Der er ingenting der er så galt at det ikke er godt for noget. Jeg har ligget syg i nogle dage, og derfor haft lidt overskudstid til at fundere over hvad der sikkert optager mange mennesker: Internettet. Måske ikke sådan helt bevidst optaget af, men mange bruger det da jo, og det er i større eller mindre omfang blevet integreret i mange millioner af danskeres tid.
Tankerne opstod i forbindelse med at nogen tippede mig om Det Kongelige Biblioteks aftale med Proquest om at digitalisere den ældre danske litteratur 1482-1600. Jeg havde godt hørt om at noget sådant var på vej, og blev derfor glad over det. Men pludselig begyndte jeg at få lidt ængstelige tanker. Mere om projektet i en senere artikel, måske. Her lidt om mine måske lidt febersyge tanker.
Der er mange måder at opfatte internettet. Inden for min egen branche, bogbranchen som bibliotekerne er part i, er det meget almindeligt at opfatte internettet som endnu en form for teknologi. Rygmarvsreaktionen er at vi skal gøre det vi hele tiden har gjort, nu bare med ny teknologi. Ny teknologi, lad lige udtrykket hænge lidt. Hørte jeg et lidt besværlige suk: Ak, først skal vi lave det med den gode gammeldaws teknik, og nu altså også med den ny teknologi? Sådan lidt at gå med livrem og seler. Eller hørte jeg de som er grebet af den nye teknologi og mener at den nye teknologi er bedre end den gamle. Heldigvis er der dog et punkt disse to modsætninger kan mødes på: Der er i hvert fald er meget legetøj på internettet.
Det er disse to tankegange (som jeg ser det) der ligge bag bogbranchens forholden sig til internettet for øjeblikket. En tankegang som kan samles under begrebet digitalisering. I tankegangnen ligger at vi alleredde har noget (bøgerne, vores kulturarv osv.) i analog form, og at denne så bare skal digitaliseres. Det koster masser af kroner. Og hånden på hjertet, der bliver postet millioner, hvis ikke milliarder af kroner i udvalgsarbejde som kan undersøge hvordan denne digitalisering skal finde sted. Og i såkaldte e-resourcer. Ikke bare i Danmark, men også i EU-sammenhæng.
Hvis man følger med i fagpressen og på internettet, kan man generelt konkludere at succeskriteriet for øjeblikket er: Hvor meget har vi nået at digitalisere af alt det gamle? De som har digitaliseret mest (e-resourcer kaldes det i biblioteksspoget), får penge, opmærksomhed og roses for at være med på beatet. Også kommunikationen er i en lille parentes ved at komme med her, instant messenger og sådan noget smart noget.
Jeg arbejder meget med Google. Ekstremt meget, vil nogen måske mene.Eftersom jeg i forbindelse med mit arbejde på København Hovedbibliotek underviser alle interesserede i brugen af Google, har jeg fået betalt for at følge med i hvad denne internetmastodont går rundt og foretager sig.Et eller andet sted gnaver tvivlen om den ovennævnte opfattelse af internettet nu også er gangbar. Digitalisering. Ny teknologi. For internettet er egentlig ikke længere noget vi kan sammenligne med noget gammelkendt. Det har udviklet sig til 'noget særligt' og 'noget for sig'. Hvad dette 'noget særligt' er for noget, gør mig foruroliget over den strategi som bogbranchen har lagt, sådan overall.
Hvis jeg må tillade mig en sammenligning, så vill jeg sammenligne det med hvis etniske stammer i Brasiliens jungle skulle forsøge at forstå hvad de kunne bruge en cykel til. De ville da sikkert kunne bruge den, fx til at hænge vasketøj på, eller måske opfinde et spil ved navn Lykkehjulet. Det ville bare ikke være i tråd med ideerne bag cyklen. Og på samme måde kunne jeg få en lumsk anelse om at vi som disse etniske brasilianske junglestammer (og intet negativt sagt om dem), leger Lykkehjul og tøjstativ med internettet.
Den bedste måde at gå i gang med internettet er på dets egne præmisser, i stedet for at se det ud fra allerede kendte teknologiers målestok. Hvis du måler internettet som et fysisk bibliotek, fx. så er det ikke ideelt, tværtimod temmelig rodet faktisk. Hvis du måler internettet som en traditionel nyhedstjeneste, så er det temmelig uoverskueligt. Og så videre.
Hvis du derimod glemmer alt om hvad du allerede kender til, og forsøger med Googles mangefacetterede produkter, så åbner der sig en helt anden og ny unik verden. Gennemgår du samtlige Googles søgemaskiner og kontorprogrammer, vil du meget hurtigt opdage at de også er noget helt internet-unikt. Ikke set før i den analoge verden. Og Google er så bare en meget lille del af internettet. Amazon er noget helt andet end bare en internetboghandel. Facebook alt andet end en traditonel ugebladsbrevkasse. Kort sagt, der er en ny verden at opdage. Og forstå. Især det sidste er vigtigt.
Ungdomsredaktionen. Dette provokerende program i Danmarks Radio. De har måske set skriften på væggen og helt forladt ideen om at lave traditionelt fjernsyn, med faste sendetider, osv. Snart overgår den til at være et rent internetfænomen. Det sætter nogle tanker i sving. Da jeg læste om det, var min dinosaur-rygmarvsreaktion: Er det nu ikke lige lovligt voveligt? Men det tror jeg ikke. Tænk selv over det.
Min store bekymring er at mastodontforetagender som Google i dag tiltrækker alle de kvikke hoveder i (universitets)verdenen. Der er mange der tror at Google er sådan en slags teknologinørders paradis. Det er det også, men bag samtlige af deres produkter ligger nogle af de fremmeste tænkere inden for universitetsverdenen i USA. Og uden deres tanker bag, ville Google være netop det: Blot en ny teknologi. Men det er Google ikke. Det udtrykker en helt unik internet-filosofi. Som kan være meget vanskelig at opfatte når vores tankegang er blokeret af opfattelser som 'digitalisering' og 'ny teknologi'.
Jeg vil egentlig ikke komme nærmere ind på hvad dette unikke er. Jeg vil dog nok mene at denne weblog samlet set er et forsøg på at trænge ind i en forståelse, lige som Google-Guide er det. Så jeg vil henvise til dem for flere hints. Men dybest set, så er det den enkeltes eget ansvar at forsøge med åbent sind gennem brugen af internettet også at forsøge at udforske og forstå.
Tænk over det. Eller opfat det som febervildelser!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar