Hold dig opdateret med nyheder
Det er svært at sortere i de overvældende mængder nyhedsstof. Tilmed vinder weblogs indpas som formidlere af information og holdninger fra alskens sider ”på stedet”, og er altså også noget som du skal følge med i. Her er nogle tip til hvordan du kan gøre det.Meget er gjort med at lave et baggrundsarbejde som passer sig selv. Det kan du gøre på følgende måder:
- Brug nyhedssøgemaskinernes alerts. De går alle ud på at du skriver en søgning i et felt, opgiver din email, angiver hvor tit du vil have tilsendt opdateringer. Og så er det bare med at kigge i sin email for nyheder. De kan hurtigt afmeldes igen. Sådanne alerts har stort set alle nyhedssøgemaskiner, fx Google Alert, Yahoo News Alert og Rocketinfo.
- Lav rss-feeds på automatiske søgninger i søgemaskiner. Langt de fleste søgemaskiner tilbyder det. Yahoo News er en af de bedste. Det er pæreenkelt at lave hvis du har en rss-læser som fx Bloglines. Yahoo har en side hvor der både er nogle forhåndsindstillede rss-feeds og hvor du selv kan lave et nyheds-rss. Skriv fx Muhammed cartoons i skrivefeltet, tryk og kopier rss-feedet. Eller prøv Feedster, Icerocket rss-builder eller Topix.
- Brug de almindelige søgemaskiners nyhedssøgning. Google ikke finder danske nyheder; her er Yahoo News overlegen. Yahoo Nyheder: Brug fanebladet Nyheder i den danske udgave af Yahoo. I den engelske skal du først i Yahoo News' avancerede nyhedssøgning og vælge afklikke Danish under Language. Den engelske udgave kan personalisere nyhedssøgning: De mørke faneblade over søgefeltet. Udover Yahoo kan også Eniro og MSN News finde danske nyheder.
- Brug søgemaskiner med nyheder som speciale. Her et par: Rocketnews søger i op til 7 dage gamle nyheder. Worldpress bringer alternative nyheder samt lokale nyheder fra annoterede aviser. Topix sammensætter din egen avis!
- Længere artikler. Der bliver snart skrevet artikler i magasiner. Så prøv Find Articles med sine omkring 700 kvalitetstidsskrifter.
- Brug oversigter over aviser, magasiner og tidsskrifter til at finde medier med databaser, hvori du kan søge på nyheder. Sådanne oversigter er fx hos Jubii, News Paper Index, en geografisk fortegnelse, All You Can Read, med 26.500 magasiner og aviser, ABYZ Newslinks, EsperantoMuhammed dinamarca.
- Ca. 16.000 links. Og andre. Prøv via avisindekserne at finde aviser i fx Spanien: El Mundo, 5 Días og El País har søgefunktioner. Afprøv fx ved at skrive En god måde at komme i gang med weblogs er at prøve at lokalisere de mest interessant via søgninger i weblogssøgemaskiner som Google Blogsearch, Technorati, Icerocket eller Feedster. Har du først ramt en nogle anvendelige weblogs, finder du hurtigt frem til flere via deres links.
Som noget helt nyt ser det i øvrigt ud til at Technorati har lavet en skalering, hvor man kan få sorteret efter Authority (henviser vist til hvor mange der linker til en side). Der er også kommet nogle faneblade med, som åbenbart opdeler i de emneord, som hyppigt forekommer i blogposterne. På billedet har jeg indstillet på ”A lot of authority”, og fanebladene giver yderligere afgrænsninger på Islam, Denmark og Muslims.
Under andre omstændigheder kunne her have været eksempler på hvad du kan støde på ude i den store weblogverden. Det bliver der ikke noget af denne gang. Altså ingen eksempler som kan fortolkes som partsindlæg.
Til slut: husk kildekritik! Vær kritisk over for hvad du læser!
Læs mere
KKB’s vejledning om nyhedssøgning.
4 kommentarer:
Meget godt kan der siges om rss-feed (og det gør du jo også), men på det alment-orienterende nyhedsområde er jeg altså (også??)fodslæbende. Jo vist, kan man da blive holdt orienteret om the Muhammed cartoons eller andre veldefinerede begivenheder - når man en gang er blevet gjort opmærksom på nyheden/miseren.
Men hvordan finder man dem? Hvordan sørger man for opbygningen af den daglige dannelse?
Jeg valgte at prøve et af de forudindstillede feeds man må tro giver "almen dannelse": Top Stories fra Yahoo News.
Allerede nu er jeg slammet til med ufattelige mængder (efter min opfattelse) perifere nyheder som gør det lidet attraktivt at bruge ret meget tid på det samlede udbud af "Top stories".
Jeg tror jeg vælger at bruge mere tid på de 2 aviser der venter på mig når jeg kommer hjem...
Tage.
Kære Tage
Jo, hvis man vælger de almene feeds, så har du ret: dér kan man hurtigt blive overrendt med nyheder. Det er også derfor jeg foreslår at du finder en ret præcis søgning og skriver den i feltet ud for "Create your own RSS news feeds". Når du trykker på "Search", kommer rss-siden for lige præcis dén søgning ud. Herefter kopierer du adressen fra browserens adresselinje, og det er denne adresse, som du så lægger ind i din rss-læser, fx Bloglines. Nu får du så kun feeds, der lever op til den søgning.
God fornøjelse!
Kære Erik
Jo, men min påstand var at det ikke er særlig enkelt at blive alment opdateret ad denne vej - med mindre man samtidig bliver slammet til. (Jo, det kan man sige at man også gør i aviser hvor man jo heller ikke læser det hele!).
Det er glimrende når man vil følge en sag man allerede har et forhåndskendskab til (=kan lave en præcis søgning på).
Eller kan noget retlede mig i mine vildfarelser?
Tage
Ellers kan jeg måske anbefale mit nye site herald.dk hvor man kan danne sig et nyhedsoverblik på en overskuelig måde. Jeg har nemlig også lidt Tages problem med at man på den ene side ikke ved hvad man har lyst til, og på den anden side kan drukne i informationer med RSS-feeds.
En interessant side du iøvrigt har Erik.
Knut
Send en kommentar