Microsofts nye søgemaskine hedder som bekendt Bing. Den blev præsenteret som noget nyt der går videre end de traditionelle søgemaskiner hvad angår hastighed og flere muligheder mm. De kalder den selv for en "Decision Engine". Navnet forklarer Microsoft med at det signalerer noget nyt.
I erkendelse af at Internet Explorer ikke længere er ene på markedet, har Microsoft lavet tilføjelsesknapper til bl.a Firefox og endog ærkefjenden Googles Chrome.
Bing har en oversætter. Selv angiver Bing eksemplet “happy birthday in French.” Hvor in French så skulle lave en automatisk oversættelse. Men det virkede altså ikke for mig. Prøv med in Danish i stedet for. Nul resultat. De samme oplevelser havde jeg også med Live Search. Den reklamerede med en masse faciliteter som ikke virkede. Jeg har opgivet at finde ud af hvorfor.
Bing havde en del startvanskeligheder. Bl.a. påpegede nogen at hvis man søgte på Ronald Reagan, så fik man fortrinsvis sider med Nancy Reagan. Det ser det dog ud til at være blevet ændret på. Men at resultaterne skulle være bedre end Googles, har jeg svært ved at se. Faktisk minder de ret meget om dem.
I det hele taget minder de resultater jeg fandt på testsøgningerne meget om Googles, bare i en lidt dårligere udgave. Begge maskiner fandt ud af at Lars Lykke Rasmussen nok skulle være Lars Løkke Rasmussen.
På Yahoo News har du altid kunnet søge i danske avisers flygtige nyheder. Det kan du også på Bing, og det er måske noget som kan bruges. Google News har som bekendt ikke danske avisers flygtige nyheder med. Danske aviser har truet med bål og brand hvis Google News fisker i deres nyheder, hvilket betyder at du kun kan finde dem ved at bruge web-søgning. Her bliver de jo så blandet op med alt muligt andet. At Yahoo altid, og nu altså også Bing, søger i dem, uden at nogen danske aviser så meget som har løftet et øjenbryn, er et mysterium. Men aner man bagtanker her? Eller er det bare den bondestædige danske holdning der gør sig gældende også her?
Jeg kan ikke se hvad der er så meget nyt i Bing. Men til gengæld er den så meget bedre end Live Search. Og det har her i opstartsfasen fået Microsofts andel af daglige søgninger til at stige en anelse fra lidt under 14 % til knap 16 % i USA. Hovedsagelig sker stigningen på bekostning af Yahoo, mens Google fortsat topper. Men om det holder over længere tid, vil kun tiden vise.
Link
Bing Blog.
Bing Blog (Browser).
Bing Blog (Oversæt).
Search Engine Land (Video).
LiveSide (oversæt).
Search Engine Land (oversæt).
onsdag den 30. september 2009
lørdag den 26. september 2009
Gæt og forslag
Siden maj har du måske lagt mærke til at Google når du begynder at skrive i søgefeltet, prøver at gætte sig til hvad det er du prøver at finde. Det kunne minde om det gamle Google Suggest. Og det er det også, men der ligger mere bag.
Hvis du var bekendt med det gamle Goolge Suggest, vil du vide at den viste forslag som var baseret på din originale søgning. Men nu foreslår google også noget som relaterer sig til den aktuelle resultatside. Dvs. det er en slags inspiration til nogle søgninger du måske ikke lige havde overvejet.
Derudover har Google også gemt oplysninger fra dine tidligere søgninger og genbruger disse. baggrunden for det er at Google har regnet sig frem til at ca. en fjerdedel af alle søgninger er søgninger du allerede har foretaget før. Det kræver dog at du er logget på. Hvis du ikke er interesseret i at have dette, kan du bare slå det fra vil at klikke det væk fra den søgehistorie.
Til gengæld har Google nu fjernet oplysninger om antallet af hits for en bestemt søgning.
Link
Googleblog.
Hvis du var bekendt med det gamle Goolge Suggest, vil du vide at den viste forslag som var baseret på din originale søgning. Men nu foreslår google også noget som relaterer sig til den aktuelle resultatside. Dvs. det er en slags inspiration til nogle søgninger du måske ikke lige havde overvejet.
Derudover har Google også gemt oplysninger fra dine tidligere søgninger og genbruger disse. baggrunden for det er at Google har regnet sig frem til at ca. en fjerdedel af alle søgninger er søgninger du allerede har foretaget før. Det kræver dog at du er logget på. Hvis du ikke er interesseret i at have dette, kan du bare slå det fra vil at klikke det væk fra den søgehistorie.
Til gengæld har Google nu fjernet oplysninger om antallet af hits for en bestemt søgning.
Link
Googleblog.
onsdag den 23. september 2009
Google Books fuldtekstarkiv
I 2004 indgik Google Books partnerskab med Oxford University Library om at indskanne 1900-tals bøger fra Bodleian library. Og det har resulteret i flere hundrede tusinder indskannede bøger på især engelsk, men også fransk, spansk og tysk. Fra så forskellige genrer som klassisk litteratur til naturvidenskab.
En af de titler som kan være interessant er en originaludgave af Darwins berømte Arternes oprindelse. Fra 1859. Bemærk også at Google Books ikke bare er indskannede bøger, men også bibliotekssøgebaser. Hvis du klikker i linket Fink på et bibliotek, vil du automatisk blive ledt over i Bibliotek.dk hvis bogen findes her, eller hvis ikke, i World Cat. (Som i dette tilfælde).
Endvidere vil du afhængigt af hvilken bog det er, kunne få værdifulde supplerende oplysninger om bogen. Bl.a. om der findes andre udgaver, anmeldelser, ratings og henvisninger til bogen. Alt sammen maskingenereret. Men på Googles meget finurlige facon.
Alle disse bøger er eksempler på bøger hvor der ikke længere er ophavsretlige problemer med visningen.
Link
Internetbrus.
New York Times.
Booksearch Blog
En af de titler som kan være interessant er en originaludgave af Darwins berømte Arternes oprindelse. Fra 1859. Bemærk også at Google Books ikke bare er indskannede bøger, men også bibliotekssøgebaser. Hvis du klikker i linket Fink på et bibliotek, vil du automatisk blive ledt over i Bibliotek.dk hvis bogen findes her, eller hvis ikke, i World Cat. (Som i dette tilfælde).
Endvidere vil du afhængigt af hvilken bog det er, kunne få værdifulde supplerende oplysninger om bogen. Bl.a. om der findes andre udgaver, anmeldelser, ratings og henvisninger til bogen. Alt sammen maskingenereret. Men på Googles meget finurlige facon.
Alle disse bøger er eksempler på bøger hvor der ikke længere er ophavsretlige problemer med visningen.
Link
Internetbrus.
New York Times.
Booksearch Blog
onsdag den 16. september 2009
Borgerservice på gale veje
Facebook er blevet et hit i Danmark. Men hvordan går det egentlig med borgerserviceringen? På Københavns Hovedbibliotek er vi begyndt at oprette digital signatur for lånerne. Men generelt går det ikke særlig godt. Og tiden skal vise om bibliotekets tiltag vil fremme den. Det indrømmer selv formanden for brancheorganisationen Borgerservice Danmark Carsten Jensen. Han siger til Version2 at
Under 5 procent af borgernes ansøgninger til kommunerne sker ved digital selvbetjening. Resten sker ved besværlige papirskemaer. Herefter skal kommunens ansatte så i gang med at indtaste de selvsamme oplysninger i kommunens edb-system. Og det skyldes ikke at borgerne er uvillige, men at de simpelt hen ikke kan finde ud af det pga. kommunerne ikke har nogen borgervenlige selvbetjeningsløsninger.
Nogen umiddelbar løsning synes ikke forestående. Den kommende version af den digitale sugnatur kommer først i slutningen af 2009 uden at der er garanti for at den er bedre end den nuværende.
Computerworld er ikke så optimistisk som Carsten Jensen. De citerer eksperter for at hvor hver fjerde dansker i dag er digital analfabet, vil hele 72 procent af danskerne i 2012 være det. De støtter den påstand på en rapport fra Teknologisk Institut, udarbejdet for IT - og Telestyrelsen. Den betegner næsten 40 procent af danskerne digitale analfabeter. Det skyldes bl.a. at de teknologiske krav vokser hurtigere end afgangen af ældre, men også at der i skolen ikke sættes ind med indlæring af læse- og stavevanskeligheder. Og uden dem kan man så gøre den digitale signatur nok så nem at operere med.
Teknologisk Instituts undersøgelse viser, at 20 procent af danskerne aldrig bruger og stort set ikke ved hvordan man bruger en computer. Dertil kommer 18 procent der kan meget lidt når det gælder computeren. Det nærmer sig altså 40 % af danskerne der ikke er i stand til at bruge en computer.
Det eneste der gennem tiderne er sket er, at der er kommet flere rapporter. Den første slog alarm i 2005 og var også lavet af Teknologisk Institut. Nu kommer altså den næste. Som viser at der stort set ikke er sket noget. Skal vi mon om fire år se endnu en?
siger forbundssekretær hos Dansk Metal Per Påskesen. Han repræsenterer 25.000 medlemmer inden for it- og teleområdet.
I hvert fald har ministre og embedsfolk travlt med at flytte aben rundt til hinanden. Den skifter plads mellem finansminister Thor Pedersen, videnskabsminister Helge Sander og Lars Frelle Petersen fra Finansministeriets Digitale Taskforce. Alle har udsendt pressemeddelelser der roser at rapporterne gør det muligt at følge med i udviklingen. Skulle man være så ondskabsfuld at sammenligne med det gamle mundheld at alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det?
DR Harddisken interviewede forbundssekretær i 3F: Han slår et slag for hvad han kalder en "håndholdt indsats". Dvs. tage udgangspunkt i folk der hvor de er, og i deres færdigheder. Og her peger han på læse-staveproblemer. 38% af danskerne teknologiske analfabeter.
På internettet er der initiativer til at få borgerne på nettet. Men problemet er at det kræver at folk rent faktisk også kan lave de indledende manøvrer. Et af dem er det velmenende it-formidler. på siden kan du også give løsninger til hvordan det løses, og kommentere formidlingen.
Link
Version2.
Computerworld.
Harddisken.
It-formidler.
"Vi er helt klar over, at kommunerne samlet set ikke har været dygtige nok til at lave intelligente digitale borgervenlige selvbetjeningsløsninger - og den nærmest ubrugelige digitale signatur har bestemt ikke gjort opgaven lettere for os.”
Under 5 procent af borgernes ansøgninger til kommunerne sker ved digital selvbetjening. Resten sker ved besværlige papirskemaer. Herefter skal kommunens ansatte så i gang med at indtaste de selvsamme oplysninger i kommunens edb-system. Og det skyldes ikke at borgerne er uvillige, men at de simpelt hen ikke kan finde ud af det pga. kommunerne ikke har nogen borgervenlige selvbetjeningsløsninger.
Nogen umiddelbar løsning synes ikke forestående. Den kommende version af den digitale sugnatur kommer først i slutningen af 2009 uden at der er garanti for at den er bedre end den nuværende.
Computerworld er ikke så optimistisk som Carsten Jensen. De citerer eksperter for at hvor hver fjerde dansker i dag er digital analfabet, vil hele 72 procent af danskerne i 2012 være det. De støtter den påstand på en rapport fra Teknologisk Institut, udarbejdet for IT - og Telestyrelsen. Den betegner næsten 40 procent af danskerne digitale analfabeter. Det skyldes bl.a. at de teknologiske krav vokser hurtigere end afgangen af ældre, men også at der i skolen ikke sættes ind med indlæring af læse- og stavevanskeligheder. Og uden dem kan man så gøre den digitale signatur nok så nem at operere med.
Teknologisk Instituts undersøgelse viser, at 20 procent af danskerne aldrig bruger og stort set ikke ved hvordan man bruger en computer. Dertil kommer 18 procent der kan meget lidt når det gælder computeren. Det nærmer sig altså 40 % af danskerne der ikke er i stand til at bruge en computer.
Det eneste der gennem tiderne er sket er, at der er kommet flere rapporter. Den første slog alarm i 2005 og var også lavet af Teknologisk Institut. Nu kommer altså den næste. Som viser at der stort set ikke er sket noget. Skal vi mon om fire år se endnu en?
"Det er en politisk udfordring at få rettet op på den digitale kløft nu."
siger forbundssekretær hos Dansk Metal Per Påskesen. Han repræsenterer 25.000 medlemmer inden for it- og teleområdet.
I hvert fald har ministre og embedsfolk travlt med at flytte aben rundt til hinanden. Den skifter plads mellem finansminister Thor Pedersen, videnskabsminister Helge Sander og Lars Frelle Petersen fra Finansministeriets Digitale Taskforce. Alle har udsendt pressemeddelelser der roser at rapporterne gør det muligt at følge med i udviklingen. Skulle man være så ondskabsfuld at sammenligne med det gamle mundheld at alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det?
DR Harddisken interviewede forbundssekretær i 3F: Han slår et slag for hvad han kalder en "håndholdt indsats". Dvs. tage udgangspunkt i folk der hvor de er, og i deres færdigheder. Og her peger han på læse-staveproblemer. 38% af danskerne teknologiske analfabeter.
På internettet er der initiativer til at få borgerne på nettet. Men problemet er at det kræver at folk rent faktisk også kan lave de indledende manøvrer. Et af dem er det velmenende it-formidler. på siden kan du også give løsninger til hvordan det løses, og kommentere formidlingen.
Link
Version2.
Computerworld.
Harddisken.
It-formidler.
fredag den 4. september 2009
Museale bøger på internettet
I indskanningsøjemed er det begrænset hvad de danske biblioteker kan gøre. Vi mangler stadig et nutidigt udspil fra forlagsbranchen. Det er teknisk muligt for forlagene allerede i dag at gøre deres bøger onlinesøgbare, dvs at læserne rent faktisk kan søge i dem. Men mig bekendt er der ikke planer om at gøre noget sådant. Hvad angår internettet, har forlagsbranchen valgt at lægge sig på hvad jeg omtalte i forgårs som digitalisering af generelle bibliografiske oplysninger og oplysninger om salg.
Mens vi således venter på at det går op for bogbranchen hvad internettet rummer af muligheder, har Det Kongelige Bibliotek og det engelsk-amerikanske firma Proquest ifølge en pressemeddelelse
Projektet vil stille et par tusinde enheder til rådighed for brugere som har interesse i noget sådant. Interessen for museer er for opadgående, så Det Kongelige Bibliotek vil muligvis kunne appellere til dette publikum og selvfølgelig til forskere inden for historie som nu ikke længere behøver at sidde på bibliotekets læsesal.
At det især er forskere biblioteket vil tilgodese, fremgår af en bemærkning fra Dan Burnstone, vicedirektør for det humanistiske område hos Proquest udtaler:
Link
Pressemeddelelse fra KB.
Mens vi således venter på at det går op for bogbranchen hvad internettet rummer af muligheder, har Det Kongelige Bibliotek og det engelsk-amerikanske firma Proquest ifølge en pressemeddelelse
indgået en aftale om at digitalisere de ældste bøger fra perioden 1482-1600 i den danske nationalsamling og samtidig gøre dem frit tilgængelige for universiteter, biblioteker og institutioner i Danmark. Fra 2010 vil man via sin skærm kunne se sjældne værker og zoome ind på interessante detaljer i f.eks. Saxo-krøniken ca. 1502, Biblia - (Christian III’s Bibel) 1550 og Kriegsbuch (indbundet til Frederik II) 1578.Hvad udtrykket via sin skærm dækker over, er ikke helt klart. Om denne skærm skal stå på Det Kongelige Bibliotek eller på dit skrivebord. Og om det hele er browserlæsbart eller om du først skal downloade et program. Det fremgår heller ikke om det er fotoindskanninger af siderne eller om det er tekstinskanning således at du kan søge i teksten.
Projektet vil stille et par tusinde enheder til rådighed for brugere som har interesse i noget sådant. Interessen for museer er for opadgående, så Det Kongelige Bibliotek vil muligvis kunne appellere til dette publikum og selvfølgelig til forskere inden for historie som nu ikke længere behøver at sidde på bibliotekets læsesal.
At det især er forskere biblioteket vil tilgodese, fremgår af en bemærkning fra Dan Burnstone, vicedirektør for det humanistiske område hos Proquest udtaler:
Vi er begejstrede for vores partnerskab med Det Kongelige Bibliotek. Det cementerer det første skridt hen imod etableringen af en ikke-engelsk parallel til Early English Books Online (EEBO), som har vist sig at være til stor nytte for nutidens forskning. Den danske nationalsamling består af mange værker, der havde afgørende betydning for det pan-europæiske tankesæt i det 16. og 17-århunderede.Ifølge presemeddelelsen omfatter pilotprojektet digitalisering af ca.2.500 værker skrevet på dansk, latin, tysk og andre sprog. Det er nogenlunde hvad Googles Library Project indskanner på under en uge. Hvor lang tid nærværende projekt vil tage, melder historien ikke noget om.
Link
Pressemeddelelse fra KB.
onsdag den 2. september 2009
Tanker fra en sygeseng
Der er ingenting der er så galt at det ikke er godt for noget. Jeg har ligget syg i nogle dage, og derfor haft lidt overskudstid til at fundere over hvad der sikkert optager mange mennesker: Internettet. Måske ikke sådan helt bevidst optaget af, men mange bruger det da jo, og det er i større eller mindre omfang blevet integreret i mange millioner af danskeres tid.
Tankerne opstod i forbindelse med at nogen tippede mig om Det Kongelige Biblioteks aftale med Proquest om at digitalisere den ældre danske litteratur 1482-1600. Jeg havde godt hørt om at noget sådant var på vej, og blev derfor glad over det. Men pludselig begyndte jeg at få lidt ængstelige tanker. Mere om projektet i en senere artikel, måske. Her lidt om mine måske lidt febersyge tanker.
Der er mange måder at opfatte internettet. Inden for min egen branche, bogbranchen som bibliotekerne er part i, er det meget almindeligt at opfatte internettet som endnu en form for teknologi. Rygmarvsreaktionen er at vi skal gøre det vi hele tiden har gjort, nu bare med ny teknologi. Ny teknologi, lad lige udtrykket hænge lidt. Hørte jeg et lidt besværlige suk: Ak, først skal vi lave det med den gode gammeldaws teknik, og nu altså også med den ny teknologi? Sådan lidt at gå med livrem og seler. Eller hørte jeg de som er grebet af den nye teknologi og mener at den nye teknologi er bedre end den gamle. Heldigvis er der dog et punkt disse to modsætninger kan mødes på: Der er i hvert fald er meget legetøj på internettet.
Det er disse to tankegange (som jeg ser det) der ligge bag bogbranchens forholden sig til internettet for øjeblikket. En tankegang som kan samles under begrebet digitalisering. I tankegangnen ligger at vi alleredde har noget (bøgerne, vores kulturarv osv.) i analog form, og at denne så bare skal digitaliseres. Det koster masser af kroner. Og hånden på hjertet, der bliver postet millioner, hvis ikke milliarder af kroner i udvalgsarbejde som kan undersøge hvordan denne digitalisering skal finde sted. Og i såkaldte e-resourcer. Ikke bare i Danmark, men også i EU-sammenhæng.
Hvis man følger med i fagpressen og på internettet, kan man generelt konkludere at succeskriteriet for øjeblikket er: Hvor meget har vi nået at digitalisere af alt det gamle? De som har digitaliseret mest (e-resourcer kaldes det i biblioteksspoget), får penge, opmærksomhed og roses for at være med på beatet. Også kommunikationen er i en lille parentes ved at komme med her, instant messenger og sådan noget smart noget.
Jeg arbejder meget med Google. Ekstremt meget, vil nogen måske mene.Eftersom jeg i forbindelse med mit arbejde på København Hovedbibliotek underviser alle interesserede i brugen af Google, har jeg fået betalt for at følge med i hvad denne internetmastodont går rundt og foretager sig.Et eller andet sted gnaver tvivlen om den ovennævnte opfattelse af internettet nu også er gangbar. Digitalisering. Ny teknologi. For internettet er egentlig ikke længere noget vi kan sammenligne med noget gammelkendt. Det har udviklet sig til 'noget særligt' og 'noget for sig'. Hvad dette 'noget særligt' er for noget, gør mig foruroliget over den strategi som bogbranchen har lagt, sådan overall.
Hvis jeg må tillade mig en sammenligning, så vill jeg sammenligne det med hvis etniske stammer i Brasiliens jungle skulle forsøge at forstå hvad de kunne bruge en cykel til. De ville da sikkert kunne bruge den, fx til at hænge vasketøj på, eller måske opfinde et spil ved navn Lykkehjulet. Det ville bare ikke være i tråd med ideerne bag cyklen. Og på samme måde kunne jeg få en lumsk anelse om at vi som disse etniske brasilianske junglestammer (og intet negativt sagt om dem), leger Lykkehjul og tøjstativ med internettet.
Den bedste måde at gå i gang med internettet er på dets egne præmisser, i stedet for at se det ud fra allerede kendte teknologiers målestok. Hvis du måler internettet som et fysisk bibliotek, fx. så er det ikke ideelt, tværtimod temmelig rodet faktisk. Hvis du måler internettet som en traditionel nyhedstjeneste, så er det temmelig uoverskueligt. Og så videre.
Hvis du derimod glemmer alt om hvad du allerede kender til, og forsøger med Googles mangefacetterede produkter, så åbner der sig en helt anden og ny unik verden. Gennemgår du samtlige Googles søgemaskiner og kontorprogrammer, vil du meget hurtigt opdage at de også er noget helt internet-unikt. Ikke set før i den analoge verden. Og Google er så bare en meget lille del af internettet. Amazon er noget helt andet end bare en internetboghandel. Facebook alt andet end en traditonel ugebladsbrevkasse. Kort sagt, der er en ny verden at opdage. Og forstå. Især det sidste er vigtigt.
Ungdomsredaktionen. Dette provokerende program i Danmarks Radio. De har måske set skriften på væggen og helt forladt ideen om at lave traditionelt fjernsyn, med faste sendetider, osv. Snart overgår den til at være et rent internetfænomen. Det sætter nogle tanker i sving. Da jeg læste om det, var min dinosaur-rygmarvsreaktion: Er det nu ikke lige lovligt voveligt? Men det tror jeg ikke. Tænk selv over det.
Min store bekymring er at mastodontforetagender som Google i dag tiltrækker alle de kvikke hoveder i (universitets)verdenen. Der er mange der tror at Google er sådan en slags teknologinørders paradis. Det er det også, men bag samtlige af deres produkter ligger nogle af de fremmeste tænkere inden for universitetsverdenen i USA. Og uden deres tanker bag, ville Google være netop det: Blot en ny teknologi. Men det er Google ikke. Det udtrykker en helt unik internet-filosofi. Som kan være meget vanskelig at opfatte når vores tankegang er blokeret af opfattelser som 'digitalisering' og 'ny teknologi'.
Jeg vil egentlig ikke komme nærmere ind på hvad dette unikke er. Jeg vil dog nok mene at denne weblog samlet set er et forsøg på at trænge ind i en forståelse, lige som Google-Guide er det. Så jeg vil henvise til dem for flere hints. Men dybest set, så er det den enkeltes eget ansvar at forsøge med åbent sind gennem brugen af internettet også at forsøge at udforske og forstå.
Tænk over det. Eller opfat det som febervildelser!
Tankerne opstod i forbindelse med at nogen tippede mig om Det Kongelige Biblioteks aftale med Proquest om at digitalisere den ældre danske litteratur 1482-1600. Jeg havde godt hørt om at noget sådant var på vej, og blev derfor glad over det. Men pludselig begyndte jeg at få lidt ængstelige tanker. Mere om projektet i en senere artikel, måske. Her lidt om mine måske lidt febersyge tanker.
Der er mange måder at opfatte internettet. Inden for min egen branche, bogbranchen som bibliotekerne er part i, er det meget almindeligt at opfatte internettet som endnu en form for teknologi. Rygmarvsreaktionen er at vi skal gøre det vi hele tiden har gjort, nu bare med ny teknologi. Ny teknologi, lad lige udtrykket hænge lidt. Hørte jeg et lidt besværlige suk: Ak, først skal vi lave det med den gode gammeldaws teknik, og nu altså også med den ny teknologi? Sådan lidt at gå med livrem og seler. Eller hørte jeg de som er grebet af den nye teknologi og mener at den nye teknologi er bedre end den gamle. Heldigvis er der dog et punkt disse to modsætninger kan mødes på: Der er i hvert fald er meget legetøj på internettet.
Det er disse to tankegange (som jeg ser det) der ligge bag bogbranchens forholden sig til internettet for øjeblikket. En tankegang som kan samles under begrebet digitalisering. I tankegangnen ligger at vi alleredde har noget (bøgerne, vores kulturarv osv.) i analog form, og at denne så bare skal digitaliseres. Det koster masser af kroner. Og hånden på hjertet, der bliver postet millioner, hvis ikke milliarder af kroner i udvalgsarbejde som kan undersøge hvordan denne digitalisering skal finde sted. Og i såkaldte e-resourcer. Ikke bare i Danmark, men også i EU-sammenhæng.
Hvis man følger med i fagpressen og på internettet, kan man generelt konkludere at succeskriteriet for øjeblikket er: Hvor meget har vi nået at digitalisere af alt det gamle? De som har digitaliseret mest (e-resourcer kaldes det i biblioteksspoget), får penge, opmærksomhed og roses for at være med på beatet. Også kommunikationen er i en lille parentes ved at komme med her, instant messenger og sådan noget smart noget.
Jeg arbejder meget med Google. Ekstremt meget, vil nogen måske mene.Eftersom jeg i forbindelse med mit arbejde på København Hovedbibliotek underviser alle interesserede i brugen af Google, har jeg fået betalt for at følge med i hvad denne internetmastodont går rundt og foretager sig.Et eller andet sted gnaver tvivlen om den ovennævnte opfattelse af internettet nu også er gangbar. Digitalisering. Ny teknologi. For internettet er egentlig ikke længere noget vi kan sammenligne med noget gammelkendt. Det har udviklet sig til 'noget særligt' og 'noget for sig'. Hvad dette 'noget særligt' er for noget, gør mig foruroliget over den strategi som bogbranchen har lagt, sådan overall.
Hvis jeg må tillade mig en sammenligning, så vill jeg sammenligne det med hvis etniske stammer i Brasiliens jungle skulle forsøge at forstå hvad de kunne bruge en cykel til. De ville da sikkert kunne bruge den, fx til at hænge vasketøj på, eller måske opfinde et spil ved navn Lykkehjulet. Det ville bare ikke være i tråd med ideerne bag cyklen. Og på samme måde kunne jeg få en lumsk anelse om at vi som disse etniske brasilianske junglestammer (og intet negativt sagt om dem), leger Lykkehjul og tøjstativ med internettet.
Den bedste måde at gå i gang med internettet er på dets egne præmisser, i stedet for at se det ud fra allerede kendte teknologiers målestok. Hvis du måler internettet som et fysisk bibliotek, fx. så er det ikke ideelt, tværtimod temmelig rodet faktisk. Hvis du måler internettet som en traditionel nyhedstjeneste, så er det temmelig uoverskueligt. Og så videre.
Hvis du derimod glemmer alt om hvad du allerede kender til, og forsøger med Googles mangefacetterede produkter, så åbner der sig en helt anden og ny unik verden. Gennemgår du samtlige Googles søgemaskiner og kontorprogrammer, vil du meget hurtigt opdage at de også er noget helt internet-unikt. Ikke set før i den analoge verden. Og Google er så bare en meget lille del af internettet. Amazon er noget helt andet end bare en internetboghandel. Facebook alt andet end en traditonel ugebladsbrevkasse. Kort sagt, der er en ny verden at opdage. Og forstå. Især det sidste er vigtigt.
Ungdomsredaktionen. Dette provokerende program i Danmarks Radio. De har måske set skriften på væggen og helt forladt ideen om at lave traditionelt fjernsyn, med faste sendetider, osv. Snart overgår den til at være et rent internetfænomen. Det sætter nogle tanker i sving. Da jeg læste om det, var min dinosaur-rygmarvsreaktion: Er det nu ikke lige lovligt voveligt? Men det tror jeg ikke. Tænk selv over det.
Min store bekymring er at mastodontforetagender som Google i dag tiltrækker alle de kvikke hoveder i (universitets)verdenen. Der er mange der tror at Google er sådan en slags teknologinørders paradis. Det er det også, men bag samtlige af deres produkter ligger nogle af de fremmeste tænkere inden for universitetsverdenen i USA. Og uden deres tanker bag, ville Google være netop det: Blot en ny teknologi. Men det er Google ikke. Det udtrykker en helt unik internet-filosofi. Som kan være meget vanskelig at opfatte når vores tankegang er blokeret af opfattelser som 'digitalisering' og 'ny teknologi'.
Jeg vil egentlig ikke komme nærmere ind på hvad dette unikke er. Jeg vil dog nok mene at denne weblog samlet set er et forsøg på at trænge ind i en forståelse, lige som Google-Guide er det. Så jeg vil henvise til dem for flere hints. Men dybest set, så er det den enkeltes eget ansvar at forsøge med åbent sind gennem brugen af internettet også at forsøge at udforske og forstå.
Tænk over det. Eller opfat det som febervildelser!
Abonner på:
Indlæg (Atom)