Reklamefinansieret bog
Bogmarkedet er ligesom musikmarkedet midt i en omstillingsproces. Internettet har vendt helt op og ned på udgivelsesmetoder. Hvis man i dag skulle se med helt friske øjne på, hvordan ”skrevne” materialer bedst kunne udgives, ville det måske ikke falde ud til forlagsverdenens fordel. Den helt store fordel ved onlinebøger er at du kan ordsøge i dem.Online-bøger er ikke noget nyt. Men ligefrem at finansiere en onlinebog gratis, betalt af reklamer, er vist noget nyt. Og det er hvad det store forlag Harper Collins nu som det vist nok første har prøvet. Måske ikke en helt vildt ophidsende bog, ”Go It Alone! The Secret to Building a Successful Business on Your Own” af Bruce Judson. Forfatteren er en kendt skribent i USA, og bogen har fået priser, ligesom den i 2004 blev udnævnt til den bedste businessbog af Library Journal.
Den er på over 200 sider. Teksten står klart og meget læsbar. Dog er det er lidt irriterende at skulle scrolle og klikke videre til næste side. Overblikket kan godt ryge ved den lejlighed. Kik selv med.
Annoncerne er ikke specielt irriterende, hvis ellers man er vant til at abstrahere fra dem. De ligger i en venstremenu, klart adskilt fra bogen.
Bogen er i første omgang udgivet som forsøg, så det kan godt være at det hele går i sin egen mor igen. Men hensigten fra forlagets side er helt klart at det er noget, som det satser på.
Interessant er det også i forbindelse med Googles bogprojekt, for Harper Collins har klart meldt ud, at de ikke er interesserede i at andre får del i digitaliseringen. Det vil de selv styre. De vil sagsøge Google, hvis det sker. Hvordan det så skal lade sig gøre.
Link
Set i InfoToday.
Link til bogen.
4 kommentarer:
Hej Erik
Reklamer til ude til venstre kan fjernes hvis du bruger Firefox og har GreaseMonkey installeret.
Script findes her
http://docs.g-blog.net/code/greasemonkey/hide_google_adsense.user.js
Det fjerner det værste - Det gode er med scriptet installeret er at hvis man evt. får ideen om at printe siderne ud - så kommer reklamer ikke med ud på papir -
Kære Søren
Tak for tippet. Som hermed er gået videre. Jeg er meget imponeret over at der efterhånden stort set er tekniske løsninger for næsten ethvert problem. Og det med reklamer er et af de rigtig væsentlige.
Jeg har nu ikke selv prøvet, da jeg uden at underdrive er på et teknisk meget lavt stade. Hvis ikke der er nogen installationswizard eller guide, ja så er jeg totalt lost! Så med andre ord: Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op med det Grease Monkey-html...
Hej Erik
GreaseMonkey er en plug-in til firefox
kan hentes her
http://greasemonkey.mozdev.org/
-Installerer det - Genstart Firefox - gå til ovenstående links jeg gav ovenfor - Nu vil Greasemonkey genkende at det er et script og spørge om du vil installere det. Når det er gjort Genstart FireFox igen- prøv at "Opdater" siden med online bogen og se om ikke Googles Adsense reklamer forsvinder.
Tak for instruktionen. Der er bare at sige: sådan. Hurtigt, nemt, enkelt og så nu uden reklamer. Det gav da vist også lidt mere plads til bogens tekst.
Så tak til Søren. Håber andre kan have nytte af tippet!
Send en kommentar