tirsdag den 28. februar 2006


Nyheder på Ask. Teoma udfases

Som det fremgår af billedet er Teoma nu en saga blot. Den er nu endegyldigt blevet en del af Ask, som købte den for et par år tilbage. Og som siden dannede basis for Ask selv. Der er sådan set for fremtiden ikke nogen grund til at bruge Teoma, med mindre du var glad for “Resources”. Det er nemlig det eneste, der nu adskiller de to.
Det kommer kort tid efter at Ask også droppede en del af sin gamle titel: Jeeves. Butleren havde længe været væk fra selve brugergrænsefladen. Ifølge Ask skete det for at den skulle fremtræde mere seriøst. Billedet af den servile tjener var åbenbart for populistisk. I stedet har Ask forsøgt at finde mellemtingen mellem Google og Yahoo.
Nyt på Ask er også en boks til højre med Search Tools. Det svarer til fanebladene over Google, samt henvisningen til ”More”. De sponsorerede links øverst er skrumpet voldsomt ind.
Ellers ser det ikke ud til at der er sket så meget på søgeområdet. En typisk søgning kan fx gå således:
[ ”bibliotek 2.0” ]
Link
Artikel i Ask Weblog.
Artikel i Search Engine Watch.
Artikel i PcWorld.

Ingen kommentarer: