over ende af idioter, men er overrasket over at der er langt flere som vil det bedste.
Uanset hvad, så vokser Wikipedias anseelse. Fx hos søgemaskinerne. Internetsøgere vil bemærke, at Wikipedias resultater rangerer højt; de er med i Googles referenceværk, Answers.com; og senest har Yahoo lagt Quick Links direkte ind i søgeresultaterne (se billede på Yahoo Search Blog), efter at have indledt et tæt samarbejde med Wikipedia.
Link
Times Online.
Yahoo Search Blog om Wikipedia i søgeresultater.
Yahoo Search Blog om samarbejde med Wikipedia.

Reklamefinansieret bog

Reklamefinansieret bog

Bogmarkedet er ligesom musikmarkedet midt i en omstillingsproces. Internettet har vendt helt op og ned på udgivelsesmetoder. Hvis man i dag skulle se med helt friske øjne på, hvordan ”skrevne” materialer bedst kunne udgives, ville det måske ikke falde ud til forlagsverdenens fordel. Den helt store fordel ved onlinebøger er at du kan ordsøge i dem.
Online-bøger er ikke noget nyt. Men ligefrem at finansiere en onlinebog gratis, betalt af reklamer, er vist noget nyt. Og det er hvad det store forlag Harper Collins nu som det vist nok første har prøvet. Måske ikke en helt vildt ophidsende bog, ”Go It Alone! The Secret to Building a Successful Business on Your Own” af Bruce Judson. Forfatteren er en kendt skribent i USA, og bogen har fået priser, ligesom den i 2004 blev udnævnt til den bedste businessbog af Library Journal.
Den er på over 200 sider. Teksten står klart og meget læsbar. Dog er det er lidt irriterende at skulle scrolle og klikke videre til næste side. Overblikket kan godt ryge ved den lejlighed. Kik selv med.
Annoncerne er ikke specielt irriterende, hvis ellers man er vant til at abstrahere fra dem. De ligger i en venstremenu, klart adskilt fra bogen.
Bogen er i første omgang udgivet som forsøg, så det kan godt være at det hele går i sin egen mor igen. Men hensigten fra forlagets side er helt klart at det er noget, som det satser på.
Interessant er det også i forbindelse med Googles bogprojekt, for Harper Collins har klart meldt ud, at de ikke er interesserede i at andre får del i digitaliseringen. Det vil de selv styre. De vil sagsøge Google, hvis det sker. Hvordan det så skal lade sig gøre.
Link
Set i InfoToday.
Link til bogen.

ePosthuset

ePosthuset

Modtager du som de fleste privatpersoner stadig breve fra virksomheder og offentlige myndigheder, skulle du overveje at prøve ePosthuset (se Post Danmark). Det er gratis at tilmelde sig ePosthuset. Der er frit valg mellem elektronisk eller fysisk post. Nogle af fordelene ved den elektroniske kan være følgende

• Personlig og sikker e-Boks til elektronisk arkivering
• Overblik over posten og ingen bunker på skrivebordet
• Adgang til dit personlige ePosthus døgnet rundt -uanset hvor i verden du er
• Adgang til Post Danmarks online-services

Bl.a. kan du via ePosthuset

• Melde adresseflytning online
• Gemme vigtige dokumenter
• Modtage elektronisk post fra mere end 530 virksomheder.
• Modtage elektronisk post fra mere end 270 kommuner
• Modtage elektronisk post fra mere end 160 banker/sparekasser

Der er adgang til ePosthuset døgnet rundt. Fx kan man vælge at få opgørelser, kontoudtog og andre i e-Boks, og modtage prisoversigter og tilbud om nye produkter på e-mail. Man kan ændre det når som helst.
ePosthuset har en oversigt over virksomheder og offentlige myndigheder, som tilbyder elektronisk post via ePosthuset. Oversigten er lille emnekatalog med bl.a. banker, fagforeninger, tele, kommuner, el, gas, dagblade m.fl., samt en alfabetisk fortegnelse.

Google og bibliotekerne

Google og bibliotekerne

Så har Google taget næste skridt sammen med bibliotekerne. Denne gang i Ungarn, Israel, Portugal, Schweitz og vores nordiske naboer, Island og Sverige.
Bibliotekssøgning via Scholar. Det foregår på den måde, at hvis du søger i Scholar, er der ved resultaterne et link til at kunne søge i de nationale biblioteksdatabaser. I Sverige hedder den Libris, og svarer til Bibliotek.dk i Danmark. Denne sidste roder i øvrigt vist pt. med det samme, men har lidt problemer med at snakke med Scholar (rent teknisk, altså).
Søg fx på et typisk svensk ord, databas. Her foreslår Google Scholar at du skal søge på Database, men det kan du bare ignorere, for det er jo den svenske stavemåde, vi er ude efter. Kik på de første fund: Library Search. Her er en boks, hvor du kan finde biblioteker i Sweden. Hvis der ikke er nogen, er resultatet et ”Sorry….”
Jeg synes stadig at det ikke virker optimalt: det er svært at finde eksempler på svenske resultater frem, og det er utilfredsstillende ikke på forhånd at kunne afgrænse til et bestemt geografisk område. Derimod gør det vel ikke noget at man ikke kan afgrænse til Sverige alene. Så kunne man jo lige så godt bruge Libris.
Men det videre perspektiv er at du starter din søgning i Scholar, og bagefter kigger på om de gode fund skullle kunne bestilles på et bibliotek i Skandinavien. Og husk på at i Scholar søger du ikke bare på bøger, men også artikler, pdf-filer, citations osv. Kort sagt: Det videre perspektiv med Scholar kan blive, at den gør samsøgning så brugbar at du kun behøver at søge et sted.
Skræmmende? Jamen, er det ikke det vi har gået og skreget på i mange år? Som også skrevet står i Googleblog: Synes du det er en god ide, så spørg dit lokale bibliotek, om det ikke også var en god ide.
Link
Libris.
Googleblog om bibliotekssøgning.

Den Fælles Pinkode

Den Fælles Pinkode

Tidligere skrev Internetsøgning om Digital Signatur. Her lidt om Den Fælles Pinkode. Den er et samarbejde mellem forskellige udbydere af services på internettet. På Netborgers hjemmeside er en oversigt over hvor den kan bruges. Den er indført så brugerne kun behøver at huske én pinkode, i stedet for at have særskilt for hver service, som man bruger. Det skulle spare tid og også betyde bedre sikkerhed. Samtidig slipper man for at skulle logge på hver gang man skifter til et nyt sted.
Den personlige pinkode kan ikke bruges til den type service, hvor der er store krav til sikkerheden. Her skal man som regel bruge Digital Signatur. På nogle websteder kun kan logge på med pinkode, altså ikke med Digital Signatur. Det er op til det enkelte websted at bestemme om der skal bruges Digital Signatur, Fælles Pinkode eller begge dele.
I modsætning til bestilling af Digital Signatur foregår bestillingen og brugen af Den Fælles Pinkode ganske enkelt. Til gengæld kan den langt fra bruges på så mange steder som den Digitale Signatur. Nogle af de mere brugbare er Arbejdsformidlingen, BBR-tjek, Boligstøtteguiden, Byggesagsguiden, CA Økonomernes a-kasse, Din Barselsorlov, Din Borgerkonto, Din Ejendom på Nettet, e-Boks, ePosthuset, Flytteguiden, minSU, Offentlig Informationsserver, Opskriv dit barn, Pensionsguiden.
Link
Digital Signatur.
Den Fælles Pinkode.
Vejledning til E-borger, Københavns Kommunes Biblioteker.

Forsvundet artikel om Kina: I går publicerede jeg en artikel om Kina og søgemaskinerne. Det er pist væk. Jeg undersøger hvad der kan være sket, for den findes tilsyneladende stadig. Bare ikke det rigtige sted. Mystisk.

Digital Signatur

Digital Signatur

Til mange offentlige servicetjenester er det nødvendigt at kunne ”underskrive” digitalt. Til det formål er oprettet to: Digital Signatur og Fælles Pinkode. Forskellen er bl.a. sikkerhedsniveauet. Her lidt om Digital Signatur. En senere indslag vil behandle Fælles Pinkode
Med en Digital Signatur kan borgerne kommunikere elektronisk med myndigheder, virksomheder eller privatpersoner på en sikker måde. Det gælder fx adgang til personlige oplysninger, købe varer eller serviceydelser og indgå juridisk bindende aftaler.
Signaturen gør at e-post sikker så at sige puttes i en ”digital kuvert”, så kun personen som har en Digital Signatur, kan læse e-posten som er sendt til den pågældende person. Kryptering forhindrer udenforstående i at læse posten. Derudover kan du få adgang til personlysninger på et netsted ved bruge Den Digitale Signatur som log-on. Og endelig kan du udfylde elektroniske blanketter og signere dem på internettet
Det er i gratis for alle danske borgere at bestille og anvende Digital Signatur. Men det er ikke nemt for begyndere at installere en Digital Signatur. Hvis man er lidt usikker, bør man alliere sig med kyndig, som dog ikke må få adgang til ens fortrolige login og passwords m.v. Derudover vil man også hurtigt opdage at ikke alle kommuner fuldt ud er overgået til at kunne bruge Digital Signatur. Fx er det kun i visse kommuner muligt at ansøge om at få sit barn i institution.
En Digital Signatur virker kun fra en bestemt computer. Men der er også mulighed for en en ”token”-løsning, hvor man med et USB-stik kan tage den med sig. Det betyder at man fra en hvilken som helst computer med internetadgang kan indsætte sit USB-stik i computeren og derved bruge sin Digitale Signatur på denne computer også. Ca. 550.000 danskere havde ved udgangen af 2005 fået en Digital Signatur.
Jeg har prøvet at installere Digital Signatur på Firefox. Det skulle jeg aldrig have gjort, for Digital Signatur er kun designet til Explorer. I Firefox beder den ikke om adgangskode, hvilket betyder at en hvilken som helst besøgende på min computer ville kunne tappe oplysninger fra min personlige Digitale Signatur. Meget utilfredsstillende at man bliver nødt til at bruge Explorer.
Digital Signatur kan bruges i en række offentlige og private tjenester, hvor der er selvbetjening. Det gælder fx SKATs TastSelv-service, ePosthuset, Sygeforsikringen 'danmark', TDC Online, CPR registerindsigt, Klasselotteriet, Netborger.dk, Sundhed.dk, e-Boks.dk. Se en samlet og ajourført list kan ses på Digital Signaturs hjemmeside. Det er muligt at genbestille.
Jeg håber at kunne fortælle om hvor du ellers kan bruge den digitale signatur. I et senere indslag.
Link
Digital Signatur.
Artikel i ComOn om sikkerheden på Firefox.
Vejledning til E-borger, Københavns Kommunes Biblioteker.

Googleblog på kinesisk

Googleblog på kinesisk

Googleblog har nu også en kinesisk udgave. Lidt interessant i forbindelse censuren af mange kinesiske oppositionssider. Jeg arbejder på en gennemgang af censursagen om søgemaskinerne og Kina. Hvad skriver Googleblog så om på sin kinesiske weblog?
Vi kan ikke alle læse kinesisk (bl. a. kan undertegnede ikke). Men det er muligt at få et indtryk ved at bruge Google selv som oversætter. Com-udgaven af Google har nemlig under Language Tools en oversættelsesmaskine. Bemærk at den ikke findes i den danske udgave. Det nemmeste er at indsætte internetadressen på Google Chinablog i Translate a web page, indstille på Chinese (simplified) to English og klikke Translate.
Herefter får du en grov oversættelse. Se billederne før og efter oversættelsen.
OK, det er ubehjælpeligt, men det giver dog et bedre-end-ingenting-indtryk af hvad det er bloggen beskæftiger sig med.
Link
Google Chinablog.

Demokrati på internettet

Demokrati på internettet

Danmarksdebatten, Borgerweb og Skriv Under Nu er tre muligheder for at få demokratisk indflydelse via internettet:
Danmarksdebatten
præsenterer sig som en åben, demokratisk fællesdatabase for Danmarks offentlige debatter, lavet af danske myndigheder, organisationer og partier. Mail debatforslag for at deltage i en debat, som allerede er i gang, eller start et nyt emne. Der er forskellige regler, man skal overholde.
BorgerWeb DK
er en offentlig portal for brugere med Digital Signatur eller en EG PIN kode. Det skulle være et sikkert sted på nettet til aktiviteter med familie, venner, arbejde m.m. Mulighed for at modtage, sende og organisere emails, få adgang til forskellige og relevante selvbetjeningsløsninger i det offentlige, abonnere på nyheder, job og information, elektronisk kalender, fremstille og vedligeholde egne eller måske en forenings eller sportsklubs hjemmeside, skrive dagbog (weblog), billeder og dokumenter, lave huskelister, notatsider, ugeskema og opslag på din egen eller familiens elektroniske opslagstavle, etablere netværk og sammenkobling af dit eget netsted med andre på BorgerWeb DK, oprette og administrere debatfora og andre fælleskaber og oprette EG pinkode login til egne børn under 18 (15) år. Det er gratis og kræver Digital Signatur.
Skriv under nu
er for privatpersoner, som vil lave underskriftsindsamlinger via internettet. Dog ikke sådanne hvor alle og enhver kan udgive sig under falske identiteter som Gud, Bill Gates, Anders And, og lignende (uden sammenligning i øvrigt). Udgangspunktet for deltagelse er Digital Signatur.
Der er også andre, mere specielle, bl.a. en håndfuld omkring den aktuelle Muhammed-tegningersag. Så god jagt udi demokratiet på internettet!
Link
Danmarksdebatten.
Borgerweb.
Skriv Under Nu.
KKB’s vejledning om E-borgere.

Hold dig opdateret med nyheder

Hold dig opdateret med nyheder

Det er svært at sortere i de overvældende mængder nyhedsstof. Tilmed vinder weblogs indpas som formidlere af information og holdninger fra alskens sider ”på stedet”, og er altså også noget som du skal følge med i. Her er nogle tip til hvordan du kan gøre det.
Meget er gjort med at lave et baggrundsarbejde som passer sig selv. Det kan du gøre på følgende måder:

• Brug nyhedssøgemaskinernes alerts. De går alle ud på at du skriver en søgning i et felt, opgiver din email, angiver hvor tit du vil have tilsendt opdateringer. Og så er det bare med at kigge i sin email for nyheder. De kan hurtigt afmeldes igen. Sådanne alerts har stort set alle nyhedssøgemaskiner, fx Google Alert, Yahoo News Alert og Rocketinfo.
• Lav rss-feeds på automatiske søgninger i søgemaskiner. Langt de fleste søgemaskiner tilbyder det. Yahoo News er en af de bedste. Det er pæreenkelt at lave hvis du har en rss-læser som fx Bloglines. Yahoo har en side hvor der både er nogle forhåndsindstillede rss-feeds og hvor du selv kan lave et nyheds-rss. Skriv fx Muhammed cartoons i skrivefeltet, tryk og kopier rss-feedet. Eller prøv Feedster, Icerocket rss-builder eller Topix.

Dette er godt til at holde dig opdateret. Men hertil kommer den aktive research. Her nogle tip til det.

• Brug de almindelige søgemaskiners nyhedssøgning. Google ikke finder danske nyheder; her er Yahoo News overlegen. Yahoo Nyheder: Brug fanebladet Nyheder i den danske udgave af Yahoo. I den engelske skal du først i Yahoo News' avancerede nyhedssøgning og vælge afklikke Danish under Language. Den engelske udgave kan personalisere nyhedssøgning: De mørke faneblade over søgefeltet. Udover Yahoo kan også Eniro og MSN News finde danske nyheder.
• Brug søgemaskiner med nyheder som speciale. Her et par: Rocketnews søger i op til 7 dage gamle nyheder. Worldpress bringer alternative nyheder samt lokale nyheder fra annoterede aviser. Topix sammensætter din egen avis!
• Længere artikler. Der bliver snart skrevet artikler i magasiner. Så prøv Find Articles med sine omkring 700 kvalitetstidsskrifter.
• Brug oversigter over aviser, magasiner og tidsskrifter til at finde medier med databaser, hvori du kan søge på nyheder. Sådanne oversigter er fx hos Jubii, News Paper Index, en geografisk fortegnelse, All You Can Read, med 26.500 magasiner og aviser, ABYZ Newslinks, EsperantoMuhammed dinamarca.
• Ca. 16.000 links. Og andre. Prøv via avisindekserne at finde aviser i fx Spanien: El Mundo, 5 Días og El País har søgefunktioner. Afprøv fx ved at skrive En god måde at komme i gang med weblogs er at prøve at lokalisere de mest interessant via søgninger i weblogssøgemaskiner som Google Blogsearch, Technorati, Icerocket eller Feedster. Har du først ramt en nogle anvendelige weblogs, finder du hurtigt frem til flere via deres links.

Det gode ved weblogsøgemaskiner og nyhedssøgemaskiner er at de kan indstilles til at sortere efter udgivelsestidspunkt.
Som noget helt nyt ser det i øvrigt ud til at Technorati har lavet en skalering, hvor man kan få sorteret efter Authority (henviser vist til hvor mange der linker til en side). Der er også kommet nogle faneblade med, som åbenbart opdeler i de emneord, som hyppigt forekommer i blogposterne. På billedet har jeg indstillet på ”A lot of authority”, og fanebladene giver yderligere afgrænsninger på Islam, Denmark og Muslims.
Under andre omstændigheder kunne her have været eksempler på hvad du kan støde på ude i den store weblogverden. Det bliver der ikke noget af denne gang. Altså ingen eksempler som kan fortolkes som partsindlæg.
Til slut: husk kildekritik! Vær kritisk over for hvad du læser!
Læs mere
KKB’s vejledning om nyhedssøgning.

Google Blogoscoped om weblogs

Google Blogoscoped om weblogs

Google Blogoscoped har stillet enslydende spørgsmål til nogle kendte webloggere om hvilke tanker de har gjort sig om at blogge. Det er Chris Nolan (tidligere Google), Marco W.J. Derksen, Martin Fasani, Nathan Weinberg, Om Malik, Randy Charles Morin, Robert Scoble (Microsoft), Sivaraman Swaminathan. Her nogle pointer.
De fleste understreget, at når de rapporter om en sag er det personlige vigtigt. Have en uformel tone, give sin egen mening til kende (Chris Molan). En enkelt nævner specielt at rygter ikke bør videreformidles. Derudover anfører én at i stedet for at angive sekundære kilder, prøver han at finde den oprindelige kilde.
Alle mener stort set at man skal lave et link til kilden til ens historier, hvis det kan lade sig gøre.
Ikke overraskende mener de flest at de er troværidge, men derudover anfører Marco Derksen at hvis man tager fejl, skal læserne være de første til at få det at vide. For Randi Charles Morin består troværdighed i at være fair. Altså forsøge at videregive flere sider af samme sag.
Uenigheden er størst om webloggere og journalister skal have samme retigheder og beskyttelse. Hvis de skulle, måtte webloggere også tage de besværlige ting med, som journalister er underkastet, same etiske regler. Men det er ikke ønskværdigt. Chris Nolan mener at webloggere snarere bør sidestilles med skribenter. Omvendt mener Mark Jen at hvis webloggere overholder disse regler, bør de også sidestilles med journalister. Andre er slet ikke interesseret i sådanne rettigheder. Nathan Weinstein mener at der følger ansvar med. Ytringsfrihed betyder ikke at man kan tillade sig at sige alt, lyve, lave falske anklager og uansvarlighed, men værne om det fælles bedste.
Link
Google Blogoscoped (artikel).

Appeal: Use the internet!

Appeal: Use the internet!

A Danish newspaper in September 2005 published a series of cartoons depicting the Prophet Muhammed. What happened since has become world news.
As a librarian and search engine expert, I have noticed a great deal of misunderstanding and a worrisome lack of information on the part of all who have commented on the conflict. Such information gaps could have been avoided if only the commentators had used today’s most powerful information instrument: the internet and its search engines, thousands of news sites, weblogs and websites.
Electronic media are used every minute of the day to spread false information. It is necessary for any responsible person to do a little research before jumping to conclusions. And with the internet, such research is easier than ever. So before you decide: Check your information, be critical. Even you can be misinformed and thus manipulated. Use the internet and its unique opportunity to check out what is really going on. Consult more than two or three of the “standard” sources … dig deeper. And always ask yourself: Who is speaking! What are the motivations that might drive the messages and stories featured here? What does the other side have to say?
Whatever you plan to do and wherever your sympathies are, consider this. You could be wrong. You could be misinformed. So take the time to do your homework before it is too late and you find yourself regretting something you said and did … that can’t be unsaid or undone.
You are welcome to comment on this issue. Use “Kommentarer”.
Find the news.

Det usynlige internet

Det usynlige internet

Der sker ikke meget hvad angår udforskningen af det usynlige internet. Søgemaskinerne udvikler sig stort set slet ikke. Marcus Ziilman mener at der er 900 mia. sider gemt her, altså mange hundrede gange større end det synlige internet, som vi har adgang til via søgemaskinerne.
Han har lavet en meget omfattende oversight over forskellige aspekter ved det usynlige internet. De som ikke ved hvad det er, kan starte med den lange oversigt over artikler, papers, audioer og videoer om emnet. Foruden steder på det usynige internet. De færreste vil formentligt få meget ud af at gennemgå samtllige disse link, men selve omfanger i sig selv er interessant: det viser dels hvor mange der har prøvet at udforske det usynlige internet, dels giver det et indtryk af hvor omfattende, et er g hvor meget kvalificeret materiale der her ligger og ikke er tilgængeligt.
Link
Marcus Ziilmans links.

Ny beta-version af Internet Explorer

Ny beta-version af Internet Explorer

Den nye beta-version af Internet Explorer er ændret radikalt. Firefox-brugere kan glæde sig: Explorer har efterabet en række af Firefox’ gode faciliteter. Explorer er nærmest chokerende minimalistisk. Det minder lidt om oplevelsen fra første gang jeg klikkede ind på Googles minimalistiske søgebillede. Her i hurtig rækkefølge nogle af de mest iøjnefaldende nyheder:

• Som i Firefox er der nu et søgefelt til højre for adressefeltet.
• Forstør/formindsk billedet (zoom) med ctrl + eller -.
• Mulighed for at åbne i faneblade. Dette sidste måske en smule smartere end i Firefox: man kan klikke nye blanke op. Explorers stakke af sider er altså en saga blot. Siderne kan vises som Quick Tabs/thumbnails (se billedet).
• Google toolbar installeres automatisk i browseren fra starten, hvis du havde den før. Med Firefox’ løsning afinstallerede jeg den dog.
• Favorites Center (den orange stjerne til venstre) med Foretrukne og Rss-feeds gør det nemt at opbygge og overskue. En orange firkant lyser når der er rss-feed på en side (som i Firefox). er også en fiks lille nyhed for yndere af foretrukne, Delicious og rss-feeds.
• Printfunktion med setup: bl.a. udskrive i forskellige papirformater og redigere i teksten, fx tekststørrelse før udskrivning.
• Sæt browseren til at slette alle midlertidige internetfiler, når browseren lukker.
• Det annoncerede phising-filter får jeg besked om ikke ”currently” er ”available”

Alt i alt har Firefox haft en god indflydelse på Explorer hvad angår funktionalitet. Dog har jeg oplevet problemer med at vise visse sider ordentligt. Men ellers er det kun at tage sig den tid det nu tager til at omstille sig. Og glæde sig over at det for fremtiden bliver nemmere at skifte mellem de to browsere, fordi de minder om hinanden.
Bliv ikke forskrækket over at de klassiske menuer foroven er forsvundet. Højreklik forsigtig i ikonerne, vælg i menuen punktet Classic menu tabs. Så er de der igen.
Internet Explorer findes pt ikke i en dansk udgave. Men det kommer helt sikkert.

Feedster med nyt udseende

Feedster med nyt udseende

Siden Google Blogsearch lancerede sidste sommer har mange nok spurgt sig selv om hvorfor bruge de gamle weblogsøgemaskiner. Det spørgsmål kan man stadig stille, også efter at Feedster nu tilsyneladende har omlagt søgesiden ganske radikalt.
Funktionerne er stadig de samme. Men det ser ud til at for at løse problemet med de lange svartider, viser Feedster nu kun resultaterne ca. en måned tilbage i tiden. Svartiderne har været et af Feedsters store problemer. Hvad angår resultaterne ser det ikke for godt ud. Nedenstående søgning er ganske karakteristisk for Feedster:
Tegninger muhammed (søgning i Feedster) og samme søgning i Google Blogsearch viser ganske store problemer hos Feester med opdatering. Google Blogsearch havde over tyve hits der var under 1 døgn gammel, mens Feedster kun havde to. Det kan have ændret sig lidt, da mine links er optalt på det tidpunkt hvor dette indslag blev skrevet. Mens det nyeste på Google Blogsearch var 1 time gammelt, kunne Feedster kun diske op med nogle der var 18 timer gamle.
Det kan undre at Feedster påstår at have over 22 mio feeds med. Kigger man fundene i Google Blogsearch igennem, vil man kunne se, at de nyeste faktisk har feeds, så hvorfor har Feedster ikke dem med?
Link
Tidligere artikel om Feedster.

Bevar anonymiteten på internettet

Bevar anonymiteten på internettet

Søgemaskiner som Google indhenter de oplysninger som internetsøgere automatisk efterlader sig på internettet. Det gælder alle søgemaskiner. Det gælder også online telefonbøger, Krak osv. At Google har nægtet at udlevere disse til USA’s regering, har måske chokeret nogen. Derfor nogle praktiske råd om det spørgsmål.
Det er næsten umuligt at være helt anonym. Bl. a. forudsætter det at ingen andre for at genere én undlader at omtale dig på internettet. En total anonymitet kræver nogle helt enestående foranstaltninger:

• Brug taletidstelefon. Køb den anonymt eller under falsk navn i visse butikker. Opsig fastnettelefonen og mobiltelefoner i øvrigt. De numre registreres nemlig fx i Krak eller i de hvide og gulde sider på internettet.
• Offentligt ansatte bør opsige deres stilling og få et job i det private, som ikke omtaler deres ansatte på internettet.
• Sælg din faste ejendom. Den vil kunne spores.
• Når det er gjort, kan du sagtens have en email. Men lad være med at have en internetforbindelse (kræver telefon eller bredbånd). Brug biblioteket eller en internetcafe. Opgiv for en sikkerheds skyld et falsk navn. Det kan sagtens lade sig gøre på fx Yahoo Mail. Giv så i øvrigt kun din adresse til folk som kan holde sig fra at videregive den til andre.
• Du kan også sagtens drage nytte af faciliteter på internettet hvor du skal lade dig registrere. Men hold dig fra de, som kontrollerer om du giver korrekte oplysninger. Opgiv så i øvrigt altid falsk navn.

Hvis du ikke kan leve med disse drastiske foranstaltninger, kan du gøre følgende:

• Slet søgehistorien i browseren. I Firefox sker det i menuen Funktioner, Fjern private oplysninger. I Explorer under Tools, Delete browsing history.
• Slet cache-udgaverne. Disse gemmer sig under Temperary Internet Files eller Temp-mapper. Det kan ske som under punkt et, men derudover gemmer der sig nogle mapper som ikke bliver tømt. Find dem i Stifinder og slet.
• Fjern cookies. De er nødvendige for at logge på.
• Brug et anonymt surf-værktøj. Det er noget reletaivt nyt software, som du kan finde forskellige steder på internettet (se linket i Information Week).
• Vær bevidst om din søgestrategi.

Overvej til slut om al denne anonymitet er nødvendig. I forvejen er de fleste registreret i bank, postvæsnet, forsikringsselskaber, avisen osv. Kort sagt: din gåen og færden i dagens samfund er ikke anonym. Så længe du ikke gør noget galt, har du heller ikke noget at frygte noget.
Links
Artikel i Wired.
Eksempel på antallet af personfremfindingssteder.
Information Week.

Exalead udvider indeks

Exalead udvider indeks

Internetsøgning har flere gange reklameret for Exalead. Se også internetvejledningen. At den nu har udvidet sit indeks til 4 mia., er en god anledning til at gøre det igen. Hvad er mere passende end at gøre det med en aktuel søgning. Jeg har valgt
[ ”Abu laban” denmark ] . Prøv at sammenligne den med en tilsvarende søgning i Google
Se bort fra antallet i denne omgang. Kig i stedet på resultaterne. (Det kan i dette tilfælde retfærdiggøres ved at Google er overlegen i nyheder, men det er noget andet jeg gerne vil fremhæve). Under Related terms er der adskilligt mere at arbejde videre med: Islamic faith, Prophet Mohammed, Danish policy, government og Law, Freedom of expression. Hertil kan man efterspore hvorfra resultaterne kommer, i hvilket sprog, samt endelig manipulere med søgestrengens ord.
At antallet af dokumenter er steget til så mange, må betyde at Exalead nu må blive andetvalget efter Google. Hidtil har det været Yahoo på grund af Yahoos store antal indekserede dokumenter. Men med bedre afgrænsningsmuligheder overhaler Exalead Yahoo.
Der findes et search plugin til Firefox, hvor man kan anbringe Exalead som søgemaskine. Dette også for at reklamere for Firefox’ udmærkede søgemaskinemenu til højre for adresselinjen.
Links og læs mere
Exalead.
Pandia Post.
Internet News.
Internetvejledning om Exalead.

Googles strategiske planer

Googles strategiske planer

Hvis man skulle give et bud på hvordan fremtiden vil forme sig på internettet, kan det msåke aflæses af Microsofts og Googles markedsstrategier. Google har i 2005 lanceret masser af foreløbige beta-udgaver af produkter. Ofte dårligere end konkurrenternes. Dette har fået hånlige smil frem hos mange. Og de vil sikkert føle sig bekræftet af nr. tre hos Google, Eric Schmidt, når han flere gange har understreget, at Google ikke har nogen strategisk vision og at

we delight in not having such strategy.

Google repræsenterer et andet markedskoncept, og bag de mange halvfærdige produkter gemmer sig måske en nysgerrighed omkring mange forskellige ting, i stedet for at satse på nogle få. Mens Microsoft havde held med at at satse på hver person sin computer (underforstået med Microsofts produkter installeret), står Google (og andre søgemaskiner som Yahoo) mere for den ikke helt klare vision om at internettet bliver ens "personlige" pc. Det er i hvert fald pointen i en artikel fra Information Week. Den prøver at se bag om hvad det er Google går og pusler med.
Man kan ikke beskylde Googles evindelige nysgerrighed for at de forsøger at tjene penge. Googles overskuddet stammer nemlig slet ikke herfra, men fra tre indtægtskilder: 56% fra annoncer, 43% fra andre websites og magasiner hvor Google har annoncer (fx på AOL) mens kun 1% stammer fra andre. Dette gør Yahoo i øvrigt også, dog knap så højt, men alligevel 85 %.
Som firma er Google måske klar over denne ensidige afhængighed af annoncer, og har da også prøvet andre indtægtskilder, fx tv og trykte medier. En af Googles grundlæggere, Larry Page, erklærede at Google vil sælge videoer online og et gratis softwarepakke, Google Pack. Rygter bl. a. fra Times Online mener at Google vil lave en Google-pc, men det har de dog nægtet skulle være tilfældet. I stedet er det nok konceptet om web 2.0, som Google satser på. Altså dette at webbet bliver en slags kæmpecomputer, der vil erstatte individuelle personers harddiske i hjemmekontorerne. Google Pack peger i den retning.
Et andet område er telefoni over internettet. Her eksisterer allerede Google Talk. Seneste nyt er at Google Talk og Gmail nu kobles sammen. Men Google har også vist interesse for telekommunikation. Foreløbig kun meget lokalt i Mountain View (Californien) med bl. a. trådløst netværk, bredbånd. Google og Skype (der ejes af eBay) har investeret i trådløse løsninger (FON). Godt nok nægtede Google at udlevere oplysninger om søgninger til regeringen, men dette var udover det principielle i sagen også for ikke at afsløre fabrikshemmeligheder.
Samarbejdet med Sun må også ses i lyset af Googles interese for at kunne have noget hardware som er mere effektivt. Om Microsoft lurer på hvad Google er ude på, er uvist. Men lanceringen af Microsoft Live kunne tyde på at Bill Gates ikke endnu engang vil risikere at blive kørt agterud som det skete med søgemaskeineområdet.
Link
Informationweek.
NCTimes.
OM Maliks blog.
Times Online artikel.

Kosmix

Kosmix

Det sker med jævne mellemrum at Googles afløser bliver proklameret. Uden at der så sker mere. Det vil nok også ske for Kosmix, men der er dog en lille finte ved historien: Kosmix’ ophavsmænd er to bekendte til Google grundlæggere fra Stanford University-tiden: Anand Rajaraman og Venky Harinarayan.
Selv er de så ubeskedne at mene at de kan udfordre Google ved at gå mere i dybden. Foreløbig har de dog begrænset det til forskellige fagområder, altså ikke internettet generelt. Midlet til at vippe Google af pinden skulle være en teknologi, som de kalder for ”categorization.''. Et kig på fanebladene viser pt. kun tre: health, travel og politics, hvoraf kun den første er i beta, de andre i alfa. Kosmix undersøger så de sider, som linker til andre sider for at se om de ligner, og dermed bliver det til et emne (topic) ifølge Harinarayan.
Det er ikke de første resultater, som Kosmix vil konkurrere på. De vil fortsat være på niveau med Google. Det er de efterfølgende, som forbliver interessante. Jeg prøvede med det spørgsmål som søgemaskinen selv foreslår, [ diabetes ]. Kig i venstremenuen. Det er her fornyelsen skulle ligge. Det ser da umiddelbart også ud til at være værd at kigge nærmere på. Der er dels nogle emneordsafgrænsninger, dels nogle typer (blogs, journals osv.).
Jeg er ikke læge, så jeg er ikke i stand til at vurdere resultatet, men umiddelbart så det ok ud. Omvendt må man også vurdere det ud fra hvad Google finder. Og den finder ganske udmærkede resultater ved simple søgninger.
Jeg kunne ikke finde noget på danske navne som sukkersyge eller mononukleose. Kun engelsk [ mononucleosis ].
Link og kilde
Kosmix.
The Mercury News.

Turist-emnekatalog

Turist-emnekatalog

Det vrimler med (officielle) turistsider på internettet. Nu er der også kommet noget for de ”små” turister. Mange kan måske være interesserede i at læse om hvad andre turister har oplevet. Og det kan være svært at søge på det. Tourist for Tourist har godt nok kun 418 undersider indtil videre, men de er såmænd ganske underholdende.
Ideen bag er at alle skal kunne lægge deres ferieminder ud til glæde og gavn for andre. Det er mest billeder. Indtil videre er Europa den mest udbyggede med 141 links (pt). Det er emnemæssigt opbygget efter lande, ligesom det er muligt blot at søge på landets navn. Der er bl. a. et par fra Danmark.
Link
Tourist for Tourist.

Billeder og nyheder om Danmark

Billeder og nyheder om Danmark

Jyllands-Postens tegninger er blevet internationalt kendte. De topper allerede nu listerne over billed- og nyhedssøgning. Hvilke søgeord finder man dem med? Jeg har afprøvet nogle stykker. Generelt giver stavemåden Mohammed flere end Mohammad. Det er næsten umuligt at adskille selve tegningerne fra begivenheder i forbindelse med dem, mest spektakulære den med Fogh-afbrændingerne og ambassaden.
Avisens navn er der underligt nok ingen som omtaler, i hvert fald ikke i hvad angår billeder. Det kan altså ikke betale sig at søge på [ jyllandsposten OR ”jyllands posten” ]. Det kan kun betale sig hvad angår nyhederne.
Bedre er det at prøve med [mohammed danish newspaper OR paper ] . Eller [ cartoon OR cartoons danish newspaper OR paper ]. Dels giver de flest tegninger, dels flest præcise (om end kun få) hits i forbindelse med sagen.
Hvis man er interesseret i nyheder, er samme søgning også udmærket, nu altså bare i nyheder. Bemærk at jeg her kun har søgt på Google, men det kunne lige så godt have været på Yahoo News og billeder.
Problemet er ikke at finde artikler om emnet, men at udskille hvad man er interesseret i. Det kunne fx være at se medierne i mellemøsten. Google News indekserer bl. a. Al Jazeera. Af en eller anden grund og uanset hvordan man staver det, kan man ikke bruge det i den avancerede søgning. Heldigvis kan man bruge feltsøgninger i den enkle søgning, altså [danish newspaper inurl:aljazeera ]. Det virker!
Enkelte begivenheder i forbindelse med tegningerne kan yderligere præciseres ved at søge på fx [danish embassy inurl:aljazeera ].
Endelig er der også i en sådan situation interessant at kigge på blogverdenen, fx ved at søge på Google Blogsearch, Technorati eller Icerocket. Det blev allerede relevant under 2. Golfkrig, hvor en irakisk weblogger orienterede om situationen i Bagdad under bombardementerne. De giver et meget nuanceret billede fra mange forskellige vinkler.
På weblogs er der nogle særdeles interessante artikler, hvis man søger på [ "abu laban" ]. Her ser man virkelig weblogsverdenens styrke: der er alle mulige holdninger for fuld udfoldelse fra personer og organisationer rundt omkring i verden. Og på mange af dem er der enorme mængder kommentarer til artiklerne. Men altså også dens bagside: hvem står bag dem? Er de troværdige?
Verden har åbnet sig med internettet, og man er man godt rustet med bare ganske enkle midler. Kom bare i gang. Men fortab jer nu ikke i metodikken, men læs i og kig på resultaterne…

Google og Kina

Google og Kina

Ifølge en ikke helt kendt kilde skulle sagen om Googles indrømmelser til den kinesiske regering om censur nu være helt unødvendig: Den kinesiske regering har ganske enkelt blokeret for adgangen til Google.cn. Hermed bortfalder vel egentlig Googles begrundelse for denne: nemlig at give bredere adgang til Google end det er muligt fra Google.com.
BBC har i øvrigt et ganske kort indslag om sagen, som kort opresumerer og også viser hvad der sker ved søgninger på forbudte ord. På samme side er en afstemning i gang hvor læserne helt klart ikke mener at Google skal censurere (Should Google censor its search services in China?): Hele 80 % siger nej.
Kilder
Neowin.
BBC, klik på video.

Lille retssags-sejr for Google

Lille retssags-sejr for Google

Det fyger med retssager imod Google for tiden: Google Library, Kina, USA’s regerings krav om at søgemaskinerne skal udlevere oplysninger om søgninger osv. En meget lille sejr for Google i en helt fjerde retssag var at Google nu har fået rettens ord for at det er lovligt at opbevare cache-kopier af internetsider, altså den seneste version af en internetside, som søgemaskinen har høstet.
Det ville ellers have været lidt af en bombe under internetsystemet, hvis retten havde villet det anderledes. Cache-faciliteten kan somme tider bruges, når webmastere ”fortryder” et indhold og ændrer på deres sider. Har Google nået at fiske indholdet før ændringen, er der altså intet at stille op. Tænk på Frevert-sagen.
Det bliver spændende at følge om denne sag vil blive brugt som platform/murbrækker til Google Library projektet. Retssager i USA er vist berygtede for spidsfindigheder…
Link
Electronic Frontier Foundation.

Blogs versus the New York Times på Google

Blogs versus the New York Times på Google

I 2002 indgik Dave Winer fra Scripting News og Martin Nisenholtz fra New York Times et langtidsvæddemål om hvordan Google ville vægte weblogs over for New York Times. Dave påstod at for tophistorierne i 2007 ville weblogs overgå New York Times.
Kottke kunne ikke vente. Han har lavet en testsøgning allerede nu for at se hvordan det ser ud for 2005. Han udvalgte otte historier og lavede nogle testsøgninger den 27. januar 2006 på forskellige emneord som ville finde disse historier. Resultaterne grupperede han dernæst i fire forskellige medietyper: 1) "traditional media", 2) "citizen media", 3) weblogs og 4) nytimes.com. Læs mere om metoden og betegnelserne på Kottkes weblog.
Resultatet var at New York Times allerede nu klarede sig rigtig skidt. I seks tilfælde var weblogs placeret først. Kun i to tilfælde var det NYT. Kottkes metode gør det dog også muligt at vurdere en moralsk vinder, og det blev ikke weblogs, men traditionelle medier over citizen media. I webloggen kan du læse nærmere om de otte historier og hvem der vandt.
Blandt de otte historier var Hurricane Katrina hits New Orleans. (vinder: citizen media, Wikipedia), Terrorists bomb London, killing (vinder: medierne), First elections in Iraq after Saddam, Pope John Paul II dies and Cardinal Joseph Ratzinger appointed Pope Benedict XVI og The Israeli withdrawal from the Gaza Strip.
Derudover gør Dave nogle observationer: Bl.a. at selv om NYT har en PageRank der er højere end CNNs, så rangerer CNNs historier over NYT. Han mener at weblogs i 2007 vil være meget svære at skelne fra traditionelle medier.
Link
Kottke.