onsdag den 6. august 2003

Google synonymsøgning
Google har fået en ny søgefacilitet: søgning på synonymer (dvs. ord som betyder det samme). Det gælder dog kun for engelske ord! Synonymsøgning foregår ved at sætte en tilde (~) foran et ord uden mellemrum. Tilsyneladende søger Google med tilde-søgning også på bøjede ord, fx flertalsendelser. Tilde-tegnet kan være lidt svært at finde: Hold Alt Gr tasten nede og tryk på tasten ved siden af å (det er den med ^ og ¨ som bruges til svenske/tyske æ og ø). I første omgang sker der ikke noget, det gør der først når du fortsætter med at skrive.
Prøv fx med søgningen
århus restaurant
Uden tilde giver den 22.200 fund. Tilføjer man en tilde
århus ~restaurant
Giver det 92.400 fund. Google har nu også søgt på bl.a. restaurants, menu, food, dining og sandsynligvis også nogle andre synonymer. Det er vist første gang en søgemaskine har forsøgt sig med dette tegn. Desværre kan man ikke skelne bøjninger fra synonymer. Det ville ellers have været smart så man ikke behøvede at lave flere søgninger på fx restaurant, restaurants. (Her er man stadig henvist til at bruge OR-kommandoen.
Den danske vejledning til Google nævner ikke denne facilitet, men læs om den i den engelske.

Ingen kommentarer: