tirsdag den 17. januar 2012

Mormon USAs næste præsident?

Dette er et eksempel på et emne som kan poppe op i forbindelse med valgkampagnen i USA (se fx Information). Og som måske, måske ikke opliver et emne som ellers har været dødt i årtier. En situation hvor vi på bibliotekerne står i en tvivlssituation: Hvorfor kasserede vi nu også de gamle eksemplarer fra kælderen, skal vi forsøge at indkøbe bøger, eventuelt udenlandske. Med fare for at inden vi når at få dem indgået, ja så er valget overstået og al interesse for mormonerne glemt.

Men i år 2012 står vi bedre rustet. Vi har internettet. Og det fik mig til at tænke at det nok var en god ide ikke at begynde at udvælge hvilke af Google Bogsøgnings bøger fra før 1870 jeg skulle have udvalgt. For nu vil en søgning på Københavns Bibliotekers søgebase på mormoner eller mormonisme nemlig bl.a. resultere i 11 resultater fra Google Bogsøgning. Fx mormonernes tidsskrift Skandinaviens Stjerne 1851-1871 (linket henviser til nyest tilgængelige årgang). Så antallet af materialer løber op i 20.

Udover tidsskriftet er der forskellige skrifter af mormoner, bl.a. Mormons Bog.  Samt nogle samtidige kritiske værker. Husk også at gotiske bogstaver med en vis fejlmargen i Google Bogsøgning kan omskrives til mere moderne sprog ved at klikke Almindelig tekst.



Ikke at dette kan stå alene. Men det kan være et godt supplement til hvad vi i øvrigt har. For især små biblioteker med en lille bogbestand, kan dette være det som redder en ekspedition og letter det værste tryk. Og trække brugere til bibliotekets hjemmeside, hvis ellers de havde linkene. Det har de pt ikke uden for København. Men det kan der forhåbentligt rådes bod på. Foreløbig er de altså henvist til at bruge bibliotek.kk.dk.

Ingen kommentarer: