For de som har hader Google, har jeg fundet et foto af en forside af en bog fra Google Bogsøgning. Måske kunne vi kalde den Pink kondomer. Læsere af den nævnte gruppe kan nu klaske sig voldsomt på lårene, og sige: "Ha, hvad sagde vi, Google Bogsøgning er noget værre lort, amatørarbejde, sjusk ... ". Fortsæt selv. Andre kan læse videre.
Bibliotekarer burde arbejde på at finde den rette information til den rette bruger til rette tid. Det gælder naturligvis også bøger som findes i digital form, uanset hvor. Det samme som i bibliotekernes barndom for 150 år siden hvor katalogisatorer lavede bogfortegnelser. Mediemastodonten Google har ikke været i stand til at udtænke en søgemaskine som kan genfinde de bøger se selv har kopier af. Men heldigvis har vi i Danmark et godt katalogapparat, Danbib. Københavns Biblioteker har en kopi af den i reduceret form. Dansk Bibliotekscenter har i basen Netpunkt givet katalogisatorer mulighed for at kopiere de resterende poster.
Hvad er mere nærliggende end at kombinere de to meget brugbare og meget komplementære baser? Det kan du gøre nu. Pt har jeg forbundet 901 poster i Københavns Bibliotekers database med langt over 1.000 af de bøger som er indskannet i Google Bogsøgning. Når jeg om ca. en måned er færdig, vil der være ca. 5.000. Altså omkring dobbelt så mange som Det Kongelige Bibliotek ifølge deres forside pt. har nået at henvise til.
Konceptet er anderledes end Det Kongelige Biblioteks. Tanken bag er at lånerne så at sige ikke skal tænke så meget eller bruge så forfærdelig megen tid på at inddrage de digitale bøger når de søger på Københavns database.
Jeg har lavet et eksempel. Efter sommerferien vil TV vise en serie som bygger på Buk-Swientys bøger om krigen 1864. Vi ved endnu ikke hvordan serien vil forløbe. Men vi kan allerede nu forudsige en massive invasion af alt. Fra gymnasieelever over lystlæsere til seriøse forskere som er dybt uenige med andre seriøse forskere. Alle vil have vores bøger. Og det vil formentligt gå således: De første brugere vil gå nogenlunde tilfredse derfra. De næste vil lade sig skrive op til bøger, eventuelt kigge i tidsskrifter. Og en frygtelig masse vil gå skuffede derfra.
Og dog. Der er måske håb forude. For rundt omkring i verden. USA. Spanien. England. Bayern. Frankrig. Sverige. Der er der biblioteker der har delt deres indskannede bøger med Google Bogsøgning. Og en del af dem, altså omkring 5.000, er i fuldtekst fra før 1870. På dansk. Danske læsere kan dem i Bibliotek.dk. (Hvis der da ellers var emneord på). Men ikke læse dem, da de kun tilgængelige på Det Kongelige Biblioteks læsesal.
Nu skal disse brugere bruge Københavns Bibliotekers søgebase. Skriv krigen 1864 i søgefeltet. Under søgefeltet vil du nu opdage at der henvises til 26 netdokumenter. Og når du zoomer ind på enkelte bøger, vil du også opdage at der er henvisninger til digitale udgaver.
Jeg har brugt emnet som en slags forsmag på hvordan fremtidens bogforsyning kan foregå. Ved at søge på Bibliotek.dk, Netpunkt eller Google Bogsøgning kan et emne skannes for de væsentligste værker. Kildeskrifter. Sekundære værker. Danske som udenlandske. Herefter kan der linkes til de eventuelle digitale udgaver.
Mulighederne er mange. Om der er tidsbesparelser i det, ved jeg ikke. Men umiddelbart forekommer det mig at hvis brugerne oplever at hvis de søger i Københavns base, eller endnu bedre, i Bibliotek.dk, så behøver de kun at søge der .... ja så tænk selv tanken til ende. På blot 10 år har Google slået sig op på at være den suverænt bedste søgemaskine. Og med rette. Kan bibliotekerne give dem konkurrence? Det mener jeg.
Doktor Brickas bog om kolera-epidemien i 1853 er et væsentligt kildeskrift til koleraens historie i Danmark. Hver gang en pandemi er i gang - fugleinfluenza, AIDS, SAR, svinepest osv. - vrimler det med brugere som vil læse om pandemier til alle tider. Kolera, pest, Den Spanske syge. Men bøger er enten udlånt eller som Brickas kun tilgængelige på Rådhusbibliotekets læsesal. Den digitale udgave derimod er tilgængelig 24 timer i døgnet og bliver aldrig "udlånt".
Ideen er hermed givet videre. Og der ligger et konkret stykke arbejde bag. Godt gammeldags kataloghåndbog, med velvillig bistand fra vores katalogafdeling. Mon andre kan se mulighederne?Desværre arbejder vi jo stadig med gamle bøger uden for ophavsret, dvs. fra før 1870. Hvad muligheder ligger der ikke, hvis vi var i stand til at søge i de nye bøger også? Ikke nødvendigvis som fuldtekst, men dog vide at her altså var en bog som vi trygt kan reservere, eller købe?
Hvad er mere nærliggende end at kombinere de to meget brugbare og meget komplementære baser? Det kan du gøre nu. Pt har jeg forbundet 901 poster i Københavns Bibliotekers database med langt over 1.000 af de bøger som er indskannet i Google Bogsøgning. Når jeg om ca. en måned er færdig, vil der være ca. 5.000. Altså omkring dobbelt så mange som Det Kongelige Bibliotek ifølge deres forside pt. har nået at henvise til.
Konceptet er anderledes end Det Kongelige Biblioteks. Tanken bag er at lånerne så at sige ikke skal tænke så meget eller bruge så forfærdelig megen tid på at inddrage de digitale bøger når de søger på Københavns database.
Jeg har lavet et eksempel. Efter sommerferien vil TV vise en serie som bygger på Buk-Swientys bøger om krigen 1864. Vi ved endnu ikke hvordan serien vil forløbe. Men vi kan allerede nu forudsige en massive invasion af alt. Fra gymnasieelever over lystlæsere til seriøse forskere som er dybt uenige med andre seriøse forskere. Alle vil have vores bøger. Og det vil formentligt gå således: De første brugere vil gå nogenlunde tilfredse derfra. De næste vil lade sig skrive op til bøger, eventuelt kigge i tidsskrifter. Og en frygtelig masse vil gå skuffede derfra.
Og dog. Der er måske håb forude. For rundt omkring i verden. USA. Spanien. England. Bayern. Frankrig. Sverige. Der er der biblioteker der har delt deres indskannede bøger med Google Bogsøgning. Og en del af dem, altså omkring 5.000, er i fuldtekst fra før 1870. På dansk. Danske læsere kan dem i Bibliotek.dk. (Hvis der da ellers var emneord på). Men ikke læse dem, da de kun tilgængelige på Det Kongelige Biblioteks læsesal.
Nu skal disse brugere bruge Københavns Bibliotekers søgebase. Skriv krigen 1864 i søgefeltet. Under søgefeltet vil du nu opdage at der henvises til 26 netdokumenter. Og når du zoomer ind på enkelte bøger, vil du også opdage at der er henvisninger til digitale udgaver.
Jeg har brugt emnet som en slags forsmag på hvordan fremtidens bogforsyning kan foregå. Ved at søge på Bibliotek.dk, Netpunkt eller Google Bogsøgning kan et emne skannes for de væsentligste værker. Kildeskrifter. Sekundære værker. Danske som udenlandske. Herefter kan der linkes til de eventuelle digitale udgaver.
Mulighederne er mange. Om der er tidsbesparelser i det, ved jeg ikke. Men umiddelbart forekommer det mig at hvis brugerne oplever at hvis de søger i Københavns base, eller endnu bedre, i Bibliotek.dk, så behøver de kun at søge der .... ja så tænk selv tanken til ende. På blot 10 år har Google slået sig op på at være den suverænt bedste søgemaskine. Og med rette. Kan bibliotekerne give dem konkurrence? Det mener jeg.
Doktor Brickas bog om kolera-epidemien i 1853 er et væsentligt kildeskrift til koleraens historie i Danmark. Hver gang en pandemi er i gang - fugleinfluenza, AIDS, SAR, svinepest osv. - vrimler det med brugere som vil læse om pandemier til alle tider. Kolera, pest, Den Spanske syge. Men bøger er enten udlånt eller som Brickas kun tilgængelige på Rådhusbibliotekets læsesal. Den digitale udgave derimod er tilgængelig 24 timer i døgnet og bliver aldrig "udlånt".
Ideen er hermed givet videre. Og der ligger et konkret stykke arbejde bag. Godt gammeldags kataloghåndbog, med velvillig bistand fra vores katalogafdeling. Mon andre kan se mulighederne?Desværre arbejder vi jo stadig med gamle bøger uden for ophavsret, dvs. fra før 1870. Hvad muligheder ligger der ikke, hvis vi var i stand til at søge i de nye bøger også? Ikke nødvendigvis som fuldtekst, men dog vide at her altså var en bog som vi trygt kan reservere, eller købe?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar