Lille retssags-sejr for Google
Det fyger med retssager imod Google for tiden: Google Library, Kina, USA’s regerings krav om at søgemaskinerne skal udlevere oplysninger om søgninger osv. En meget lille sejr for Google i en helt fjerde retssag var at Google nu har fået rettens ord for at det er lovligt at opbevare cache-kopier af internetsider, altså den seneste version af en internetside, som søgemaskinen har høstet.Det ville ellers have været lidt af en bombe under internetsystemet, hvis retten havde villet det anderledes. Cache-faciliteten kan somme tider bruges, når webmastere ”fortryder” et indhold og ændrer på deres sider. Har Google nået at fiske indholdet før ændringen, er der altså intet at stille op. Tænk på Frevert-sagen.
Det bliver spændende at følge om denne sag vil blive brugt som platform/murbrækker til Google Library projektet. Retssager i USA er vist berygtede for spidsfindigheder…
Link
Electronic Frontier Foundation.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar