Personaliserede Biblioteker...
Personaliserede services på fx søgninger er blevet meget populære igennem hele 2004. Og denne weblog har skrevet om det flere gange (se nogle af dem under links). Dog mest for engelske søgeredskaber. Men nu er det såmænd også ved at blive udbredt i Danmark. Københavns Kommunes Biblioteker har i flere år haft et nyhedsbrev og et rss-feed. Ligesom Århus Kommunes Biblioteker. Nu følger så Dansk Bibliotekscenter (DBC) efter. Eller rettere: den nationale biblioteksbase, Bibliotek.dk.
I et nyhedsbrev fra DBC hedder det: "Nyhedslisterne giver dig mulighed for at få en mail (hver uge, hver anden uge eller hver måned) med søgeresultater fra bibliotek.dk på noget, som du er interesseret i at følge med i. Fx din yndlingsforfatter eller litteratur om et bestemt emne. Du udfører selv din søgning og gør den derefter til en fast "overvågning".
Hvordan?
Du går ind på Mit bibliotek.dk - vælger Nyheds- og mailinglister - klikker på Ny bruger? - Opret dig selv som ny bruger. Følg herefter teksterne på skærmen. I løbet af den kommende tid vil vi informere mere bredt om funktionen.
Vi sender max. 2 gange om måneden en mail om nye faciliteter”
Så nu er det blevet lettere at være bruger af bibliotekerne – i hele landet.
Link
bibliotek.dk/mit_bibliotek.php Oversigt over personaliseret Bibliotek.dk
bibliotek.dk/mit_bibliotek.php?opcode=mail Mail- og nyhedslister på Bibliotek.dk
bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/nyhedsbrev KKB’s nyhedsbrev og rss-feed.
www.aakb.dk/sw289.asp Århus Kommunes Bibliotekers nyhedsbrev.
erikhoy.blogspot.com/2004/10/ask-jeeves-lancerer-elegant.html Personaliseret Ask
bibliotek.kk.dk/uddannelse/brugsanvisning/afgr/pers/view KKB om personaliserede søgninger
torsdag den 9. december 2004
tirsdag den 7. december 2004
Ajour om multimedie-filer: GoFish, SingingFish, Creative Commons m.fl.
Go Fish: Ny mediefilsøgemaskine.
GoFish har ifølge egne oplysninger 12 mio. mediefiler. Hvilket er ganske imponerede. Hvad der adskiller den for mediefilernes Google, Singing Fish, er at den udover audio og video også medtager ringetoner til mobiltelefoner og spil. Bemærk dog at mange af fundene er betalings.
Søgemaskinen har forskellige indgange. Faneblade for audio, video, mobile, games. Dropdown-menu for Music (kunstner titel og album), Audiobook, video (titel og person), mobil (ringetone, spil og billeder), spil (titler). Samt et emnekatalog. Det er dog noget skrabet. Det fremgår at GoFish ikke satser på at blive en decideret søgemaskine, men vil være en database for andre søgemaskiner. (Det er set før med fx Inktomi).
Singing Fish
Markedet for mediefilsøgemaskiner domineres imidlertid af Singing Fish. Med 700.000 søgeforespørgsler om dagen. Og den bliver stadig mægtigere. 1. december annoncerede den et helt nyt portaldesign. Selv om den blev købt af AOL i november 2003, søger den stadig efter mediefiler som kan afspilles på Microsofts Windows Media Player og RealNetworks Real Player. På Singing Fish er det nemt for brugeren at efterprøve ophavsretten. Før den begynder at afspille, viser den nemlig den side hvor mediefilen stammer fra. Og det er derfor muligt at se om det overhovedet er lovligt at downloade. Men tilsyneladende udelader de ikke længere ”ulovlige” filer. Brugere af Singing Fish må derfor holde øjnene åbne. Det er især det yngre publikum (18-24 årige) som søger efter mediefiler (ifølge Jupiter Research).
Der er linet op til fornyet konkurrence om søgninger af denne type. Altavista siges at have omkring 550 mio filer. Hvilket muligvis er den største mængde blandt de store søgemaskiner. Men også Google småsysler med planer om videosøgninger.
Creative Commons – hvis du vil være lovlig
Det er meget let at finde mediefiler på internettet: billeder, lyd, film osv. Men det er ikke let at finde ud af om du må udnytte det lovligt. Særligt farligt er det hvis du bruger de almindelige søgemaskiner som Google, Yahoo og Ask. Her er det bedst at lade være med at bruge det du finder af ophavsretshensyn.
For de som vil være helt sikre, er der nu kommet en ny søgemaskine: Creative Commons. Her kan du se hvilke copyright-regler der gælder for det som du finder med maskinen. Den oplyser på hvilken måde du kan bruge det. Fx om ophavet skal nævnes, om det må eller ikke må udnyttes kommercielt eller om det kan gøres med dele af værket.
Creative Commons er et koncept for en slags jurisdiktion på internettet. Det gælder software. Det gælder for kreative arbejder: websteder, musik, film, fotoer, litteratur osv. Bl.a. Google-Guide er lavet på det grundlag: ”Originalen” stammer fra Nancy Blachman. Den danske er videreudviklet i guidens ånd og den originale er nævnt. På samme måde kan andre videreudvikle den danske Googleguide – når blot det nævnes hvem den kommer fra.
Tilbage til søgemaskinen. Databasen er endnu ikke særlig stor. Derfor kan det heller ikke betale sig at afklikke mulighederne under ”optional”. Så kommer der tit ikke nogen fund. Audio- og videomaterialet er heller ikke stort. Tit kommer der ingen fund. Det bedste er altså bare at søge i det hele (any). Eller efter billeder, som der tilsyneladende er mange af.
Prøv fx:
[ copenhagen ]
Her er resultatet dd. 122 fund. Ved hvert fund vil du se nogle ikoner som angiver ophavsretsreglerne.
Nogle af valgmulighederne er kryptiske. Fx interactive. Her forventede jeg at finde noget internaktivt om eller på biblioteker på søgningen
[ library ]
Det gav mange fund (over 3.400). Men jeg kunne umiddelbart ikke finde noget interaktivt nogen steder. Det ser ud som om at det blot er en ordsøgning. Uden at der nødvendigvis er noget interaktivt.
Link
www.gofish.com Go Fish
www.singingfish.com Singing Fish
www.internetnews.com/ec-news/article.php/3442241
creativecommons.org/ Hovedsiden til Creative Commons
bibliotek.kk.dk/googleguide Google-Guide. Den danske Googleguide
www.googleguide.com Nancy Blachman’s Google-guide.
Go Fish: Ny mediefilsøgemaskine.
GoFish har ifølge egne oplysninger 12 mio. mediefiler. Hvilket er ganske imponerede. Hvad der adskiller den for mediefilernes Google, Singing Fish, er at den udover audio og video også medtager ringetoner til mobiltelefoner og spil. Bemærk dog at mange af fundene er betalings.
Søgemaskinen har forskellige indgange. Faneblade for audio, video, mobile, games. Dropdown-menu for Music (kunstner titel og album), Audiobook, video (titel og person), mobil (ringetone, spil og billeder), spil (titler). Samt et emnekatalog. Det er dog noget skrabet. Det fremgår at GoFish ikke satser på at blive en decideret søgemaskine, men vil være en database for andre søgemaskiner. (Det er set før med fx Inktomi).
Singing Fish
Markedet for mediefilsøgemaskiner domineres imidlertid af Singing Fish. Med 700.000 søgeforespørgsler om dagen. Og den bliver stadig mægtigere. 1. december annoncerede den et helt nyt portaldesign. Selv om den blev købt af AOL i november 2003, søger den stadig efter mediefiler som kan afspilles på Microsofts Windows Media Player og RealNetworks Real Player. På Singing Fish er det nemt for brugeren at efterprøve ophavsretten. Før den begynder at afspille, viser den nemlig den side hvor mediefilen stammer fra. Og det er derfor muligt at se om det overhovedet er lovligt at downloade. Men tilsyneladende udelader de ikke længere ”ulovlige” filer. Brugere af Singing Fish må derfor holde øjnene åbne. Det er især det yngre publikum (18-24 årige) som søger efter mediefiler (ifølge Jupiter Research).
Der er linet op til fornyet konkurrence om søgninger af denne type. Altavista siges at have omkring 550 mio filer. Hvilket muligvis er den største mængde blandt de store søgemaskiner. Men også Google småsysler med planer om videosøgninger.
Creative Commons – hvis du vil være lovlig
Det er meget let at finde mediefiler på internettet: billeder, lyd, film osv. Men det er ikke let at finde ud af om du må udnytte det lovligt. Særligt farligt er det hvis du bruger de almindelige søgemaskiner som Google, Yahoo og Ask. Her er det bedst at lade være med at bruge det du finder af ophavsretshensyn.
For de som vil være helt sikre, er der nu kommet en ny søgemaskine: Creative Commons. Her kan du se hvilke copyright-regler der gælder for det som du finder med maskinen. Den oplyser på hvilken måde du kan bruge det. Fx om ophavet skal nævnes, om det må eller ikke må udnyttes kommercielt eller om det kan gøres med dele af værket.
Creative Commons er et koncept for en slags jurisdiktion på internettet. Det gælder software. Det gælder for kreative arbejder: websteder, musik, film, fotoer, litteratur osv. Bl.a. Google-Guide er lavet på det grundlag: ”Originalen” stammer fra Nancy Blachman. Den danske er videreudviklet i guidens ånd og den originale er nævnt. På samme måde kan andre videreudvikle den danske Googleguide – når blot det nævnes hvem den kommer fra.
Tilbage til søgemaskinen. Databasen er endnu ikke særlig stor. Derfor kan det heller ikke betale sig at afklikke mulighederne under ”optional”. Så kommer der tit ikke nogen fund. Audio- og videomaterialet er heller ikke stort. Tit kommer der ingen fund. Det bedste er altså bare at søge i det hele (any). Eller efter billeder, som der tilsyneladende er mange af.
Prøv fx:
[ copenhagen ]
Her er resultatet dd. 122 fund. Ved hvert fund vil du se nogle ikoner som angiver ophavsretsreglerne.
Nogle af valgmulighederne er kryptiske. Fx interactive. Her forventede jeg at finde noget internaktivt om eller på biblioteker på søgningen
[ library ]
Det gav mange fund (over 3.400). Men jeg kunne umiddelbart ikke finde noget interaktivt nogen steder. Det ser ud som om at det blot er en ordsøgning. Uden at der nødvendigvis er noget interaktivt.
Link
www.gofish.com Go Fish
www.singingfish.com Singing Fish
www.internetnews.com/ec-news/article.php/3442241
creativecommons.org/ Hovedsiden til Creative Commons
bibliotek.kk.dk/googleguide Google-Guide. Den danske Googleguide
www.googleguide.com Nancy Blachman’s Google-guide.
søndag den 5. december 2004
Amazon: anbefaling af bøger.
Hvis du skal købe bøger som du ikke kender i forvejen, er det altid godt at indhente anbefalinger først. Amazon er verdens største indkøbssted for bøger mv. via internettet. Hvis du før har købt via Amazon, har du måske set at brugerne kan skrive små anbefalinger om hvad de har købt. Disse er ofte stærkt subjektive og måske ikke de bedste kilder.
Men det er mere end det. Prøv fx nedenstående bog,
[ The World's Religions: Our Great Wisdom Traditions ]
Rul lidt ned til overskriftn: 243 books that cite this book. Den er altså omtalt i 243 andre bøger. 243 er mange og ingen garanti for at bogen er noget for dig. Det kunne jo fx være fra en eller anden sekt. Men det kunne en gennemgang af de 243 titler give dig en chance for at undersøge.
Der er mere. En af klassikerne inden for religionsforskning er
[ Mircea Eliade, The Sacred and the profane ]
Nu får du ikke bare bøger som henviser til bogen (36). Du får at vide at This book cites 8 books: Altså bøger som bogen selv mener er gode. Dette fortæller bl.a. noget om hvilke kilder bogen selv finder det værd at nævne.
Amazons korte forklaring på de to faciliteter får du ved at klikke på learn more til højre for overskrifterne.
Det fremgår at oplysningerne stammer fra det søgeprogram (Search Inside This Book) som Amazon tidligere på året oprettede. Det søger efter om der er henvisninger (citations). Amazon gør dog opmærksom på at listen langt fra er komplet. F.eks. pga. andre stavemåder på forfatteren eller titlen.
Jeg ved ikke hvornår Amazon startede med dette. Det minder lidt om Google Scholar. Her er en af de 4 forskellige slags fund "citations". Så med disse to redskaber i hånden skulle boginteresserede som fx bibliotekarer havde gode muligheder for at vurdere bøger før de køber ind.
Link
Amazon: www.amazon.com
Inspireret af: www.rageboy.com/2004/11/amazon-hypercites-bezos-blows-my-mind.html
Hvis du skal købe bøger som du ikke kender i forvejen, er det altid godt at indhente anbefalinger først. Amazon er verdens største indkøbssted for bøger mv. via internettet. Hvis du før har købt via Amazon, har du måske set at brugerne kan skrive små anbefalinger om hvad de har købt. Disse er ofte stærkt subjektive og måske ikke de bedste kilder.
Men det er mere end det. Prøv fx nedenstående bog,
[ The World's Religions: Our Great Wisdom Traditions ]
Rul lidt ned til overskriftn: 243 books that cite this book. Den er altså omtalt i 243 andre bøger. 243 er mange og ingen garanti for at bogen er noget for dig. Det kunne jo fx være fra en eller anden sekt. Men det kunne en gennemgang af de 243 titler give dig en chance for at undersøge.
Der er mere. En af klassikerne inden for religionsforskning er
[ Mircea Eliade, The Sacred and the profane ]
Nu får du ikke bare bøger som henviser til bogen (36). Du får at vide at This book cites 8 books: Altså bøger som bogen selv mener er gode. Dette fortæller bl.a. noget om hvilke kilder bogen selv finder det værd at nævne.
Amazons korte forklaring på de to faciliteter får du ved at klikke på learn more til højre for overskrifterne.
Det fremgår at oplysningerne stammer fra det søgeprogram (Search Inside This Book) som Amazon tidligere på året oprettede. Det søger efter om der er henvisninger (citations). Amazon gør dog opmærksom på at listen langt fra er komplet. F.eks. pga. andre stavemåder på forfatteren eller titlen.
Jeg ved ikke hvornår Amazon startede med dette. Det minder lidt om Google Scholar. Her er en af de 4 forskellige slags fund "citations". Så med disse to redskaber i hånden skulle boginteresserede som fx bibliotekarer havde gode muligheder for at vurdere bøger før de køber ind.
Link
Amazon: www.amazon.com
Inspireret af: www.rageboy.com/2004/11/amazon-hypercites-bezos-blows-my-mind.html
lørdag den 4. december 2004
Google husker hvad den finder…
Som bekendt er det svært at få ”slettet” noget når det først én gang er indekseret i Google og andre søgemaskiner. Det har nogle pårørende til soldater i Irak måttet sande. En soldat fra USA havde lagt nogle billeder ud på nettet. De fleste af de hundredvis af fotos viser militært hverdagsliv. Ni af dem er opbevaret i Google’s indeks. Og tilsyneladende viser de at overgrebene mod fangerne fandt sted lang tid før hidtil antaget, maj 2003. De viser Navy SEALs soldater som sidder oven på blodige fanger med håndjern og hætter på.
Andre fotos viser brutale scener fra huse og arrestationer af beboerne her.
Ifølge AP er siden ikke længere tilgængelig. (Og der er heller ikke noget at finde på adressen smugmug.com som AP opgiver som kilde). Men sidens ophav havde åbenbart glemt at hvis først en version af en webside er optaget i Google’s indeks, ja så er det næsten umuligt at få ud igen. Materialet vil nu indgå i en undersøgelse som muligvis kan føre til retssager lignende dem i Abu Ghraib.
Sagen minder lidt om historien om en kommune som ved en fejltagelse kom til at lægge fortrolige dokumenter ud på nettet. De blev fundet af Googles søgerobot. Og har siden ikke været fortrolige mere…. Så pas på inden du lægger noget ud: Vær sikker på at du ikke senere fortryder.
Som bekendt er det svært at få ”slettet” noget når det først én gang er indekseret i Google og andre søgemaskiner. Det har nogle pårørende til soldater i Irak måttet sande. En soldat fra USA havde lagt nogle billeder ud på nettet. De fleste af de hundredvis af fotos viser militært hverdagsliv. Ni af dem er opbevaret i Google’s indeks. Og tilsyneladende viser de at overgrebene mod fangerne fandt sted lang tid før hidtil antaget, maj 2003. De viser Navy SEALs soldater som sidder oven på blodige fanger med håndjern og hætter på.
Andre fotos viser brutale scener fra huse og arrestationer af beboerne her.
Ifølge AP er siden ikke længere tilgængelig. (Og der er heller ikke noget at finde på adressen smugmug.com som AP opgiver som kilde). Men sidens ophav havde åbenbart glemt at hvis først en version af en webside er optaget i Google’s indeks, ja så er det næsten umuligt at få ud igen. Materialet vil nu indgå i en undersøgelse som muligvis kan føre til retssager lignende dem i Abu Ghraib.
Sagen minder lidt om historien om en kommune som ved en fejltagelse kom til at lægge fortrolige dokumenter ud på nettet. De blev fundet af Googles søgerobot. Og har siden ikke været fortrolige mere…. Så pas på inden du lægger noget ud: Vær sikker på at du ikke senere fortryder.
Page Rank i Googles værktøjslinje: Kun for sjov???
Mange internetsøgere har downloadet Googles Toolbar. Og i tilgift fået en lille grafik som tilsyneladende viser en given sides Page Rank. (En grøn markering fra 0/10 til 10/10).
En ansat i Google Support har "officielt" i et onlineforum fortalt at den "kun er for sjov". Dette angiveligt for at forhindre hackere i at få adgang til data om en sides Page Rank. Google opdaterer derfor kun meget sjældent Page Rank-data, i gennemsnit hver 7. måned.
Til beroligelse for webmastere som til deres rædsel opdager at de har Page Rank 0/10. De skal så bare vente til næste opdatering. Den viste grafik er ikke den aktuelle. Til gengæld bruger Google den "rigtige", altså den aktuelle Page Rank, til at sortere fund.
Dette dementeres nu "uofficelt officielt" af en ansat på Google under pseudonymet "Google Guy" (som formodes at repræsentere Google). (Search Engine Roundtable). Search Engine Watch's Danny Sullivan er ligeså forvirret som du sikkert er nu (se link).
Hvad kan vi andre lære af den historie? At det måske ikke er nødvendigt med Google's værktøjslinje! Bort set fra at den fylder en hel del øverst i browseren, så er nogle af funktionerne altså sandsynligvis overflødige.
I stedet kunne du benytte lejligheden til at skifte browseren ud med Firefox. Til standardversionen af Firefox hører et søgefelt ikke bare til Google, men også Yahoo og andre (med mulighed for at downloade snart sagt alle du måtte have lyst til at søge i). Hvis du skulle mangle Page Rank-grafikken, kan du downloade den fra Firefox' "extension"-side. Her får du den så diskret anbragt nederst til højre i proceslinje, i øvrigt sammen med Alexas lignende. Så har du også lidt at sammenligne med.
Spol lidt tilbage i webloggen fra november for flere indlæg om mulighederne i Firefox.
Læs mere
blog.searchenginewatch.com/blog/041202-150227
www.searchengineguide.com/laycock/002783.html
Mange internetsøgere har downloadet Googles Toolbar. Og i tilgift fået en lille grafik som tilsyneladende viser en given sides Page Rank. (En grøn markering fra 0/10 til 10/10).
En ansat i Google Support har "officielt" i et onlineforum fortalt at den "kun er for sjov". Dette angiveligt for at forhindre hackere i at få adgang til data om en sides Page Rank. Google opdaterer derfor kun meget sjældent Page Rank-data, i gennemsnit hver 7. måned.
Til beroligelse for webmastere som til deres rædsel opdager at de har Page Rank 0/10. De skal så bare vente til næste opdatering. Den viste grafik er ikke den aktuelle. Til gengæld bruger Google den "rigtige", altså den aktuelle Page Rank, til at sortere fund.
Dette dementeres nu "uofficelt officielt" af en ansat på Google under pseudonymet "Google Guy" (som formodes at repræsentere Google). (Search Engine Roundtable). Search Engine Watch's Danny Sullivan er ligeså forvirret som du sikkert er nu (se link).
Hvad kan vi andre lære af den historie? At det måske ikke er nødvendigt med Google's værktøjslinje! Bort set fra at den fylder en hel del øverst i browseren, så er nogle af funktionerne altså sandsynligvis overflødige.
I stedet kunne du benytte lejligheden til at skifte browseren ud med Firefox. Til standardversionen af Firefox hører et søgefelt ikke bare til Google, men også Yahoo og andre (med mulighed for at downloade snart sagt alle du måtte have lyst til at søge i). Hvis du skulle mangle Page Rank-grafikken, kan du downloade den fra Firefox' "extension"-side. Her får du den så diskret anbragt nederst til højre i proceslinje, i øvrigt sammen med Alexas lignende. Så har du også lidt at sammenligne med.
Spol lidt tilbage i webloggen fra november for flere indlæg om mulighederne i Firefox.
Læs mere
blog.searchenginewatch.com/blog/041202-150227
www.searchengineguide.com/laycock/002783.html
torsdag den 2. december 2004
Ajourført kildeliste.
Jeg har længe ønsket at ajourføre kildefortegnelsen. Senest havde en anonym læser gjort opmærksom på fejl. Kildelisten er ment som inspiration til læserne om selv at gå på jagt i den efterhånden righoldige litteratur om søgemaskiner. Du kommer til indslaget om kilder ved at klikke på linket kilder ude til venstre.
Jeg har længe ønsket at ajourføre kildefortegnelsen. Senest havde en anonym læser gjort opmærksom på fejl. Kildelisten er ment som inspiration til læserne om selv at gå på jagt i den efterhånden righoldige litteratur om søgemaskiner. Du kommer til indslaget om kilder ved at klikke på linket kilder ude til venstre.
Problemer med Google Scholar
Search Engine Watch og Gary Price har nogle vigtige betragtninger om Google Scholar. Altså den søgemaskine som Google er ved at udvikle til at søge specielt efter forskningsmateriale.
Price peger på at Google ikke angiver hvem det er de har hentet oplysningerne fra, hvor meget der er fuldtekst og hvor meget der er henvisninger og citater. Mange af fundene stammer fra det åbne web uden at Google fortæller hvordan disse er udvalgt. Fx er der citater fra pressemeddelelser og andet som ikke kan anses for akademisk. Endelig er det alment kendt at Google ikke indekserer mere end 101 kb af html-dokumenter og pdf-filer. Et alvorligt problem for forskermateriale, som jo ofte er oppe i større størrelser end det.
Google bruger andre søgemaskiner. Men kan man så ikke ligeså godt bruge dem? Det tyder i hvert fald undersøgelser af en vis Peter Jacso. Han har sammenlignet hvad Google Scholar finder og hvad primærsøgemaskinerne finder. Hans konklusion at Scholar finder væsentligt mindre. Lige som Scholar åbenbart har genoplivet problemet fra søgemaskinernes barndom med dobbelt- og tripleposter. Jacso ser det som et plus at Scholar også viser anmeldelser, så brugeren er i stand til at vurdere materialet. (Dette sidste er Amazon i øvrigt også begyndt på. Jeg arbejder pt. med et indslag om dette).
Price gør dog også opmærksom på at Scholar endnu er i beta-version. Og alle disse fejl måske hen ad vejen bliver rettet. Men mon ikke at Google får styr på det? Når de har lanceret den på denne måde, så må man vel gå ud fra at de har været opmærksom på alle disse problemer.
Modsat fx MSN er Google et mere ”åbent” foretagende. Og netop ved at kaste Scholar for ”løverne” vil Google meget tidligt kunne indhente kritik og gode forslag til forbedringer. Jeg ser frem til at det sker….
Link
blog.searchenginewatch.com/blog/041201-105511
Search Engine Watch og Gary Price har nogle vigtige betragtninger om Google Scholar. Altså den søgemaskine som Google er ved at udvikle til at søge specielt efter forskningsmateriale.
Price peger på at Google ikke angiver hvem det er de har hentet oplysningerne fra, hvor meget der er fuldtekst og hvor meget der er henvisninger og citater. Mange af fundene stammer fra det åbne web uden at Google fortæller hvordan disse er udvalgt. Fx er der citater fra pressemeddelelser og andet som ikke kan anses for akademisk. Endelig er det alment kendt at Google ikke indekserer mere end 101 kb af html-dokumenter og pdf-filer. Et alvorligt problem for forskermateriale, som jo ofte er oppe i større størrelser end det.
Google bruger andre søgemaskiner. Men kan man så ikke ligeså godt bruge dem? Det tyder i hvert fald undersøgelser af en vis Peter Jacso. Han har sammenlignet hvad Google Scholar finder og hvad primærsøgemaskinerne finder. Hans konklusion at Scholar finder væsentligt mindre. Lige som Scholar åbenbart har genoplivet problemet fra søgemaskinernes barndom med dobbelt- og tripleposter. Jacso ser det som et plus at Scholar også viser anmeldelser, så brugeren er i stand til at vurdere materialet. (Dette sidste er Amazon i øvrigt også begyndt på. Jeg arbejder pt. med et indslag om dette).
Price gør dog også opmærksom på at Scholar endnu er i beta-version. Og alle disse fejl måske hen ad vejen bliver rettet. Men mon ikke at Google får styr på det? Når de har lanceret den på denne måde, så må man vel gå ud fra at de har været opmærksom på alle disse problemer.
Modsat fx MSN er Google et mere ”åbent” foretagende. Og netop ved at kaste Scholar for ”løverne” vil Google meget tidligt kunne indhente kritik og gode forslag til forbedringer. Jeg ser frem til at det sker….
Link
blog.searchenginewatch.com/blog/041201-105511
onsdag den 1. december 2004
Forskning på internettet – hvad venter vi på?
Almindelige internetsøgere, bibliotekarer, studerende …. Alle sukker efter gode, dybtgående og saglige dokumenter på nettet. Søgemaskinerne står klar. Bibliotekarer står klar. Så hvad venter vi på? Vi venter på at forskerne og alle de kloge går online. I hvert fald i Danmark. Og ikke bare med henvisninger til analoge materialer. Men Rigtig online!
Universiteterne i USA lægger materialer af høj kvalitet på nettet. Meget kan fx findes på Google Scholar. (Omtalt her på bloggen 20.11.2004). Eller deciderede emnekataloger. Eller med nyere fænomener som Cite You Like. En anden måde at organisere forskningsmaterialer. Ideen er at hvis du opdager et dokument på nettet som du gerne vil beholde, klikker du på en knap som føjer det til et bibliotek. Hertil kommer så oplysninger om citater. Det kræver at du opretter en gratis konto (det tager 10 sekunder). Til gengæld er tjenesten så tilgængelig overalt på koden. Efter registrering bliver du bedt om at føje et menupunkt til Foretrukne(Explorer) eller Bogmærker (Firefox). Herefter kigger du i katalogens 8 menuer og kan gå på jagt efter dokumenter, sæt et bogmærke og find dem igen i Cite You Like's venstremenu under Your Library:View. Indrømmet: ikke helt let at bruge. Men det er jo altså også mest for avancerede brugere.
Det samme kan vi ikke sige om de danske universiteter. Hvad er muligt her? Universiteterne har lavet en forskningsdatabase. Den rummer over 200.000 referencer. Og det ser jo lovende. Men antallet snyder: mange er henvisninger til artikler i bøger eller tidsskrifter som man lige så godt kunne finde på bibliotekernes database. Om egentlig forskning er der ikke tale. Ganske svær at finde rundt på. Hvilket ikke ville gøre noget hvis resultatet er brugbart. Enkel og udvidet (avanceret søgning). Og det kan man desværre ikke altid sige: de fleste henvisninger er til tekster som ikke ligger online. Der er dog en del som internetsøgere kan bruge. Og man kan ikke sortere dem ud specielt.
En søgning på
[voksenundervisning]
Giv er 68 poster, men kun 1 (en) er et online-dokument (fra Undervisningsministeriet).
Bedre bliver det ikke at prøve med et naturvidenskabeligt emne, fx drivhuseffekt?. Her viser resultattavlen 76 poster.
Deprimerende i betragtning af at universiteterne er statsdrevne og kunne forventes at have meget materiale tilgængeligt online. Klamrer forskerne sig til deres værker, så brugerne skal besværes med at bestille dem gennem bibliotekerne?
Her kunne en og anden lære af Danmarks Pædagogiske Universitet. Det udgiver et populærvidenskabeligt tidsskrift, Asterisk. 6 gange årligt. Det er lidt tungt at downloade (pdf-filer). Men her kan lærere, pædagoger og andre interesserede ganske gratis læse artikler af kendte inden for området: Mads Hermansen, Lars Klewe, Stig Brostrøm.
Og så den internationale bibliotekarorganisation IFLA er opmærksom på hvordan ejendomsretsholdning bremser informationsstrømmene. Den er medunderskriver af the Geneva Declaration on the Future of the World Intellectual Property Organization fra 29 september 2004. Heri gør IFLA opmærksom på at balancen mellem at beskytte brugerne og producenterne (fx forfattere) af information har forskubbet sig til brugernes ugunst. Således at opstår informationsmonopoler som gør det vanskelligt for uddannelsessøgende, forskere mv. at få information. Ikke kun i ulandene. Databaser bliver stadig mere vanskeligt tilgængelige. Og gør det besværligere for bibliotekerne at stille materialer til rådighed. Specielt for ikke-udviklede lande lægger høje priser, copyrightlove, manglende uddannelse i at bruge redskaberne osv. en dæmper for informationsstrømme hertil.
Link
erikhoy.blogspot.com/2004/06/svenskerne-overhaler-os.html Indslag om Sverige
erikhoy.blogspot.com/2003/09/universiteter-og-forskningsmaterialer.html Indslag om materialer fra universiteter.
www.dpu.dk/site.asp?p=162 Asterisk fra Danmarks Pædaogiske Universitet.
www.ifla.org/III/clm/CLM-GenevaDeclaration2004.html IFLA om copyright m.v. 28.9.04.
www.futureofwipo.org Geneveerklæringen om WIPO’s fremtid.
www.citeulike.org/ Cites You Like
Almindelige internetsøgere, bibliotekarer, studerende …. Alle sukker efter gode, dybtgående og saglige dokumenter på nettet. Søgemaskinerne står klar. Bibliotekarer står klar. Så hvad venter vi på? Vi venter på at forskerne og alle de kloge går online. I hvert fald i Danmark. Og ikke bare med henvisninger til analoge materialer. Men Rigtig online!
Universiteterne i USA lægger materialer af høj kvalitet på nettet. Meget kan fx findes på Google Scholar. (Omtalt her på bloggen 20.11.2004). Eller deciderede emnekataloger. Eller med nyere fænomener som Cite You Like. En anden måde at organisere forskningsmaterialer. Ideen er at hvis du opdager et dokument på nettet som du gerne vil beholde, klikker du på en knap som føjer det til et bibliotek. Hertil kommer så oplysninger om citater. Det kræver at du opretter en gratis konto (det tager 10 sekunder). Til gengæld er tjenesten så tilgængelig overalt på koden. Efter registrering bliver du bedt om at føje et menupunkt til Foretrukne(Explorer) eller Bogmærker (Firefox). Herefter kigger du i katalogens 8 menuer og kan gå på jagt efter dokumenter, sæt et bogmærke og find dem igen i Cite You Like's venstremenu under Your Library:View. Indrømmet: ikke helt let at bruge. Men det er jo altså også mest for avancerede brugere.
Det samme kan vi ikke sige om de danske universiteter. Hvad er muligt her? Universiteterne har lavet en forskningsdatabase. Den rummer over 200.000 referencer. Og det ser jo lovende. Men antallet snyder: mange er henvisninger til artikler i bøger eller tidsskrifter som man lige så godt kunne finde på bibliotekernes database. Om egentlig forskning er der ikke tale. Ganske svær at finde rundt på. Hvilket ikke ville gøre noget hvis resultatet er brugbart. Enkel og udvidet (avanceret søgning). Og det kan man desværre ikke altid sige: de fleste henvisninger er til tekster som ikke ligger online. Der er dog en del som internetsøgere kan bruge. Og man kan ikke sortere dem ud specielt.
En søgning på
[voksenundervisning]
Giv er 68 poster, men kun 1 (en) er et online-dokument (fra Undervisningsministeriet).
Bedre bliver det ikke at prøve med et naturvidenskabeligt emne, fx drivhuseffekt?. Her viser resultattavlen 76 poster.
Deprimerende i betragtning af at universiteterne er statsdrevne og kunne forventes at have meget materiale tilgængeligt online. Klamrer forskerne sig til deres værker, så brugerne skal besværes med at bestille dem gennem bibliotekerne?
Her kunne en og anden lære af Danmarks Pædagogiske Universitet. Det udgiver et populærvidenskabeligt tidsskrift, Asterisk. 6 gange årligt. Det er lidt tungt at downloade (pdf-filer). Men her kan lærere, pædagoger og andre interesserede ganske gratis læse artikler af kendte inden for området: Mads Hermansen, Lars Klewe, Stig Brostrøm.
Og så den internationale bibliotekarorganisation IFLA er opmærksom på hvordan ejendomsretsholdning bremser informationsstrømmene. Den er medunderskriver af the Geneva Declaration on the Future of the World Intellectual Property Organization fra 29 september 2004. Heri gør IFLA opmærksom på at balancen mellem at beskytte brugerne og producenterne (fx forfattere) af information har forskubbet sig til brugernes ugunst. Således at opstår informationsmonopoler som gør det vanskelligt for uddannelsessøgende, forskere mv. at få information. Ikke kun i ulandene. Databaser bliver stadig mere vanskeligt tilgængelige. Og gør det besværligere for bibliotekerne at stille materialer til rådighed. Specielt for ikke-udviklede lande lægger høje priser, copyrightlove, manglende uddannelse i at bruge redskaberne osv. en dæmper for informationsstrømme hertil.
Link
erikhoy.blogspot.com/2004/06/svenskerne-overhaler-os.html Indslag om Sverige
erikhoy.blogspot.com/2003/09/universiteter-og-forskningsmaterialer.html Indslag om materialer fra universiteter.
www.dpu.dk/site.asp?p=162 Asterisk fra Danmarks Pædaogiske Universitet.
www.ifla.org/III/clm/CLM-GenevaDeclaration2004.html IFLA om copyright m.v. 28.9.04.
www.futureofwipo.org Geneveerklæringen om WIPO’s fremtid.
www.citeulike.org/ Cites You Like
tirsdag den 30. november 2004
Kina censurerer Google News på engelsk.
Ifølge Pandia Post (som har det fra Interfax) har det kommunistiske Kina censureret Googles engelske nyhedssøgemaskine. Det gælder ikke den kinesiske udgave af Google News. Den har regeringen nemlig på forhånd amputeret ved at forbyde bestemte medier (mon ikke Kina-kritiske?). Google er i den forbindelse blevet kritiseret for at have givet efter for pres fra den kinesiske regering. En talsmand for Google har tidligere på året vedkendt at søgemaskinen har forhindret den kinesiske udgave af News i at søge i bestemte medier. Men det var altså ikke nok.
Link
www.pandia.com/searchworld/index.html#301104b Pandia Post med link til Interfax og til Amnesty International om menneskerettigheder i Kina.
Ifølge Pandia Post (som har det fra Interfax) har det kommunistiske Kina censureret Googles engelske nyhedssøgemaskine. Det gælder ikke den kinesiske udgave af Google News. Den har regeringen nemlig på forhånd amputeret ved at forbyde bestemte medier (mon ikke Kina-kritiske?). Google er i den forbindelse blevet kritiseret for at have givet efter for pres fra den kinesiske regering. En talsmand for Google har tidligere på året vedkendt at søgemaskinen har forhindret den kinesiske udgave af News i at søge i bestemte medier. Men det var altså ikke nok.
Link
www.pandia.com/searchworld/index.html#301104b Pandia Post med link til Interfax og til Amnesty International om menneskerettigheder i Kina.
mandag den 29. november 2004
Nyt inden for oversættelser: Babelplex
Babelplex er et nyt koncept inden for oversættelser af websider. I de kendte Babel Fish-varianter fra søgemaskinerne skulle man først enten indtaste en webadresse eller tekst for at få disse oversat.
Med Babelplex kan du søge i Altavista, forskellige udgaver af Google og Yahoo på fx engelsk og få såvel søgeordet som fundene oversat til fx fransk, tysk eller kinesisk! Valg af søgemaskine foregår ved at klikke på linkene nederst på siden.
Dansk er naturligvis ikke med. Hertil er de gratis maskinoversættelsesprogrammer trods alt stadig væk for dårlige. Men til og fra engelsk er der følgende sprog: græsk, hollandsk, italiensk, japansk, kinesisk, koreansk, portugisisk, russisk, spansk og tysk.
Prøv fx med søgning
[ gobierno de dinamarca ] (altså den danske regering)
Her får du i venstre ramme en oversigt over de spanske fund. Bemærk at der ved hver af posterne er angivet ”translate this page”. Trykker du der, oversætter Babelplex siden til engelsk. I højre side har du så den samme søgning på engelsk – med engelske fund. (på government of Denmark).
Med alle de sædvanlige forbehold over for maskinoversættelser, så er dette da en klart lettere måde at få oversat sine søgninger til andre sprog. Jeg var fx ikke helt med på at søgemaskiner (search engines) på spansk hedder motores de busqueda.
Vi må så håbe at Babelplex vil blive tolereret af Google. De minder altså temmelig åbenlyst om hinanden….
Link
http://www.babelplex.com/ Babelplex
bibliotek.kk.dk/uddannelse/brugsanvisning/fac/overs/view KKB’s vejledning om oversættelser
Babelplex er et nyt koncept inden for oversættelser af websider. I de kendte Babel Fish-varianter fra søgemaskinerne skulle man først enten indtaste en webadresse eller tekst for at få disse oversat.
Med Babelplex kan du søge i Altavista, forskellige udgaver af Google og Yahoo på fx engelsk og få såvel søgeordet som fundene oversat til fx fransk, tysk eller kinesisk! Valg af søgemaskine foregår ved at klikke på linkene nederst på siden.
Dansk er naturligvis ikke med. Hertil er de gratis maskinoversættelsesprogrammer trods alt stadig væk for dårlige. Men til og fra engelsk er der følgende sprog: græsk, hollandsk, italiensk, japansk, kinesisk, koreansk, portugisisk, russisk, spansk og tysk.
Prøv fx med søgning
[ gobierno de dinamarca ] (altså den danske regering)
Her får du i venstre ramme en oversigt over de spanske fund. Bemærk at der ved hver af posterne er angivet ”translate this page”. Trykker du der, oversætter Babelplex siden til engelsk. I højre side har du så den samme søgning på engelsk – med engelske fund. (på government of Denmark).
Med alle de sædvanlige forbehold over for maskinoversættelser, så er dette da en klart lettere måde at få oversat sine søgninger til andre sprog. Jeg var fx ikke helt med på at søgemaskiner (search engines) på spansk hedder motores de busqueda.
Vi må så håbe at Babelplex vil blive tolereret af Google. De minder altså temmelig åbenlyst om hinanden….
Link
http://www.babelplex.com/ Babelplex
bibliotek.kk.dk/uddannelse/brugsanvisning/fac/overs/view KKB’s vejledning om oversættelser
lørdag den 27. november 2004
Livet med personaliserede søgninger.
Personaliserede søgninger er en af vigtigste nyheder i 2004. Det har da sine store fordele. En nærmere forklaring og beskrivelse kan du finde på Københavns Kommunes Bibliotekers hjemmeside (se under link).
Her vil jeg nu pege på nogle mangler ved personaliserede søgninger. Mere præcis den type personalisering hvor du ikke selv har nogen indflydelse på resultatet. Men hvor søgemaskinen selv maskinelt prøver at finde ud af hvem du er og hvad du vil have.
Tag eksemplet Findory. Ikke for at hænge specielt den søgemaskine ud. For det samme kunne siges om søgemaskiner med lignende koncept. Men blot for at illustrere problemerne. Findory er en nyhedssøgemaskine.
I starten klikkede jeg på artikler om internet og om Marsekspeditioner. Det gav i en periode gav gode resultater. Jeg fik artikler om at søge i søgemaskinerne og om Mars. Men på et tidspunkt begyndte artikler om internet langsomt at skifte emne. Nu handlede de om børskurser på søgemaskinerne. Og Mars-artiklerne var efterhånden noget gamle.
Det betød selvfølgelig at jeg tabte interessen for de to emner. Og det vil jo givet være situationen for de fleste mennesker som bruger søgemaskiner: de interesserer sig ikke for de samme emner år efter år. Så ville jeg have to muligheder: enten skulle jeg tvinge Findory til at skifte fokus ved at masseklikke på artikler til mit nye interesseområde, eller vente de 2-3 uger det tager for Findory at slette mine klik. Begge dele noget omstændeligt.
Omvendt skal jeg vare mig for at være alt for nysgerrig. For hvis jeg støder på en artikel som ser interessant ud, vil Findory jo opfatte det som en interesse. Og give andre lignende. Uanset om jeg bare var interesseret i denne ene artikel.
Og helt galt kan det gå det derhjemme eller på arbejde. Der er der andre som også bruger computeren. Og måske også lige skal afprøve Findory i ny og næ. Det ved Findory jo ikke, så den tror blot at jeg har skiftet interesser.
Mit forhold til den type personaliserede søgninger er ambivalent. Det er ikke uden problemer at overlade det til teknikken at finde ud af hvad du ønsker. Den vigtigste indvending er måske at det kræver mere end et grundlæggende internetkendskab at få personaliserede søgninger til at virke efter hensigten. Men var personaliserede søgninger netop ikke ment til at afhjælpe det?
Link
bibliotek.kk.dk/uddannelse/brugsanvisning/afgr/pers/view Københavns Kommunes Biblioteker om personaliserede søgninger.
http://www.findory.com/ Findory
Personaliserede søgninger er en af vigtigste nyheder i 2004. Det har da sine store fordele. En nærmere forklaring og beskrivelse kan du finde på Københavns Kommunes Bibliotekers hjemmeside (se under link).
Her vil jeg nu pege på nogle mangler ved personaliserede søgninger. Mere præcis den type personalisering hvor du ikke selv har nogen indflydelse på resultatet. Men hvor søgemaskinen selv maskinelt prøver at finde ud af hvem du er og hvad du vil have.
Tag eksemplet Findory. Ikke for at hænge specielt den søgemaskine ud. For det samme kunne siges om søgemaskiner med lignende koncept. Men blot for at illustrere problemerne. Findory er en nyhedssøgemaskine.
I starten klikkede jeg på artikler om internet og om Marsekspeditioner. Det gav i en periode gav gode resultater. Jeg fik artikler om at søge i søgemaskinerne og om Mars. Men på et tidspunkt begyndte artikler om internet langsomt at skifte emne. Nu handlede de om børskurser på søgemaskinerne. Og Mars-artiklerne var efterhånden noget gamle.
Det betød selvfølgelig at jeg tabte interessen for de to emner. Og det vil jo givet være situationen for de fleste mennesker som bruger søgemaskiner: de interesserer sig ikke for de samme emner år efter år. Så ville jeg have to muligheder: enten skulle jeg tvinge Findory til at skifte fokus ved at masseklikke på artikler til mit nye interesseområde, eller vente de 2-3 uger det tager for Findory at slette mine klik. Begge dele noget omstændeligt.
Omvendt skal jeg vare mig for at være alt for nysgerrig. For hvis jeg støder på en artikel som ser interessant ud, vil Findory jo opfatte det som en interesse. Og give andre lignende. Uanset om jeg bare var interesseret i denne ene artikel.
Og helt galt kan det gå det derhjemme eller på arbejde. Der er der andre som også bruger computeren. Og måske også lige skal afprøve Findory i ny og næ. Det ved Findory jo ikke, så den tror blot at jeg har skiftet interesser.
Mit forhold til den type personaliserede søgninger er ambivalent. Det er ikke uden problemer at overlade det til teknikken at finde ud af hvad du ønsker. Den vigtigste indvending er måske at det kræver mere end et grundlæggende internetkendskab at få personaliserede søgninger til at virke efter hensigten. Men var personaliserede søgninger netop ikke ment til at afhjælpe det?
Link
bibliotek.kk.dk/uddannelse/brugsanvisning/afgr/pers/view Københavns Kommunes Biblioteker om personaliserede søgninger.
http://www.findory.com/ Findory
Firefox – foreløbig konklusion!
Jeg har brugt nogle indslag på at gøre opmærksom på Firefox. Og havde egentlig planlagt et konkluderende indslag. Indtil jeg rendte ind i denne artikel. Den opridser de fleste gode og dårlige sider ved Firefox:
itmanagement.earthweb.com/columns/executive_tech/article.php/3439491
Jeg har brugt nogle indslag på at gøre opmærksom på Firefox. Og havde egentlig planlagt et konkluderende indslag. Indtil jeg rendte ind i denne artikel. Den opridser de fleste gode og dårlige sider ved Firefox:
itmanagement.earthweb.com/columns/executive_tech/article.php/3439491
onsdag den 24. november 2004
Veoda: Famlende ny metasøgemaskine
Markedet for metasøgemaskiner er omfattende. Veoda er ikke en ny åbenbaring, men har dog et par interessante nye tilføjelser. Som de fleste andre metasøgemaskiner kan den søge på webben (Google, Yahoo og andre), billeder (Google, Altavista og Yahoo), nyheder (Google, Yahoo, Altavista, CNN og prWeb) og i emnekataloger (Yahoo, Wisenut og Dmoz).
Veoda kan også søge i audio og video (Altavista, Yahoo). Dog slet ikke så effektivt som mediefilernes Google, Singing Fish. Den har specialiseret sig i de tunge filer. Så Veoda må mest betragtes som et supplement til Singing Fish. Desværre søger den kun i to søgemaskiner: Altavista og Yahoo. Men … dog værd at kigge lidt nærmere på. Hvis man da ikke foretrækker at lave den samme søgning to gange.
Her er to søgninger:Audio: [ ”osama bin laden” ] og video: [ "osama bin laden“ ]
I modsætning til Singing Fish åbner den ikke filerne automatisk. Det betyder at man selv skal til at finde hvor på siden linket er til audioen eller videoen.
Vejledningen lidt rodet. Linkene virker ikke. Men efter lidt besvær fandt jeg den dog på adressen nedenfor. Der er ellers ikke noget at skamme sig over. Veoda har en ganske omfattende avanceret søgning. De vigtigste søgesprog: +, -, ”” samt * som wildcard. Og nogle af de bedste feltsøgninger: +title:
Vejledningen påstår at søgemaskinen prøver at bygge på hverdagssprog. (Det skal dog være engelsk). En søgning på [ buy roses ] skulle således give et andet resultat end [ roses and aphids ] , nemlig flere henvisninger til hvor du kan købe roser. Dette er kun delvist rigtigt, idet Veoda anbringer noget som ligner ”sponsorerede links” øverst. Men det sker jo altså også uden ordet ”buy”. Disse sponsorerede links er såmænd blot nogen som har betalt for at komme øverst!
Hvis fund er rangeret højt i flere søgemaskiner, får de stjerner. Dem stødte jeg nu ikke ind i ved testsøgningerne. Derudover er der et lille billede af den fundne side. Det er måske disse som gør at flere søgninger tager lang tid. Endelig er der nogle lidt ubehjælpsomme ”related pages” i venstremenuen.
Link
search.veoda.com/ Veoda
support.veoda.com/?more=_improveresults&type=searching Veodas vejledning
http://www.singingfish.com/ Singing Fish, mediefilernes Google
Markedet for metasøgemaskiner er omfattende. Veoda er ikke en ny åbenbaring, men har dog et par interessante nye tilføjelser. Som de fleste andre metasøgemaskiner kan den søge på webben (Google, Yahoo og andre), billeder (Google, Altavista og Yahoo), nyheder (Google, Yahoo, Altavista, CNN og prWeb) og i emnekataloger (Yahoo, Wisenut og Dmoz).
Veoda kan også søge i audio og video (Altavista, Yahoo). Dog slet ikke så effektivt som mediefilernes Google, Singing Fish. Den har specialiseret sig i de tunge filer. Så Veoda må mest betragtes som et supplement til Singing Fish. Desværre søger den kun i to søgemaskiner: Altavista og Yahoo. Men … dog værd at kigge lidt nærmere på. Hvis man da ikke foretrækker at lave den samme søgning to gange.
Her er to søgninger:Audio: [ ”osama bin laden” ] og video: [ "osama bin laden“ ]
I modsætning til Singing Fish åbner den ikke filerne automatisk. Det betyder at man selv skal til at finde hvor på siden linket er til audioen eller videoen.
Vejledningen lidt rodet. Linkene virker ikke. Men efter lidt besvær fandt jeg den dog på adressen nedenfor. Der er ellers ikke noget at skamme sig over. Veoda har en ganske omfattende avanceret søgning. De vigtigste søgesprog: +, -, ”” samt * som wildcard. Og nogle af de bedste feltsøgninger: +title:
Vejledningen påstår at søgemaskinen prøver at bygge på hverdagssprog. (Det skal dog være engelsk). En søgning på [ buy roses ] skulle således give et andet resultat end [ roses and aphids ] , nemlig flere henvisninger til hvor du kan købe roser. Dette er kun delvist rigtigt, idet Veoda anbringer noget som ligner ”sponsorerede links” øverst. Men det sker jo altså også uden ordet ”buy”. Disse sponsorerede links er såmænd blot nogen som har betalt for at komme øverst!
Hvis fund er rangeret højt i flere søgemaskiner, får de stjerner. Dem stødte jeg nu ikke ind i ved testsøgningerne. Derudover er der et lille billede af den fundne side. Det er måske disse som gør at flere søgninger tager lang tid. Endelig er der nogle lidt ubehjælpsomme ”related pages” i venstremenuen.
Link
search.veoda.com/ Veoda
support.veoda.com/?more=_improveresults&type=searching Veodas vejledning
http://www.singingfish.com/ Singing Fish, mediefilernes Google
mandag den 22. november 2004
Firefox nu på dansk
Internetsøgning skrev i præsentationen af Firefox-browseren at en stor bagdel er at den ikke er på dansk. Det er den så nu. Fra nedenstående side kan den downloades fra begyndelsen – hvis du ikke har den i forvejen. Eller supplere hvis du allerede har en engelsk eller anden udgave i forvejen.
Link
www.mozilladanmark.dk/index.php?ID=21%E2%8C%A9=da
Internetsøgning skrev i præsentationen af Firefox-browseren at en stor bagdel er at den ikke er på dansk. Det er den så nu. Fra nedenstående side kan den downloades fra begyndelsen – hvis du ikke har den i forvejen. Eller supplere hvis du allerede har en engelsk eller anden udgave i forvejen.
Link
www.mozilladanmark.dk/index.php?ID=21%E2%8C%A9=da
lørdag den 20. november 2004
Scholar: Googles bud på forskningssøgning.
Et stort problem for internetsøgere er at søgemaskiner ikke sorterer fund efter interesse. Søgninger blander resultater for fx de som vil købe noget med de som skal forske eller skrive opgave. Til gene for begge parter.
Google har som et forsøg lanceret Google Scholar (i beta). Officielt er det den samme database som Google søger i. Men kun i udvalg. Størrelsesforholdet får man et fingerpeg om ved at sammenligne søgninger i Scholar og Google. Mine viste at Google er mellem 25 og 80 gange større. Prøv med the (Scholar: 0,317 mia, Google 8 mia.), Denmark (Scholar: 0,351 mio, Google 32,8 mio), ”albert einstein” ”niels bohr” (Scholar 529, Google 47.900). Hvorfor der så optræder henvisninger til artikler helt tilbage til 1957 (og muligvis ældre), er mig en gåde.
Ifølge Scholar selv bygger den på en udvælgelsesalgoritme som kun medtager fund af interesse for forskere og studerende: litteratur, papers, afhandlinger, bøger, abstrakts, tekniske rapporter osv. Udgivet af akademiske forlag, foreninger og universiteter (læs: i USA). Algoritmen bygger på relevans. Som bl.a. kan udskille citater som selvstændige resultater (også for ældre fund og papirudgaver). Hvordan det sker er en hemmelig. Vi kan kun afprøve Scholar for at se om det er lykkedes. ”Vi” er bl.a. bibliotekarer som konstant skal løse den slags søgninger for vores brugere.
Jeg synes at det minder om en biblioteksbase, eller henvisningsbase. Slutresultatet er sjældent en onlinetekst, men en henvisning til enten en onlinetekst eller ikke-onlinetekst. Det første kan du prøve at finde på en onlinebase. Og hvis det skal ske mod betaling: eventuelt fra på dit uddannelsessted. Det sidste kan du så gå på jagt efter på dit bibliotek (hvis du bor i USA). Eller købe..
Mange af resultaterne er opslag i katalogen Open World Cat (OCLC). Der er også artikler, men her vil søgere ofte støde på barrierer i form af at skulle logge ind eller at der skal betales. Hvis du er studerende, så kan du være så heldig at dit uddannelsessted har adgang til databasen. Og så er der citationsdatabasen. Her vil du dog ofte støde ind i at der ikke er noget link, fordi der ikke er offentlig adgang.
Prøv fx med den nævnte søgning på ”albert einstein” ”niels bohr”. Ud af de 529 fund er der adskillige tidsskriftartikler. Jeg prøvede om tre af dem kunne findes i Danmark ved at søge på Bibliotek.dk. Og det kunne de faktisk alle tre (Physics Today, American Journal of Physics og Physical Review. Det ville altså rent faktisk kunne skaffes, enten ved at henvende sig til et forskningsbibliotek, eller måske online på et uddannelsessted. Om de så kunne findes på en lettere måde der, har jeg ikke undersøgt…
Posterne oplyser om hvad det er: [Book], [Citation], [Pdf] eller ikke noget. De to sidste er ofte tidsskrifter – eller henvisninger hertil. Selve posten indeholder oplysninger om forfatter, titel, udgiver (tidsskrift, bog, sted).
Fund med betegnelsen [Book] er mest til gavn for søgere i USA. Ved at klikke på Library kan de lokaliseres på et bibliotek i USA i WorldCat. Eller eventuelt søge på en online-boghandel.
Klik på Websearch udløser en søgning på den almindelige Google på den pågældende post (ikke på den oprindelige søgning). Dvs. på forfatter, titel mv. på det enkelte fund. Det er ofte boganmeldelser.
Klik på Cited by er mere uforklarlig. Den bliver i Scholar. Og er tilsyneladende steder hvor det pågældende fund er omtalt i andre poster i Scholar.
Ved de poster som har betegnelsen [Citation], er det muligt at lave en websøgning som tilsyneladende fører til bl.a. boganmeldelser på Amazon.
Forfattere af artikler kan få dem optaget i Scholar.
Google Scholar er nok ikke noget for almindelige internetsøgere. Den er ikke så let at finde ud af. Studerende vil dog nok kunne gøre brug af den. Scholar har ingen avanceret søgning, men du kan søge med koder: author: søger på forfattere.
[ author:jean author:lave ]
Frasesøgning er mulig og kan kombineres med søgekoder.
Posterne er ret kortfattede, prøv fx
[ ”missile crisis” ]
Som nævnt er det især brugere i USA som kan afgøre om Scholar er noget værd. For danskere er det måske mere interessant om ideen er det. Der mangler helt klart et brugbart søgeredskab til forskere, studerende og andre som har behov for at gå mere i dybden. Google har nu præsenteret sit. Det er baseret på teknik og matematiske formler. Men er det godt nok? Kan det udvikles? Scholar har åbnet op for en diskussion af om søgemaskinerne kan hjælpe os på vej.
Link
scholar.google.com/ Scholar, betaversion.
www.resourceshelf.com/2004/11/wow-its-google-scholar.html Gary Price om Scholar
bibliotek.kk.dk/soeg_bestil_forny/googleguide/tilb/Scholar/view Københavns Kommunes Bibliotekers side om Google Scholar (pt. under udarbejdelse)
www.google.com/googleblog/2004/11/scholarly-pursuits.html Google’s blog
searchenginewatch.com/searchday/article.php/3437471 Search Engine Watch
www.workingfaster.com/sitelines/archives/2004_11.html#000262 Sitelines' ”first look”
Et stort problem for internetsøgere er at søgemaskiner ikke sorterer fund efter interesse. Søgninger blander resultater for fx de som vil købe noget med de som skal forske eller skrive opgave. Til gene for begge parter.
Google har som et forsøg lanceret Google Scholar (i beta). Officielt er det den samme database som Google søger i. Men kun i udvalg. Størrelsesforholdet får man et fingerpeg om ved at sammenligne søgninger i Scholar og Google. Mine viste at Google er mellem 25 og 80 gange større. Prøv med the (Scholar: 0,317 mia, Google 8 mia.), Denmark (Scholar: 0,351 mio, Google 32,8 mio), ”albert einstein” ”niels bohr” (Scholar 529, Google 47.900). Hvorfor der så optræder henvisninger til artikler helt tilbage til 1957 (og muligvis ældre), er mig en gåde.
Ifølge Scholar selv bygger den på en udvælgelsesalgoritme som kun medtager fund af interesse for forskere og studerende: litteratur, papers, afhandlinger, bøger, abstrakts, tekniske rapporter osv. Udgivet af akademiske forlag, foreninger og universiteter (læs: i USA). Algoritmen bygger på relevans. Som bl.a. kan udskille citater som selvstændige resultater (også for ældre fund og papirudgaver). Hvordan det sker er en hemmelig. Vi kan kun afprøve Scholar for at se om det er lykkedes. ”Vi” er bl.a. bibliotekarer som konstant skal løse den slags søgninger for vores brugere.
Jeg synes at det minder om en biblioteksbase, eller henvisningsbase. Slutresultatet er sjældent en onlinetekst, men en henvisning til enten en onlinetekst eller ikke-onlinetekst. Det første kan du prøve at finde på en onlinebase. Og hvis det skal ske mod betaling: eventuelt fra på dit uddannelsessted. Det sidste kan du så gå på jagt efter på dit bibliotek (hvis du bor i USA). Eller købe..
Mange af resultaterne er opslag i katalogen Open World Cat (OCLC). Der er også artikler, men her vil søgere ofte støde på barrierer i form af at skulle logge ind eller at der skal betales. Hvis du er studerende, så kan du være så heldig at dit uddannelsessted har adgang til databasen. Og så er der citationsdatabasen. Her vil du dog ofte støde ind i at der ikke er noget link, fordi der ikke er offentlig adgang.
Prøv fx med den nævnte søgning på ”albert einstein” ”niels bohr”. Ud af de 529 fund er der adskillige tidsskriftartikler. Jeg prøvede om tre af dem kunne findes i Danmark ved at søge på Bibliotek.dk. Og det kunne de faktisk alle tre (Physics Today, American Journal of Physics og Physical Review. Det ville altså rent faktisk kunne skaffes, enten ved at henvende sig til et forskningsbibliotek, eller måske online på et uddannelsessted. Om de så kunne findes på en lettere måde der, har jeg ikke undersøgt…
Posterne oplyser om hvad det er: [Book], [Citation], [Pdf] eller ikke noget. De to sidste er ofte tidsskrifter – eller henvisninger hertil. Selve posten indeholder oplysninger om forfatter, titel, udgiver (tidsskrift, bog, sted).
Fund med betegnelsen [Book] er mest til gavn for søgere i USA. Ved at klikke på Library kan de lokaliseres på et bibliotek i USA i WorldCat. Eller eventuelt søge på en online-boghandel.
Klik på Websearch udløser en søgning på den almindelige Google på den pågældende post (ikke på den oprindelige søgning). Dvs. på forfatter, titel mv. på det enkelte fund. Det er ofte boganmeldelser.
Klik på Cited by er mere uforklarlig. Den bliver i Scholar. Og er tilsyneladende steder hvor det pågældende fund er omtalt i andre poster i Scholar.
Ved de poster som har betegnelsen [Citation], er det muligt at lave en websøgning som tilsyneladende fører til bl.a. boganmeldelser på Amazon.
Forfattere af artikler kan få dem optaget i Scholar.
Google Scholar er nok ikke noget for almindelige internetsøgere. Den er ikke så let at finde ud af. Studerende vil dog nok kunne gøre brug af den. Scholar har ingen avanceret søgning, men du kan søge med koder: author: søger på forfattere.
[ author:jean author:lave ]
Frasesøgning er mulig og kan kombineres med søgekoder.
Posterne er ret kortfattede, prøv fx
[ ”missile crisis” ]
Som nævnt er det især brugere i USA som kan afgøre om Scholar er noget værd. For danskere er det måske mere interessant om ideen er det. Der mangler helt klart et brugbart søgeredskab til forskere, studerende og andre som har behov for at gå mere i dybden. Google har nu præsenteret sit. Det er baseret på teknik og matematiske formler. Men er det godt nok? Kan det udvikles? Scholar har åbnet op for en diskussion af om søgemaskinerne kan hjælpe os på vej.
Link
scholar.google.com/ Scholar, betaversion.
www.resourceshelf.com/2004/11/wow-its-google-scholar.html Gary Price om Scholar
bibliotek.kk.dk/soeg_bestil_forny/googleguide/tilb/Scholar/view Københavns Kommunes Bibliotekers side om Google Scholar (pt. under udarbejdelse)
www.google.com/googleblog/2004/11/scholarly-pursuits.html Google’s blog
searchenginewatch.com/searchday/article.php/3437471 Search Engine Watch
www.workingfaster.com/sitelines/archives/2004_11.html#000262 Sitelines' ”first look”
torsdag den 18. november 2004
Fra Ofir til Gmail
Opmærksomme læsere vil måske have lagt mærke til at kontakt-emailen til venstre i kolofonen er ændret. Det skyldes at min ”gamle” Ofir-adresse efterhånden modtog 10-15 spambreve hver dag. Da jeg rask væk sletter disse uden at checke indhold, kan jeg ikke garantere at der er røget nogle af læsernes med i købet. Spam kan ikke undgås.
Jeg har prøvet at angive den nye Gmailadresse uden @. Det siges at gøre det besværligere for spammere at finde adressen. Men under alle omstændigheder er kapaciteten af Gmail 500 gange større end Ofirs (1 GB mod 2MB). Så der skulle altså nu være rigelig plads til adskillige hundrede spambreve om dagen.
Ofir-adressen virker dog stadig.
I øvrigt: hvis nogen skulle være interesseret i en gmail, så skriv. Jeg har et par invitationer. Du kan nemlig ikke bare oprette en Gmail (lige som fx Hotmail eller Jubii). Du skal inviteres….
Opmærksomme læsere vil måske have lagt mærke til at kontakt-emailen til venstre i kolofonen er ændret. Det skyldes at min ”gamle” Ofir-adresse efterhånden modtog 10-15 spambreve hver dag. Da jeg rask væk sletter disse uden at checke indhold, kan jeg ikke garantere at der er røget nogle af læsernes med i købet. Spam kan ikke undgås.
Jeg har prøvet at angive den nye Gmailadresse uden @. Det siges at gøre det besværligere for spammere at finde adressen. Men under alle omstændigheder er kapaciteten af Gmail 500 gange større end Ofirs (1 GB mod 2MB). Så der skulle altså nu være rigelig plads til adskillige hundrede spambreve om dagen.
Ofir-adressen virker dog stadig.
I øvrigt: hvis nogen skulle være interesseret i en gmail, så skriv. Jeg har et par invitationer. Du kan nemlig ikke bare oprette en Gmail (lige som fx Hotmail eller Jubii). Du skal inviteres….
tirsdag den 16. november 2004
Flere gode faciliteter til Firefox' søgefelt
Det gode ved browseren Firefox er at det er op til brugeren at bestemme hvad der skal være i browseren. Modsat Explorer; her kan du fx hæve niveauet for blokering af popup-reklamer. Men så kan du ikke åbne i nye vinduer eller logge ind på din email. Microsoft har på forhånd valgt hvad du kan vælge imellem. Med Firefox er det stort set op til brugeren selv. Hvis faciliteten findes. Som nævnt før findes der rigtig meget.
Firefox er open source, så alle med edb-snilde lave en facilitet. Og gøre det muligt for andre at bruge den. Med mindre den angriber kernen i Mozilla. Det drejer sig sådan set bare om at finde det.
To læsere af webloggen har lavet rigtig gode ting: Som nævnt i et tidligere indslag om Firefox, har den et søgefelt ved siden af adresselinjen. Enkelt, genialt og effektivt: I stedet for at installere en syndflod af værktøjslinjer fra Google, Yahoo og hvem man ellers ønsker genveje til, har man blot et rullegardin (dropdown) hvor du så vælger hvilken søgemaskine man kan søge i. Dette rullegardin kan udvides med add-ons alt efter dit behov.
Esben Fjord Nielsen fra Biblioteksskolen har lavet en lille searchplugin (det hedder det) som gør det muligt at søge i bibliotek.dk, søgebasen for alle danske folke- og forskningsbiblioteker. Og Thor fra Blågårds Bibliotek har lavet en til Københavns Kommunes Bibliotekers biblioteksbase og Bibliotekernes Netguide.De er lette at installere, hvis du har prøvet at downloade og installere før. Alle downloades (i zip-fil) (se link nedenfor). De skal først pakkes ud. Og husk at gemme dem i den mappe hvor du har dine searchplugins. Normalt mappen C:\Programmer\Mozilla Firefox\searchplugins\ . I XP går udpakningen helt automatisk (jeg ved ikke med ME og Windows 98). Herefter skal du lukke alle Firefox og åbne igen. Så skulle de tre nye søgemaskiner være klar.
Tilføjelse om opdatering: Firefox gør selv opmærksom på når der er nye opdateringer: en pil i browserens øverste højre hjørne. Tryk – og følg instruktionerne.
Link
www.esbenfjord.dk/firefox/bibdk.zip Bibliotek.dk
bibliotek.kk.dk/bla/it-biblioteket/filer De to til Københavns Kommunes Biblioteker og til Bibliotekernes Netguide
www.extensionsmirror.nl/index.php?showtopic=95 Ifølge Thor skulle dette installere en søge-knap, i stil med go-knappen, som kan bruges sammen med søgefeltet. Venstreklik åbner resultaterne I det aktuelle vindue. Mellemklik åbner I nyt vindue (kræver speciel mus). Højreklik for at justere knappen og trække den hen hvor du vil have den. buecherei.netbib.de/coma/MozillaFirefoxSearchPlugins Tysk artikel om hvordan du laver en searchplugin. Til inspiration for alle som måtte få lyst….
Det gode ved browseren Firefox er at det er op til brugeren at bestemme hvad der skal være i browseren. Modsat Explorer; her kan du fx hæve niveauet for blokering af popup-reklamer. Men så kan du ikke åbne i nye vinduer eller logge ind på din email. Microsoft har på forhånd valgt hvad du kan vælge imellem. Med Firefox er det stort set op til brugeren selv. Hvis faciliteten findes. Som nævnt før findes der rigtig meget.
Firefox er open source, så alle med edb-snilde lave en facilitet. Og gøre det muligt for andre at bruge den. Med mindre den angriber kernen i Mozilla. Det drejer sig sådan set bare om at finde det.
To læsere af webloggen har lavet rigtig gode ting: Som nævnt i et tidligere indslag om Firefox, har den et søgefelt ved siden af adresselinjen. Enkelt, genialt og effektivt: I stedet for at installere en syndflod af værktøjslinjer fra Google, Yahoo og hvem man ellers ønsker genveje til, har man blot et rullegardin (dropdown) hvor du så vælger hvilken søgemaskine man kan søge i. Dette rullegardin kan udvides med add-ons alt efter dit behov.
Esben Fjord Nielsen fra Biblioteksskolen har lavet en lille searchplugin (det hedder det) som gør det muligt at søge i bibliotek.dk, søgebasen for alle danske folke- og forskningsbiblioteker. Og Thor fra Blågårds Bibliotek har lavet en til Københavns Kommunes Bibliotekers biblioteksbase og Bibliotekernes Netguide.De er lette at installere, hvis du har prøvet at downloade og installere før. Alle downloades (i zip-fil) (se link nedenfor). De skal først pakkes ud. Og husk at gemme dem i den mappe hvor du har dine searchplugins. Normalt mappen C:\Programmer\Mozilla Firefox\searchplugins\ . I XP går udpakningen helt automatisk (jeg ved ikke med ME og Windows 98). Herefter skal du lukke alle Firefox og åbne igen. Så skulle de tre nye søgemaskiner være klar.
Tilføjelse om opdatering: Firefox gør selv opmærksom på når der er nye opdateringer: en pil i browserens øverste højre hjørne. Tryk – og følg instruktionerne.
Link
www.esbenfjord.dk/firefox/bibdk.zip Bibliotek.dk
bibliotek.kk.dk/bla/it-biblioteket/filer De to til Københavns Kommunes Biblioteker og til Bibliotekernes Netguide
www.extensionsmirror.nl/index.php?showtopic=95 Ifølge Thor skulle dette installere en søge-knap, i stil med go-knappen, som kan bruges sammen med søgefeltet. Venstreklik åbner resultaterne I det aktuelle vindue. Mellemklik åbner I nyt vindue (kræver speciel mus). Højreklik for at justere knappen og trække den hen hvor du vil have den. buecherei.netbib.de/coma/MozillaFirefoxSearchPlugins Tysk artikel om hvordan du laver en searchplugin. Til inspiration for alle som måtte få lyst….
mandag den 15. november 2004
Globalisering… set fra Yale University
Globalisering er blevet et nyt hverdagsord. For nogen et stort dyr i åbenbaringen, for andre et skældsord (jeg har fx hørt ”røvbaliseringen”). Eller noget midt i mellem. Er globalisering noget der sker ”automatisk” eller kan vi styre det? Internettet er i sig selv en form for globalisering. Samtidig med at du på internettet også kan finde en internetside som har påtaget sig at beskæftige sig med gllobalisering.
Som sædvanlig, fristes jeg til at sige, har universiteterne i USA igen-igen overhalet akademikere og intellektuelle andre steder. Både hvad angår at tilgængeliggøre materiale. Og at popularisere det for et bredere publikum. Denne gang er det Yale University. Mens europæiske intellektuelle og trendsættere foretrækker de trykte medier, har Yale lavet en hel side med dabatstof, rapporter, udredninger o. lign. udelukkende med emner omkring globalisering. Mest naturligvis set fra USA. Men der er så sandelig også meget at hente for andre verdensdele.
Siden er ganske enkel at gå til: der er en emneindgang, en geografisk indgang og en teoretisk indgang: hvad er globalisering osv. Emneindgangen har et dusin emner som miljø, økonomi, sundhed, arbejdsmarked, politik, handel osv. Herunder gemmer sig længere artikler, ”papers”, rapporter osv., hentet fra forskellige medier. Ikke bare fra USA. Det meste spritnyt, dvs. fra 2004. At det ikke kun er USA-relateret, ses fx under miljø, hvor mapucheindianernes kamp for at bevare skovarealer er med.
Det er heller ikke kun tørt universitetsstof, men også video- og flashfilm. Fx om at produktion af tv-apparater i dag er en global affære i alle led, fra produktionen af de enkelte komponenter til det står i stuerne. (Interessant i disse Krøniken-tider….). Skru dog ned for musikken på nogen af dem – ikke lige min smag.
Link
yaleglobal.yale.edu/
Globalisering er blevet et nyt hverdagsord. For nogen et stort dyr i åbenbaringen, for andre et skældsord (jeg har fx hørt ”røvbaliseringen”). Eller noget midt i mellem. Er globalisering noget der sker ”automatisk” eller kan vi styre det? Internettet er i sig selv en form for globalisering. Samtidig med at du på internettet også kan finde en internetside som har påtaget sig at beskæftige sig med gllobalisering.
Som sædvanlig, fristes jeg til at sige, har universiteterne i USA igen-igen overhalet akademikere og intellektuelle andre steder. Både hvad angår at tilgængeliggøre materiale. Og at popularisere det for et bredere publikum. Denne gang er det Yale University. Mens europæiske intellektuelle og trendsættere foretrækker de trykte medier, har Yale lavet en hel side med dabatstof, rapporter, udredninger o. lign. udelukkende med emner omkring globalisering. Mest naturligvis set fra USA. Men der er så sandelig også meget at hente for andre verdensdele.
Siden er ganske enkel at gå til: der er en emneindgang, en geografisk indgang og en teoretisk indgang: hvad er globalisering osv. Emneindgangen har et dusin emner som miljø, økonomi, sundhed, arbejdsmarked, politik, handel osv. Herunder gemmer sig længere artikler, ”papers”, rapporter osv., hentet fra forskellige medier. Ikke bare fra USA. Det meste spritnyt, dvs. fra 2004. At det ikke kun er USA-relateret, ses fx under miljø, hvor mapucheindianernes kamp for at bevare skovarealer er med.
Det er heller ikke kun tørt universitetsstof, men også video- og flashfilm. Fx om at produktion af tv-apparater i dag er en global affære i alle led, fra produktionen af de enkelte komponenter til det står i stuerne. (Interessant i disse Krøniken-tider….). Skru dog ned for musikken på nogen af dem – ikke lige min smag.
Link
yaleglobal.yale.edu/
lørdag den 13. november 2004
MSN igen...
MSN prøver da blive en konkurrent til Yahoo og Google. Denne weblog har også troskyldigt testet søgemaskinen hver gang dette har været muligt. Med skuffelser til følge. Nu prøver MSN så igen. Men denne gang får I altså ikke nogen test. Jeg henviser i stedet til nogle anmeldelser som absolut ikke er begejstrede. En af dem opfordrer direkte med at vente et år eller så! Interesserede henvises hertil:
Link:
blog.searchenginewatch.com/blog/041111-083659 Gary Price i Search Engine Watch
www.guardian.co.uk/online/news/0,12597,1349543,00.html Guardian Online
www.researchbuzz.org/archives/002147.shtml#more Tara Calishain's Research Buzz
MSN prøver da blive en konkurrent til Yahoo og Google. Denne weblog har også troskyldigt testet søgemaskinen hver gang dette har været muligt. Med skuffelser til følge. Nu prøver MSN så igen. Men denne gang får I altså ikke nogen test. Jeg henviser i stedet til nogle anmeldelser som absolut ikke er begejstrede. En af dem opfordrer direkte med at vente et år eller så! Interesserede henvises hertil:
Link:
blog.searchenginewatch.com/blog/041111-083659 Gary Price i Search Engine Watch
www.guardian.co.uk/online/news/0,12597,1349543,00.html Guardian Online
www.researchbuzz.org/archives/002147.shtml#more Tara Calishain's Research Buzz
onsdag den 10. november 2004
Mere om Mozilla Firefox
Den 9. november var Firefox 1.0 endelig frigivet. Litteraturen om Firefox er allerede temmelig omfattende. Så det er et håbløst projekt at ville omtale det hele. Men jeg vil da gerne ”fejre” frigivelsen af Firefox med nogle få som jeg er faldet over.
Samt nogle småting som jeg selv er faldet over: Hvis Firefox ikke vil installere, så check lige linjen under værktøjslinje. Her oplyser Firefox om at den måske har standset installationen. Klik blot og tillad (allow) downloadingen. En af de virkeligt gode faciliteter er at det er let at gøre teksten større og mindre: tryk ctrl + eller ctrl –. Voila. Lettere kan det næsten ikke være
Link
erikhoy.blogspot.com/2004/10/mozilla-firefox-rv-bag-ret.html Tidligere artikel om Mozilla
http://www.mozilla.org/press/mozilla-2004-11-09.htmll Pressemeddelelse om frigivelse af Mozilla Firefox
extensionroom.mozdev.org/ Mozilla's Extension Room - også til Firefox
mozdev.org Mozilla's side med muligheder for udvidelser til Firefox
http://www.squarefree.com/extensions/search-keys/Med Search Keys kan du gå til et søgeresultatet med taltasterne.
searchenginewatch.com/searchday/article.php/3431931 og searchenginewatch.com/searchday/article.php/3432861 To artikler fra Search Engine Watch
www.researchbuzz.org/archives/002135.shtml Tag Firefox med dig alle vegne hvor de ellers kun har Explorer….
log.netbib.de/archives/2004/11/09/fur-firefox-benutzer/ Opdatering af Firefox
www.nidelven-it.no/articles/introduction_to_firefox Introduktion til Mozilla Firefox i 8 dele.
news.bbc.co.uk/1/hi/technology/3993959.stm Om Firefox som trussel for Explorer
quirk.co.za/searchstatus/ Hvis du mangler Google-toolbars pageranklinje.
Den 9. november var Firefox 1.0 endelig frigivet. Litteraturen om Firefox er allerede temmelig omfattende. Så det er et håbløst projekt at ville omtale det hele. Men jeg vil da gerne ”fejre” frigivelsen af Firefox med nogle få som jeg er faldet over.
Samt nogle småting som jeg selv er faldet over: Hvis Firefox ikke vil installere, så check lige linjen under værktøjslinje. Her oplyser Firefox om at den måske har standset installationen. Klik blot og tillad (allow) downloadingen. En af de virkeligt gode faciliteter er at det er let at gøre teksten større og mindre: tryk ctrl + eller ctrl –. Voila. Lettere kan det næsten ikke være
Link
erikhoy.blogspot.com/2004/10/mozilla-firefox-rv-bag-ret.html Tidligere artikel om Mozilla
http://www.mozilla.org/press/mozilla-2004-11-09.htmll Pressemeddelelse om frigivelse af Mozilla Firefox
extensionroom.mozdev.org/ Mozilla's Extension Room - også til Firefox
mozdev.org Mozilla's side med muligheder for udvidelser til Firefox
http://www.squarefree.com/extensions/search-keys/Med Search Keys kan du gå til et søgeresultatet med taltasterne.
searchenginewatch.com/searchday/article.php/3431931 og searchenginewatch.com/searchday/article.php/3432861 To artikler fra Search Engine Watch
www.researchbuzz.org/archives/002135.shtml Tag Firefox med dig alle vegne hvor de ellers kun har Explorer….
log.netbib.de/archives/2004/11/09/fur-firefox-benutzer/ Opdatering af Firefox
www.nidelven-it.no/articles/introduction_to_firefox Introduktion til Mozilla Firefox i 8 dele.
news.bbc.co.uk/1/hi/technology/3993959.stm Om Firefox som trussel for Explorer
quirk.co.za/searchstatus/ Hvis du mangler Google-toolbars pageranklinje.
Bliv rig på Google-annoncer?
Det lovede en annoncør i dagbladene køberne af et sæt cdrommer. De skulle sidde og skrive annoncer til Google. Udvælge de mest succesrige og dernæst vedligeholde disse. Herefter ville der strømme op til 1.000 kr. ind på deres konto om dagen. Det var emnet for DR’s kontant den 9. november 2004.
Der er altid nogen som lader sig lokke af løfter om at komme let til penge. Det gælder pyramidespil, Nigeria-breve og andet – ja, plat. Og som oftest går det ud over folk som i forvejen ikke har mange penge (tænk på Albanien). Nu altså også med Google. Og selvfølgelig var der intet om de gyldne løfter – når bort ses fra initiativtageren selv og så en 30 andre som tilsyneladende havde skrevet til ham efter at være blevet lovet kontant belønning.
Det er absolut ikke rart at se godtroende og velmenende mennesker falde for sådanne trick. Endnu mere sørgeligt er det måske at folk der læser sådanne annoncer ikke forsøger at finde ud af hvordan systemet fungerer. Siden februar 2004 har der på Københavns Kommunes Bibliotekers hjemmeside eksisteret en vejledning i hvordan Google håndterer annoncer og reklamer. Her er også henviser til hvor man ville have kunnet hentet mere detaljeret information om annoncer. Ved at læse indenad ville eventuelle interesserede have kunnet danne sig et billede af det urealistiske i projektet med at blive forgyldt ved at skrive annoncer.
Meget beklageligt at denne affære måske vil kunne sætte internettets populæreste søgemaskine i et dårligt lys. Men forhåbentligt en kraftig advarsel til folk for fremtiden.
Link
www.dr.dk/nyheder/tv/Kontant/article.jhtml?articleID=212156 DR Kontant om annoncering
bibliotek.kk.dk/soeg_bestil_forny/googleguide/funk/rek/view Københavns Kommunes Bibliotekers Google-Guide om annoncer
Det lovede en annoncør i dagbladene køberne af et sæt cdrommer. De skulle sidde og skrive annoncer til Google. Udvælge de mest succesrige og dernæst vedligeholde disse. Herefter ville der strømme op til 1.000 kr. ind på deres konto om dagen. Det var emnet for DR’s kontant den 9. november 2004.
Der er altid nogen som lader sig lokke af løfter om at komme let til penge. Det gælder pyramidespil, Nigeria-breve og andet – ja, plat. Og som oftest går det ud over folk som i forvejen ikke har mange penge (tænk på Albanien). Nu altså også med Google. Og selvfølgelig var der intet om de gyldne løfter – når bort ses fra initiativtageren selv og så en 30 andre som tilsyneladende havde skrevet til ham efter at være blevet lovet kontant belønning.
Det er absolut ikke rart at se godtroende og velmenende mennesker falde for sådanne trick. Endnu mere sørgeligt er det måske at folk der læser sådanne annoncer ikke forsøger at finde ud af hvordan systemet fungerer. Siden februar 2004 har der på Københavns Kommunes Bibliotekers hjemmeside eksisteret en vejledning i hvordan Google håndterer annoncer og reklamer. Her er også henviser til hvor man ville have kunnet hentet mere detaljeret information om annoncer. Ved at læse indenad ville eventuelle interesserede have kunnet danne sig et billede af det urealistiske i projektet med at blive forgyldt ved at skrive annoncer.
Meget beklageligt at denne affære måske vil kunne sætte internettets populæreste søgemaskine i et dårligt lys. Men forhåbentligt en kraftig advarsel til folk for fremtiden.
Link
www.dr.dk/nyheder/tv/Kontant/article.jhtml?articleID=212156 DR Kontant om annoncering
bibliotek.kk.dk/soeg_bestil_forny/googleguide/funk/rek/view Københavns Kommunes Bibliotekers Google-Guide om annoncer
mandag den 8. november 2004
Datosøgning i søgemaskiner – spild af tid!
Dato-søgning er et problem i søgemaskiner. Groft sagt kan søgemaskinerne kun søge på opdateringsdatoer. Hvilket jo intet siger om sidernes aktualitet! En 10 år gammel side kan få rettet et komma – og således få en spritny opdateringsdato. Uden at det siger noget om indholdets aktualitet. De fleste servere skriver automatisk opdateringsdato på.
Her kort om problemerne i Google, Yahoo og Teoma.
Hele problematikken opstår af at der ikke i html er muligt at angive et felt hvor tekstforfattere kan skrive hvor gammelt/nyt deres dokument er. Selv hvis de ville holde sig til sandheden. Derfor må søgemaskinerne i teorien forlade sig på andre oplysninger:
- Hvornår er dokumentet lagt ud på serveren (opdateringsdatoen),
- hvornår søgemaskinen første gang fandt dokumentet,
- bruge metadata i selve dokumentet (hvilket kun en forsvindende del af dokumenterne har) og
- analysere dokumentets datoangivelser.
Det første er som nævnt praksis. De tre sidste kun muligheder som ingen søgemaskiner i dag bruger.
Selv hvis søgemaskiner ville kunne bruge alle muligheder, er der problemer med at datoer bliver angivet forskelligt rundt omkring i verden: dag/måned/år, år/måned/dag, måned/dag/år osv. Ikke engang i USA er der enighed om en fælles rækkefølge.
Tre stikprøver viste at datosøgning er værre end selv teorien lader ane! Stikprøvespørgsmålene var: cubakrisen, bill clinton og karen hækkerup. Disse illustrerer ganske godt problemerne. Google og Yahoo har opdelt i 4 tidsperioder: 3 måneder, 6 måneder, 1 år og alle år. Teoma kan underdele yderligere. Men i stikprøverne er valgt de samme intervaller som Yahoo og Google. Og Teomas yderligere underdelinger er i øvrigt rent blændværk!
Får man skåret noget af resultaterne? En sammenligning mellem dokumenter uden datoafgrænsning og den mindste afgrænsning (3 måneder) var ikke imponerende. Tallene varierer noget, men svinger mellem 5-20 % i Google og Yahoo og 80% i Teoma. Tilsyneladende er Teoma her mest effektiv. Men også her snyder tallene. De er blændværk.
Og hvad med resten? Har du fået noget ud af at få skåret noget væk?Generelt: nej. Det gør du ikke! Webmastere er meget dygtige til at opdatere deres hjemmesider – uden i øvrigt at ændre på indholdet. Fx er en genganger i alle søgemaskiner et link skrevet i 2002, men opdateret september 2004. Absolut ikke det eneste!
Interesserede kan eksperimentere videre. Min konklusion er klar: det er tidsspilde at bruge datoafgrænsningerne i de avancerede søgebillede.
Inspiration til denne stikprøve er en meget grundig undersøgelse, som Dirk Lewandowski har lavet af de tre søgemaskiner. Linket kan ses nedenfor og anbefales kun til nørder.
Hvis du alligevel insisterer på at der kan laves dato-søgning: Læs Research Buzz: Google bruger den julianske kalender. Opgiv alt om at prøve at regne det ud selv, med mindre du er ekspert! Afprøv fx det nævnte værktøj (My Vasco) nedenfor for at se hvor svært det vil være (kig under Show me more details).
Link
Dirk Lewandowskis undersøgelse: www.durchdenken.de/lewandowski/doc/oir2004.php
Research Buzz om Googles julianske kalender: www.researchbuzz.org/archives/001405.shtml
Værktøj til at omsætte almindelige datoer til Google: world.myvasco.com/daterange.htm
Dato-søgning er et problem i søgemaskiner. Groft sagt kan søgemaskinerne kun søge på opdateringsdatoer. Hvilket jo intet siger om sidernes aktualitet! En 10 år gammel side kan få rettet et komma – og således få en spritny opdateringsdato. Uden at det siger noget om indholdets aktualitet. De fleste servere skriver automatisk opdateringsdato på.
Her kort om problemerne i Google, Yahoo og Teoma.
Hele problematikken opstår af at der ikke i html er muligt at angive et felt hvor tekstforfattere kan skrive hvor gammelt/nyt deres dokument er. Selv hvis de ville holde sig til sandheden. Derfor må søgemaskinerne i teorien forlade sig på andre oplysninger:
- Hvornår er dokumentet lagt ud på serveren (opdateringsdatoen),
- hvornår søgemaskinen første gang fandt dokumentet,
- bruge metadata i selve dokumentet (hvilket kun en forsvindende del af dokumenterne har) og
- analysere dokumentets datoangivelser.
Det første er som nævnt praksis. De tre sidste kun muligheder som ingen søgemaskiner i dag bruger.
Selv hvis søgemaskiner ville kunne bruge alle muligheder, er der problemer med at datoer bliver angivet forskelligt rundt omkring i verden: dag/måned/år, år/måned/dag, måned/dag/år osv. Ikke engang i USA er der enighed om en fælles rækkefølge.
Tre stikprøver viste at datosøgning er værre end selv teorien lader ane! Stikprøvespørgsmålene var: cubakrisen, bill clinton og karen hækkerup. Disse illustrerer ganske godt problemerne. Google og Yahoo har opdelt i 4 tidsperioder: 3 måneder, 6 måneder, 1 år og alle år. Teoma kan underdele yderligere. Men i stikprøverne er valgt de samme intervaller som Yahoo og Google. Og Teomas yderligere underdelinger er i øvrigt rent blændværk!
Får man skåret noget af resultaterne? En sammenligning mellem dokumenter uden datoafgrænsning og den mindste afgrænsning (3 måneder) var ikke imponerende. Tallene varierer noget, men svinger mellem 5-20 % i Google og Yahoo og 80% i Teoma. Tilsyneladende er Teoma her mest effektiv. Men også her snyder tallene. De er blændværk.
Og hvad med resten? Har du fået noget ud af at få skåret noget væk?Generelt: nej. Det gør du ikke! Webmastere er meget dygtige til at opdatere deres hjemmesider – uden i øvrigt at ændre på indholdet. Fx er en genganger i alle søgemaskiner et link skrevet i 2002, men opdateret september 2004. Absolut ikke det eneste!
Interesserede kan eksperimentere videre. Min konklusion er klar: det er tidsspilde at bruge datoafgrænsningerne i de avancerede søgebillede.
Inspiration til denne stikprøve er en meget grundig undersøgelse, som Dirk Lewandowski har lavet af de tre søgemaskiner. Linket kan ses nedenfor og anbefales kun til nørder.
Hvis du alligevel insisterer på at der kan laves dato-søgning: Læs Research Buzz: Google bruger den julianske kalender. Opgiv alt om at prøve at regne det ud selv, med mindre du er ekspert! Afprøv fx det nævnte værktøj (My Vasco) nedenfor for at se hvor svært det vil være (kig under Show me more details).
Link
Dirk Lewandowskis undersøgelse: www.durchdenken.de/lewandowski/doc/oir2004.php
Research Buzz om Googles julianske kalender: www.researchbuzz.org/archives/001405.shtml
Værktøj til at omsætte almindelige datoer til Google: world.myvasco.com/daterange.htm
onsdag den 3. november 2004
Exalead: for yndere af avanceret søgning.
Søgemaskiner som ikke har udspring i USA er et særsyn. Men folkene bag Exalead er franske. Stammer fra Ecole des Mines in Paris. Og har deres gang på franske universiteter. Herfra stammer også de ansatte: Polytechnique, Ecoles des Mines de Paris, Ecole Normale Supérieure, etc. Hovedkvarteret er i Paris, en filial i Italien.
I oktober var der 1 mia. sider indekseret. Så det er i størrelse blandt de største. Som Gigablast og Ask/Teoma. Den findes i en fransk og en international udgave.
Det avancerede søgebillede er lidt rodet og uforståelig. Men giver et godt indtryk af hvilke afgrænsninger den kan: Den kan afgrænse til at søge på bestemte lande (landedomæner). Den kan afgrænse til 10 europæiske sprog (heriblandt dansk). Til de almindeligste filtyper (PDF, Word, Excel, Powerpoint, Rich Text Format og tekstdokumenter).
Tilsyneladende kan den skelne æ, ø og å. I hvert fald i den danske søgning.
Exalead forsøger sig med hverdagssprog. De kalder det intuitiv navigationssøgning.
Det meste ser du først efter en søgning. Så folder Exalead’s faciliteter sig ud: Mapper i venstremenuen. De så gode ud i mine stikprøver. Nogle ligner Teomas. Andre er nye: du kan afgrænse til hvor webstederne hører hjemme, dokumenttype og lignende kategorier. Dette kunne du selvfølgelig også have gjort fra starten via den avancerede søgning. Men det er ikke altid lige man tænker på det. Men i øvrigt er det ikke altid en fordel: Flere stikprøver viste at det ikke førte til noget at bruge fx landeafgrænsningerne.
Exalead viser et billede af websiderne i miniformat i højremenuen. Ikke af alle, nogle er bare et stort spørgsmålstegn. Jeg synes det er det bedste bud på et ”snippets”, eller smugkig, som jeg har set. Fordi jeg bedre husker udseendet af websteder end en post. Synet er for mig bedre til at afklare om jeg har set websiden før. Det kan jeg være i tvivl om når jeg ser posterne. I en menulinje umiddelbart under søgefeltet er der mulighed for at få søgeoversigten vist på anden vis: Helt uden smugkig, med smugkig og kun smugkiggene.
Hvis Exalead ikke finder noget, kan du forsøger med phonetic search, stemming, exact eller approximate.
Den fonetiske søgning først: Kunne Exalead gætte at jeg ville finde noget om missile crisis? Først med sætningen missaile krisis. Exalead spurgte: Did you mean Missile Krisis. Det svarede jeg ja til, og så fortsatte den med Did you mean Missile Crisis. Ikke dårligt.
Stemming hentyder til bøjning af ord, og det gik upåklageligt med fx bicycle. Her søgte den også på flertalsendelsen bicycles.
Ved yderligere søgning begynder Exalead også at angive søgestier under posterne. Jeg ved ikke rigtigt om det er nogen fordel. De ligner lidt de kategorier med underkategorier som også fx Yahoo’s emnekatalog, Alltheweb og Wisenut har forsøgt sig med.
Du kan sortere efter dato (ældste eller yngste først). Bemærk at det er opdateringsdatoen.
Det ser ud som om at Exalead også som en af få søgemaskiner trunkerer. Med *. En søgning på
[ udenrigsmin* ]
finder således udenrigsministeren, udenrigsministeriet osv. Efter at Altavista er ophørt med det, er Exalead enerådende på det felt!
Vejledningen reklamerer også med oversættelse, men den kunne jeg nu ikke finde.
Exalead har ganske mange gode avancerede søgemuligheder. Det tager noget tid at sætte sig ind i dem. Men animerer til yderligere brug. Og tegner rigtig godt for avancerede internetsøgere. Den er hurtig. Let at overskue. Nem at sætte sig ind i. Interaktiv (I modsætning til Google og Yahoo). Og mere visuel. Kort sagt: Det tegner godt!
Læs mere
beta.exalead.fr Den franske udgave
beta.exalead.com Den internationale udgave
Søgemaskiner som ikke har udspring i USA er et særsyn. Men folkene bag Exalead er franske. Stammer fra Ecole des Mines in Paris. Og har deres gang på franske universiteter. Herfra stammer også de ansatte: Polytechnique, Ecoles des Mines de Paris, Ecole Normale Supérieure, etc. Hovedkvarteret er i Paris, en filial i Italien.
I oktober var der 1 mia. sider indekseret. Så det er i størrelse blandt de største. Som Gigablast og Ask/Teoma. Den findes i en fransk og en international udgave.
Det avancerede søgebillede er lidt rodet og uforståelig. Men giver et godt indtryk af hvilke afgrænsninger den kan: Den kan afgrænse til at søge på bestemte lande (landedomæner). Den kan afgrænse til 10 europæiske sprog (heriblandt dansk). Til de almindeligste filtyper (PDF, Word, Excel, Powerpoint, Rich Text Format og tekstdokumenter).
Tilsyneladende kan den skelne æ, ø og å. I hvert fald i den danske søgning.
Exalead forsøger sig med hverdagssprog. De kalder det intuitiv navigationssøgning.
Det meste ser du først efter en søgning. Så folder Exalead’s faciliteter sig ud: Mapper i venstremenuen. De så gode ud i mine stikprøver. Nogle ligner Teomas. Andre er nye: du kan afgrænse til hvor webstederne hører hjemme, dokumenttype og lignende kategorier. Dette kunne du selvfølgelig også have gjort fra starten via den avancerede søgning. Men det er ikke altid lige man tænker på det. Men i øvrigt er det ikke altid en fordel: Flere stikprøver viste at det ikke førte til noget at bruge fx landeafgrænsningerne.
Exalead viser et billede af websiderne i miniformat i højremenuen. Ikke af alle, nogle er bare et stort spørgsmålstegn. Jeg synes det er det bedste bud på et ”snippets”, eller smugkig, som jeg har set. Fordi jeg bedre husker udseendet af websteder end en post. Synet er for mig bedre til at afklare om jeg har set websiden før. Det kan jeg være i tvivl om når jeg ser posterne. I en menulinje umiddelbart under søgefeltet er der mulighed for at få søgeoversigten vist på anden vis: Helt uden smugkig, med smugkig og kun smugkiggene.
Hvis Exalead ikke finder noget, kan du forsøger med phonetic search, stemming, exact eller approximate.
Den fonetiske søgning først: Kunne Exalead gætte at jeg ville finde noget om missile crisis? Først med sætningen missaile krisis. Exalead spurgte: Did you mean Missile Krisis. Det svarede jeg ja til, og så fortsatte den med Did you mean Missile Crisis. Ikke dårligt.
Stemming hentyder til bøjning af ord, og det gik upåklageligt med fx bicycle. Her søgte den også på flertalsendelsen bicycles.
Ved yderligere søgning begynder Exalead også at angive søgestier under posterne. Jeg ved ikke rigtigt om det er nogen fordel. De ligner lidt de kategorier med underkategorier som også fx Yahoo’s emnekatalog, Alltheweb og Wisenut har forsøgt sig med.
Du kan sortere efter dato (ældste eller yngste først). Bemærk at det er opdateringsdatoen.
Det ser ud som om at Exalead også som en af få søgemaskiner trunkerer. Med *. En søgning på
[ udenrigsmin* ]
finder således udenrigsministeren, udenrigsministeriet osv. Efter at Altavista er ophørt med det, er Exalead enerådende på det felt!
Vejledningen reklamerer også med oversættelse, men den kunne jeg nu ikke finde.
Exalead har ganske mange gode avancerede søgemuligheder. Det tager noget tid at sætte sig ind i dem. Men animerer til yderligere brug. Og tegner rigtig godt for avancerede internetsøgere. Den er hurtig. Let at overskue. Nem at sætte sig ind i. Interaktiv (I modsætning til Google og Yahoo). Og mere visuel. Kort sagt: Det tegner godt!
Læs mere
beta.exalead.fr Den franske udgave
beta.exalead.com Den internationale udgave
mandag den 1. november 2004
Google køber ind. Yahoo smukkeserer sig
Google har selv udviklet produkter som Orkut og Gmail. Men har i det seneste år også opkøbt forskellige firmaer som laver produkter til nettet. Blandt de mest opsigtsvækkende er PyraLab som står bag weblogtjenesten Blogger, et billedredigeringsprogram, Picasa, som ikke bare redigerer, men også organiserer fotoer.
Og seneste skud på stammen er Keyhole. Dette firma laver tredimensionale animationer af kort. Det sker ved hjælp af satellitfotoer. Foreløbig er det dog i modsætning til de øvrige opkøb kun få mennesker som kan få behov for det (i USA). Og i modsætning til de øvrige opkøb, så koster det penge. Dermed har Google altså brudt en tradition med fri adgang til deres produkter.
På Yahoo gør man det selv. I hvert fald har Yahoo nu for gud ved hvilken gang ændret layout. Den synes nu med "xp-agtig". Indholdsmæssigt ser det ikke ud til at der er sket noget.
Link
www.orkut.com og www.gmail.com Orkut og Gmail – kun adgang hvis du for en invitation
www.blogger.com PyraLabs Blogger-tjeneste som er åben gratis for alle
www.picasa.com Picasa billeder – åbent og gratis for alle
www.keyhole.com 3D animationer af kort. Koster penge.
www.yahoo.com Nyt udseende på Yahoo
Google har selv udviklet produkter som Orkut og Gmail. Men har i det seneste år også opkøbt forskellige firmaer som laver produkter til nettet. Blandt de mest opsigtsvækkende er PyraLab som står bag weblogtjenesten Blogger, et billedredigeringsprogram, Picasa, som ikke bare redigerer, men også organiserer fotoer.
Og seneste skud på stammen er Keyhole. Dette firma laver tredimensionale animationer af kort. Det sker ved hjælp af satellitfotoer. Foreløbig er det dog i modsætning til de øvrige opkøb kun få mennesker som kan få behov for det (i USA). Og i modsætning til de øvrige opkøb, så koster det penge. Dermed har Google altså brudt en tradition med fri adgang til deres produkter.
På Yahoo gør man det selv. I hvert fald har Yahoo nu for gud ved hvilken gang ændret layout. Den synes nu med "xp-agtig". Indholdsmæssigt ser det ikke ud til at der er sket noget.
Link
www.orkut.com og www.gmail.com Orkut og Gmail – kun adgang hvis du for en invitation
www.blogger.com PyraLabs Blogger-tjeneste som er åben gratis for alle
www.picasa.com Picasa billeder – åbent og gratis for alle
www.keyhole.com 3D animationer af kort. Koster penge.
www.yahoo.com Nyt udseende på Yahoo
søndag den 31. oktober 2004
Artikelsøgning på dansk: "Svenskerne har overhalet os". Haler vi ind?
Internetsøgning skrev 9.6.2004 at svenskerne har overhaler os hvad angår fuldteksttidskriftartikler på internettet. I det indslag blev beskrevet hvordan Danmark halter bagefter USA og Sverige med at oprette en fuldtekst-tidsskriftartikeldatabase. Herfra kan du søge fuldteksttidsskriftartikler.
En sådan fuldtekstdatabase har vi ikke i Danmark. Imidlertid findes der efterhånden en del henvisningsbaser. I nogle af disse søger du ikke i artiklernes tekst, men på forfattere, titel, emneord osv. I andre kan du finde henvisninger til tidsskrifter. Disse henvisninger bringer dig til selve tidsskriftet, hvor du så kan søge i det enkelte tidsskrift. Med lidt snilde kan sådanne henvisningsbaser altså hjælpe med at finde artikler.
Dansk Artikelindeks, som laves af Dansk Bibliotekscenter (DBC), har en liste over danske tidsskrifter som også findes elektronisk og som Dansk Artikelindeks linker til. 1.10.2004 er der 125 sådanne tidsskrifter. 114 findes også i trykt form. 11 eksisterer kun online. Disse udgør ca. 15 % af det samlede antal indekserede tidsskrifter på 718 tidsskrifter. Hertil kommer 7 aviser.
Avisartikler kan findes i Infomedia, hvorfra der ikke er offentlig adgang. Men Infomedia findes på de fleste biblioteker og skoler.
Dansk Artikelindeks optager mange (men ikke alle) af disse artikler og linker altså direkte til dem. Finder du derfor en post i Dansk Artikelindeks som også findes elektronisk, vil der være et link til artiklen i det elektroniske tidsskrift.
En kilde i DBC (E.P.) angiver at Dansk Artikelindeks pt. "linker til 25 % af de indekserede tidsskriftartikler i trykt udgave, beregnet ud fra link til 4.500 artikler ud af 18.000 på årsbasis. Indeksering af og link til elektroniske tidsskrifter er foregået siden år 2000 og har rundet link til over 20.000 artikler. Og de er danske, de er online og de er søg- og klikbare i fælleskatalogen for såvel den professionelle bruger som slutbrugeren."
Biblioteksbaser som fx Bibliotek.dk henvisninger generelt ikke til tidsskrifter. Se dog længere nede under Københavns Kommunes Biblioteker. Der er dog visse henvisninger i Bibliotek.dk: posterne er forsynet med et link med teksten "Findes også på internettet".
Det er ikke noget problem at finde lister over hvilke danske tidsskrifter som også findes elektronisk.
Det Kongelige Bibliotek har en liste over danske tidsskrifter og aviser på internettet (se link nederst). Lignende lister findes på andre bibliotekers hjemmesider, fx Århus Kommunes Biblioteker.
Københavns Kommunes Biblioteker linker fra tidsskrifter i bibliotekets base som helt eller delvist findes på internettet. Ikke kun for dansksprogede tidsskrifter. Mange af disse henvisninger kan ikke ses i Bibliotek.dk. Der er pt. knap 200 sådanne henvisninger. En del flere end i Dansk Artikelindeks.
Disse poster kan (tilnærmelsesvis) findes ved at bruge bibliotekets kommando-søgebillede. Her skriver du i feltet:
ww=http og ma=pe
Hvis du vil lave en slags emnesøgning, kan du afgrænse på afdelinger:
ww=http og ma=pe og bh=km søger på musiktidsskrifter
ww=http og ma=pe og bh=his søger på geografi og historie
ww=http og ma=pe og bh=hus søger på samfundsfag, religion mv.
ww=http og ma=pe og bh=tek søger på naturvidenskab, teknik og medicin
Overlapningen med Artikelbasen er stor på de danske tidsskrifter.
Men sådanne henvisninger til elektroniske tidsskrifter giver stadig ikke mulighed for at søge direkte i egentlige fuldtekstdatabaser. Tværtimod er situationen nu at du kun finder tilfældigt når du søger trykte artikler i Artikelbasen eller fx i Københavns Kommunes Bibliotekers søgebase. Eller spredt rundt i de forskellige tidsskrifters databaser. Og ofte kun som henvisninger - ikke de "rigtige" artikler.
Det eneste du kan gøre, er at finde henvisninger til disse databaser, eller nøjes med det antal artikler som Dansk Artikelindeks har valgt at indeksere. Du skal altså gøre forskellige krumspring for at finde henvisningerne til dem.
Og så til sammenligning: Nasjonalbiblioteket i Norge en liste over 2.300 norske aviser og tidsskrifter på internettet. Mens vi i Danmark altså stadig tæller i hundreder, tæller de i tusinder i Norge.
Link
www.dbc.dk/kontakt_os/artblist.htm Forord til Dansk Artikelindeks
www.dbc.dk/kontakt_os/vpel.htm Fortegnelse over elektroniske tidsskrifter i Dansk Artikelindeks.
bibliotek.dk Database over folke- og forskningsbibliotekernes materialebestand
www.kb.dk/kb/dept/nbo/da/issn/liste/ Det Kongelige Biblioteks liste over tidsskrifter og aviser
bibliotek.kk.dk Københavns Kommunes Biblioteker
www.aakb.dk/sw320.asp Århus Kommunes Bibliotekers oversigt over danske elektroniske tidsskrifter
www.ub.uib.no/fag/tidsskr/flere.htm Bergen Universitetsbiblioteks oversigt over e-tidsskrifter
www.startsiden.no/kategorier/nyheter/tidsskrifter/ Norske elektroniske tidsskrifter.
www.nb.no/nati/index.php?side=omnati Norske Nasjonalbibliotek.
Internetsøgning skrev 9.6.2004 at svenskerne har overhaler os hvad angår fuldteksttidskriftartikler på internettet. I det indslag blev beskrevet hvordan Danmark halter bagefter USA og Sverige med at oprette en fuldtekst-tidsskriftartikeldatabase. Herfra kan du søge fuldteksttidsskriftartikler.
En sådan fuldtekstdatabase har vi ikke i Danmark. Imidlertid findes der efterhånden en del henvisningsbaser. I nogle af disse søger du ikke i artiklernes tekst, men på forfattere, titel, emneord osv. I andre kan du finde henvisninger til tidsskrifter. Disse henvisninger bringer dig til selve tidsskriftet, hvor du så kan søge i det enkelte tidsskrift. Med lidt snilde kan sådanne henvisningsbaser altså hjælpe med at finde artikler.
Dansk Artikelindeks, som laves af Dansk Bibliotekscenter (DBC), har en liste over danske tidsskrifter som også findes elektronisk og som Dansk Artikelindeks linker til. 1.10.2004 er der 125 sådanne tidsskrifter. 114 findes også i trykt form. 11 eksisterer kun online. Disse udgør ca. 15 % af det samlede antal indekserede tidsskrifter på 718 tidsskrifter. Hertil kommer 7 aviser.
Avisartikler kan findes i Infomedia, hvorfra der ikke er offentlig adgang. Men Infomedia findes på de fleste biblioteker og skoler.
Dansk Artikelindeks optager mange (men ikke alle) af disse artikler og linker altså direkte til dem. Finder du derfor en post i Dansk Artikelindeks som også findes elektronisk, vil der være et link til artiklen i det elektroniske tidsskrift.
En kilde i DBC (E.P.) angiver at Dansk Artikelindeks pt. "linker til 25 % af de indekserede tidsskriftartikler i trykt udgave, beregnet ud fra link til 4.500 artikler ud af 18.000 på årsbasis. Indeksering af og link til elektroniske tidsskrifter er foregået siden år 2000 og har rundet link til over 20.000 artikler. Og de er danske, de er online og de er søg- og klikbare i fælleskatalogen for såvel den professionelle bruger som slutbrugeren."
Biblioteksbaser som fx Bibliotek.dk henvisninger generelt ikke til tidsskrifter. Se dog længere nede under Københavns Kommunes Biblioteker. Der er dog visse henvisninger i Bibliotek.dk: posterne er forsynet med et link med teksten "Findes også på internettet".
Det er ikke noget problem at finde lister over hvilke danske tidsskrifter som også findes elektronisk.
Det Kongelige Bibliotek har en liste over danske tidsskrifter og aviser på internettet (se link nederst). Lignende lister findes på andre bibliotekers hjemmesider, fx Århus Kommunes Biblioteker.
Københavns Kommunes Biblioteker linker fra tidsskrifter i bibliotekets base som helt eller delvist findes på internettet. Ikke kun for dansksprogede tidsskrifter. Mange af disse henvisninger kan ikke ses i Bibliotek.dk. Der er pt. knap 200 sådanne henvisninger. En del flere end i Dansk Artikelindeks.
Disse poster kan (tilnærmelsesvis) findes ved at bruge bibliotekets kommando-søgebillede. Her skriver du i feltet:
ww=http og ma=pe
Hvis du vil lave en slags emnesøgning, kan du afgrænse på afdelinger:
ww=http og ma=pe og bh=km søger på musiktidsskrifter
ww=http og ma=pe og bh=his søger på geografi og historie
ww=http og ma=pe og bh=hus søger på samfundsfag, religion mv.
ww=http og ma=pe og bh=tek søger på naturvidenskab, teknik og medicin
Overlapningen med Artikelbasen er stor på de danske tidsskrifter.
Men sådanne henvisninger til elektroniske tidsskrifter giver stadig ikke mulighed for at søge direkte i egentlige fuldtekstdatabaser. Tværtimod er situationen nu at du kun finder tilfældigt når du søger trykte artikler i Artikelbasen eller fx i Københavns Kommunes Bibliotekers søgebase. Eller spredt rundt i de forskellige tidsskrifters databaser. Og ofte kun som henvisninger - ikke de "rigtige" artikler.
Det eneste du kan gøre, er at finde henvisninger til disse databaser, eller nøjes med det antal artikler som Dansk Artikelindeks har valgt at indeksere. Du skal altså gøre forskellige krumspring for at finde henvisningerne til dem.
Og så til sammenligning: Nasjonalbiblioteket i Norge en liste over 2.300 norske aviser og tidsskrifter på internettet. Mens vi i Danmark altså stadig tæller i hundreder, tæller de i tusinder i Norge.
Link
www.dbc.dk/kontakt_os/artblist.htm Forord til Dansk Artikelindeks
www.dbc.dk/kontakt_os/vpel.htm Fortegnelse over elektroniske tidsskrifter i Dansk Artikelindeks.
bibliotek.dk Database over folke- og forskningsbibliotekernes materialebestand
www.kb.dk/kb/dept/nbo/da/issn/liste/ Det Kongelige Biblioteks liste over tidsskrifter og aviser
bibliotek.kk.dk Københavns Kommunes Biblioteker
www.aakb.dk/sw320.asp Århus Kommunes Bibliotekers oversigt over danske elektroniske tidsskrifter
www.ub.uib.no/fag/tidsskr/flere.htm Bergen Universitetsbiblioteks oversigt over e-tidsskrifter
www.startsiden.no/kategorier/nyheter/tidsskrifter/ Norske elektroniske tidsskrifter.
www.nb.no/nati/index.php?side=omnati Norske Nasjonalbibliotek.
fredag den 29. oktober 2004
Nye topdomæner.
Så skulle der ifølge denne artikel være to nye topdomæner på vej i 2005: .post og .travel. De følger smukt i hælene på andre erhvervsspecifikke topdomæner som .biz, .museum, .info og andre. Men læs om alt dette i artiklen. Den opsummerer ganske godt problematikken med topdomæner. En anden ting er at i praksis er der stadig ikke så mange som bruger de nye topdomæner! Læs fx Internetsøgnings tidligere indslag om topdomæner.
Så skulle der ifølge denne artikel være to nye topdomæner på vej i 2005: .post og .travel. De følger smukt i hælene på andre erhvervsspecifikke topdomæner som .biz, .museum, .info og andre. Men læs om alt dette i artiklen. Den opsummerer ganske godt problematikken med topdomæner. En anden ting er at i praksis er der stadig ikke så mange som bruger de nye topdomæner! Læs fx Internetsøgnings tidligere indslag om topdomæner.
torsdag den 28. oktober 2004
Nyt om nyhedssøgemaskiner.
Udviklingen af nye nyhedssøgemaskiner sker i rivende hast. Her er et par højdepunkter. Se link nederst.
Metagrid
Blandt de mange oversigter over nyhedskilder adskiller Metagrid sig ved at opdele nyhedsmedierne i emner, altså et emnekatalog. Hvorfor havde ingen tænkt på det før?Rocketnews
er en gammel kending af nyhedssøgere. Rocketnews henter artikler fra 10.000 internetnyhedskilder og 70.000 rss- og weblogs. Det gør den til langt den største nyhedssøgemaskine. Google har til sammenligning kun 4.500 nyhedskilder og tilbyder ikke rss-feed.
Rss-feed på nyhedssøgemaskiner
Et generelt træk ved nyhedssøgemaskiner som Rocketnews og Findory er at de tilbyder rss-feed. Dvs. du kan opstille en søgning på et emne som interesserer dig. Og så sender nyhedssøgemaskinen dig en lille påmindelse hver gang den har indekseret en nyhed hvori ordene indgår. Som med så meget andet lignende er det som regel nødvendigt at registrere sig med email, navn og password. Og det er i hvert fald nødvendigt at du har en rss-læser, fx Bloglines.
Det fungerer på den måde at du laver en søgning, dernæst klikker du på xml-knappen i højremenuen. Det åbner for en rss-internetadresse som du derefter kan tilføje som subskription på din egen rss-læser, fx Bloglines.
Findory rss-feed
Her kan du bestemme om du vil have ikke-personaliserede eller personaliserede nyheder. Tjenesten fungerer lidt lige som den på Rocketinfo.
Blogdigger
Holder du af at følge med i nyheder som stammer fra weblogs, så er Blogdigger klar med rss-feed. Blogdigger er en af de efterhånden talrige søgemaskiner som søger på weblogs. Den tilbyder også at du kan få rss-feed på dine søgninger på søgemaskinen. Det gør – så vidt jeg kan se – hverken Feedster eller Daypop som ellers er de traditionelt store weblog- og nyhedssøgemaskiner. Disse kan godt nok søge på rss-feed, men leverer ikke selv. Men lur mig om de ikke snart også får det!
Yahoo News
Også de store søgemaskiners nyhedssøgninger har rss-feed, fx Yahoo News. Yahoo News er klart den bedste generelle søgemaskine til skandinaviske nyheder. Den overgår Google News. Den har over 7.000 kilder. I Yahoo News er det muligt at søge geografisk, efter kilde, kategori, sprog, nyhedstype (fx pressemeddelelser) og andre avancerede muligheder.
Aviser med rss-feed
Også mange aviser er begyndt at lave rss-feed til nyheder. Danmark halter langt bagefter. Der er mig bekendt kun tre: Danmarks Radio, Børsen og den mere ukendte onlinetjeneste Flix. (En del magasiner har dog også rss-feeds). Ved at tilmelde deres rss-feed til din læser, modtager du løbende nyheder herfra. Danmarks Radio har 7 forskellige slags alt efter hvilke nyheder du er interesseret i (indland, udland, penge osv.).
Kik og læs mere:
www.metagrid.com Metagrid
bibliotek.kk.dk/uddannelse/brugsanvisning/ajour/rss/view Københavns Kommunes Bibliotekers internetvejledning om Bloglines.
www.rocketnews.com Rocketinfo
www.searchengineguide.com/senews/tech/002317.html Artikel om rss på Rocketinfo
www.findory.com Findory
www.blogdigger.com Blogdigger
www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?f=/c/a/2004/10/25/BUG1U9ES301.DTL Artikel om hvor vidunderligt det er at bruge rss-feed til nyheder.
meta.wikimedia.org/wiki/Wikinews Vil Wikipedia du også udvikle en Wiki News?
news.yahoo.com Yahoo News
www.dr.dk/nyheder/html/nyheder/service Oversigt over Danmarks Radios nyhedsfeeds
www.borsen.dk/newsfeed/ Børsens oversigt over nyhedsfeed
Udviklingen af nye nyhedssøgemaskiner sker i rivende hast. Her er et par højdepunkter. Se link nederst.
Metagrid
Blandt de mange oversigter over nyhedskilder adskiller Metagrid sig ved at opdele nyhedsmedierne i emner, altså et emnekatalog. Hvorfor havde ingen tænkt på det før?Rocketnews
er en gammel kending af nyhedssøgere. Rocketnews henter artikler fra 10.000 internetnyhedskilder og 70.000 rss- og weblogs. Det gør den til langt den største nyhedssøgemaskine. Google har til sammenligning kun 4.500 nyhedskilder og tilbyder ikke rss-feed.
Rss-feed på nyhedssøgemaskiner
Et generelt træk ved nyhedssøgemaskiner som Rocketnews og Findory er at de tilbyder rss-feed. Dvs. du kan opstille en søgning på et emne som interesserer dig. Og så sender nyhedssøgemaskinen dig en lille påmindelse hver gang den har indekseret en nyhed hvori ordene indgår. Som med så meget andet lignende er det som regel nødvendigt at registrere sig med email, navn og password. Og det er i hvert fald nødvendigt at du har en rss-læser, fx Bloglines.
Det fungerer på den måde at du laver en søgning, dernæst klikker du på xml-knappen i højremenuen. Det åbner for en rss-internetadresse som du derefter kan tilføje som subskription på din egen rss-læser, fx Bloglines.
Findory rss-feed
Her kan du bestemme om du vil have ikke-personaliserede eller personaliserede nyheder. Tjenesten fungerer lidt lige som den på Rocketinfo.
Blogdigger
Holder du af at følge med i nyheder som stammer fra weblogs, så er Blogdigger klar med rss-feed. Blogdigger er en af de efterhånden talrige søgemaskiner som søger på weblogs. Den tilbyder også at du kan få rss-feed på dine søgninger på søgemaskinen. Det gør – så vidt jeg kan se – hverken Feedster eller Daypop som ellers er de traditionelt store weblog- og nyhedssøgemaskiner. Disse kan godt nok søge på rss-feed, men leverer ikke selv. Men lur mig om de ikke snart også får det!
Yahoo News
Også de store søgemaskiners nyhedssøgninger har rss-feed, fx Yahoo News. Yahoo News er klart den bedste generelle søgemaskine til skandinaviske nyheder. Den overgår Google News. Den har over 7.000 kilder. I Yahoo News er det muligt at søge geografisk, efter kilde, kategori, sprog, nyhedstype (fx pressemeddelelser) og andre avancerede muligheder.
Aviser med rss-feed
Også mange aviser er begyndt at lave rss-feed til nyheder. Danmark halter langt bagefter. Der er mig bekendt kun tre: Danmarks Radio, Børsen og den mere ukendte onlinetjeneste Flix. (En del magasiner har dog også rss-feeds). Ved at tilmelde deres rss-feed til din læser, modtager du løbende nyheder herfra. Danmarks Radio har 7 forskellige slags alt efter hvilke nyheder du er interesseret i (indland, udland, penge osv.).
Kik og læs mere:
www.metagrid.com Metagrid
bibliotek.kk.dk/uddannelse/brugsanvisning/ajour/rss/view Københavns Kommunes Bibliotekers internetvejledning om Bloglines.
www.rocketnews.com Rocketinfo
www.searchengineguide.com/senews/tech/002317.html Artikel om rss på Rocketinfo
www.findory.com Findory
www.blogdigger.com Blogdigger
www.sfgate.com/cgi-bin/article.cgi?f=/c/a/2004/10/25/BUG1U9ES301.DTL Artikel om hvor vidunderligt det er at bruge rss-feed til nyheder.
meta.wikimedia.org/wiki/Wikinews Vil Wikipedia du også udvikle en Wiki News?
news.yahoo.com Yahoo News
www.dr.dk/nyheder/html/nyheder/service Oversigt over Danmarks Radios nyhedsfeeds
www.borsen.dk/newsfeed/ Børsens oversigt over nyhedsfeed
onsdag den 27. oktober 2004
BBC Radio Player
Det er vist alment kendt at Danmarks Radio har mange radioudsendelser liggende til gratis afhøring. Hvis blot man har en medieafspiller. Det samme gælder for andre landes store radiostationer. Også den mest anerkendte, BBC. I modsætning til Danmarks Radio er det imidlertid meget lettere at finde programmerne her. Af to grunde. For det første er de samlet i en lille overskuelig liste. Og for det andet behøver man ikke en medieafspiller. Den ligger nemlig på siden! Mulighederne er så heller ikke så mange som på fx Real Player eller Windows Media Player: Man kan spole 1 eller 15 minutter frem/tilbage i udsendelsen og skrue op/ned for lyden. Men hvad ellers har man brug for? Den er hurtig; det tager omkring 5 sekunder på et almindeligt 57K modem før udsendelsen går igennem.
Der ligger omkring 30 forskellige temaudsendelser, mest nyheder. BBCs journalister er velansete, uafhængige af alskens interesser og betragtes derfor som den måske mest pålidelige kilde inden for faget. Og så er de også kendt for deres klare udtale. Deres engelske er nok det som forstås af flest mennesker. Der er derfor al mulig grund til at supplere de danske udsendelser med BBCs. Både på grund af indholdet og for at holde sit engelske ved lige.
Lyt med på:
www.bbc.co.uk/radio/aod/worldservice_promo.shtml
journalismnet.com Kilde til tippet.
Det er vist alment kendt at Danmarks Radio har mange radioudsendelser liggende til gratis afhøring. Hvis blot man har en medieafspiller. Det samme gælder for andre landes store radiostationer. Også den mest anerkendte, BBC. I modsætning til Danmarks Radio er det imidlertid meget lettere at finde programmerne her. Af to grunde. For det første er de samlet i en lille overskuelig liste. Og for det andet behøver man ikke en medieafspiller. Den ligger nemlig på siden! Mulighederne er så heller ikke så mange som på fx Real Player eller Windows Media Player: Man kan spole 1 eller 15 minutter frem/tilbage i udsendelsen og skrue op/ned for lyden. Men hvad ellers har man brug for? Den er hurtig; det tager omkring 5 sekunder på et almindeligt 57K modem før udsendelsen går igennem.
Der ligger omkring 30 forskellige temaudsendelser, mest nyheder. BBCs journalister er velansete, uafhængige af alskens interesser og betragtes derfor som den måske mest pålidelige kilde inden for faget. Og så er de også kendt for deres klare udtale. Deres engelske er nok det som forstås af flest mennesker. Der er derfor al mulig grund til at supplere de danske udsendelser med BBCs. Både på grund af indholdet og for at holde sit engelske ved lige.
Lyt med på:
www.bbc.co.uk/radio/aod/worldservice_promo.shtml
journalismnet.com Kilde til tippet.
mandag den 25. oktober 2004
Mozilla Firefox – ræv bag øret?
Internetsøgning beskæftiger sig normalt kun med at søge, ikke den tekniske side. Men igennem længere tid har det været heftigt debatteret om browseren Mozilla Firefox skulle være bedre end Internet Explorer.
Der er to sider af det. Det ene er ideologisk. Kan du acceptere at Microsoft sætter sig på internettet med sin browser, oven i købet med ufine metoder som blev brugt over for Netscape. Det andet er rent teknisk: Er den ene browser bedre end den anden? Det ideologiske vil jeg overlade til andre. Det tekniske har jeg afprøvet. Og jeg vil gerne straks sige at jeg kun tager stilling til hvordan internetsider i dag reagerer over for de to browsere. Altså hvordan du som uforstående bruger af de to browsere oplever internettet.
Udseendemæssigt og funktionsmæssigt er der ikke megen forskel mellem dem. Explorer findes i en dansk version. Det gør Firefox ikke, og den er derfor uegnet til brugere som ikke er i stand til at ”oversætte” menuerne.
Nogle internetsider vil ikke kunne læses i Firefox. Det skyldes at webmasterne kun indretter deres websteder så de kan læses i Explorer – og så i øvrigt er ligeglade med om Firefox kan gøre det. Dette kan man ideologisk tage afstand til eller acceptere. Men faktum er at man vil have flere problemer med Firefox end Explorer på det felt. Specielt vil email-brugere blive overrasket.
Fx i Yahoo-mail. Her kan man ikke se redigeringsknapperne (stort/skråskrift, farver osv.). I ofir lægger reklamerne sig i en spalte yderst til højre (i Explorer åbner de i et nyt vindue). Dette er generende for billedet, men til gengæld en fordel når man logger ind. Her bliver man nemlig i Explorer tit afbrudt af at det nye vindue åbner. Og så har man jo også besværet med at lukke dem igen. Opsætningen i andre email kan være anderledes, men kun kosmetisk.
Firefox’ oversigt over de seneste søgninger en en del smartere: Her vises også hvad der gemmer sig bag internetadresserne i en lille hjælpetekst yderst til høre. Og så kan man også i modsætning til Explorer se de små ikoner ved siden af adresserne (favicon). Her viser Explorer som bekendt kun sit eget.
Det ser ud som om at Firefox mere effektivt stopper popups. Det burde Explorer for så vidt også gøre, men systemet er efterhånden blevet godt og grundigt gennemhullet. Det er Firefox ikke (endnu i hvert fald, men hvem ved…?).
En anden stor fordel er at du kan vælge at åbne undersider i et nyt faneblad, ikke bare i et nyt vindue. Dette er faktisk en meget stor fordel i forhold til Explorer: så har du en række faneblade øverst oppe, i stedet for at skulle åbne en helt ny browser og kigge på knapper nederst. Dog kræver det lidt "windows-teknik-kendskab" at lukke alle undersiderne på en gang: du skal højreklikke i et faneblad, hvorefter du i en menu kan vælge at lukke alle på en gang.
Enkelte test synes at vise at det er lettere at downloade. Fx er det lettere at rydde op i alle setupfilerne bagefter. I stedet for at skulle genfinde dem og slette dem. Jeg får det aldrig gjort. Og de ligger sikkert og fylder op alle vegne.
Ved siden af adressefeltet har Mozilla et søgefelt til forskellige søgemaskiner, Google, Yahoo, Ebay, Dictionary og andre. Du kan så selv sætte flere på. Umiddelbart en stor fordel hvis du ikke vil downloade en af søgemaskinernes egen værktøjslinjer. Men bare vil nøjes med søgefunktionen. Det er ganske let: klik på Add Engines, vælg et og klik på linket. Så går der ganske få sekunder før denne er med i dropdown-vinduet.
Hastigheden kan jeg ikke rigtigt finde ud af om er langsommere i Firefox. Men jeg tror det.
Adressesøgningen virker anderledes. I Explorer skriver man som bekendt statue of liberty eller statens museum for kunst, hvorefter en liste fremkommer med de mest sandsynlige fund. Mozilla går direkte til den side som er fundet. Svarende til Googles jeg-føler-mig-heldig knap. Det er vist en smagssag hvad man foretrækker. I det sidste tilfælde er det udmærket. I det første var det måske ikke lige den statslige side man var interesseret i.
Mozilla-tilhængere gør også opmærksom på at der findes masser af faciliteter at downloade. Det er sikkert rigtigt. Jeg er stødt på omkring 8, og der er sikkert langt flere: fjerne uønskede reklamer, kopiere url’er, fjerne uønskede ting på en side, så det er lettere at printe – og meget andet. Men her er det at interesserede selv må søge videre.
Firefox kan i øvrigt downloades ganske gratis. Og den fjerner ikke Explorer. Oven i købet tilbyder Firefix at overføre dine foretrukne fra Explorer. Så du kan sagtens have de to browsere samtidig hvis man ikke har pladsproblemer på sin pc (den fylder 4,5 MB). Det går forbløffende smertefrit at overgå til Firefox, så det skulle ikke holde dig tilbage. ”Take the web back” er Firefox’ slogan.
Link
www.mozilla.org
Internetsøgning beskæftiger sig normalt kun med at søge, ikke den tekniske side. Men igennem længere tid har det været heftigt debatteret om browseren Mozilla Firefox skulle være bedre end Internet Explorer.
Der er to sider af det. Det ene er ideologisk. Kan du acceptere at Microsoft sætter sig på internettet med sin browser, oven i købet med ufine metoder som blev brugt over for Netscape. Det andet er rent teknisk: Er den ene browser bedre end den anden? Det ideologiske vil jeg overlade til andre. Det tekniske har jeg afprøvet. Og jeg vil gerne straks sige at jeg kun tager stilling til hvordan internetsider i dag reagerer over for de to browsere. Altså hvordan du som uforstående bruger af de to browsere oplever internettet.
Udseendemæssigt og funktionsmæssigt er der ikke megen forskel mellem dem. Explorer findes i en dansk version. Det gør Firefox ikke, og den er derfor uegnet til brugere som ikke er i stand til at ”oversætte” menuerne.
Nogle internetsider vil ikke kunne læses i Firefox. Det skyldes at webmasterne kun indretter deres websteder så de kan læses i Explorer – og så i øvrigt er ligeglade med om Firefox kan gøre det. Dette kan man ideologisk tage afstand til eller acceptere. Men faktum er at man vil have flere problemer med Firefox end Explorer på det felt. Specielt vil email-brugere blive overrasket.
Fx i Yahoo-mail. Her kan man ikke se redigeringsknapperne (stort/skråskrift, farver osv.). I ofir lægger reklamerne sig i en spalte yderst til højre (i Explorer åbner de i et nyt vindue). Dette er generende for billedet, men til gengæld en fordel når man logger ind. Her bliver man nemlig i Explorer tit afbrudt af at det nye vindue åbner. Og så har man jo også besværet med at lukke dem igen. Opsætningen i andre email kan være anderledes, men kun kosmetisk.
Firefox’ oversigt over de seneste søgninger en en del smartere: Her vises også hvad der gemmer sig bag internetadresserne i en lille hjælpetekst yderst til høre. Og så kan man også i modsætning til Explorer se de små ikoner ved siden af adresserne (favicon). Her viser Explorer som bekendt kun sit eget.
Det ser ud som om at Firefox mere effektivt stopper popups. Det burde Explorer for så vidt også gøre, men systemet er efterhånden blevet godt og grundigt gennemhullet. Det er Firefox ikke (endnu i hvert fald, men hvem ved…?).
En anden stor fordel er at du kan vælge at åbne undersider i et nyt faneblad, ikke bare i et nyt vindue. Dette er faktisk en meget stor fordel i forhold til Explorer: så har du en række faneblade øverst oppe, i stedet for at skulle åbne en helt ny browser og kigge på knapper nederst. Dog kræver det lidt "windows-teknik-kendskab" at lukke alle undersiderne på en gang: du skal højreklikke i et faneblad, hvorefter du i en menu kan vælge at lukke alle på en gang.
Enkelte test synes at vise at det er lettere at downloade. Fx er det lettere at rydde op i alle setupfilerne bagefter. I stedet for at skulle genfinde dem og slette dem. Jeg får det aldrig gjort. Og de ligger sikkert og fylder op alle vegne.
Ved siden af adressefeltet har Mozilla et søgefelt til forskellige søgemaskiner, Google, Yahoo, Ebay, Dictionary og andre. Du kan så selv sætte flere på. Umiddelbart en stor fordel hvis du ikke vil downloade en af søgemaskinernes egen værktøjslinjer. Men bare vil nøjes med søgefunktionen. Det er ganske let: klik på Add Engines, vælg et og klik på linket. Så går der ganske få sekunder før denne er med i dropdown-vinduet.
Hastigheden kan jeg ikke rigtigt finde ud af om er langsommere i Firefox. Men jeg tror det.
Adressesøgningen virker anderledes. I Explorer skriver man som bekendt statue of liberty eller statens museum for kunst, hvorefter en liste fremkommer med de mest sandsynlige fund. Mozilla går direkte til den side som er fundet. Svarende til Googles jeg-føler-mig-heldig knap. Det er vist en smagssag hvad man foretrækker. I det sidste tilfælde er det udmærket. I det første var det måske ikke lige den statslige side man var interesseret i.
Mozilla-tilhængere gør også opmærksom på at der findes masser af faciliteter at downloade. Det er sikkert rigtigt. Jeg er stødt på omkring 8, og der er sikkert langt flere: fjerne uønskede reklamer, kopiere url’er, fjerne uønskede ting på en side, så det er lettere at printe – og meget andet. Men her er det at interesserede selv må søge videre.
Firefox kan i øvrigt downloades ganske gratis. Og den fjerner ikke Explorer. Oven i købet tilbyder Firefix at overføre dine foretrukne fra Explorer. Så du kan sagtens have de to browsere samtidig hvis man ikke har pladsproblemer på sin pc (den fylder 4,5 MB). Det går forbløffende smertefrit at overgå til Firefox, så det skulle ikke holde dig tilbage. ”Take the web back” er Firefox’ slogan.
Link
www.mozilla.org
torsdag den 21. oktober 2004
Yahoo-search får "Google-standard"
Jeg kan ikke kraftigt nok opfordre internetsøgere til at bruge flere søgemaskiner end Google. Prøv nu også Yahoo! Og nu er det sågar blevet nemmere - sådan rent kulturelt. Yahoo's søgebillede har i næsten al ubemærkethed ændret sig og ligner nu til forveksling Googles. Der er næsten kun navnet til forskel. Selv det avancerede søgebillede er blevet googlificeret.
Men tag ikke fejl af udseendet: Yahoos fund er ikke et plagiat af Googles. Som jeg flere gange har gjort opmærksom på her på bloggen. At Yahoo nu ligner Google gør det så til gengæld meget nemmere: Man behøver ikke indrette sig efter de forskellige design.
Nogen tror måske at Yahoo er et emnekatalog. De tager fejl. Yahoo har stadig sit gamle emnekatalog, og nostalgikere kan finde det på adressen nedenfor. Ordsøgemaskinen er noget ganske andet. Det matcher fuldt ud Google.
Link
search.yahoo.com Yahoo's ordsøgemaskine
dir.yahoo.com Yahoo's emnekatalog.
Jeg kan ikke kraftigt nok opfordre internetsøgere til at bruge flere søgemaskiner end Google. Prøv nu også Yahoo! Og nu er det sågar blevet nemmere - sådan rent kulturelt. Yahoo's søgebillede har i næsten al ubemærkethed ændret sig og ligner nu til forveksling Googles. Der er næsten kun navnet til forskel. Selv det avancerede søgebillede er blevet googlificeret.
Men tag ikke fejl af udseendet: Yahoos fund er ikke et plagiat af Googles. Som jeg flere gange har gjort opmærksom på her på bloggen. At Yahoo nu ligner Google gør det så til gengæld meget nemmere: Man behøver ikke indrette sig efter de forskellige design.
Nogen tror måske at Yahoo er et emnekatalog. De tager fejl. Yahoo har stadig sit gamle emnekatalog, og nostalgikere kan finde det på adressen nedenfor. Ordsøgemaskinen er noget ganske andet. Det matcher fuldt ud Google.
Link
search.yahoo.com Yahoo's ordsøgemaskine
dir.yahoo.com Yahoo's emnekatalog.
Info.com – endnu en metasøgemaskine.
Info.com er en ny metasøgemaskine. Åh nej, endnu en? Jo, men denne har nu nogle muligheder i sig. En af de mere tiltalende er at den søger på Google. Ud over Ask Jeeves, Yahoo, Altavista, Teoma, Fast, Inktomi, LookSmart, Overture og Open Directory. Det er der vist kun Ez2find som også gør (altså søger på Google).
Søgeresultaterne giver nogle underdelinger.
Søg fx på [ “missile crisis” ]
Søgeresultaterne står I to spalter: webresultaterne og sponsorerede resultater. Dette kunne umiddelbart forekomme lidt malplaceret, men der er faktisk raison i det. Det ser nemlig ud som om de kommercielle links er ”pillet ud” fra de øvrige resultater. Se fx nedenstående eksempel med Bornholm. Her er mange (dog ikke alle) feriehussiderne nydeligt pillet ud til højre.
Den helt store fordel er imidlertid de mange opdelinger, som info.com foreslår til emneordet. Det ligner lidt Teomas måde at gøre det på. I dette tilfælde dog måske en anelse bedre end Teomas. Forslagene er: Cuban missile crisis 1962, cold war …, Cuban missile crisis end og Timeline of cuban missile crisis. Og så nogle lidt kryptiske: Thirteen days, men sådanne er åbenbart uundgåelige med maskinskabte resultater.
Om man synes dette er bedre end Vivisimo er en smagssag. Men Vivisimo og andre som Ixquick søger altså ikke i Google. Og Ixquick giver slet ikke underdelinger.
Jeg har kun kunnet finde få eksempler med underdelinger på danske ord. Hvilket er et stort handicap. Her giver Teoma klart bedre resultater. Her dog et vellykket eksempel:
[ bornholm ]
Til gengæld giver søgemaskinen nogle forslag til oversættelser, se fx
[ ”kronprins frederik” ]
Her foreslår søgemaskinen: Are you looking for Frederik Prince of Denmark og Crown Prince of Denmark.
Fra underdelingerne kommer man ofte over i yderligere underdelinger. Fx udløser underdelingen Cuban Missile Crisis 1962 underdelinger på Bay of Pigs 1961, Berlin Wall 1961, Truman doctrine og andre. Denne måde at “linke” til beslægtede emner er ikke så tosset, og I øvrigt da I dette tilfælde også lærerigt.
Der er flere faneblade på Info.com, og som en af de få overfører den søgninger fra den ene funktion til den anden. Så slipper man for at skulle gentage søgningen i den nye funktion, fx fra websøgning til nyhedssøgning eller billedsøgning. I eksemplet giver den sågar hits i Shop and Compare, hvor der er nogle bøger om Cubakrisen, hvis priser kan sammenlignes.
Derimod er der kun noget for borgere i USA at hente i fanebladene hvide og gule sider.
Link til metasøgemaskiner:
Info.com Info
vivisimo.com Vivisimo
ixquick.com Ixquick
ez2find.com Ez2find
Info.com er en ny metasøgemaskine. Åh nej, endnu en? Jo, men denne har nu nogle muligheder i sig. En af de mere tiltalende er at den søger på Google. Ud over Ask Jeeves, Yahoo, Altavista, Teoma, Fast, Inktomi, LookSmart, Overture og Open Directory. Det er der vist kun Ez2find som også gør (altså søger på Google).
Søgeresultaterne giver nogle underdelinger.
Søg fx på [ “missile crisis” ]
Søgeresultaterne står I to spalter: webresultaterne og sponsorerede resultater. Dette kunne umiddelbart forekomme lidt malplaceret, men der er faktisk raison i det. Det ser nemlig ud som om de kommercielle links er ”pillet ud” fra de øvrige resultater. Se fx nedenstående eksempel med Bornholm. Her er mange (dog ikke alle) feriehussiderne nydeligt pillet ud til højre.
Den helt store fordel er imidlertid de mange opdelinger, som info.com foreslår til emneordet. Det ligner lidt Teomas måde at gøre det på. I dette tilfælde dog måske en anelse bedre end Teomas. Forslagene er: Cuban missile crisis 1962, cold war …, Cuban missile crisis end og Timeline of cuban missile crisis. Og så nogle lidt kryptiske: Thirteen days, men sådanne er åbenbart uundgåelige med maskinskabte resultater.
Om man synes dette er bedre end Vivisimo er en smagssag. Men Vivisimo og andre som Ixquick søger altså ikke i Google. Og Ixquick giver slet ikke underdelinger.
Jeg har kun kunnet finde få eksempler med underdelinger på danske ord. Hvilket er et stort handicap. Her giver Teoma klart bedre resultater. Her dog et vellykket eksempel:
[ bornholm ]
Til gengæld giver søgemaskinen nogle forslag til oversættelser, se fx
[ ”kronprins frederik” ]
Her foreslår søgemaskinen: Are you looking for Frederik Prince of Denmark og Crown Prince of Denmark.
Fra underdelingerne kommer man ofte over i yderligere underdelinger. Fx udløser underdelingen Cuban Missile Crisis 1962 underdelinger på Bay of Pigs 1961, Berlin Wall 1961, Truman doctrine og andre. Denne måde at “linke” til beslægtede emner er ikke så tosset, og I øvrigt da I dette tilfælde også lærerigt.
Der er flere faneblade på Info.com, og som en af de få overfører den søgninger fra den ene funktion til den anden. Så slipper man for at skulle gentage søgningen i den nye funktion, fx fra websøgning til nyhedssøgning eller billedsøgning. I eksemplet giver den sågar hits i Shop and Compare, hvor der er nogle bøger om Cubakrisen, hvis priser kan sammenlignes.
Derimod er der kun noget for borgere i USA at hente i fanebladene hvide og gule sider.
Link til metasøgemaskiner:
Info.com Info
vivisimo.com Vivisimo
ixquick.com Ixquick
ez2find.com Ez2find
onsdag den 20. oktober 2004
Ask Jeeves lancerer elegant personaliseret søgning.
Google og Yahoo har det: personaliserede søgninger. Men Asks nylancerede MyJeeves overgår dem begge i elegance. Og effektivitet. Ideen bag Ask’s personaliserede søgning er at du skal kunne gemme dine interessant fund, opstille dem i dit eget emnekatalog, søge idem, tilføje noter til dem. Og på lidt længere sigt også delagtige andre i dine erfaringer – hvis de er interesserede. Og du kan også se hvordan du tidligere har søgt. Altså undgå at gentage fejltagelser. Eller huske hvordan det nu var du fandt en genial søgestreng.
Eneste ulempe er at Ask's søgebase Teoma er mindre end Googles (ca. halvt så stort). Men med annoncerede udvidelser på Teoma skulle det måske løse sig.
På længere sigt er planlagt en række andre faciliteter. Disse fremgår ikke af siden, men af det spørgeskema som nye brugere af og til bliver bedt om at udfylde. Om disse faciliteter bliver realiseret eller ej afhænger af brugernes holdning. Og når først alt dette begynder at blive kombineret med harddiske, rss-feed, blogs o.lign. vil MyJeeves blive særdeles anvendelig til formålet.
Så hvis du er til personaliserede søgninger og ikke har forfærdelig megen tid til at afprøve alle, er Ask bestemt et godt sted at starte. Jeg er ved at lave en beskrivelse af MyJeeves på nedenstående adresse. Kik ind nu. Eller i næste uge, hvis du vil vente til den er klar med billeder.
Links:
myjeeves.ask.com MyJeeves
bibliotek.kk.dk/uddannelse/brugsanvisning/afgr/pers/view Kort omtale af MyJeeves på Københavns Kommunes Bibliotekers internetvejledning
Google og Yahoo har det: personaliserede søgninger. Men Asks nylancerede MyJeeves overgår dem begge i elegance. Og effektivitet. Ideen bag Ask’s personaliserede søgning er at du skal kunne gemme dine interessant fund, opstille dem i dit eget emnekatalog, søge idem, tilføje noter til dem. Og på lidt længere sigt også delagtige andre i dine erfaringer – hvis de er interesserede. Og du kan også se hvordan du tidligere har søgt. Altså undgå at gentage fejltagelser. Eller huske hvordan det nu var du fandt en genial søgestreng.
Eneste ulempe er at Ask's søgebase Teoma er mindre end Googles (ca. halvt så stort). Men med annoncerede udvidelser på Teoma skulle det måske løse sig.
På længere sigt er planlagt en række andre faciliteter. Disse fremgår ikke af siden, men af det spørgeskema som nye brugere af og til bliver bedt om at udfylde. Om disse faciliteter bliver realiseret eller ej afhænger af brugernes holdning. Og når først alt dette begynder at blive kombineret med harddiske, rss-feed, blogs o.lign. vil MyJeeves blive særdeles anvendelig til formålet.
Så hvis du er til personaliserede søgninger og ikke har forfærdelig megen tid til at afprøve alle, er Ask bestemt et godt sted at starte. Jeg er ved at lave en beskrivelse af MyJeeves på nedenstående adresse. Kik ind nu. Eller i næste uge, hvis du vil vente til den er klar med billeder.
Links:
myjeeves.ask.com MyJeeves
bibliotek.kk.dk/uddannelse/brugsanvisning/afgr/pers/view Kort omtale af MyJeeves på Københavns Kommunes Bibliotekers internetvejledning
mandag den 18. oktober 2004
ERIC åbner for publikum….
Som nævnt i Internetsøgning den 3. september åbnede den omfattende database ERIC for publikum den 1. oktober. Før den tid var den kun åben på fx Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Dette betyder i praksis at alle og enhver nu har adgang til 105.000 fuldtekstdokumenter i databasen. Det hele som pdf-filer.
Det kan godt betale sig at bruge den avancerede søgning. ERIC indeholder nemlig også over 1 million omtaler og henvisninger. Som danske læsere stort set ikke kan få fat i. Men i den avancerede søgning er der mulighed for at fraklikke ”all” i drop-down-menuen og i stedet afklikke nogle af de desværre temmelig mange forskellige arter dokumenter. Og kun træning gør det muligt at søge mere målrettet på online-dokumenterne. Online-teksterne er mærket med en Adobe-Reader-ikon.
Det er også en mulighed at bruge thesaurus-fanebladet. Her kan du måske få en forklaring på at du ikke fandt noget: det var ikke det rigtige ord. Hvis du finder et passende ord, får du en ny besked om at du nu kan søge på det valgte ord (Start an ERIC search). Hvorefter du er tilbage ved det avancerede søgebillede og kan starte forfra.
Alt i alt kræver det en del træning samt kendskab til fagområdet for at kunne bruge ERIC fuldt ud. Basen henvender sig da også mest til akademikere, til studerende og lærere. Til gengæld har man jo så her adgang til en del af det usynlige internet som søgemaskinerne ikke giver adgang til.
Kig og læse mere
www.resourceshelf.com/2004/10/more-than-105000-full-text-documents.html Artikel i Resourceshelf
www.eric.ed.gov/ERICWebPortal/Home.portal?_nfpb=true&_pageLabel=advanced Eric’s database.
Som nævnt i Internetsøgning den 3. september åbnede den omfattende database ERIC for publikum den 1. oktober. Før den tid var den kun åben på fx Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Dette betyder i praksis at alle og enhver nu har adgang til 105.000 fuldtekstdokumenter i databasen. Det hele som pdf-filer.
Det kan godt betale sig at bruge den avancerede søgning. ERIC indeholder nemlig også over 1 million omtaler og henvisninger. Som danske læsere stort set ikke kan få fat i. Men i den avancerede søgning er der mulighed for at fraklikke ”all” i drop-down-menuen og i stedet afklikke nogle af de desværre temmelig mange forskellige arter dokumenter. Og kun træning gør det muligt at søge mere målrettet på online-dokumenterne. Online-teksterne er mærket med en Adobe-Reader-ikon.
Det er også en mulighed at bruge thesaurus-fanebladet. Her kan du måske få en forklaring på at du ikke fandt noget: det var ikke det rigtige ord. Hvis du finder et passende ord, får du en ny besked om at du nu kan søge på det valgte ord (Start an ERIC search). Hvorefter du er tilbage ved det avancerede søgebillede og kan starte forfra.
Alt i alt kræver det en del træning samt kendskab til fagområdet for at kunne bruge ERIC fuldt ud. Basen henvender sig da også mest til akademikere, til studerende og lærere. Til gengæld har man jo så her adgang til en del af det usynlige internet som søgemaskinerne ikke giver adgang til.
Kig og læse mere
www.resourceshelf.com/2004/10/more-than-105000-full-text-documents.html Artikel i Resourceshelf
www.eric.ed.gov/ERICWebPortal/Home.portal?_nfpb=true&_pageLabel=advanced Eric’s database.
lørdag den 16. oktober 2004
Clusty – Vivisimo eksperimenterer.
Hvis du skulle være interesseret i et kig ind i hvad fremtiden måske byder på inden for clustering-søgemaskiner, så kunne Clusty være et bud.
Ordsøgemaskiner kan groft opdeles i to hovedgrupper: 1) De hvor søgeren selv skal kende søgning med operatorer, feltsøgning osv., og 2) de søgemaskiner som prøver at opdele fundene i ”mapper”. Google er et eksempel på det første, Teoma på det andet. Denne mappeteknik kaldes på engelsk ”clustering”. Og den foregår ved at søgemaskinen analyserer ordene i fundene og gør de mest almindelige synlige. Chancen for på denne måde at føre internetsøgeren videre er til stede. Men lige så ofte er de maskinelt ordnede søgeord dog ubrugelige.
Clusty er et produkt af firmaet bag Vivisimo. Den fremhæves ofte som kongen over clustering-ordsøgemaskiner (min opfattelse er at Teoma er meget bedre). Clusty er en beta-version (hvad er snart ikke det?). Indekset er ikke så stort, så du skal ikke kigge på den for at få nogle flere resultater end fx. Google. Kig i stedet på de muligheder som Clusty afprøver. Clusty har flere faneblade end Teoma og Vivisimo: websøgning, nyheder, billeder, indkøb, leksikaopslag (i det omdiskuterede Wikipedia), sladder, blogs og flere andre.
Under de avancerede søgninger kan du vælge mellem forskellige kilder, søgemaskiner og andet. Dette gør du ved at klikke på Costumize i det avancerede søgebillede. Her kan du også se hvad der gemmer sig bag søgninger under sladder: et par større amerikanske dagblade, MTV og få andre! Det er da også svært at se hvad forskellen til nyhedssøgning skulle være. Lidt skuffende, men betaversionen er vel blot en demonstration af hvad man forestiller sig engang kunne være en mulighed.
De varierende faneblade til bestemte emner er det nye hos Clusty. De havde fx oprettet et faneblad for de over en CIA-rapport med 1.500 sider om Iraks masseødelæggelsesvåben. Det er måske det mest spændende ved eksperimentet. Pt er dette faneblad dog forsvundet igen, men klik på det nederste link.
Hvad der skulle gøre de øvrige faciliteter ved Clusty bedre end så mange andre metasøgemaskiner er svært at se. Men præcis dette at oprette faneblade for specielle emner er da noget nyt.
Sortseere vil måske med rette påstå at Clusty er et eksempel på den stagnation og ideforladthed som præger søgemaskinerne lige for øjeblikket. De er travlt optaget af at lave ”hverdagsagtige” faciliteter til vejrudsigten, indkøb og til at individualisere (eller personalisere) søgningerne. Men søgninger på forskningsmateriale, udvikling af et semantisk web (som svarer til talesproget) – det bevæger sig stadig under kravlestadiet.
Kik og læs mere:
clusty.com Clusty
www.resourceshelf.com/2004/09/vivisimo-launches-new-consumer-site.html Artikel i Resourceshelf
www.internetbrus.com/blog.php?entry=/Nyheter/2004/0310.txt Artikel i Internetbrus.
http://clusty.com/search?v:project=clusty-cia-wmd&v:frame=form Clusty’s CIA-faneblad
Hvis du skulle være interesseret i et kig ind i hvad fremtiden måske byder på inden for clustering-søgemaskiner, så kunne Clusty være et bud.
Ordsøgemaskiner kan groft opdeles i to hovedgrupper: 1) De hvor søgeren selv skal kende søgning med operatorer, feltsøgning osv., og 2) de søgemaskiner som prøver at opdele fundene i ”mapper”. Google er et eksempel på det første, Teoma på det andet. Denne mappeteknik kaldes på engelsk ”clustering”. Og den foregår ved at søgemaskinen analyserer ordene i fundene og gør de mest almindelige synlige. Chancen for på denne måde at føre internetsøgeren videre er til stede. Men lige så ofte er de maskinelt ordnede søgeord dog ubrugelige.
Clusty er et produkt af firmaet bag Vivisimo. Den fremhæves ofte som kongen over clustering-ordsøgemaskiner (min opfattelse er at Teoma er meget bedre). Clusty er en beta-version (hvad er snart ikke det?). Indekset er ikke så stort, så du skal ikke kigge på den for at få nogle flere resultater end fx. Google. Kig i stedet på de muligheder som Clusty afprøver. Clusty har flere faneblade end Teoma og Vivisimo: websøgning, nyheder, billeder, indkøb, leksikaopslag (i det omdiskuterede Wikipedia), sladder, blogs og flere andre.
Under de avancerede søgninger kan du vælge mellem forskellige kilder, søgemaskiner og andet. Dette gør du ved at klikke på Costumize i det avancerede søgebillede. Her kan du også se hvad der gemmer sig bag søgninger under sladder: et par større amerikanske dagblade, MTV og få andre! Det er da også svært at se hvad forskellen til nyhedssøgning skulle være. Lidt skuffende, men betaversionen er vel blot en demonstration af hvad man forestiller sig engang kunne være en mulighed.
De varierende faneblade til bestemte emner er det nye hos Clusty. De havde fx oprettet et faneblad for de over en CIA-rapport med 1.500 sider om Iraks masseødelæggelsesvåben. Det er måske det mest spændende ved eksperimentet. Pt er dette faneblad dog forsvundet igen, men klik på det nederste link.
Hvad der skulle gøre de øvrige faciliteter ved Clusty bedre end så mange andre metasøgemaskiner er svært at se. Men præcis dette at oprette faneblade for specielle emner er da noget nyt.
Sortseere vil måske med rette påstå at Clusty er et eksempel på den stagnation og ideforladthed som præger søgemaskinerne lige for øjeblikket. De er travlt optaget af at lave ”hverdagsagtige” faciliteter til vejrudsigten, indkøb og til at individualisere (eller personalisere) søgningerne. Men søgninger på forskningsmateriale, udvikling af et semantisk web (som svarer til talesproget) – det bevæger sig stadig under kravlestadiet.
Kik og læs mere:
clusty.com Clusty
www.resourceshelf.com/2004/09/vivisimo-launches-new-consumer-site.html Artikel i Resourceshelf
www.internetbrus.com/blog.php?entry=/Nyheter/2004/0310.txt Artikel i Internetbrus.
http://clusty.com/search?v:project=clusty-cia-wmd&v:frame=form Clusty’s CIA-faneblad
onsdag den 13. oktober 2004
Faganfinder.
Fagan Finder er lavet af Michael Fagan, en nybagt ”tweenie” fra Canada. En særdeles kreativ en af slagsen. For glemsomme internetsøgere er Fagan Finder et glimrende udgangspunkt hvis man ikke lige kan huske søgemaskiner for billeder, videoer, musik, rss-feeds, weblogs og meget, meget mere.
Fagan Finder er let at finde ud af, den er omfattende og de udvalgte søgemaskiner og links er af en god kvalitet. Det enkle viser sig når man først har prøvet at bruge Fagan Finder et par gange. Så opdager man at det er meget let at bruge de andre faciliteter. Det er umuligt for selv de dygtigste internetkendere at huske alle de mange gode søgemaskiner m.v. Men netop ved at samle disse på samme sted, har Fagan Finder gjort det lettere.
Princippet i Fagan Finder er at du først finder ud af hvad du er interesseret i. Emnerne står på forsiden. Øverst på hver specialside er et søgefelt. Lige som i en almindelig søgemaskine. Under dette er der så afkrydsningsmuligheder i de forskellige søgefaciliteter. Disse kan man så afsøge et for et.
Ud over at det minder internetsøgeren om hvor det nu var man skulle søge, så giver Fagan Finder altså også inspiration til hvor du ellers kunne søge.
Kik og læs mere:
http://www.faganfinder.com/ Hovedindgangen til Fagan Finder.
erikhoy.blogspot.com/2004/06/michael-fagans-citatsgningsoversigt.html om citater
Fagan Finder er lavet af Michael Fagan, en nybagt ”tweenie” fra Canada. En særdeles kreativ en af slagsen. For glemsomme internetsøgere er Fagan Finder et glimrende udgangspunkt hvis man ikke lige kan huske søgemaskiner for billeder, videoer, musik, rss-feeds, weblogs og meget, meget mere.
Fagan Finder er let at finde ud af, den er omfattende og de udvalgte søgemaskiner og links er af en god kvalitet. Det enkle viser sig når man først har prøvet at bruge Fagan Finder et par gange. Så opdager man at det er meget let at bruge de andre faciliteter. Det er umuligt for selv de dygtigste internetkendere at huske alle de mange gode søgemaskiner m.v. Men netop ved at samle disse på samme sted, har Fagan Finder gjort det lettere.
Princippet i Fagan Finder er at du først finder ud af hvad du er interesseret i. Emnerne står på forsiden. Øverst på hver specialside er et søgefelt. Lige som i en almindelig søgemaskine. Under dette er der så afkrydsningsmuligheder i de forskellige søgefaciliteter. Disse kan man så afsøge et for et.
Ud over at det minder internetsøgeren om hvor det nu var man skulle søge, så giver Fagan Finder altså også inspiration til hvor du ellers kunne søge.
Kik og læs mere:
http://www.faganfinder.com/ Hovedindgangen til Fagan Finder.
erikhoy.blogspot.com/2004/06/michael-fagans-citatsgningsoversigt.html om citater
mandag den 11. oktober 2004
Personaliseret Yahoo. Eller: Ask DejaVu…
For en lille måneds tid siden nævnte Internetsøgning at Ask Jeeves’ ny udgave havde lanceret noget nyt inden for personaliserede søgninger. Internetsøgere kunne gemme interessante sider, tilføje egne noter til dem og sende dem til venner og bekendte pr. email. Nu har Yahoo fået noget tilsvarende. I hvert fald for Yahoo-brugere. (Og det kan enhver som bekendt blive). Foreløbig ligner det Ask meget. Men Yahoo har lovet at servicen i fremtiden vil blive meget anderledes.
Også denne gør det muligt at gemme gode søgeresultater, blokere det uønskede og organisere fundene. Nederst i alle fund fra en søgning er kommet flere faciliteter: Klik på Save og Yahoo gemmer dette fund. Disse kan så genfremkaldes via et link øverst i Yahoo. Her er en linje med Visited Results, og de gemte kaldes for My Web. Der er også mulighed for at lægge egen note på. Det kan anbefales. Ellers søger Yahoo kun i sidernes egne oplysninger (ikke teksten). Og skal du senere søge i dine resultater, er det lettere hvis du selv har lagt noter på.
Du kan også udelukkede søge i disse gemte resultater med Search My Web. Her kan fundene sorteres efter titel, internetadresse eller hvordan du fandt dem. Lige som det er muligt at lave dit eget emnekatalog. Dog højst 1.000 fund.
Modsat i Ask har man altså også mulighed for at blokere for uønskede resultater. Her er du virkeligt kommet på arbejde!: Block Site. De kan dog lukkes ind i varmen igen med Unblock Site. Det kræver dog at du undersøger det ikon som hedder Blocked Sites. Her kan du få de blokerede resultater vist og derefter ophæve blokeringen.
Derudover kan du dele dine fund med andre – hvis nogen skulle komme på den ide… Yahoo fortæller ikke noget om hvad det giver af muligheder for webmastere for at promovere egne sider. Hertil kommer at du kan få et overblik over alle dine fund.
Og i øvrigt via My Yahoo!-søgeknappen kan gemme sider fra en hvilken som helst computer.
Det kræver at du installerer knappen på browseren (Se Yahoo’s egen vejledning til det – den kan installeres på de fleste kendte browsere, ikke bare Explorer).
Endnu er såvel Ask og Yahoo ikke nået så langt i udviklingen. Men det giver internetsøgere en mulighed for at spore sig ind på hvad personaliserede søgninger er. Det vil utvivlsomt give gode redskaber i fremtiden for internetsøgere til selv at opbygge en dokumentsamling (eller et emnekatalog om man vil) som præcis svarer til ens behov.
Kik og læs mere:
erikhoy.blogspot.com/2004/09/ask-jeeves-ny-udgave.html Ask på internetsøgning
mysearch.yahoo.com/learnmore.html Yahoo’s vejledning til personaliseret søgning
searchenginewatch.com/searchday/article.php/3417111 Artikel i Search Engine Watch
www.pandia.com/sw-2004/52-myyahoo.html Artikel i Pandia Post
www.ysearchblog.com/archives/000032.html Artikel på Yahoo-ansattes weblog
For en lille måneds tid siden nævnte Internetsøgning at Ask Jeeves’ ny udgave havde lanceret noget nyt inden for personaliserede søgninger. Internetsøgere kunne gemme interessante sider, tilføje egne noter til dem og sende dem til venner og bekendte pr. email. Nu har Yahoo fået noget tilsvarende. I hvert fald for Yahoo-brugere. (Og det kan enhver som bekendt blive). Foreløbig ligner det Ask meget. Men Yahoo har lovet at servicen i fremtiden vil blive meget anderledes.
Også denne gør det muligt at gemme gode søgeresultater, blokere det uønskede og organisere fundene. Nederst i alle fund fra en søgning er kommet flere faciliteter: Klik på Save og Yahoo gemmer dette fund. Disse kan så genfremkaldes via et link øverst i Yahoo. Her er en linje med Visited Results, og de gemte kaldes for My Web. Der er også mulighed for at lægge egen note på. Det kan anbefales. Ellers søger Yahoo kun i sidernes egne oplysninger (ikke teksten). Og skal du senere søge i dine resultater, er det lettere hvis du selv har lagt noter på.
Du kan også udelukkede søge i disse gemte resultater med Search My Web. Her kan fundene sorteres efter titel, internetadresse eller hvordan du fandt dem. Lige som det er muligt at lave dit eget emnekatalog. Dog højst 1.000 fund.
Modsat i Ask har man altså også mulighed for at blokere for uønskede resultater. Her er du virkeligt kommet på arbejde!: Block Site. De kan dog lukkes ind i varmen igen med Unblock Site. Det kræver dog at du undersøger det ikon som hedder Blocked Sites. Her kan du få de blokerede resultater vist og derefter ophæve blokeringen.
Derudover kan du dele dine fund med andre – hvis nogen skulle komme på den ide… Yahoo fortæller ikke noget om hvad det giver af muligheder for webmastere for at promovere egne sider. Hertil kommer at du kan få et overblik over alle dine fund.
Og i øvrigt via My Yahoo!-søgeknappen kan gemme sider fra en hvilken som helst computer.
Det kræver at du installerer knappen på browseren (Se Yahoo’s egen vejledning til det – den kan installeres på de fleste kendte browsere, ikke bare Explorer).
Endnu er såvel Ask og Yahoo ikke nået så langt i udviklingen. Men det giver internetsøgere en mulighed for at spore sig ind på hvad personaliserede søgninger er. Det vil utvivlsomt give gode redskaber i fremtiden for internetsøgere til selv at opbygge en dokumentsamling (eller et emnekatalog om man vil) som præcis svarer til ens behov.
Kik og læs mere:
erikhoy.blogspot.com/2004/09/ask-jeeves-ny-udgave.html Ask på internetsøgning
mysearch.yahoo.com/learnmore.html Yahoo’s vejledning til personaliseret søgning
searchenginewatch.com/searchday/article.php/3417111 Artikel i Search Engine Watch
www.pandia.com/sw-2004/52-myyahoo.html Artikel i Pandia Post
www.ysearchblog.com/archives/000032.html Artikel på Yahoo-ansattes weblog
torsdag den 7. oktober 2004
Tigerspring i vente på Google?
Internetsøgning har gentagne gange nævnt Googles store svaghed: den kan ikke afgrænse store søgninger med andet end søgesprog og feltsøgninger. Og hidtil har jeg henvist til Teoma som et udmærket alternativ.
Nu er der måske godt nyt i vente, i hvert fald ifølge en artikel i Search Engine Lowdown, som citerer Peter Norvig. Han er ”søgekvalitetsdirektør” på Google.
Han fortæller om tre nye områder, hvor Google Labs forsøger at udlede meningen med folks søgninger, i stedet for blot at behandle ordene matematisk og maskinelt.
Oversættelser. Dette punkt drejer sig om at udvikle de maskinelle oversættelser til oversættelser som også tager hensyn til syntaks og semantik, bl.a. ved at gøre brug at den enorme tekstmængde som ligger i Google.
Udvælge vigtigste steder i dokumenterne. Det går ud på at Google skal prøve at analysere de indekserede dokumenter og udelukke de ord og sætninger som reelt er støj. Google arbejder på at trække nøgleordene ud og fjerne det indhold som er fyld.
Mappeinddeling. Denne teknik er kendt fra Vivisimo og Teoma. Og dette arbejder Google også med. Dette skulle løse problemet med at søgeord kan betyde forskellige ting, hvilket giver en masse fund som man reelt ikke er interesseret i. Ved at give forslag til alternative ord, vil internetsøgeren kunne præcisere søgningen. (Læs i øvrigt artiklens lidt morsomme eksempler med George Bush og John Kerry).
Læs hele artiklen på:
www.searchenginelowdown.com/2004/10/web-20-exclusive-demonstration-of.html
Internetsøgning har gentagne gange nævnt Googles store svaghed: den kan ikke afgrænse store søgninger med andet end søgesprog og feltsøgninger. Og hidtil har jeg henvist til Teoma som et udmærket alternativ.
Nu er der måske godt nyt i vente, i hvert fald ifølge en artikel i Search Engine Lowdown, som citerer Peter Norvig. Han er ”søgekvalitetsdirektør” på Google.
Han fortæller om tre nye områder, hvor Google Labs forsøger at udlede meningen med folks søgninger, i stedet for blot at behandle ordene matematisk og maskinelt.
Oversættelser. Dette punkt drejer sig om at udvikle de maskinelle oversættelser til oversættelser som også tager hensyn til syntaks og semantik, bl.a. ved at gøre brug at den enorme tekstmængde som ligger i Google.
Udvælge vigtigste steder i dokumenterne. Det går ud på at Google skal prøve at analysere de indekserede dokumenter og udelukke de ord og sætninger som reelt er støj. Google arbejder på at trække nøgleordene ud og fjerne det indhold som er fyld.
Mappeinddeling. Denne teknik er kendt fra Vivisimo og Teoma. Og dette arbejder Google også med. Dette skulle løse problemet med at søgeord kan betyde forskellige ting, hvilket giver en masse fund som man reelt ikke er interesseret i. Ved at give forslag til alternative ord, vil internetsøgeren kunne præcisere søgningen. (Læs i øvrigt artiklens lidt morsomme eksempler med George Bush og John Kerry).
Læs hele artiklen på:
www.searchenginelowdown.com/2004/10/web-20-exclusive-demonstration-of.html
onsdag den 6. oktober 2004
Andet smugkik i MSN’s nye søgemaskine.
Knap to måneder efter første smugkik af MSN’s nye søgemaskine kommer muligheden for at få et andet smugkik. Denne gang er indekset ifølge MSN på 5 mia dokumenter, mod ca. 1 mia for to måneder siden. Men som dengang er der ikke så meget endnu at kikke på: stadig ingen avanceret søgning, ved flere ord søger maskinen tilsyneladende med eller-operatoren. Og den reagerer ikke på de kendte operatorer som + og AND.
For de som er interesserede: Skynd jer lidt. Sidste gang forsvandt muligheden igen ret hurtigt efter. Og hvis det er for sent, så læs eventuelt artiklen på Search Engine Watch.
Der er grund til at følge med i MSN's søgemaskine: den må formodes at blive den tredje store generelle spiller på søgemaskine-markedet ved siden af Google og Yahoo. Foreløbig er resultatet dog ikke så imponerende - bort set fra at indekset nu er meget stort. Særligt spændende bliver det at undersøge hvor dybt og omfattende MSN søger. Yahoo har indtil videre overhalet Google hvad angår mængden af tekst på en side som gennemsøges.
Kik og læs mere:
techpreview.search.msn.com/ MSN’s søgemaskine searchenginewatch.com/blog/article.php/3417071 Artikel I Search Engine Watch
erikhoy.blogspot.com/2004/08/smugkik-i-msns-nye-sgemaskine.html Indslag på Internetsøgning
Knap to måneder efter første smugkik af MSN’s nye søgemaskine kommer muligheden for at få et andet smugkik. Denne gang er indekset ifølge MSN på 5 mia dokumenter, mod ca. 1 mia for to måneder siden. Men som dengang er der ikke så meget endnu at kikke på: stadig ingen avanceret søgning, ved flere ord søger maskinen tilsyneladende med eller-operatoren. Og den reagerer ikke på de kendte operatorer som + og AND.
For de som er interesserede: Skynd jer lidt. Sidste gang forsvandt muligheden igen ret hurtigt efter. Og hvis det er for sent, så læs eventuelt artiklen på Search Engine Watch.
Der er grund til at følge med i MSN's søgemaskine: den må formodes at blive den tredje store generelle spiller på søgemaskine-markedet ved siden af Google og Yahoo. Foreløbig er resultatet dog ikke så imponerende - bort set fra at indekset nu er meget stort. Særligt spændende bliver det at undersøge hvor dybt og omfattende MSN søger. Yahoo har indtil videre overhalet Google hvad angår mængden af tekst på en side som gennemsøges.
Kik og læs mere:
techpreview.search.msn.com/ MSN’s søgemaskine searchenginewatch.com/blog/article.php/3417071 Artikel I Search Engine Watch
erikhoy.blogspot.com/2004/08/smugkik-i-msns-nye-sgemaskine.html Indslag på Internetsøgning
mandag den 4. oktober 2004
Historisk kildemateriale fra Yale Universitet: Avalon-projekt.
The Avalon Project er en omfattende samling af digitale dokumenter inden for jura, historie, politik, diplomati og statsledelse. Det er Yale Universitet i USA som står bag, og udvælgelsen af dokumenterne er derfor meget USA-centreret, især de tidlige dokumenter fra 1700-tallet. Også de internationale dokumenter har ofte en eller anden forbindelse til USA’s historie. Men når det er sagt, så er der rigeligt at hente for forskere, opgaveskrivere og andre interesserede i de seneste 300 års historie.
På grund af omfanget af dokumenter kan siden være en anelse vanskellig at finde rundt i. Der er flere måder at knække nødden:
De kronologiske indgange. Disse er opdelt i det 18., 19., 20. og 21 århundrede. Bruger du dem, vil du hurtigt opdage at de alfabetiske lister er lange. (Brug evt. ctrl + b til at lave søgning på siden). Og der er kun mulighed for at kikke på dokumentets titel. Det skal dog siges, at der er gode henvisninger. Klik fx på Haag Conventions – og du får dusinvis af dokumenter fra 1853 til 1975. .
Bedre er måske den emneopdelte menu Document Collections. Her er alt fra USA’s historie, Folkeforbundet, 2. verdenskrig, Nürnberg-processerne og snesevis af andre emner.
Det er også muligt at ordsøge. Fundene her giver et ganske godt indblik i hvad du har fundet. Prøv fx at søge på¨
[denmark]
Denne søgning sorterer fundene efter en relevansalgoritme som vises yderst til højre i form af nogle procentsatser. I eksemplet får du bl.a. Tysklands kapitulationserklæring fra 4. maj 1945 (”De tyske styrker i …Danmark…” osv). og en traktat om Grønland. Bemærk at der også er en henvisning til en undermenu og de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og USA, hvor du yderligere kan ordsøge.
Ellers er det sådan set bare med at gå ombord: Her er dokumenterne vedr. staten Israel og Palæstina, retsprotokoller med vidnesafhøringer fra Nürnbergprocesserne, en omfattende samling af dokumenter vedr. 11. september 2001 (World Trade Centre) osv.
I det hele taget er dette en side som kræver lidt tid at bruge. På den anden side set: Udbyttet er ganske stort – sammenlignet med vilde søgninger på fx Google.
Link
www.yale.edu/lawweb/avalon/avalon.htm
The Avalon Project er en omfattende samling af digitale dokumenter inden for jura, historie, politik, diplomati og statsledelse. Det er Yale Universitet i USA som står bag, og udvælgelsen af dokumenterne er derfor meget USA-centreret, især de tidlige dokumenter fra 1700-tallet. Også de internationale dokumenter har ofte en eller anden forbindelse til USA’s historie. Men når det er sagt, så er der rigeligt at hente for forskere, opgaveskrivere og andre interesserede i de seneste 300 års historie.
På grund af omfanget af dokumenter kan siden være en anelse vanskellig at finde rundt i. Der er flere måder at knække nødden:
De kronologiske indgange. Disse er opdelt i det 18., 19., 20. og 21 århundrede. Bruger du dem, vil du hurtigt opdage at de alfabetiske lister er lange. (Brug evt. ctrl + b til at lave søgning på siden). Og der er kun mulighed for at kikke på dokumentets titel. Det skal dog siges, at der er gode henvisninger. Klik fx på Haag Conventions – og du får dusinvis af dokumenter fra 1853 til 1975. .
Bedre er måske den emneopdelte menu Document Collections. Her er alt fra USA’s historie, Folkeforbundet, 2. verdenskrig, Nürnberg-processerne og snesevis af andre emner.
Det er også muligt at ordsøge. Fundene her giver et ganske godt indblik i hvad du har fundet. Prøv fx at søge på¨
[denmark]
Denne søgning sorterer fundene efter en relevansalgoritme som vises yderst til højre i form af nogle procentsatser. I eksemplet får du bl.a. Tysklands kapitulationserklæring fra 4. maj 1945 (”De tyske styrker i …Danmark…” osv). og en traktat om Grønland. Bemærk at der også er en henvisning til en undermenu og de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og USA, hvor du yderligere kan ordsøge.
Ellers er det sådan set bare med at gå ombord: Her er dokumenterne vedr. staten Israel og Palæstina, retsprotokoller med vidnesafhøringer fra Nürnbergprocesserne, en omfattende samling af dokumenter vedr. 11. september 2001 (World Trade Centre) osv.
I det hele taget er dette en side som kræver lidt tid at bruge. På den anden side set: Udbyttet er ganske stort – sammenlignet med vilde søgninger på fx Google.
Link
www.yale.edu/lawweb/avalon/avalon.htm
Abonner på:
Opslag (Atom)