Danmarks største ebogsbibliotek

Den danske digitaliserede bogmasse står med et kæmpeproblem:

• Den største mængde digitaliserede, gratis ebøger befinder sig i Google Bogsøgning. Dokumenteret er der over 4.000 bind, kvit og frit, gratis tilgængelige i fuldtekst. Skønsmæssigt er der måske mange flere, måske 10.000-vis.
• Det bedste fremfindingsapparat vi har til den danske bogbestand er Bibliotek.dk. Men den henviser kun til ganske få digitaliserede bøger og slet ikke til Google Bogsøgning.

For mig at se er der to mulige løsninger på dette problem:

• At en eller anden instans i Danmark opkøber kopier af de 4-10.000 fuldtekstbøger i Google Bogsøgning, og gør denne database tilgængelig offentligt.
• At Bibliotek.dk opretter link eller endnu bedre: selvstændige poster til de digitaliserede bøger i Google Bogsøgning (og for den sags skyld enhver anden form for frit tilgængelige danske digitaliserede bøger).

Den første løsning har jeg forhørt mig om, og det synes at den er urealistisk. Tilsyneladende er dette et for småt projekt til at Google vil kaste sig ud i det. Hvad man som bibliotekar i Danmark godt kan ærgre sig over. Men forståeligt, set ud fra det multinationale firmas synspunkt. Taget i betragtning at den danske medieverden og bogbranche set fra Mountain View, Californien (Google hovedkvarters hjemsted) formentlig anses for at være gået i pindsvinestilling.

Den anden løsning synes mere realistisk. Men den kræver penge, professionalisme til at gøre dette bibliografisk korrekt og ressourcer til at udføre det. Jeg har taget et par skridt i den retning allerede, og håber at det må gøde jorden for andre til at fortsætte. Jeg har linket over 700 poster (skønsmæssigt omkring 900 bind) fra Københavns Bibliotekers kopi af Danbib til Google Bogsøgning. De fleste er monografier, men jeg har også for eksemplet skyld linket til en snes tidsskrifter og til bindposter.

Der er adskillige teknologiske problemer i at løse forbindelsen mellem Bibliotek.dk og de digitaliserede bøger. Men jeg håber at de vil kunne løses. Det er efter min opfattelse en win-win-situation for alle parter. Først og fremmest for bibliotekets brugere, som her får gratis for en ekstra facilitet til rådighed som oven i købet er nem at gå til. Det vil givet vis også trække brugere til bibliotekerne fordi uanset hvad, så er det altså os der er bedst til at navigere rundt i bogjunglen, uanset om den er analog eller digital.

Hvad kan du selv gøre indtil videre for at løfte fligen af denne min ide? Her nogle anvisninger.

• For at få et fuldstændigt, men også meget rodet indtryk af hvad de 4.000 bøger er for nogen, klik på mit bibliotek over gratis bøger i Google Bogsøgning. Som er i fuldtekst. De ligger ordnet efter hvornår jeg har tilføjet dem til mit bibliotek. Altså totalt rodet. Og desværre kan du ikke bruge søgningen i biblioteket til ret meget. Det kan kun jeg selv.
• Du er ikke ansat i Københavns Biblioteker og har ikke adgang til Københavns kopi af Danbib: Gå til Københavns Bibliotekers hjemmeside. Klik øverst under søgefeltet på Feltsøgning. I feltet Kommandosøgning skriver du kk=googlebooks. Dette giver adgang til knap 300 poster som repræsenterer de poster som Københavns Biblioteker selv har af mine 700 poster. Hvis du vil se tidsskrifter, kan du under materialetype vælge tidsskrifter. Kig fx på Ugeskrift for Læger.
• Du er ansat i Københavns Biblioteker. Gå i DDE Libra (gui) og skriv kk=googlebooks i søgefeltet. Du får nu adgang til de over 700 poster som har links til digitaliserede udgaver.

Endelig kan du også kigge på tidligere indslag her på webloggen. Jeg har prøvet at lave nogle fiktive søgninger og efterforskningsopgaver, fx om kolera og P.W.Lund. De skulle gerne give et indtryk af hvad dette kan bruges til. Generelt vil jeg sige at bare dette at kunne komme til at eksperimentere med digitaliserede bøger er en meget spændende oplevelse. Vi er stadig novicer hvad angår hvordan vi skal bruge det til.

Du kan selvfølgelig mene: Hvad skal vi dog med disse gamle bøger fra før 1870. Noteret, og jeg er langt hen ad vejen enig. De var døde i vores magasiner. Så hvorfor skulle de være interessante nu? Det er de måske også, men tænk blot på følgende:

• Grunden til at de var døde kunne måske dels være at vi ikke kunne søge i dem (det kan vi nu), og at de vare skrevet med krøllebogstaver (nu har vi en mulighed for at se dem i moderne skift, omend dog med de fejlmarginer som moderne OCT-teknologi giver)
• Uanset hvad, så er vi slet slet ikke fortrolige med hvad et digitaliseret materiale indebærer. Det får vi nu en enestående sandkasse-mulighed for her.

Det har været to meget spændende måneder at beskæftige sig med dette område. Det ser ud til at jeg ikke finder ret mange flere bøger i Google Bogsøgning nu. Og jeg har også oprettet så mange link at andre nu gerne måtte følge trop. Hvis du har lyst, så hjertens gerne. Håber i det hele taget at andre også nu kommer med eller eventuelt helt tager over.

Kolera

Jeg har tidligere skrevet om hvordan du kan undersøge emnet kolera i Google Bogsøgning. Men indlægget var langt fra opmærksom på de mange muligheder der reelt er. Derfor en helt ny version af indlægget.

Pandemier opskræmmer med jævne mellemrum medierne. Det er ikke noget nyt fænomen. Ud over Den Sorte Død er kolera den vel nok mest kendte i Danmark. Fra 1817 florerede den syv gange, og den 3. pandemi nåede København i 1853. 7.200 blev ramt med 4.700 dødsfald til følge. I 1892 nåede den så langt som til Hamborg, men stoppede så.

Under pandemien i 1853, og specielt i årene efter blev der udgivet megen dokumentation om emnet. Som stadig som tema pandemi er aktuelt i dag. Men materiale om det er meget vanskeligt for almindelige mennesker at finde, og dernæst få lov til at læse i det. Google Bogsøgning er et godt bud.

Som eksempler på bøger der nu er frit tilgængelige kan jeg nævne Hüberts Beretning om Cholera-epidemien i Kjøbenhvn 12. juni - 1. october 1853 (udgivet i 1855),  Bricka's Cholera-Epidemien i Kongeriget Danmark i Aaret 1853, (fra 1855). Begge kun tilgængelige på Rådhusbiblioteket i Københavns Biblioteker, og ikke til hjemlån. Nogle billeder af Kiøbenhavn under cholera-edpidemien (fra 1855) findes dog også på Hovedbiblioteket som håndbog.

Meget nærliggende er det at følge hvad datidens lægeverden vidste og/eller gjorde. Det kan du bl.a. gøre ved at søge i de forskellige årgange af Bibliothek for læger. Desværre har jeg ikke fået indekseret alle årgange fra Google Bogsøgning. Men der er da en snes årgange mellem 1821 og 1870. Allerede i 1821 nævnes Cholera (stav det sådan når du søger) i store bisætninger. I 1824, s. 109-111 står sygdommen beskrevet i en artikel af  John Corwich. I 1832 står beskrevet nogle lægemidler som man mener er effektive (bl.a. blodigler og galvanismus). I 1848 er der nærmest slået alarm. Side 217-225 er en statusopgørelse. I 1865 slår lægerne igen alarm, da sygdommen åbenbart nærmer sig sydfra.

Et andet godt bud er Ugeskrift for læger. I 1849 er der udførlige artikler om Offentlige foranstaltninger med hensyn til den epidemiske cholera, og side 33-56 om vurdering af forskellige behandlingsmetoder. Uheldigvis har jeg ikke fundet de centrale årgange indtil 1954, men der er stadig ting at hente i de følgende årgange af tidsskriftet, fx fra 1855, 1858. Igen er der alarm i 1865, hvor der bl.a. side 441-453 er en artikel om foranstaltninger for at forebygge en epidemi. Men i snart sagt alle årgange af tidsskriftet behandler udførligt emnet.

Myndighedernes reaktioner kan bl.a følges i Departementstidende. Det var et dansk tidsskrift som udkom 1848-70. Det skrev om lovgivning og administration. F.eks. indeholdt det de af regeringen for Rigsdagen fremsatte lovforslag med motiver, de vedtagne love, et udvalg af ministerielle cirkulærer og skrivelser, beretninger fra forskellige offentlige institutioner om deres virksomhed, meddelelser om ledige embeder og embedsbesættelser med videre.

Departementstidende erstattedes fra 1871 af Lovtidende og Ministerialtidende, hvis område dog i flere henseender er videre, i andre snævrere. Officielle forholdsregler kan der søges på i Departementstidende, som var daværende enevældige regerings organ. Det findes nogenlunde årene 1852-67. Her kan du finde dokumentation for karantæneforanstaltninger. Du kan fx 1852 finde en lov fra 1852 der ophæver karantæneforanstaltninger mod kolera. Men allerede i 1853 mylder det med omtaler af den igangværende epidemi. Og det fortsætter i de efterfølgende årgange, fx 1854. Selve lovene kan du se fra side 841 i årgang 1857.

En ny verden åbner sig her for den ihærdige forsker og gransker. Det er blevet ulige meget nemmere at søge, især i tidsskrifter. Og bøgerne kan du nu læse på din skærm derhjemme. Problemet er at finde dem. Spørg på biblioteket. Vi er i gang med at lægge link in fra bogposterne til de digitaliserede bøger. Du kan desværre kun finde halvdelen af linkene på Bibliotek.kk.dk. Og endnu ingen på Bibliotek.dk.

P.W.Lund

P. W. Lund (1801-1880) var en af samtidens internationalt mest berømte danske videnskabsfolk. Darwin nævner ham fx i Arternes Oprindelse som en væsentlig inspiration. Han er aktuel med en biografi: P.W. Lund og knokkelhulerne i Lagoa Santa af Birgitte Holten og Michael Sterll (2010). Han blev måske "glemt" i Danmark, fordi han som ganske ung emigrerede til Brasilien og aldrig vendte tilbage til Danmark.

Biografien giver et godt indblik i denne videnskabsmands betydning. Og nu har interesserede læsere altså mulighed for at gå på jagt efter supplerende, digitaliseret litteratur i Google Bogsøgning. Perioden hvori hans værker er udgivet, er perfekt til det. Hvis du prøver at søge på Bibliotek.dk vil du finde en håndfuld værker der kun er tilgængelige på Det Kongelige Bibliotek. Indtil Google Bogsøgning blev opfundet.

Bl.a. kan du finde et af hans "hovedværker", fire afhandlinger med titlen Blik på Brasiliens Dyreverden, som hidtil kun fandtes på Det Kongelige Bibliotek. Iøvrigt er udgaven for mange nutidige læseres lettelse at den ikke er trykt med gotisk skrift.

Holten og Sterll's bog har mange af illustrationerne med. Lund havde en fortræffelig norsk maler med, Peter Andreas Brandt. Men hvis du vil se mere end bogens, er Afhandlinger fra Videnskabernes Selskab (fra 1841) et godt bud.

En af mange illustrationer som viser Brandts malerkundskaber.

Videnskabernes Selskab er i det hele taget en god kilde. Vi kan følge med i samtiden modtagelse af P.W. Lunds stadige strøm af opdagelser som han sendte til Danmark, fx Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger fra 9. maj 1845, under foresæde af endnu en af datidens internationalt berømte danskere, H.C. Ørsted. Her er et referat fra et møde hvor P.W. Lunds indberetninger er fyldigt refereret.
Mange af Lunds artikler, breve, afhandlinger osv. er trykt i tidsskrifter. På Google Bogsøgning kan du bl.a. finde Tidsskrift for populære fremstillinger af Naturvidenskaben, bl.a. fra 1863. Artiklen handler om te, og afslørede noget som jeg ikke husker biografien nævnte. Nemlig at Lund havde opdaget en ny teplante, hvor

man af dens Blade kan tilberede en Drik, som har forskjellige diætetiske Dyder 

Der er også henvisning til en artikel af P. W. Lund selv i Antiquarisk Tidsskrift 1863-1865. Her er vi altså ganske tæt på begivenhedernes gang, og kan se originalkilderne. Der er Videnskabelige meddelelser fra Dansk naturhistorisk forening hvor P. W. Lund bliver refereret grundigt. Og sådan kunne man måske blive ved med at diske op med eksempler.

Der findes givetvis meget som du ikke kan finde i Google Bogsøgning. Men det er ikke til at komme uden om at det vi i dette tilfælde kan finde, ikke alene giver et indblik i P. W. Lund, men også i hvordan datidens distribution af viden foregik. Taget i betragtning at det kunne tage måneder for et brev at nå fra Brasilien til Danmark ... ganske imponerende. Man kan så spørge sig at i dag hvor vi rent faktisk har metoder til at få information frem på nanosekunder: Sker det så?

Sønderjylland i Google Bogsøgning

Jeg har i en måneds tid kigget lidt grundigere på fuldtekstbøger i Google Bogsøgning. Har det egentlig nogen brugsværdi. Udover at det viser os mulighederne, og åbne øjnene for hvis disse muligheder også blev tilgængelige for nutidige bøger?

Først og fremmest er det et medie som vi først skal til at lære at kende. Det gør man i udlandet. Men herhjemme har vi især brugt tid på at få dyre licensdatabaser til at fungere teknisk, uden at vi har fokuseret så meget på indholdet. Eller slet ikke haft noget tilrådighed pga. den danske bogbranches tilbageholdenhed hvad angår ebøger, onlinebøger og andre digitaliseringer.

Så foreløbig ser det altså ud til at vi må nøjes med Google Bogsøgning. Den er nu ikke så ringe endda, selv om det fortrinsvis er bøger fra før 1870. Dels er der mange samtidige kilder som også må interessere nutidens mennesker. Dels er der en del interessante tidsskrifter som vi nu får meget bedre muligheder for at søge i. Jeg vil i de kommende uger prøve at præsentere nogle af sådanne emner. For at vise at Google Books godt kan bruges.

Et emne som Sønderjylland, og Treårskrigene 1848-51 og 1864 er gjort aktuelle og nutidige med Buk Swientys Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als, samt Hanne Reintoft. Treårskrigenes afslutning markerede afslutningen på enevælden og indførelsen af demokratiet i Danmark.

Netop denne periode er ganske godt dækket af fuldtekstbøgerne i Google Books. Kildekritik er alfa og omega. Langt hovedparten af bøgerne er partsindlæg. Men de giver et ganske godt indtryk af (intelligentsiaens) tanker om danskhed mv. en af de faktorer som er nødvendige for at forstå begivenhederne.

Generalstabens beskrivelse af den Dansk-Tydske Krig (1848-50) er et must som kildemateriale og delvis også som Generalstabens forsøg på at forklare. Den findes i flere forskellige udgaver og i mange bind. Den blev udgivet efter 1864. Tidligere har det været et besværligt materiale, men i Google Books kan du søge i teksten. Jeg søgte fx på Egernsund i værket, og fandt adskillige nyttige henvisninger.

Generalstaben gennemgår mange detaljer i de forskellige slag. Og som den ene part i krigen, må dens oplysninger anses for at være et primært kildemateriale til de forskellige slag. Som det fremgår af dette uddrag af indholdsfortegnelse er selv små ting med. Bøgerne befinder sig formentligt kun på ganske få biblioteker, og kun til læsesalsbrug.
Men derudover er der en del partsindlæg (fra "dansk" side). Fr. Hammerich deltog selv i treårskrigene, og derfor er hans beretning (udgivet 1851) om det Tredje slesvigske felttog endnu et partsindlæg. Det handleer bl.a. om Dannevirke. Danmarks kamp for Slesvig (1851). Krigs-billeder (1851) er en gennemgang af de største slag. En noget utraditionel tilgang er et udtog af breve (fra 1848). Det er dog ikke helt almindelige menneskers breve.

Grundvig var også følelsesmæssigt dybt engageret, og udgav tidsskriftet Danskeren (1848-51). Tre årgange, 1848, 1849 og 1851 kan findes i Google Bogsøgning. Tidsskrifter i det hele taget er der flere af i Google Bogsøgning, bl.a. Historisk Tidsskrift.

Det danske sprog optog sindene meget. Og du kan finde mindst to værker om dette emne: Sønderjydernes kamp for sproget. Og Danske sprog i hertugdømmerne, bind 1 og bind 2 (1857). Wegener (1848) om den Evige forbindelse mellem Slesvig og Danmark i statsretlig henseende. Skal forsøge at forklare retsligt hvorfor.

Selv om Google Bogsøgning fungerer nogenlunde uproblematisk i browseren, er der dog nogle tekniske problemer du skal være opmærksom på. Den teknik som omskriver billeder til tekst er ikke perfekt. Især når det drejer sig om ældre skrifttyper. "Krøllebogstaver", gotisk skrift, fraktur. Hadet barn har også mange navne. Der er en fejlprocent. Og du vil kunne se det, hvis du vælger at se det i moderne skrift. Det giver Google Bogsøgning mulighed for, og her kan du også tjekke hvor mange fejl der er. Det er også i disse tekstfiler at søgningen sker. Så hvis et ord er stavet forkert, vil du altså ikke kunne søge på det.

Nok om Sønderjylland. På bundlinjen står at vi nu derhjemme fra kan kigge i bøger, som ikke er  tilgængelige i Københavns Biblioteker. Og af de som er, er mange kun tilgængelige som håndbøger.