mandag den 30. oktober 2006

Internet Archive-It

EContentMagazin fra oktober 2006 (trykt udgave) har en længere artikel om bevaring af websider. Dvs. om internettets pt. største arkiv, Internet Archive. Mens nationale officielle institutioner fortsat diskuterer hvordan og hvorfor og kun sparsomt er gået i gang med en systematisk registrering og opbevaring, har Internet Archive i årevis reddet milliarder af sider fra evig glemsel.
I dag rummer Internet Archive over 65 mia. dokumenter, herunder også bøger, film og software. Det opbevares rent fysisk i forskellige lagre i San Francisco, Egypten, Amsterdam og Frankrig. Men udover selv at være arkiv tilbyder Internet Archive nu også en special service over for institutioner: Archive-It. Foreløbig kun i en beta-version.
Oprindeligt blev det oprettet for statslige arkiver, nationalbiblioteker og universitetsbiblioteker som har til opgave at opbevare, men ikke kapaciteten til at gøre det. De får så her en mulighed for at opbevare 300 websteder for tid og evighed med tilhørende søgemuligheder. Det er hensigten at mindre institutioner også får mulighed for at gøre det samme.Der er flere måder at få et lille indblik i hvad Archive-It foreløbig rummer. Klik fx i drop-down-menuen. Den giver dog ikke et samlet billede, men kun et overblik. For mere udførlig information, klik på All Collections. Her kan du se hvilke institutioner der er tilmeldt.
På forsiden af Archive-It er der pt to eksempler på mindre arkiver af denne type. Kigger man listen igennem, omfatter den fortrinsvis universitetsbiblioteker samt et par enkelte stater i USA og Canada.
Link
Internet Archive.
Archive-It.
Econtentmag.

søndag den 29. oktober 2006

Google om fremtidens mål

Google Blogoscoped henviser til to interne papirer som omtaler søgemaskinens mål og arbejdsplan for 2006. Ikke de store overraskelser, ud over det at det overhovedet er lykkedes for Google Blogoscoped at få fat i papirerne. Men dog i hovedpunkter disse (læs selv resten i Google Blogoscoped):
  • Forbedre infrastrukturen for de ansatte så de kan blive mere produktive.
  • Google vil være den bedste på søgeområdet, hvilket bl.a. består i at have det bedste laboratorium, fjerne spam i hvert fald for de 10 vigtigste sprog og lave gode brugergrænseflader.
  • Sikre at alt tilbehøret er på folks computere. Ifølge Googles egne oplysninger skulle der være downloadet 60 mio. Google Pack.
  • Endelig hele tiden finde på noget nyt.
Dette sidste skorter det ikke på. Det sidste års tid vel så meget, at det er svært for folk at følge med i alt det nye. Generelt mener jeg nu nok at Googles produkter kvalitativt har forbedret sig væsentligt i løbet af 2006. Og også peger på at folk godt kan begynde at tage dem i brug sådan for alvor, ikke bare for at eksperimentere.
De to dokumenter skulle ifølge Blogoscoped hedde “Big Goals and Directions - 2006” og “Objectives and Key Results - Q3 2006 Company OKRs”.
Link
Google Blogoscoped om Google-rapport.

Google Alert udvidet

Alerts, eller påmindelser (der er ikke noget dansk ord), er en nem måde at holde sig orienteret med søgninger. Og de kræver normalt ikke andet end en emailkonto. Google-Guide har en beskrivelse af hvordan en sådan virker. Men kort sagt går det ud på at du indtaster en søgestreng, vælger hvor denne skal laves (web, nyheder osv.). Og så får du med jævne mellemrum en email om nye hits på denne søgning. Det betyder at du kan følge med i nye sider, uden at skulle huske at gøre det. Og det kræver ikke at du sætter dig ind i rss-feeds.
Google-Guide beskriver Googles traditionelle alert. Den gik på nyheder, websøgning og grupper. Men nu er den ændret, så den også kan indstilles på at søge i weblogs, se billedet. Sammenlign billedet med det i Google-Guide for at se forskellen fra den gamle. Hvis du ønsker at den skal søge i alle specialsøgninger på en gang, kan det gøres ved at afklikke comprehensive. Alt sammen meget enkelt og logisk.
Link
Google-Guide om Google Alert.
Googleblog om den nye alert.

Bush bruger Google

Ok, folks. Til alle de som endnu var skeptiske overfor Google: Når nu selveste USA's præsident George Bush bruger det, så kan I godt opgive modstanden. Beviset findes i form af et lille videoklip, og hvis I ikke skulle kunne få det i gang så er det transkriberet til tekst nedenunder.
Godt nok kan Bush ikke huske at det er Google Maps han har søgt, men han har tilsyneladende fundet sin egen ranch. Gad vide om han er en lille smule foruroliget over dette satellitfoto. Rygterne til vide at en person i USA har sagsøgt Google Maps for at have taget et satellitfoto af hans topløse kone i baghaven. Men måske er det blot en vandrehistorie.
Link
Videoklip med George Bush.

mandag den 23. oktober 2006

Flere video-tjenester

I anledning af indslaget tidligere i dag om YouTube kunne det måske være belejligt at gøre opmærksom på en længere artikel i tidsskriftet Searcher fra september 2006. Artikklen findes ikke online. Den lister nogle forskellige videodelingstjenester på internettet. Her sakser jeg lidt fra artiklen. Den har inddelt i tre forskellige typer:
  • Videodeling: YouTube. Startet for knap to år siden t februar 2005. Den er medlemsbaseret, og registrerede medlemmer kan uploade op til 100 MB video i op til 10 minutters længde. YouTube tolererer ikke porno, hadevideo eller voldsvideoer. Siden er opbygget ’socialt’ så medlemmer kan kontakte hinanden indbyrdes og udveksle erfaringer. Google Video indeholder udover hvad nogen selv har uploadet også TV-shows, film, musikvideoer og dokumentarfilm. Udover det gratis kan visse CBS-udsendelser lejes via en Google-konto. Yahoo Video er allerede omtalt i nedenstående indslag. Derudover omtaler artiklen også Veoh og Revver.
  • Videoredigering. Det er beregnet på de som ikke i forvejen er indehavere af noget software som kan redigere videoer. Fortvivl ikke, der er onlinemuligheder i Eyespot, Jumpcut og Video Egg.
  • BitTorrent beskriver muligheder for at se TV-shows, selv ganske nye. Det anbefaler artiklen dog at almindelige mennesker afholder sig fra, da teknologien kan beskadige ens computer. Derimod har nogle tv-kanaler i USA givet mulighed for at se udsendelser som Desperate Housewives m.m. Det gælder ABC og CBS. Det samme gælder i øvrigt nogle danske tv-udsendelser, se kanalernes hjemmesider.
  • Videoafspillere. De findes godt nok på de fleste moderne computere. Men for en sikkerheds skyld nævner artiklen Internet Download Bandwidth Test, QuickTime, Flash Player og Windows Media Player.
Så videomarkedet online er ved at være ganske omfattende.
Link
YouTube.
Google Video.
Yahoo Video.
Veoh.
Revver.
Eyespot.
Jumpcut.
Video Egg.
ABC.
CBS.
Bandwidth Test.
Quicktime
.
Flash Player.
Windows Media Player.

Googles køb af YouTube

Googles opkøb af YouTube for den nette sum af knap 2 mia. dollars har skabt en mængde spekulationer. YouTube er en vært for videoer. Og det er formentligt dens base af videoer som Google har været interesseret i at få kontrollen over.
Yahoo har også en meget omfattende mængde videoer, og har endog gjort søgemuligheden synlig i et faneblad over søgelinjen. Så alt i alt opruster søgemaskinerne gevaldigt på videoområdet. Måske er bibliotekernes sparsomme videosamlinger ved at blive udkonkurreret af disse gratis onlinesamlinger. I hvert fald er videoerne så belagt med restriktioner at det kun er de færreste som når ud på bibliotekerne. Og søgemaskinernes videosamlinger vil hurtigt kunne gå hen og vise sig at være både kvantitativt større og kvalitativt bedre. Det er et velkendt problem at de mest efterspurgte videoer alligevel sjældent vil kunne fås via bibliotekerne.
John Batelle har samlet en række forskellige gisninger og synspunkter, og lavet et lille resume over hvad de går ud på.
Derudover har han også interviewet Fred von Lohmann. YouTube bliver som i sin tid Napster af visse kredse anklaget for at overtræde ophavsretslovgivningen, bare på videoområdet i stedet for musikområdet. Von Lohmann vil ikke afvise at YouTube gør det, men mener dog at de stadig bevæger sig inden for lovgivningens rammer.
Link
John Batelle interview.
John Batelle artikel.
Columbia Law School professor Tim Wu om Google Books.
Jonathan Band om ophavsret.
President of the University of Michigan.
Yahoo. Se faneblad Video.

onsdag den 18. oktober 2006

Strøtanker i et fly

På vej hjem i flyet fra Internet Librarian International i London fik jeg pludselig en for mig selv chokerende tanke. Ikke at den kom tilfældigt: Det er indlysende at den stammede fra det noget blege indtryk af konferencen. Sidste års begejstring over de nyeste web 2.0/bibliotek 2.0 opfindelser var blevet blakket dels af den konkrete udvikling inden for biblioteksverdenen i Danmark, dels af at denne på det nærmeste ikke-eksisterende udvikling åbenbart var et globalt fænomen.
Jeg havde måske forventet at se talrige eksempler på massiv og effektiv udnyttelse af Delicious, Flickr, weblogs, wikier, rss-feeds, Instant Messenger osv. Men det skete ikke. Hvor jeg havde forventet at få en masse succeshistorier med som jeg kunne berette om til kollegerne, var det stadig kun ansatser (ikke særlig overbevisende) og hensigtserklæringer.
Den overraskende tanke manifeterede sig i form af et lidt uklart billede: Det er en gammeldaws læsestue, fra før de åbne hylders tid. Bibliotekaren sidder med sammenknebne øjne og nidstirrer en kø af ængstelige brugere. En uoverskuelig skranke, bevogtet af den inkvisitoriske bibliotekar adskiller brugerne fra bøgerne, der i øvrigt er behørigt låst inde bag lås og slå.
For mig har denne bibliotekar altid stået som et skræmmebillede på en bagstræverisk og informationsfjendtlig person. Har aldrig troet på den alvidende bibliotekar, der vidst alt om bøgerne på bibliotekerne. Som lektør af ca. 45-50 bøger om året ville jeg på 50 år kun have kendskab til maksimum 2.500 bøger. Og jeg har allerede glemt mange af de første jeg læste. Så for mig står denne bibliotekar som en person der vil regulere, besværliggøre og censurere adgangen til information.
Den chokerende tanke var at måske er det også sådan bibliotekaren anno 2006 gør. Ikke med vilje eller bevidst, naturligvis. Men gennem sine handlinger.
Det er uomtvisteligt at internettet rummer uvurderlig viden. Men også at det er totalt ustruktureret og umulig at overskue. Det vil aldrig blive katalogiseret og indekseret. Men ikke desto mindre er der en faggruppe hvis arbejdsområde udelukkende er at finde rette information til rette bruger på rette tidspunkt. Jeg behøver vist ikke nævne hvem.
Og det er også uomtvisteligt at informationsformidling også i sig rummer kommunikation. For at opfylde informationsbehovene er det nødvendigt at lokalisere behov, dvs. kommunikere med ’kunderne’, biblioteksbrugerne. Lige så nødvendigt som det er at kende internettets særlige kultur og struktur, dets søgeredskaber, dets kommunikationsformer osv.
Biblioteksverdenen burde ikke overlade alle disse redskaber til tilfældig brug. De burde efter min opfattelse tage dem til sig og integrere dem i arbejdsgangen, på linje med hvad andre kommunikationstyper er blevet: brevpost, telefon, fax og email. Og ikke slå sig til tåls med at brugerne ikke bruger dem. Disse i virkeligheden enkle, men effektive midler burde bibliotekerne være med til at udbrede og kvalificere.
Og ja, jeg kender alle barriererne ved at tilegne sig ny teknologi. Men det holder altså ikke op, tværtimod. Så vi kan allerede starte nu.
I stedet for som bibliotekaren på det gamle billede at barrikadere sig i et fort af skrankepaveri.
Billedet fortonede sig på vej ud af flyet igen. Men jeg nåede da at nedskrive det, og hermed er det givet videre til læserne.

tirsdag den 17. oktober 2006

Stemninger fra internetkonference

Internet Librarian International i London er den største nogensinde rent deltagermæssigt. Og det er ganske klart hvad deltagerne kommer for at høre: Web 2.0 og Library 2.0. På førstedagen var der så mange deltagere, at flere måtte stå op under den fælles timelange indledende indledningstale.
Mange havde sikkert forventet at opdelingen i de tre spor senere ville give mere plads. Det gjorde det, men ikke ret meget. De to andre spor (Digitalisation Discoveries og Case Studies) kan langt fra trække mere end et par fulde række i de nærmest gabende tomme meget mindre mødesale. Måske ændrer det sig på andendagen hvor temaer som E-learning og folksonomi fortjener stor opmærksomhed.
Som nævnt i gårsdagens indslag var flere af oplæggene og oplægsholderne noget nær gengangere. Budskabet er stadig det samme: Bibliotek 2.0 handler om at bruge nettets redskaber til at åbne biblioteket og synliggøre det.
Det skal gøres ved at indpasse sig i den nye sociale struktur og kultur på internettet med kodeord som åbenhed, vidensdeling og gratisprincip. Redskaberne ligger der allerede, de er lige til at gå til. Gang på gang handler nævner ene oplægsholder efter den anden Delicious, Flickr, weblogs, podcasts, rss-feeds, wikier, IM og andre nyere foreteelser.
Og hver gang sidder jeg tilbage med spørgsmålet om hvorfor bibliotekerne ikke for længst er gået i gang med systematisk at tage denne nye kultur til sig. Redskaberne er lette at gå til. De er gratis, effektive, tidsbesparende, informationsrige.
I stedet har søgemaskinerne erobret slagmarken (hvis ellers det er det rigtige ord). De køber løs og udvikler sådanne programmer: Yahoo har købt Flickr og Delicious. Ask Bloglines. Google Blogger og Writely. Og sådan kunne man blive ved. Søgemaskinerne kommer nærmest på sloganet: Så behøver du kun handle et sted. Hvor det før i tiden på bibliotekerne kunne lyde: Så har vi informationen samlet et sted.
Det er også tankevækkende at mens bibliotek.dk er blevet integreret i Google Scholar og Google Books, så er Google, andre søgemaskiner og web 2.0 ikke blevet integreret særlig meget på bibliotekernes hjemmesider. Det virker lidt som om at mens søgemaskinerne inviterer bibliotekerne indenfor, så gengælder bibliotekerne ikke denne invitation.
Og jo: det er rigtigt: brugerne har ikke i Danmark taget disse redskaber særligt meget til sig. Jo, det er rigtigt, at ikke mange bruger Delicious, Blogger eller Flickr. Fordi de er på engelsk. Fordi der ikke er nogen som aktivt har taget dem i brug, systematiseret den kvalitative anvendelse af det. O en million andre grunde.
Bibliotekerne var i et årti i front med indførelse af ny teknologi. Meget i dag handler om kommunikation. For brugerne vil ganske hurtigt blive forvænte med at kommunikere på mangfoldige måder. Ikke kun ved personligt fremmøde på det fysiske bibliotek. Er bibliotekerne ved at koble sig af udviklingen, i stedet for fortsat at være i front?
For de som ikke har mulighederne i digitaliserede fuldtekstbiblioteker (som Google Books), effektive samsøgningssøgemaskiner (som Scholar), koblingen mellem informationer af alskens typer og personlig, elektronisk kommunikation kan det blive en brat opvågning inden pensionsalderen sætter ind.
Det mest kreperlige er at det oven i købet ikke ville koste en krone, bortset fra en kort opstartsfase hvor personalet skulle trænes. Indtil videre virker det imidlertid som om at det kun er et fåtal der har taget kulturen til sig. Og hvor er entusiasmen blevet af? Det drejer sig ikke om at afskaffe det gamle, blot at bruge lidt mere af det nye....

mandag den 16. oktober 2006

Biblioteksverden i stampe?

Læsere af Internetsøgning vil kunne bekræfte at internettet har udviklet sig eksplosivt siden Internet Librarian International 2005. På et tidspunkt var det nødvendigt med daglige indslag for at orientere om de mange nye tiltag. Og det ser ikke ud til at stoppe foreløbig.
Siden oktober 2005 er der ikke bare blevet lanceret en række nye informationsmuligheder og programmer til at lette hverdagen. De eksisterende er også blevet kvalitativt meget bedre. Og mens det i 2005 var uklart hvor hele denne udvikling bar hen, så er der anderledes klarhed over hvordan internettet nu ser ud, eller i hvert fald vil komme til at se ud. Måske ikke altid lige klart i Danmark, for mange af opfindelserne gælder kun i USA. Men hvem tror på at Danmark vil blive holdt udenfor den udvikling.
Derfor er det også lidt nedslående at være på dette års Internet Librarian International 2006 konference. Faktisk ligner mange af oplæggene til forveksling oplæggene fra 2005: De samme gennemgange af de såkaldte web 2.0 eller bibliotek 2.0 redskaber som Delicious, Flickr, Instant Messenger, Wiki’er.
Hvis konferencen er udtryk for hvad der er sket på bibliotekerne i det seneste år, så må konklusionen vel nærmest være at der ikke er sket ret meget.
Et ildevarslende tegn på det kunne være at Brian Kelly i et oplægget ’Addressing Intitutional Barriers’ bl.a. nævner ’The Librarian Fundamentalists’. Mon det er dem, som blokerer? Med Kellys ord er det bibliotekarer som
- Tror de er bedre end brugerne. De kan bl.a. ikke lide Google Scholar, og det uanset at brugerne godt kan lide Scholar og finder hvad de skal bruge der.
- Mener at bruger skal tvinge til at lære at bruge boole’ske operatorer og andre formelle søgekriterier.
- Ikke vil have at brugerne skal søge på deres egenmåde, fx med folksonomi, for det får de ikke noget ud af.
- Stadig tror på at de kan indeksere hele internettet. Uanset at brugerne ikke bruger de links, som bibliotekerne lister op til dem. (Sammenlign her den meget begrænsede brug af Bibliotekernes Netguide).
- Først vil have at en service skal være perfekt før den lanceres. De er utrygge ved beta-versioner, og tiltror ikke brugerne evnen til at kunne arbejde med indbyggede fejl.
Kelly glemmer måske her at nævne at der rent faktisk er et stort antal brugere som støtter op om disse holdninger blandt bibliotekarerne. Der er mange som blot ønsker at bibliotekerne fortsætter som hidtil, at der ikke kommer for megen ny teknologi ind. Og den virker jo heller aldrig efter hensigten. Brugere som stadig foretrækker deres personlige bibliotekar.
For mig at se er det da heller ikke et enten eller. Men et både og. Problemet er så altså bare at mens informationsteknologien tordner derudaf med hidtil uset fart, så er der altså ikke sket så forfærdeligt meget i biblioteksverdenen. Måske bliver det hele stadig diskuteret. Bibliotek.dk er blevet en integreret del af Scholar og Google Books. Statsbiblioteket eksperimenterer med Summa. Blågårds Bibliotek og Københavns Hovedbibliotek med IM (selv om de da vist gør alt for at det ikke skal blive opdaget).

fredag den 13. oktober 2006

Google Books som opslagsbog

De fleste bøger på bibliotekerne rummer mere information end det er muligt at søge efter via de bibliografiske databaser. Det skyldes at den meste faglitteratur ikke er indekseret på kapitelniveau. Man kan derfor ikke se om der fx er et langt kapitel om Wittgenstein, stamceller eller et bestemt grundstof i mere generelle bøger om filosoffer, biologi eller kemi.
Men det er der nu ved at blive lavet om på med Google Books. Den er i stand til såvel at søge i bibliografiske data som i fuldtekst. Endnu kun fortrinsvis på engelsk og endnu kun med begrænset adgang til bøgerne i fuldtekst. Men allerede i sin nuværende form brugbar, som det følgende eksempel viser.
En studerende er interesseret i at læse mere om Porters diamantmodel. Sådanne små teoretiske begreber udløser sjældent bøger. De bliver beskrevet i en anden sammenhæng i en mere generel bog. Spørgsmålet er et typisk eksempel på en forespørgsel, hvor den bedste løsning er at sammenstykke svaret ved at plukke kapitler fra en mængde forskellige bøger. Og det er Google Books eminent til. Også selv om der ikke er fuld adgang til bøgerne, for det er typisk kun en del af bogen, som skal bruges.
Søgningen behøver heller ikke i første omgang at være særlig avanceret. En ganske gemen søgning på [ porter diamond] giver allerede gode resultater. Søgningen kan naturligvis raffineres. Men det er ikke emnet her. Det er erimod hvad man får som resultat.
Materialet er ganske overvældende, og problemet er nu i modsætning til på biblioteket ikke længere at skulle kradse noget frem med det yderste af neglene, men at sortere i alle de mange fund. Som altså er bøger og ikke tilfældige websider.

Søgeordene er fremhævet med gult, og til højre er en oversigt over på hvilke sider søgeordene optræder. Et enkelt klik fører videre til næste.

Her blot nogle eksempler som også er de første i sorteringen. Competitiveness in the Food Industry af W. Bruce Traill indeholder et helt kapitel om modellen. Det samme gælder for nummer 2 i rækken, From Adam Smith to Michael Porter: Evolution of Competitiveness Theory. Flere af dem har man dog kun adgang til via en Google-konto. Men det er absolut ikke anderledes end bibliotekernes Downlaan-projekt. Her skal man også være registreret låner. I Google Books kræver det dog i modsætning til Downlaan ikke Adobe Reader. Bogen er umiddelbart læsbar i browseren.
Bemærk også kvaliteten, såvel i teksten som i hastigheden. Det går hurtigt med at bladre og teksten fremtræder klart på siden. Altså hermed en opfordring til allerede nu at bruge Google Books til den slags forespørgsler hvis ellers man kan engelsk. Blot en skam at brugerne nu ikke længere behøver at komme på biblioteket. Og som sagt ligger der også kun ganske få danske titler på Google Books.

onsdag den 11. oktober 2006

Google Docs & Spreadsheet

Så kom endelig den længe ventede version af Googles svar på Microsofts officepakke. Navnet er Google Docs & Spreadsheets. Et webbaseret tekstbehandlings- og regnearksprogram. Konceptet er anderledes end Microsofts pc-baserede og en direkte konkurrent til Windows Live Writer Beta. Men målet er formentligt ikke i første række at udkonkurrere Microsoft, men at skaffe flere annoncepenge.
Det skal være muligt at vælge at dele filerne med familie, venner, studiekammerater, opgaveskrivere og andre.
Programmet tillader at importere allerede eksisterede dokumenter og regneark. Herefter er det kun nødvendigt med adgang til internettet med en browser for at kunne se og arbejde med dem.
Vejledningen beskriver de forskellige trin:
  • Lave dokumenter og regneark fra starten. Dette foregår som ved de velkendte tekstbehandlings- og regnearksprogrammer.
  • Upload eksisterende filer. Det kan være filformater som DOC, XLS, ODF, ODS, RTF, CSV osv.
  • Del med andre. Dvs du kan vælge at lade andre få adgang til dem. Indtast emailadresse og send en invitation. Det er det samme system som brugere af Writely kender. Herefter kan de så få adgang
  • Skriv sammen med andre. Dvs. At flere kan skrive og redigere på same tid. Det sker via et chat-vindue (regneark)
  • Opbevaring sker altså fuldstændig online, og der er adgang fra enhver internetforbindelse. Det betyder at man er uafhængig af computere, og deres eventuelle nedbrud. Ligesom det er nemt at eksportere.
  • Lav hjemmeside. Det sker med et enkelt klik. Og det kræver ikke nogen speciel forhåndviden. Man kan også sende dokumentet til sin weblog.
Link
Google Docs & Spreadsheets.
Artikel i Googlewatch.

søndag den 8. oktober 2006

Google Books øger bogsalg

Samtidig med at såvel forlag som forfattere kører retssager imod Googles bogindskanningsprojekt, så meddeler mange forlag nu at Googles smugkig i disse indskannede bøger har øget salget. Der står i Reuter-meddelelsen ikke noget om det også gælder for fuldtekstbøgerne.
Det er bl.a. en talskvinde fra Oxford University Press som udtaler sig. Biblioteket på dette universitet er et af den håndfuld universitetsbiblioteker, som er med i projektet. Hun skønner at omkring 1 mio. kunder har kigget på 12.000 titler fra forlaget gennem Googles program.
Til gengæld er Oxford ikke det eneste som melder om stigende salgstal. Også Springer Science / Business melder om stigende salg fra deres backlistkataloger.
Det store forlag Penguin er dog ikke imponeret, men søger andre salgsveje, fx Amazon. Deres kataloger minder lidt om Googles, men har meget mere udførlige andenhåndsoplysninger om bøgerne, fx anmeldelser fra tidsskrifter og fra læsere af bogen.
Andre forlag bruger begge dele, fx Osprey, som har specialiseret sig i krigslitteratur. De fortæller at Google og Amazon ligeligt fordeler besøg.
Kun et dansk forlag har mig bekendt lagt bøger i fuldtekst ind i Google Books, nemlig Museum Tusculanum, og det er kun engelsksprogede titler. De dansksprogede titler findes kun som ’limited preview’, dvs. det er kun muligt at se 4 sider af bogen (plus/minus to sider på begge sider af ens søgeord).
Dette er en af bøgerne fra Museum Tusculanum. Det er i Google Books. Men du kan altså kun se 4 sider af den omkring søgeordene og det.
Særligt ihærdige internetsøgere vil dog kunne 'bladre' sig igennem en bog ved at søge på de sidste linjer på de fire sider. Herefter vil man nemlig godt nok få to af de sider som man allerede har læst, men altså også de to næste.
Du kan selv lave et hurtigt check på danske bøger i Google Books ved at lave søgningen og det . Der er ikke noget mystisk ved den: det er to danske ord som næsten med 100 % sikkerhed optræder i alle danske bøger, og som samtidig er specielt danske (og norske). Tricket er mit eget, men jeg giver det gerne videre…..
Link
Reuter pressemeddelelse.

lørdag den 7. oktober 2006

Googles Eric Schmidt interviewet

Googles nr. 3, Eric Schmidt er blevet interviewet i Time. Han bliver betragtet som nr. 3 efter de to grundlæggere, Brin og Page. Og normalt anset for den fornuftige voksne som holder drengene i snor hvad angår økonomien.
Her beskæftiger han sig dels med den økonomiske del af Googles virksomhed, samarbejde med andre firmaer og konkurrencen fra Yahoo og Microsoft, også på annonceområdet. Det er nemlig den vigtigste del af indtægterne.
Derudover kommer han ind på 30 spørgsmål som optager firmaet. Et er hvordan de skal bruge alle deres penge. Et andet hvordan kvalitetsvideoer bliver mere synlige. Og generelt anser han spørgsmål for at være forudsætningen for at firmaet kan blive ved med at udvikle sig.
Mest interessant er måske hans formulering af hvad Web 2.0 er for noget. Nemlig dette med at have alle sine computerting liggende på en server hvortil der så er adgang alle steder fra via en internetforbindelse. Han siger også at det ikke er noget Goolge har fundet på, men det var en oprindelig ide indbygget i internettet, som blot nu er blevet teknisk mulig.
Link
Time Interview.

Google’s bud på undervisning

Google’s Literary Project er designet som hjælp til lærere,organisationer og alle med interesse for at læse og for uddannelse. Det er et samarbejde med LitCam, Google og UNESCO's Institute for Lifelong Learning.
Så vidt jeg kan se er der dog ikke noget særligt ved mange af de ellers lovende menuer på siden. Fx fører Google Books blot over i den almindelig søgemaskine til Google Books. Hvor der så er foreslået nogle søgninger. Google Maps har lavet et kort over organisationer inden for området. Men hvad det dækker over er lidt uklart. Der er en dansk med Danish Reseach and development Center for Adult Education (DRDC). Hvorfor lige den og ikke så mange andre, er ikke helt klart. Blogger har lavet en speciel side for at forklare hvordan man laver en weblog eller søger efter weblogs inden for området.
Alt i alt ligner noget tyndbenet, selvom hjertet måske er på rette plads. Ellers giver det sikkert også lidt velvillig omtale.
Link
Google Literary Project.

torsdag den 5. oktober 2006

Reader igen

Efter en lille uge med Google Reader-test må jeg indrømme at jeg er overbevist: Den er nemmere, mere overskuelig og har flere gode faciliteter end Bloglines.
For mig er en af de bedste, at den først automatisk afklikker indslag, når disse har været forbi midten af skærmen. Og så at man kan afklikke hvert enkelt indslag som ikke læst. Det betyder at du kan få sorteret det uinteressant fra det som du så senere vil gå i dybden med. I bloglines er det alt eller intet.
Det er kun en af de mange gode fordele ved at bruge Reader. Desværre er der ikke nogen statistik med i Reader. I Bloglines er det muligt at se hvor mange der abonnerer på et feed (i Bloglines). Ligeledes har Bloglines også gode henvisninger til lignende feeds og et meget bedre søgesystem, hvis du er på jagt efter nye feeds. Det er nogle funktioner som Google Reader helt klart mangler.
Det skal dog ikke opveje helhedsbilledet, at Reader er nemmere, mere overskuelig og logisk end Bloglines. Der er dog ingen grund til at skifte, hvis du stadig er tilfreds med Bloglines. Det er en udmærket rss-læser. Og måske forbedrer den sig også i fremtiden.
Vejledningen til Google Reader er nu ved at være færdig, og den kan ses på Københavns Kommunes Bibliotekers hjemmeside.
Link
Google Reader på Google-Guide
.