Søg i weblogs…
Internetsøgnings arkiv melder at for et år siden kom det første indslag i denne weblog. Det er løbet op i næsten 90 indslag. Næsten dobbelt så mange som det annoncerede ene om ugen. Kvantitet er ikke lig kvalitet. Men forhåbentligt får læserne noget ud af Internetsøgning.
Ikke mere navlebeskuelse, men til nedenstående indslag – som i dagens anledning har lidt med emnet at gøre: hvordan søger man i weblogs. Dem er der mange af; ifølge NITLE (se nedenfor) omkring 700.000. Cyperatlas har et bud på 2,4-2,9 mio. Men da det er så let at oprette en weblog, må en betydelig del af dem anses for at være døde.
Søgemaskiner der søger i weblogs:
Daypop (omtalt her I Internetsøgning 9. april 2003). Er også en nyhedstjeneste. Indeholder en del faciliteter til bloggere. Enmandsforetagendet er til tider noget ustabil.
Feedster. Denne er omtalt den 22. juli 2003, så her ikke så mange yderligere kommentarer til den.
Rocketnews. Det er nyt at denne nyhedssøgemaskine også kan indstilles til at søge på 45.000 weblogs. Det specielle er at den kan indstilles til at søge på fra 0 til 5 dage tilbage. Altså få sorteret det ”gamle” væk.
Waypath påstår at have indekseret over 200.000 weblogs. Søgningen foregår meget enkelt fra et søgefelt. Den er lidt ustabil (lige som i øvrigt Daypop er det). Den finder materiale som Feedster ikke har med.
www.bloogz.com er en ny søgemaskine. Meget simpelt søgesprog: Ingen frasesøgning, kun automatisk ”og” mellem to eller flere ord. (tilføjet 20. oktober 2003).
Det er svært at sige hvilken det er at foretrække. Feedster fører på kvantiteten, meget betydeligt endda, så det er nok førstevalget, måske fulgt at Waypath. Daypop og Rocketnews er betragteligt mindre. Det afhænger lidt af søgeordet hvem der finder flest fund. Da Rocketnews kun tager de sidste 5 dage med, må man gå ud fra at den søger i mange flere weblogs end Daypop. Måske er de bedst til at søge i de nyeste indslag.
Blogmatcher er et slags kontaktbureau. Man skriver adressen på en weblog i det Google-lignende søgefelt, og vupti, så finder Blogmaster weblogs som beskæftiger sig med samme emne. Det foregår ved at sammenligne hvilke links de forskellige weblogs bruger.
Oplysninger om weblogs:
NITLE er et institut som på akademisk niveau prøver at udforske weblogs. (Pt. har de fundet omkring 700.000). Langt hovedparten er skrevet på engelsk, derefter følger: Portugisisk, polsk, farsi, fransk, spansk, tysk – og på 10.-pladsen højst overraskende islandsk med 3.542. Det må være den lange vinter.
Technorati. Et Mekka for bloggere. Den påstår at have registreret over 700.000 weblogs. For informationssøgere dog nok noget perifer. Bliv medlem og få tilsendt emails når dine favoritweblogs bliver opdateret. (Hvis læsere af Internetsøgning har nogen erfaringer med sådanne, hører jeg gerne fra dem!). Har i skrivende stund også lanceret en beta-udgave af en søgemaskine som oplyses at søge i over 300.000 weblogs. Prøvesøgninger så lovende ud.
Armarium. Liste over danske weblogs. Har pt. registeret et par hundrede. Bloggere kan tilmelde deres blog. Pt. opdateret februar 2003.
De fleste søgemaskiner giver oplysninger om internetsider hvis man i søgefeltet bruger feltsøgningen link:, fx link:erikhoy.blogspot.com (i Alltheweb skriver man bare internetadressen).
OBS: kun for bloggere og webmastere….
…som er interesserede i at se hvor mange der linker til en bestemt side (fx ens egen). Søg i de tre søgemaskiner Altavista, All The Web og Google. Og nøjes ikke med link-søgning alene! (Links-søgning i Altavista og Google foregår med feltsøgningen link:, i Alltheweb ved bare at skrive en adresse i søgefeltet). Lav også ordsøgning på den adresse man ønsker at undersøge (hvis det fx er denne weblog, erikhoy.blogspot.com, så skriv også fx erikhoy).
Hvis man undersøger hvad de tre søgemaskiner finder af links til denne weblog, vil man hurtigt se at det ikke er nok at søge i en søgemaskine:
5 af linkene blev fundet af alle tre
9 blev kun fundet af Altavista og Alltheweb (ikke Google)
1 blev kun fundet af Altavista og Google (ikke Alltheweb)
6 blev kun fundet af Altavista
11 blev kun fundet af Alltheweb
10 blev kun fundet af Google, men det var blot forskellige emnekataloger som har kopieret fra Yahoo! Så de fund var ikke meget værd.
Samme forsøg viste at man ikke fandt nye link ved at søge i Hotbot, MSN, Teoma, Wisenut, Yahoo, Ez2www og andre.
For mere information om weblogs, se fx Anne Clyde, University of Iceland
Ingen kommentarer:
Send en kommentar