mandag den 23. oktober 2006

Flere video-tjenester

I anledning af indslaget tidligere i dag om YouTube kunne det måske være belejligt at gøre opmærksom på en længere artikel i tidsskriftet Searcher fra september 2006. Artikklen findes ikke online. Den lister nogle forskellige videodelingstjenester på internettet. Her sakser jeg lidt fra artiklen. Den har inddelt i tre forskellige typer:
  • Videodeling: YouTube. Startet for knap to år siden t februar 2005. Den er medlemsbaseret, og registrerede medlemmer kan uploade op til 100 MB video i op til 10 minutters længde. YouTube tolererer ikke porno, hadevideo eller voldsvideoer. Siden er opbygget ’socialt’ så medlemmer kan kontakte hinanden indbyrdes og udveksle erfaringer. Google Video indeholder udover hvad nogen selv har uploadet også TV-shows, film, musikvideoer og dokumentarfilm. Udover det gratis kan visse CBS-udsendelser lejes via en Google-konto. Yahoo Video er allerede omtalt i nedenstående indslag. Derudover omtaler artiklen også Veoh og Revver.
  • Videoredigering. Det er beregnet på de som ikke i forvejen er indehavere af noget software som kan redigere videoer. Fortvivl ikke, der er onlinemuligheder i Eyespot, Jumpcut og Video Egg.
  • BitTorrent beskriver muligheder for at se TV-shows, selv ganske nye. Det anbefaler artiklen dog at almindelige mennesker afholder sig fra, da teknologien kan beskadige ens computer. Derimod har nogle tv-kanaler i USA givet mulighed for at se udsendelser som Desperate Housewives m.m. Det gælder ABC og CBS. Det samme gælder i øvrigt nogle danske tv-udsendelser, se kanalernes hjemmesider.
  • Videoafspillere. De findes godt nok på de fleste moderne computere. Men for en sikkerheds skyld nævner artiklen Internet Download Bandwidth Test, QuickTime, Flash Player og Windows Media Player.
Så videomarkedet online er ved at være ganske omfattende.
Link
YouTube.
Google Video.
Yahoo Video.
Veoh.
Revver.
Eyespot.
Jumpcut.
Video Egg.
ABC.
CBS.
Bandwidth Test.
Quicktime
.
Flash Player.
Windows Media Player.

Ingen kommentarer: