Feedster med nyt udseende
Siden Google Blogsearch lancerede sidste sommer har mange nok spurgt sig selv om hvorfor bruge de gamle weblogsøgemaskiner. Det spørgsmål kan man stadig stille, også efter at Feedster nu tilsyneladende har omlagt søgesiden ganske radikalt.Funktionerne er stadig de samme. Men det ser ud til at for at løse problemet med de lange svartider, viser Feedster nu kun resultaterne ca. en måned tilbage i tiden. Svartiderne har været et af Feedsters store problemer. Hvad angår resultaterne ser det ikke for godt ud. Nedenstående søgning er ganske karakteristisk for Feedster:
Tegninger muhammed (søgning i Feedster) og samme søgning i Google Blogsearch viser ganske store problemer hos Feester med opdatering. Google Blogsearch havde over tyve hits der var under 1 døgn gammel, mens Feedster kun havde to. Det kan have ændret sig lidt, da mine links er optalt på det tidpunkt hvor dette indslag blev skrevet. Mens det nyeste på Google Blogsearch var 1 time gammelt, kunne Feedster kun diske op med nogle der var 18 timer gamle.
Det kan undre at Feedster påstår at have over 22 mio feeds med. Kigger man fundene i Google Blogsearch igennem, vil man kunne se, at de nyeste faktisk har feeds, så hvorfor har Feedster ikke dem med?
Link
Tidligere artikel om Feedster.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar