Sønderjylland i Google Bogsøgning

Jeg har i en måneds tid kigget lidt grundigere på fuldtekstbøger i Google Bogsøgning. Har det egentlig nogen brugsværdi. Udover at det viser os mulighederne, og åbne øjnene for hvis disse muligheder også blev tilgængelige for nutidige bøger?

Først og fremmest er det et medie som vi først skal til at lære at kende. Det gør man i udlandet. Men herhjemme har vi især brugt tid på at få dyre licensdatabaser til at fungere teknisk, uden at vi har fokuseret så meget på indholdet. Eller slet ikke haft noget tilrådighed pga. den danske bogbranches tilbageholdenhed hvad angår ebøger, onlinebøger og andre digitaliseringer.

Så foreløbig ser det altså ud til at vi må nøjes med Google Bogsøgning. Den er nu ikke så ringe endda, selv om det fortrinsvis er bøger fra før 1870. Dels er der mange samtidige kilder som også må interessere nutidens mennesker. Dels er der en del interessante tidsskrifter som vi nu får meget bedre muligheder for at søge i. Jeg vil i de kommende uger prøve at præsentere nogle af sådanne emner. For at vise at Google Books godt kan bruges.

Et emne som Sønderjylland, og Treårskrigene 1848-51 og 1864 er gjort aktuelle og nutidige med Buk Swientys Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als, samt Hanne Reintoft. Treårskrigenes afslutning markerede afslutningen på enevælden og indførelsen af demokratiet i Danmark.

Netop denne periode er ganske godt dækket af fuldtekstbøgerne i Google Books. Kildekritik er alfa og omega. Langt hovedparten af bøgerne er partsindlæg. Men de giver et ganske godt indtryk af (intelligentsiaens) tanker om danskhed mv. en af de faktorer som er nødvendige for at forstå begivenhederne.

Generalstabens beskrivelse af den Dansk-Tydske Krig (1848-50) er et must som kildemateriale og delvis også som Generalstabens forsøg på at forklare. Den findes i flere forskellige udgaver og i mange bind. Den blev udgivet efter 1864. Tidligere har det været et besværligt materiale, men i Google Books kan du søge i teksten. Jeg søgte fx på Egernsund i værket, og fandt adskillige nyttige henvisninger.

Generalstaben gennemgår mange detaljer i de forskellige slag. Og som den ene part i krigen, må dens oplysninger anses for at være et primært kildemateriale til de forskellige slag. Som det fremgår af dette uddrag af indholdsfortegnelse er selv små ting med. Bøgerne befinder sig formentligt kun på ganske få biblioteker, og kun til læsesalsbrug.
Men derudover er der en del partsindlæg (fra "dansk" side). Fr. Hammerich deltog selv i treårskrigene, og derfor er hans beretning (udgivet 1851) om det Tredje slesvigske felttog endnu et partsindlæg. Det handleer bl.a. om Dannevirke. Danmarks kamp for Slesvig (1851). Krigs-billeder (1851) er en gennemgang af de største slag. En noget utraditionel tilgang er et udtog af breve (fra 1848). Det er dog ikke helt almindelige menneskers breve.

Grundvig var også følelsesmæssigt dybt engageret, og udgav tidsskriftet Danskeren (1848-51). Tre årgange, 1848, 1849 og 1851 kan findes i Google Bogsøgning. Tidsskrifter i det hele taget er der flere af i Google Bogsøgning, bl.a. Historisk Tidsskrift.

Det danske sprog optog sindene meget. Og du kan finde mindst to værker om dette emne: Sønderjydernes kamp for sproget. Og Danske sprog i hertugdømmerne, bind 1 og bind 2 (1857). Wegener (1848) om den Evige forbindelse mellem Slesvig og Danmark i statsretlig henseende. Skal forsøge at forklare retsligt hvorfor.

Selv om Google Bogsøgning fungerer nogenlunde uproblematisk i browseren, er der dog nogle tekniske problemer du skal være opmærksom på. Den teknik som omskriver billeder til tekst er ikke perfekt. Især når det drejer sig om ældre skrifttyper. "Krøllebogstaver", gotisk skrift, fraktur. Hadet barn har også mange navne. Der er en fejlprocent. Og du vil kunne se det, hvis du vælger at se det i moderne skrift. Det giver Google Bogsøgning mulighed for, og her kan du også tjekke hvor mange fejl der er. Det er også i disse tekstfiler at søgningen sker. Så hvis et ord er stavet forkert, vil du altså ikke kunne søge på det.

Nok om Sønderjylland. På bundlinjen står at vi nu derhjemme fra kan kigge i bøger, som ikke er  tilgængelige i Københavns Biblioteker. Og af de som er, er mange kun tilgængelige som håndbøger.