torsdag den 28. juni 2012

Retssager mod Google Bogsøgning - overblik

Der har været stille omkring retssagerne om ophavsret i Google Bogsøgning. De kan afgøre meget om hvad vi som brugere af internettet kan søge i. Så, tag en dyb indånding. For nu kommer en længere kronologisk gennemgang.

Google Library Project omfatter en halv snes af de største universitetsbiblioteker i USA, og enkelte udenfor som fx University of Oxford (Bodleian Library), Complutense University of Madrid, Keio University (Japan),  La Bibliothèque Municipale de Lyon, University of Lausanne, University of Mysore. 

Googles hovedmodpart er en af de amerikanske forfatterorganisationer, Author's Guild. Den har i flere år kørt en retssag mod Google og andre som indskanner bøger. Retssagerne drejer sig bl.a. om:
  • Fair use-paragraffen. Enkelte forfattere har kritiseret Google for at misbruge USAs fair use-paragraf. 
  • Indskanning af ophavsretbelagte bøger. Harvard University har truet med at trække sig fra biblioteksprojektet hvis Google skulle overtræde indskanning af ophavsbelagte bøger.
  • Censur. Google vil kunne censurere bøger.
  • Overtrædelse af folks privatsfære. Google kan kontrollere hvilke læsere der læser hvilke bøger.
  • Sprogimperialisme. Europæiske politikere og intellektuelle har kritiseret Google for sprogimperialisme, fordi det vil favorisere engelsk frem for andre sprog.
Retssagerne har nu stået på i mange år, så det kan være vanskeligt at bevare overblikket. Men jeg forsøger alligevel. Her nogle milepæle, brug eventuelt den omfattende linkliste til meget centrale dokumenter i sagen:

2005

Authors Guild indleder en retsag for at angribe Google indskanningsproject. 

2008

28. oktober Google Books Search Settlement Agreement mellem Authors Guild, Association of American Publishers og Google. Google tilbød 125 mio $ for at ordne søgsmålet. Aftalen fik en tilføjelse 9. november 2009 som tager hensyn til USAs anti-trustlov (efter anbefaling fra Justitsministeriet i USA.

2010

18. februar høring om fairness.

2011

22. marts. Denny Chin (supervising judge) afviste aftalen. Den skal revideres fra "opt-out" til "opt-in". Dvs. forhindre at Google ved at henvise til de indskannede bøger påberåber sig eneret over samtlige bøger.

25. april statuskonference for at diskutere hvad der skal gøres. Et møde1. juni 2011 udsatte mødet til 19. juli.

12. september. LinkRetssagsdokument. Authors Guild, Australian Society of Authors, Quebec Writers Union Sue Five U.S. Universities. anlægger sag mod bl.a. HathiTrust og nogle biblioteker for at opbevare ophavsretsbeskyttede bøger.

September. Der foregår såvel retssager (New York) som forhandlinger mellem parterne: Google, Authors Guild, American Association of Publishers. Retssagerne synes at trække ud fordi alle parter henviser til at der foregår disse forhandlinger, og at man foretrækker en forhandlingsløsning. Dommer Chin udtalte i september at
“you’re essentially starting from scratch.”

Slutningen af 2011: Google stiller spørgsmålstegn ved om modpartens organisationer overhovedet var berettiget til at rejse sager mod Google.

2012 

Februar. Authors Guild angriber Googles anvendelse af fair use-begrebet.

Maj. Dommer Dennis Chin anerkender at Authors Guild og andre organisationer for fx fotografer kan repræsentere medlemmer over for Google. Essensen af dommerens kendelse er at en vis form for kollektiv repræsentation er bedre end at forfattere skal forhandle individuelt.

Ny tidsplan fastsætter møder 27. juli, 24. august,17. september og endelig 9. oktober.

Hvem repræsenterer hvad?

Retssagen har i 2012 drejet sig om: Hvem repræsenterer egentlig ophavsrettighedsindehavere? Og mere konkret, Google betvivler at det i USA er Author's Guild. Så hvorfor diskutere med dem, når de ikke repræsenterer forfatterne som sådan? Samtidig påstod Google det heller ikke er den enkelte forfatters ret, men at der må generelle regler på banen.

Hvis det kan være lidt svært at begribe, så forklarer Google det med at ophavsretten ikke har taget højde for digitale udgaver af bøger. Ydermere er det ikke farbart at lade det være op til den enkelte ophavsrettighedsindehaver at sagsøge digitaliserende virksomheder. De sammenligner det med at fly skulle søge tilladelse hos hver enkelt husstand til at overflyve dem. Her gælder jo at der er vedtaget nogle generelle regler.

Omvendt kunne man jo spørge Google om en digitalisering i sig selv må opfattes som et så stort samfundsgode at enkelte ophavsrettighedsindehaveres rettigheder bare kan tilsidesættes. Det er ikke muligt at udtale sig på afdøde forfatteres vegne. Slet ikke fordi de ikke kunne tage højde for den digitale tidsalder. Så et udspil fra lovgivende magter (i Danmark Folketinget) ville være det eneste rigtige. Det kommer sikkert til at gøre ondt på nogen - efterkommere, forlag, boghandlere, biblioteker, forbrugerne. Men det ville i det mindste skabe afklaring.

