P.W.Lund

P. W. Lund (1801-1880) var en af samtidens internationalt mest berømte danske videnskabsfolk. Darwin nævner ham fx i Arternes Oprindelse som en væsentlig inspiration. Han er aktuel med en biografi: P.W. Lund og knokkelhulerne i Lagoa Santa af Birgitte Holten og Michael Sterll (2010). Han blev måske "glemt" i Danmark, fordi han som ganske ung emigrerede til Brasilien og aldrig vendte tilbage til Danmark.

Biografien giver et godt indblik i denne videnskabsmands betydning. Og nu har interesserede læsere altså mulighed for at gå på jagt efter supplerende, digitaliseret litteratur i Google Bogsøgning. Perioden hvori hans værker er udgivet, er perfekt til det. Hvis du prøver at søge på Bibliotek.dk vil du finde en håndfuld værker der kun er tilgængelige på Det Kongelige Bibliotek. Indtil Google Bogsøgning blev opfundet.

Bl.a. kan du finde et af hans "hovedværker", fire afhandlinger med titlen Blik på Brasiliens Dyreverden, som hidtil kun fandtes på Det Kongelige Bibliotek. Iøvrigt er udgaven for mange nutidige læseres lettelse at den ikke er trykt med gotisk skrift.

Holten og Sterll's bog har mange af illustrationerne med. Lund havde en fortræffelig norsk maler med, Peter Andreas Brandt. Men hvis du vil se mere end bogens, er Afhandlinger fra Videnskabernes Selskab (fra 1841) et godt bud.

En af mange illustrationer som viser Brandts malerkundskaber.

Videnskabernes Selskab er i det hele taget en god kilde. Vi kan følge med i samtiden modtagelse af P.W. Lunds stadige strøm af opdagelser som han sendte til Danmark, fx Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger fra 9. maj 1845, under foresæde af endnu en af datidens internationalt berømte danskere, H.C. Ørsted. Her er et referat fra et møde hvor P.W. Lunds indberetninger er fyldigt refereret.
Mange af Lunds artikler, breve, afhandlinger osv. er trykt i tidsskrifter. På Google Bogsøgning kan du bl.a. finde Tidsskrift for populære fremstillinger af Naturvidenskaben, bl.a. fra 1863. Artiklen handler om te, og afslørede noget som jeg ikke husker biografien nævnte. Nemlig at Lund havde opdaget en ny teplante, hvor

man af dens Blade kan tilberede en Drik, som har forskjellige diætetiske Dyder 

Der er også henvisning til en artikel af P. W. Lund selv i Antiquarisk Tidsskrift 1863-1865. Her er vi altså ganske tæt på begivenhedernes gang, og kan se originalkilderne. Der er Videnskabelige meddelelser fra Dansk naturhistorisk forening hvor P. W. Lund bliver refereret grundigt. Og sådan kunne man måske blive ved med at diske op med eksempler.

Der findes givetvis meget som du ikke kan finde i Google Bogsøgning. Men det er ikke til at komme uden om at det vi i dette tilfælde kan finde, ikke alene giver et indblik i P. W. Lund, men også i hvordan datidens distribution af viden foregik. Taget i betragtning at det kunne tage måneder for et brev at nå fra Brasilien til Danmark ... ganske imponerende. Man kan så spørge sig at i dag hvor vi rent faktisk har metoder til at få information frem på nanosekunder: Sker det så?