Bøger kan ikke sammenlignes med forbrugsvarer generelt. Det handler jo ikke om at  alt skal være gratis. Supermarkeder skal ikke bare forære deres varer væk, tilsvarende skal forfattere heller ikke arbejde gratis. Men modsat supermarkeder er der ikke "sidste salgsdag" på bøger. De bliver ikke bare losset på forbrændingen, men bliver en del af den skriftlige kulturarv.

I USA falder stort set alle bøger fra før 1923 uden for ophavsrettighedslovgivningen. Det samme gælder ikke i så mange andre lande. James Grimmelmann som synes at være en art Google-guru hvad angår retssagerne, skriver på The Laboratorium at
When it comes to ownership, Google’s brief effectively asserts that the e-rights situation for books is a tarpit in a bog under a swamp shrouded in fog
Ydermere er Google gået i offensiven ved at prøve at skabe splittelse på opponentsiden. Hvad angår fair use-paragraffen mener de nemlig heller ikke at der kan være generelle afgørelser. Bøgers brug, formål og andet er simpelt hen så forskellig at man ikke på forhånd kan afgøre at en bestemt fair use af en bestemt bog skal gælde for alle andre.

Der er stadig tvivl om hvad retten egentlig skal tage stilling til. Er det visningen af snippets, eller ligger der mere i det? Googles modparter mener at det er det sidste: Kopiering, scanning, lagring og visning, såvel for uddragsvisning som for de andre visninger. Men altså ikke salg. Følg med via Twitter, Grimmelman.

Author's Guild svarede så i februar igen med et generelt angreb på fair use-begrebet. Organisationens påstand er at enhver form for digital kopiering er imod fair use-begrebet. Formuleringen i dokumentet vil muligvis også ramme bibliotekernes almindelige praksis med at lave kopier af enhver art til lånerne. Med dette skridt synes retssagen at være mere mudret og uigennemsigtig end nogensinde før.

Om ikke andet, så viser forløbet af denne retssag at tiden arbejder for en mere saglig og dybtgående diskussion og afklaring af de juridiske spørgsmål.

ebøger et betændt område


Salgsmålene drejer sig ikke bare om indhold, men også om den teknologi som formidler de digitale materialer. Internetboghandlen Barnes & Nobles har således indledt en retssag mod Microsoft, som har krævet at Barnes & Nobles skal betale licensafgifter fordi de bruger Android i deres eboglæser, Nook Reader. At Microsoft påberåber sig ret til at opkræve licenser, skyldes i Barnes & Nobles' formulering at Microsoft har produceret nogle trivielle og ubetydelige egenskaber i et operativsystem. Det er ikke småpenge: 3-6 $ for hver Android-enhed. 

Med mindre altså at udviklingen overhaler begrebet forlag. Thomas Rosenstand har i ComeOn givet nye, enkle ideer til ebogsudgivelse. Han påpeger at mange skribenter stadig tænker i gammeldags baner om at udgivelse af bøger er noget som skal gå gennem et forlag. Men det mener Thomas Rosenstand slet ikke er nødvendigt for mange udgivelser. Virksomheder, privatpersoner, forskere mv. har alle muligheder for med ganske få midler (han nævner sig selv som eksempel med 20.000 kr) kan oprette platforme til at sælge ebøger fra. Når først en sådan platform er oprettet, er fortjenesten praktisk talt lig med 100% for hver solgt ebog.

Fordelen ved at udgive ebøger er ifølge Rosenstand distributionen. Der er ingen omkostninger med porto, indpakning eller anden "menneskelig indblanding". Og så leveres den lynhurtigt til modtageren, så snart kreditkortet tikker beløbet ind.

Alt egner sig ikke til det. Rosenstand nævner selv gør-det-bøger om et eller andet og turistoplysninger som eksempler på hvor folk med fordel vil kunne få en her-og-nu-bog downloadet i PDF eller E-Pub til deres aggregat. I stedet for at bruge boghandlere, biblioteker mv.

På et mere overordnet filosofisk plan handler denne debat udover jura også om (menneske)rettigheder. Her er det vigtigt at skelne mellem: 1. Det enkelte menneske fri ret til information og til at ytre sig. 2. Teknologi som fx det der står bag Google Bogsøgning og som er et middel til adgang til informationer i bøger.

Udover diktatorer stiller de fleste ikke spørgsmålstegn ved ethvert menneskes ret til at få adgang til information, og til at ytre sig. Og et middel til dette kan fx være internettet, herunder Google Bogsøgning. Balladen opstår når denne grundlæggende menneskerettighed mikses sammen med teknologien. Altså hvis fx ytringsret kobles sammen med en bestemt teknologi. Dette er ikke en teoretisk konstruktion. I medierne har det fx ofte været nævnt at Det Arabiske Forår ville have været umulig uden internettet, aka: Alle bør have adgang til internettet.

Så, i Google Bogsøgnings tilfælde: Jo, vi bør sikre alle borgere adgang til ytringer/informationer. Men dette er ikke ensbetydende med at borgere har ret til fx adgang til indskannede bøger i Google Bogsøgning, biblioteker eller andet. Disse er blot midler. Ikke rettigheder. Selv om teknologi i allerhøjeste grad kunne lære af de indbyggede rettigheder for borgeren som ligger i biblioteksvæsenet.

Link
The Laboratorium.
The Laboratorium.
The Laboratorium.
PrawgsBlawg.
ComeOn.
ComeOn.
Search Engine Land.
The Laboratorium.
Author's Guild februar-papir.
The Laboratorium (tidslinje).
Search Engine Land.
The Laboratorium.
Google Books Class Certified

Ingen kommentarer: